AB0-system

Del siden/ordet

Det mest kendte af menneskets mere end 15 blodtypesystemer. I AB0-systemet kan man have blodtypen A, B, AB eller 0 (nul). Blodtyperne er opkaldt efter nogle bestemte overfladestoffer kaldet antigener der sider på de røde blodlegemer. Dannelsen af antigenerne er styret af et autosomalt gen. Det sted genet er placeret på kromosomet kaldes normalt for et allel. Genet findes i de 3 udgaver IA, IB og I0(eller i). Da genet ikke ligger på et kønskromosom vil hvert rødt blodlegeme have to udgaver af genet (i deres umodne stadie). Der vil derfor være følgende mulige genbesætninger (kaldet genotyper): IAIA, IAi, IBIB, IBi, IAIB og I0I0 (ii), ialt 6 forskellige. Da IA og IB er codominante (ligeværdige) og samtidig begge dominerer over I0 vil vi umiddelbart kun kunne skelne mellem de 4 blodtyper A (IAIA & IAi), B (IBIB & IBi), AB (IAIB) og 0 (I0I0).

Hvorfor interessere sig for blodtyper?
Ved blodtransfusioner er det vigtigt at blodtyperne hos bloddonor og blodmodtager passer sammen ellers kan det have katastrofale følger. Udover antigenerne på de røde blodlegemer kan vi være udstyret med antistoffer mod fremmede antigener (de findes i blodserum). Har man blodtype A vil man have antistof B i serum, har man blodtype B vil man have antistof A, har man blodtype AB vil man ingen antistoffer have og har man blodtype 0 vil man både have antistof A og B. Antistoffet kan binde sig til det tilsvarende antigen og danne et kompleks, resultatet er at de røde blodlegemer klumper sammen (kaldes agglutinering) og der vil være risiko for blodpropdannelse m.m.

Når man modtager blod er det vigtigste succeskriterie at ens immunforsvar (antistofferne) ikke angriber det nye blod. Generelt vil det være sådan at man kan modtage den samme blodtype som ens egen samt blodtype 0. Folk med blodtype 0 kaldes universaldonorer da de kan give blod til alle, det skyldes at deres røde blodlegemer ingen antigener har på overfladen og derfor ikke bliver angrebet af antistoffer. Folk med blodtype AB kaldes derimod for universalmodtagere da de kan modtage alle blodtyper. De har ingen antistoffer i deres blod. Kendskab til blodtyper kan også anvendes ved faderskabssager, opklaring af forbrydelser m.m.

Abdomen

Del siden/ordet

Underliv eller bughule, dvs. den del af kroppen der bl.a. indeholder fordøjelsesorganerne.

Abdominal

Del siden/ordet

Om strukturer, organer m.m. der er placeret i bughulen (underliv eller abdomen), fx fordøjelsesorganerne

Abduktion

Del siden/ordet

Om en bevægelse bort fra kroppens centrale akse. I modsætning til adduktion, der er en bevægelse ind mod kroppens centrale akse.

Aber

Del siden/ordet

Se under primater

Abiotisk

Del siden/ordet

Den ikke-levende del af levende organismers omgivelser. En abiotisk faktor kan være lysintensitet, temperatur, vind, ilt, vand, plads m.m. Den biotiske del består af de levende organismer.

Aborre

Del siden/ordet

Aborren (Perca fluviatilis) er en benfisk. En af de mest almindelige ferskvandsfisk, den laver dog også i brakvand. Aborren har grøn ryg og gullig bug, 5-6 mørke tværbånd, bug-, gat- og halefinne er gulrøde. Den kommer sjældent til at veje over 1,5 kg. Føden består af mindre fisk og fiskeyngel.

Abort

Del siden/ordet

Når en graviditet afbrydes inden udgangen af 28. svangerskabsuge og fosteret ikke er levedygtigt, er der tale om en abort.

En abort kan ske spontant eller provokeret. I Danmark har man ret til at få foretaget en abort inden udløbet af 12. graviditetsuge.

