Det mest kendte af menneskets mere end 15 blodtypesystemer. I AB0-systemet kan man have blodtypen A, B, AB eller 0 (nul). Blodtyperne er opkaldt efter nogle bestemte overfladestoffer kaldet antigener der sider på de røde blodlegemer. Dannelsen af antigenerne er styret af et autosomalt gen. Det sted genet er placeret på kromosomet kaldes normalt for I. Genet findes i de 3 udgaver/alleler IA, IB og I0(eller i). Da genet ikke ligger på et kønskromosom vil hvert rødt blodlegeme have to udgaver af genet (i deres umodne stadie). Der vil derfor være følgende mulige genbesætninger (kaldet genotyper): IAIA, IAi, IBIB, IBi, IAIB og I0I0 (ii), ialt 6 forskellige. Da IA og IB er codominante (ligeværdige) og samtidig begge dominerer over I0 vil vi umiddelbart kun kunne skelne mellem de 4 blodtyper A (IAIA & IAi), B (IBIB & IBi), AB (IAIB) og 0 (I0I0).
Hvorfor interessere sig for blodtyper?
Ved blodtransfusioner er det vigtigt at blodtyperne hos bloddonor og blodmodtager passer sammen ellers kan det have katastrofale følger. Udover antigenerne på de røde blodlegemer kan vi være udstyret med antistoffer mod fremmede antigener (de findes i blodserum). Har man blodtype A vil man have antistof B i serum, har man blodtype B vil man have antistof A, har man blodtype AB vil man ingen antistoffer have og har man blodtype 0 vil man både have antistof A og B. Antistoffet kan binde sig til det tilsvarende antigen og danne et kompleks, resultatet er at de røde blodlegemer klumper sammen (kaldes agglutinering) og der vil være risiko for blodpropdannelse m.m.
Når man modtager blod er det vigtigste succeskriterie at ens immunforsvar (antistofferne) ikke angriber det nye blod. Generelt vil det være sådan at man kan modtage den samme blodtype som ens egen samt blodtype 0. Folk med blodtype 0 kaldes universaldonorer da de kan give blod til alle, det skyldes at deres røde blodlegemer ingen antigener har på overfladen og derfor ikke bliver angrebet af antistoffer. Folk med blodtype AB kaldes derimod for universalmodtagere da de kan modtage alle blodtyper. De har ingen antistoffer i deres blod. Kendskab til blodtyper kan også anvendes ved faderskabssager, opklaring af forbrydelser m.m.