Warfarin er en hvid krystallinsk forbindelse, C19H16O4. Det er et stof der forhindrer blod i at koagulere. Det bruges som rottegift og til bekæmpelse af andre skadedyr. Det anvendes også til behandling af blodpropper. Det sker i en hårfin balance med K-vitamin, der har den modsatte virkning (en antagonist), det fremmer blodets koagulation. Warfarin er et godt eksempel på, at lidt er godt, og for meget kan være dødeligt…
Warfarin blev opdaget ved et tilfælde i 1920’erne. I det sydlige USA fandt man uforklarlige tilfælde af døde kvæg, hvor dødsårsagen var indre blødninger. Forskere fra Wisconsin Agricultural Research fandt ud af, at der i det nyslået kløvergræs, der blev anbragt i siloerne, var høje koncentration af kumarin (ansvarlig for græslugten). I varme og fugtige sommere var der usædvanligt meget kumarin. Under den høje varme, fugt og tryk i siloerne blev kumarin omdannet til et stof, der når kvæget spiste græsset kunne fortynde blodet så meget, at det døde af indre blødninger. De kaldte stoffet for WARfarin (WAR er en forkortelse for Wisconsin Agricultural Research).