Sclerose (sclerosis disseminata) eller Dissemineret Sclerose/Multiple Sclerose (MS) som den rettelig kaldes er en sygdom der angriber centralnervesystemet (hjerne og rygmarv). Det er en sygdom hvor myelinskederne omkring nervecellerne angribes og ødelægges. Myelinskederne er et fedtholdigt isolerende lag der ligger rundt om nervecellerne. Det muliggør at nervesignaler kan sendes afsted hurtigt og præcist.
I MS nedbrydes myelinskederne og de erstattes af arvæv (sclerose) hvilket medfører at nervesignaler til og fra hjernen bliver forstyrret. Dette fører til de symptomer der kendetegner en patient med sclerose: Synsforstyrrelser, balance- og koordinationsproblemer, træthed, spastiske lammelser, taleforstyrrelser, smerter m.m. Multipel Sclerose er en kraftigt invaliderende sygsom med et meget varieret sygdomsbillede.
Årsagerne til Multipel Sclerose kendes ikke endnu. Ødelæggelsen mener man skyldes en autoimmunreaktion hvor kroppens eget immunforsvar angriber myelinen og nedbryder den. Hvad der trigger autoimmunresponset ved man ikke. En mulighed er en kombination af en arvelig faktor og en miljøfaktor som fx en virus.
Skarven (Phalacrocorax sp.) er en kystfugl med en lang mørk krop og hals og et næb med en krogformet spids, lige parat til at spide en fisk!
Skarven kaldes også for ålekragen og er ugleset blandt fiskere pga. sine gode fiskeevner. Skarvfamilien tæller omkring 30 arter, sammen med bl.a. pelikaner, suler og fregatfugle hører de til ordenen af årefodede (Pelicaniformes).
Stivelse er de fleste planters vigtigste oplagsnæring. I kartofler, korn, ris m.m. er der et stort indhold af stivelse.
Stivelse er et komplekst kulhydrat. Komplekst hentyder til at det er opbygget af lange kæder af små sukkerenheder (glukose-molekyler). Stivelse består af to typer molekyler Amylose og Amylopektin.
Også kaldet diabetes. Sukkersyge er en fællesbetegnelse for en række uhelbredelige stofskiftesygdomme hvor omsætningen af næringsstoffer ikke forløber normalt. Som navnet antyder er det specielt omsætningen af sukker der tænkes på.
Et af symptomerne for ubehandlet sukkersyge er at der udskilles sukker i urinen. Det har givet ophav til sygdommens latinske navn Diabetes mellitus. Oversat til dansk betyder det “hvad der går igennem med smag af honning”. Der skelnes mellem to typer sukkersyge. Insulinkrævende diabetes (IDDM -Insulin Dependent Diabetes Mellitus) også kaldet for type 1 diabetes eller ungdomssukkersyge samt ikke-insulinkrævende diabetes (NIDDM – Non-Insulin Dependent Diabetes Mellitus) der også kaldes for type 2 diabetes eller gammelmandssukkersyge.
Ikke-insulin krævende diabetes er en type sukkersyge der så at sige kommer snigende. Den er en samlegruppe for flere sygdomme med forskellige årsager og sværhedsgrader. Hos nogle er evnen til at producere insulin nedsat, mens følsomheden overfor insulin i muskel- og fedtceller er nedsat hos andre.
Mange kan klare sig med at lægge deres kostvaner om og spise sundt, og overvægtige kan ofte få det bedre ved blot at tabe sig. Andre behandles med tabletter der får bugspytkirtlen til at producere mere insulin eller som øger cellernes følsomhed for insulin. Endelig er der en del der behandles med insulin.
Der er mange flere, der udvikler ikke-insulinkrævende diabetes end insulinkrævende diabetes. Der er mindst 240.000 danskere eller 2% af befolkningen, der har diabetes. Heraf har 80-90% ikke-insulinkrævende diabetes. Danmark er blandt de lande i verden der har flest tilfælde af diabetes.
Ved insulin krævende diabetes er det som navnet antyder livsnødvendigt at få tilført insulin. Det er en kronisk sygdom som vil have et livslangt forløb. En og oftest flere gange om dagen skal man have tilført insulin ved indsprøjtning.
Sygdommen skyldes at bugspytkirtlen er holdt op med at producere insulin. De celler der normalt producerer insulinen, kaldet Beta-cellerne, er blevet ødelagt ved det der kaldes en autoimmun reaktion. Det er når kroppens immunforsvar opfatter dens egne celler (her beta-cellerne) som fremmede og angriber dem ved at danne antistoffer mod dem. Hvad der sætter gang i denne autoimmun reaktion ved man ikke præcis, men det er sandsynligvis en kombination af arv og miljø (fx virus angreb).
Når bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin kan sukker og andre næringsstoffer ikke optages effektivt i kroppens celler, resultatet bliver at koncentrationen af næringsstofferne i blodet stiger. Symptomerne er typisk ekstrem tørst, sukker i urinen, en kropslugt af acetone, træthed og et stort vægttab over kort tid. Insulinkrævende diabetes rammer typisk personer under 40 år.