Abscisinsyre

Del siden/ordet

Et plantehormon. Det virker primært væksthæmmende. Det findes bl.a. i store mængder i overvintrende knopper. Desuden er det indvolveret i spalteåbningernes funktion. En øget mængde af abscicinsyre fører til en lukning af spalteåbningerne.

Absorbtion

Del siden/ordet

En proces hvor et stof “opsuges”. Det kan fx være optagelsen af de små molekyler (aminosyrer, fedtsyrer, glukose m.m.), der dannes ved fordøjelsesprocesserne i tyndtarmen.

Abstinenser

Del siden/ordet

Symptomer som fx angst, svedanfald, hjertebanken eller mavesmerter. Optræder hos personer der misbruger narkotika, alkohol eller medicin når de ikke indtager stofferne. Symptomerne opstår fordi de berøves den gift de er vænnet til.

Acceptabelt-Dagligt-Indtag

Del siden/ordet

Forkortes også ADI. Anvendes for stoffer der bevidst tilsættes fødevarer for at opnå en bestemt virkning. Det kan fx være konserveringsmidler, farvestoffer, smagsstoffer etc. Det er den mængde forskerne mener at et menneske kan indtage hver dag gennem hele sit liv, uden at der opstår skadevirkninger

Acetyl-CoA

Del siden/ordet

Et enzym centralt placeret i stofskiftet, specielt dannelsen af energi. Acetyl-CoA er en 2C-forbindelse (2 C-atomer). Det er bindeleddet mellem glykolysen og Krebs cyklus.

Slutproduktet i glykolysen er pyrovat. Hvis der er ilt tilstede, bliver pyrovat omdannet til Acetyl-CoA (ved en decarboxylering). Den videre nedbrydning af Acetyl-CoA fortsætter i Krebs cyklus og senere i respirationskæden.

Acetylcholin

Del siden/ordet

Et transmitterstof med fremmende virkning. Det overfører nerveimpulser til den tværstribede muskulatur.

Acetylcholinesterase

Del siden/ordet

Et enzym der findes i forskellige væv (fx muskler). Det nedbryder acethylcholin, der er et stof der bl.a. udskilles af de nerver der aktiverer muskelkontraktioner. Acetylcholin esterase er på denne måde med til at styre overførslen af nerveimpulser mellem nerveceller og mellem nerveceller og muskelceller.

Acetylsalicylsyre

Del siden/ordet

Et stof der indgår i svagt virkende smertestillende lægemidler. Det findes fx i aspirin, albyl, idotyl og magnyl. Acetylsalicylsyre omdannes hurtigt i kroppen til salicylsyre. De virker begge smertestillende. Kodimagnyler er en kombination af acetylsalicylsyre og kodein (et svagt virkende opioid).

Acidophilus

Del siden/ordet

Sammen med Bifidobacterium udgør Acidophilus gruppen af mælkesyrebakterier. Acidophilus findes i tyndtarmen, mens Bifidobacterium findes i den nedre del af tyndtarmen og i tyktarmen. Mælkesyrebakterierne elsker sure pH-forhold. De er i stand til at omdanne sukker til mælkesyre og eddikesyre, og er med til at undertrykke skadelige bakterier.

Acoelemater

Del siden/ordet

Dyr uden kropshule (coelom). Det kan fx være fladorme og bændelorme. Se også under Coelemater.

ACTH

Del siden/ordet

ACTH er en forkortelse for Adreno Cortico Trope Hormon. Det er et overordnet hormon der produceres i hypofysens forlap. Det er et proteinmolekyle der består af 39 aminosyrer.

ACTH stimulerer binyrerbarken til at danne den gruppe af hormoner der kaldes for glykocorticoider. Det er en slags anti-stress hormoner. Til glykocorticoiderne hører cortisol (også kaldet hydrocortison), corticosteron og aldosteron.

ACTH binder sig til receptorer på overfladen af binyrebarkens celler. Dermed aktiveres adenyl cyklase. Dette enzym omdanner ATP til cyklisk AMP. Cyklisk AMP er et såkaldt sekundært signalstof der kan sætte gang i en lang række forskellige reaktioner alt efter hvilken celletype den opererer i.

