Abduktion

Del siden/ordet

Om en bevægelse bort fra kroppens centrale akse. I modsætning til adduktion, der er en bevægelse ind mod kroppens centrale akse.

Aber

Del siden/ordet

Se under primater

Abiotisk

Del siden/ordet

Den ikke-levende del af levende organismers omgivelser. En abiotisk faktor kan være lysintensitet, temperatur, vind, ilt, vand, plads m.m. Den biotiske del består af de levende organismer.

Aborre

Del siden/ordet

Aborren (Perca fluviatilis) er en benfisk. En af de mest almindelige ferskvandsfisk, den laver dog også i brakvand. Aborren har grøn ryg og gullig bug, 5-6 mørke tværbånd, bug-, gat- og halefinne er gulrøde. Den kommer sjældent til at veje over 1,5 kg. Føden består af mindre fisk og fiskeyngel.

Abort

Del siden/ordet

Når en graviditet afbrydes inden udgangen af 28. svangerskabsuge og fosteret ikke er levedygtigt, er der tale om en abort.

En abort kan ske spontant eller provokeret. I Danmark har man ret til at få foretaget en abort inden udløbet af 12. graviditetsuge.

Abscisinsyre

Del siden/ordet

Et plantehormon. Det virker primært væksthæmmende. Det findes bl.a. i store mængder i overvintrende knopper. Desuden er det indvolveret i spalteåbningernes funktion. En øget mængde af abscicinsyre fører til en lukning af spalteåbningerne.

Absorbtion

Del siden/ordet

En proces hvor et stof “opsuges”. Det kan fx være optagelsen af de små molekyler (aminosyrer, fedtsyrer, glukose m.m.), der dannes ved fordøjelsesprocesserne i tyndtarmen.

Abstinenser

Del siden/ordet

Symptomer som fx angst, svedanfald, hjertebanken eller mavesmerter. Optræder hos personer der misbruger narkotika, alkohol eller medicin når de ikke indtager stofferne. Symptomerne opstår fordi de berøves den gift de er vænnet til.

Acceptabelt-Dagligt-Indtag

Del siden/ordet

Forkortes også ADI. Anvendes for stoffer der bevidst tilsættes fødevarer for at opnå en bestemt virkning. Det kan fx være konserveringsmidler, farvestoffer, smagsstoffer etc. Det er den mængde forskerne mener at et menneske kan indtage hver dag gennem hele sit liv, uden at der opstår skadevirkninger

Acetyl-CoA

Del siden/ordet

Et enzym centralt placeret i stofskiftet, specielt dannelsen af energi. Acetyl-CoA er en 2C-forbindelse (2 C-atomer). Det er bindeleddet mellem glykolysen og Krebs cyklus.

Slutproduktet i glykolysen er pyrovat. Hvis der er ilt tilstede, bliver pyrovat omdannet til Acetyl-CoA (ved en decarboxylering). Den videre nedbrydning af Acetyl-CoA fortsætter i Krebs cyklus og senere i respirationskæden.

Acetylcholinesterase

Del siden/ordet

Et enzym der findes i forskellige væv (fx muskler). Det nedbryder acethylcholin, der er et stof der bl.a. udskilles af de nerver der aktiverer muskelkontraktioner. Acetylcholin esterase er på denne måde med til at styre overførslen af nerveimpulser mellem nerveceller og mellem nerveceller og muskelceller.

Acetylsalicylsyre

Del siden/ordet

Et stof der indgår i svagt virkende smertestillende lægemidler. Det findes fx i aspirin, albyl, idotyl og magnyl. Acetylsalicylsyre omdannes hurtigt i kroppen til salicylsyre. De virker begge smertestillende. Kodimagnyler er en kombination af acetylsalicylsyre og kodein (et svagt virkende opioid).

Acidophilus

Del siden/ordet

Sammen med Bifidobacterium udgør Acidophilus gruppen af mælkesyrebakterier. Acidophilus findes i tyndtarmen, mens Bifidobacterium findes i den nedre del af tyndtarmen og i tyktarmen. Mælkesyrebakterierne elsker sure pH-forhold. De er i stand til at omdanne sukker til mælkesyre og eddikesyre, og er med til at undertrykke skadelige bakterier.