I tilfældet med ACTH aktiverer cyklisk AMP nogle enzymer der kaldes for protein kinaser. De stimulerer omdannelsen af kolesterol til de føromtalte glykocorticoider. Jo mere ACTH der udskilles af hypofysens forlap jo mere glykocorticoid producerer binyrebarkens celler.

 

Actrapid

Del siden/ordet

Et hurtigtvirkende insulinpræparat produceret af Novo Nordisk. Det virker indenfor en halv time og virkningen er væk efter 4 timer.

Adaptation

Del siden/ordet

Betyder tilpasning. Indenfor evolutionslæren er der fx tale om adaptation, når en art tilpasser sig de omgivelser, den lever i.

Adduktion

Del siden/ordet

Om en bevægelse ind mod kroppens centrale akse. I modsætning til abduktion, der er en bevægelse bort fra kroppens centrale akse.

Adenin

Del siden/ordet

En kvælstofholdig base. Den indgår i opbygningen af både DNA og RNA. Adenin baseparrer enten med thymin (i DNA) eller uracil (i RNA).

Adenovirus

Del siden/ordet

Adenovirus er en virusgruppe der har DNA som arvemateriale. De er opbygget af trekantede plader (30-kant). de er ofte årsager til luftvejsinfektioner. De anvendes til genterapi i behandlingen af cystisk fibrose.

Adfærdsbiologi

Del siden/ordet

Også kaldet for etologi. Læren om organismer udadrettede aktiviteter. Det er en videnskab der beskriver dyrs adfærd i forhold til det miljø de lever i. Adfærdsbiologiens grundlægger var Konrad Lorenz (f. 1903). Han er bedst kendt for sin teori om de medfødte instinkter som grundelementer i dyrs adfærd.

ADI

Del siden/ordet

Forkortelse for Acceptabelt Dagligt Indtag.

ADP

Del siden/ordet

Forkortelse for Adenosindifosfat. En energirig kemisk forbindelse. Består af nukleosidet Adenosin hvortil der er bundet 2 fosfatgrupper. Hvis der fraspaltes en fosfatgruppe frigives der energi og ADP omdannes til AMP (adenosinmonofosfat). ADP dannes bl.a. når der fraspaltes en fosfatgruppe fra den endnu mere energirige forbindelse ATP. Se mere under ATP.

Adrenalin

Del siden/ordet

Et hormon der produceres i binyremarven, kaldes også for epinephrine. Det frigives til resten af kroppen i stresssituationer. Det gør kroppen “klar til kamp”. Adrenalin har mange funktioner. En af de vigtigste er at mængden af glukose og fedtsyrer i blodet stiger, dvs. i den sammenhæng virker adrenalin ligesom glukagon.

Adsorption

Del siden/ordet

Binding af en væske (eller gas) til ydersiden af en fast overflade.

ADT

Del siden/ordet

Forkortelse for Anbefalet Daglig Tilførsel. Det er de daglige koncentrationer af vitaminer og mineraler, som det anbefales at vi indtager. ADT-værdierne er fastsat af Sundhedsministeriet ud fra de næringsstofanbefalinger, de har fået fra eksperter på området.

Aerob

Del siden/ordet

Tilstedeværelse af ilt. Organismer der er aerobe behøver ilt for at kunne leve.

Aerococcus

Del siden/ordet

Aerococcus sp. (A. viridans, A. urinae, A. christensenii ) er gram positive christenseniide bakterier (coccer), de hører til gruppen af mælkesyrebakterier. Aerococcus bakterierne findes overalt i naturen. Der er ofte tale om patogene bakterier der bl.a. kan forårsage infektioner i urinveje.

Aerosoler

Del siden/ordet

Samling af små dråber af væske der svæver rundt i luften

Afasi

Del siden/ordet

Når en person mister en større eller mindre del af de sproglige evner. Opstår ofte ved en hjerneskade, som fx en blodprop i hjernen.

Afbrudt samleje

Del siden/ordet

Afbrudt samleje (Coitus interruptus) er når et samleje afbrydes lige inden sædafgang. En ret usikker præventionsmetode, da den er afhængig af mandens evne til, at erkende hvornår han “kommer”. Desuden frigives der en smule væske indeholdende sædceller lige inden sædafgang. Pearl indekset angives normalt til 15-20.

Afebril

Del siden/ordet

Feberfri, kropstemperatur mellem 36.5 – 37,5°C

Aferese

Del siden/ordet

Aferese betyder “at tage væk” på græsk. Udtrykket bruges om den måde at tappe blod på, hvor man kun tager enkelte delelementer ud, fx blodplader eller blodplasma. Det sker ved hjælp af en maskine, der kaldes for en blodcelleseparator. Den centrifugerer blodet med det samme og sender de delelementer, der ikke er brug for, tilbage til den der får tappet blod.

Affald

Del siden/ordet

Det vi kasserer. Det der betegnes som affald er oftest et spørgsmål om økonomiske kriterier og prioriteringer.

Afferent

Del siden/ordet

Tilførende. Afferente blodkar fører blod bort til fx hjertet. I modsætning til Efferent.

Affinitet

Del siden/ordet

Inden for kemiens verden beskriver det stoffers tilbøjelighed til at reagere med hinanden. I toksikologiens verden kan det beskrive et stofs tilbøjelighed til at binde sig til at et aktivt center og derigennem udløse forskellige hændelser.

Aflatoxiner

Del siden/ordet

Aflatoxiner er en gruppe mycotoxiner (svampegiftstoffer) som produceres af svampene Aspergillus flavus og Aspergillus parasiticus. Aflatoxiner er stærkt kræftfremkaldende, og de sættes i forbindelse med leverkræft.
Det er især i jordnødder, paranødder, dadler og figner samt i muggent brød at man finder aflatoxin.

Afrodisiakum

Del siden/ordet

Elskovsmidler der stimulerer kønsdriften og den seksuelle evne og nydelse.

Agar

Del siden/ordet

Et medium der bruges til at dyrke mikroorganismer.

Agenda-21

Del siden/ordet

Agenda betyder dagsorden. Agenda 21 er det handlingsprogram for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, der blev vedtaget i forbindelse med FN’s konference i Rio de Janeiro i 1992. Udover at fokusere på en begrænsning af de menneskeskabte miljøproblemer handler Agenda 21 også om arbejdsmiljø, uddannelse, sociale forhold, forbrugsmønstre, livskvalitet m.m. På nationalt og lokalt plan udmøntes Agenda 21 i såkaldte Lokal Agenda 21 handlingsplaner, hvor kommuner og amter i et sammenspil med borgere, erhvervsliv m.fl. bidrager med konkrete projekter og strategier der kan bidrage til en bæredygtig udvikling af lokalsamfundet.

Agern

Del siden/ordet

Frugten hos egetræer.

Agglutination

Del siden/ordet

Sammenklumpning. Fx af røde blodlegemer, hvis to blodtyper der ikke kan forliges blandes sammen.

Aggression

Del siden/ordet

Indenfor adfærdsbiologien er agression en dominerende eller fjendtlig adfærd overfor en artsfælle. Den kommer bl.a. til udtryk i forbindelse med territorialadfærd og dannelse af hakkeorden. Aggressiv adfærd forhindrer at der hele tiden konkurreres blandt individerne i en population. På den måde spares der energi og tid.

Agonist

Del siden/ordet

Om den muskel der i særlig grad er ansvarlig for en bevægelse. Den kaldes også for prime mover. De andre muskler der støtter bevægelsen ved at trække sig sammen kaldes for synergistre (samarbejdere).

Agrobakterium-tumefaciens

Del siden/ordet

En bakterie der inficerer planteceller og forårsager sygdommen rodhalsgalle. Ved infektionen indføres et lille stykke af bakteriens DNA i plantecellens DNA. Denne egenskab anvendes ved gensplejsning af planter.