Acoelemater

Del siden/ordet

Dyr uden kropshule (coelom). Det kan fx være fladorme og bændelorme. Se også under Coelemater.

ACTH

Del siden/ordet

ACTH er en forkortelse for Adreno Cortico Trope Hormon. Det er et overordnet hormon der produceres i hypofysens forlap. Det er et proteinmolekyle der består af 39 aminosyrer.

ACTH stimulerer binyrerbarken til at danne den gruppe af hormoner der kaldes for glykocorticoider. Det er en slags anti-stress hormoner. Til glykocorticoiderne hører cortisol (også kaldet hydrocortison), corticosteron og aldosteron.

ACTH binder sig til receptorer på overfladen af binyrebarkens celler. Dermed aktiveres adenyl cyklase. Dette enzym omdanner ATP til cyklisk AMP. Cyklisk AMP er et såkaldt sekundært signalstof der kan sætte gang i en lang række forskellige reaktioner alt efter hvilken celletype den opererer i.

I tilfældet med ACTH aktiverer cyklisk AMP nogle enzymer der kaldes for protein kinaser. De stimulerer omdannelsen af kolesterol til de føromtalte glykocorticoider. Jo mere ACTH der udskilles af hypofysens forlap jo mere glykocorticoid producerer binyrebarkens celler.

 

Actrapid

Del siden/ordet

Et hurtigtvirkende insulinpræparat produceret af Novo Nordisk. Det virker indenfor en halv time og virkningen er væk efter 4 timer.

Adaptation

Del siden/ordet

Betyder tilpasning. Indenfor evolutionslæren er der fx tale om adaptation, når en art tilpasser sig de omgivelser, den lever i.

Adduktion

Del siden/ordet

Om en bevægelse ind mod kroppens centrale akse. I modsætning til abduktion, der er en bevægelse bort fra kroppens centrale akse.

Adenin

Del siden/ordet

En kvælstofholdig base. Den indgår i opbygningen af både DNA og RNA. Adenin baseparrer enten med thymin (i DNA) eller uracil (i RNA).

Adenovirus

Del siden/ordet

Adenovirus er en virusgruppe der har DNA som arvemateriale. De er opbygget af trekantede plader (30-kant). de er ofte årsager til luftvejsinfektioner. De anvendes til genterapi i behandlingen af cystisk fibrose.

Adfærdsbiologi

Del siden/ordet

Også kaldet for etologi. Læren om organismer udadrettede aktiviteter. Det er en videnskab der beskriver dyrs adfærd i forhold til det miljø de lever i. Adfærdsbiologiens grundlægger var Konrad Lorenz (f. 1903). Han er bedst kendt for sin teori om de medfødte instinkter som grundelementer i dyrs adfærd.

ADI

Del siden/ordet

Forkortelse for Acceptabelt Dagligt Indtag.

ADP

Del siden/ordet

Forkortelse for Adenosindifosfat. En energirig kemisk forbindelse. Består af nukleosidet Adenosin hvortil der er bundet 2 fosfatgrupper. Hvis der fraspaltes en fosfatgruppe frigives der energi og ADP omdannes til AMP (adenosinmonofosfat). ADP dannes bl.a. når der fraspaltes en fosfatgruppe fra den endnu mere energirige forbindelse ATP. Se mere under ATP.

Adrenalin

Del siden/ordet

Et hormon der produceres i binyremarven, kaldes også for epinephrine. Det frigives til resten af kroppen i stresssituationer. Det gør kroppen “klar til kamp”. Adrenalin har mange funktioner. En af de vigtigste er at mængden af glukose og fedtsyrer i blodet stiger, dvs. i den sammenhæng virker adrenalin ligesom glukagon.

Adsorption

Del siden/ordet

Binding af en væske (eller gas) til ydersiden af en fast overflade.

ADT

Del siden/ordet

Forkortelse for Anbefalet Daglig Tilførsel. Det er de daglige koncentrationer af vitaminer og mineraler, som det anbefales at vi indtager. ADT-værdierne er fastsat af Sundhedsministeriet ud fra de næringsstofanbefalinger, de har fået fra eksperter på området.

Aerob

Del siden/ordet

Tilstedeværelse af ilt. Organismer der er aerobe behøver ilt for at kunne leve.

Aerococcus

Del siden/ordet

Aerococcus sp. (A. viridans, A. urinae, A. christensenii ) er gram positive christenseniide bakterier (coccer), de hører til gruppen af mælkesyrebakterier. Aerococcus bakterierne findes overalt i naturen. Der er ofte tale om patogene bakterier der bl.a. kan forårsage infektioner i urinveje.

Aerosoler

Del siden/ordet

Samling af små dråber af væske der svæver rundt i luften

Afasi

Del siden/ordet

Når en person mister en større eller mindre del af de sproglige evner. Opstår ofte ved en hjerneskade, som fx en blodprop i hjernen.

Afbrudt samleje

Del siden/ordet

Afbrudt samleje (Coitus interruptus) er når et samleje afbrydes lige inden sædafgang. En ret usikker præventionsmetode, da den er afhængig af mandens evne til, at erkende hvornår han “kommer”. Desuden frigives der en smule væske indeholdende sædceller lige inden sædafgang. Pearl indekset angives normalt til 15-20.

Afebril

Del siden/ordet

Feberfri, kropstemperatur mellem 36.5 – 37,5°C

Aferese

Del siden/ordet

Aferese betyder “at tage væk” på græsk. Udtrykket bruges om den måde at tappe blod på, hvor man kun tager enkelte delelementer ud, fx blodplader eller blodplasma. Det sker ved hjælp af en maskine, der kaldes for en blodcelleseparator. Den centrifugerer blodet med det samme og sender de delelementer, der ikke er brug for, tilbage til den der får tappet blod.

Affald

Del siden/ordet

Det vi kasserer. Det der betegnes som affald er oftest et spørgsmål om økonomiske kriterier og prioriteringer.

Afferent

Del siden/ordet

Tilførende. Afferente blodkar fører blod bort til fx hjertet. I modsætning til Efferent.

Affinitet

Del siden/ordet

Inden for kemiens verden beskriver det stoffers tilbøjelighed til at reagere med hinanden. I toksikologiens verden kan det beskrive et stofs tilbøjelighed til at binde sig til at et aktivt center og derigennem udløse forskellige hændelser.

Aflatoxiner

Del siden/ordet

Aflatoxiner er en gruppe mycotoxiner (svampegiftstoffer) som produceres af svampene Aspergillus flavus og Aspergillus parasiticus. Aflatoxiner er stærkt kræftfremkaldende, og de sættes i forbindelse med leverkræft.
Det er især i jordnødder, paranødder, dadler og figner samt i muggent brød at man finder aflatoxin.

Afrodisiakum

Del siden/ordet

Elskovsmidler der stimulerer kønsdriften og den seksuelle evne og nydelse.

Agar

Del siden/ordet

Et medium der bruges til at dyrke mikroorganismer.

Agenda-21

Del siden/ordet

Agenda betyder dagsorden. Agenda 21 er det handlingsprogram for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, der blev vedtaget i forbindelse med FN’s konference i Rio de Janeiro i 1992. Udover at fokusere på en begrænsning af de menneskeskabte miljøproblemer handler Agenda 21 også om arbejdsmiljø, uddannelse, sociale forhold, forbrugsmønstre, livskvalitet m.m. På nationalt og lokalt plan udmøntes Agenda 21 i såkaldte Lokal Agenda 21 handlingsplaner, hvor kommuner og amter i et sammenspil med borgere, erhvervsliv m.fl. bidrager med konkrete projekter og strategier der kan bidrage til en bæredygtig udvikling af lokalsamfundet.

Agglutination

Del siden/ordet

Sammenklumpning. Fx af røde blodlegemer, hvis to blodtyper der ikke kan forliges blandes sammen.

Aggression

Del siden/ordet

Indenfor adfærdsbiologien er agression en dominerende eller fjendtlig adfærd overfor en artsfælle. Den kommer bl.a. til udtryk i forbindelse med territorialadfærd og dannelse af hakkeorden. Aggressiv adfærd forhindrer at der hele tiden konkurreres blandt individerne i en population. På den måde spares der energi og tid.