AIDS

Del siden/ordet

Forkortelse for Acquired ImmunoDeficiency Syndrome eller på dansk Erhvervet immundefekt syndrom. En sygdomstilstand der forårsages af HIV-virus. AIDS er stadiet hvor HIV-virus har beskadiget immunforsvaret så meget, at det ikke længere beskytter kroppen tilstrækkeligt. AIDS er indtil videre en uhelbredelig sygdom. Den overføres bl.a. ved ubeskyttet seksuelt samvær.

I 2014 var der omkring 6000 HIV smittede i Danmark og der døde under 100 pga. AIDS.

Ajle

Del siden/ordet

Ajle er urin fra kvæg, svin og andre husdyr.

Akklimatisering

Del siden/ordet

Levende organismers tilpasning til naturlige eller kunstige miljøbetingelser.

Akne

Del siden/ordet

Akne (eller acne) er den lægelige betegnelse for bumser eller uren hud. Det er en hudlidelse der hænger sammen med de naturlige hormonforandringer der opstår i puberteten. Vi kan med andre ord ikke slippe for acne, men nogle er hårdere angrebet end andre.
Acne opstår når der dannes for meget talg (fedt) i hudens porer. Når poren er tilstoppet kender vi det som en hudorm. Talgen i ormen kan nedbrydes af hudens normale bakterier og der dannes lokalirriterende stoffer. Der dannes et gulligt betændelsesmateriale – en bums er dannet!

Hudorme og bumser er svære at holde sig fra, de skal ligesom bare trykkes ud… Det er nu en dårlig ide. Der er større risiko for at betændelsen spredes og der dannes ar.

Hvad kan man gøre?
Til svære tilfælde kan man tage bakteriedræbende medicin, men normalt vil det være nok hvis man vasker de udsatte områder (ansigt, skuldre, bryst og ryg) med en mild sæbe og undgå brug af fede cremer og makeup.

Akromegali

Del siden/ordet

En ukontrolleret vækst af hænder, fødder, næse, underkæben, tunge og hjerte. Sygdommen skyldes en overproduktion af væksthormon i kroppen (hypofysen) eller en unaturlig stor tilførsel af væksthormon til kroppen (fx ved doping)

Aktin

Del siden/ordet

Et globulært (kugleformet) protein der findes i alle eukaryote celler. Aktin molekyler bindes til hinanden og danner filamenter (trådlignende strukturer).

Aktin indgår sammen med myosin i sarkomeret (musklernes kontraktile enhed). Se mere under sarkomer. Aktin indgår også i mikrofilamenter, der er en vigtig del af cytoskelettet.

Aktiv-transport

Del siden/ordet

En energikrævende transport af stoffer over en membran. Normalt transporteres et stof fra en lavere til en højere koncentration. Dette kræver tilførsel af energi.

Aktivt-slamanlæg

Del siden/ordet

En biologisk metode til at rense spildevand. Spildevand gennemluftes med atmosfærisk luft. Hermed sørges for ilt og omrøring til den renseproces mikroorganismer i vandet står for. Bakterier m.m. udnytter og nedbryder de komplicerede organiske molekyler i spildevandet til enklere stoffer (næringssalte).

Akut-giftighed

Del siden/ordet

Også kaldet akut toksicitet. Akut betyder “pludseligt opstået”, toksisk betyder giftigt for levende organismer. I akutte tests hvor man vil vurdere et stofs giftighed vil forsøgsperioden være kort i forhold til forsøgsorganismens livscyklus (normalt højst 96 timer).

Akvatisk

Del siden/ordet

Om en organisme der lever i vand.

Albinisme

Del siden/ordet

Mangel på pigment i hud, hår eller øjne hos dyr eller mennesker.

Albumin

Del siden/ordet

Det mest udbredte protein i blod. Det produceres primært i leveren. Albumin er med til at sørge for at væskedelen i blodet forbliver i blodkredsløbet (osmotisk tryk). Desuden hjælper albumin med transport af forskellige stoffer (bla. hormoner og fedtsyrer).

Alcalase

Del siden/ordet

Alcalase er Novo’s første vaskemiddelenzym fremstillet ved gæring. Enzymet kan fjerne genstridige pletter fra blod og sved. I 1963 anvendtes det for første gang i vaskemidlet Bio-Tex.