Agonist

Del siden/ordet

Om den muskel der i særlig grad er ansvarlig for en bevægelse. Den kaldes også for prime mover. De andre muskler der støtter bevægelsen ved at trække sig sammen kaldes for synergistre (samarbejdere).

Agrobakterium-tumefaciens

Del siden/ordet

En bakterie der inficerer planteceller og forårsager sygdommen rodhalsgalle. Ved infektionen indføres et lille stykke af bakteriens DNA i plantecellens DNA. Denne egenskab anvendes ved gensplejsning af planter.

AIDS

Del siden/ordet

Forkortelse for Acquired ImmunoDeficiency Syndrome eller på dansk Erhvervet immundefekt syndrom. En sygdomstilstand der forårsages af HIV-virus. AIDS er stadiet hvor HIV-virus har beskadiget immunforsvaret så meget, at det ikke længere beskytter kroppen tilstrækkeligt. AIDS er indtil videre en uhelbredelig sygdom. Den overføres bl.a. ved ubeskyttet seksuelt samvær.

I 2014 var der omkring 6000 HIV smittede i Danmark og der døde under 100 pga. AIDS.

Ajle

Del siden/ordet

Ajle er urin fra kvæg, svin og andre husdyr.

Akklimatisering

Del siden/ordet

Levende organismers tilpasning til naturlige eller kunstige miljøbetingelser.

Akne

Del siden/ordet

Akne (eller acne) er den lægelige betegnelse for bumser eller uren hud. Det er en hudlidelse der hænger sammen med de naturlige hormonforandringer der opstår i puberteten. Vi kan med andre ord ikke slippe for acne, men nogle er hårdere angrebet end andre.
Acne opstår når der dannes for meget talg (fedt) i hudens porer. Når poren er tilstoppet kender vi det som en hudorm. Talgen i ormen kan nedbrydes af hudens normale bakterier og der dannes lokalirriterende stoffer. Der dannes et gulligt betændelsesmateriale – en bums er dannet!

Hudorme og bumser er svære at holde sig fra, de skal ligesom bare trykkes ud… Det er nu en dårlig ide. Der er større risiko for at betændelsen spredes og der dannes ar.

Hvad kan man gøre?
Til svære tilfælde kan man tage bakteriedræbende medicin, men normalt vil det være nok hvis man vasker de udsatte områder (ansigt, skuldre, bryst og ryg) med en mild sæbe og undgå brug af fede cremer og makeup.

Akromegali

Del siden/ordet

Akromegali kaldes også for Perifer kæmpevækst. Akromegali er en sjælden sygdom karakteriseret ved en ukontrolleret vækst af hænder, fødder, næse, underkæbe, tunge og hjerte. Sygdommen skyldes en overproduktion af væksthormon i kroppen (hypofysen) eller en unaturlig stor tilførsel af væksthormon til kroppen (fx ved doping)

Aktin

Del siden/ordet

Et globulært (kugleformet) protein der findes i alle eukaryote celler. Aktin molekyler bindes til hinanden og danner filamenter (trådlignende strukturer).

Aktin indgår sammen med myosin i sarkomeret (musklernes kontraktile enhed). Se mere under sarkomer. Aktin indgår også i mikrofilamenter, der er en vigtig del af cytoskelettet.

Aktiv-transport

Del siden/ordet

En energikrævende transport af stoffer over en membran. Normalt transporteres et stof fra en lavere til en højere koncentration. Dette kræver tilførsel af energi.

Aktivt-slamanlæg

Del siden/ordet

En biologisk metode til at rense spildevand. Spildevand gennemluftes med atmosfærisk luft. Hermed sørges for ilt og omrøring til den renseproces mikroorganismer i vandet står for. Bakterier m.m. udnytter og nedbryder de komplicerede organiske molekyler i spildevandet til enklere stoffer (næringssalte).

Akut-giftighed

Del siden/ordet

Også kaldet akut toksicitet. Akut betyder “pludseligt opstået”, toksisk betyder giftigt for levende organismer. I akutte tests hvor man vil vurdere et stofs giftighed vil forsøgsperioden være kort i forhold til forsøgsorganismens livscyklus (normalt højst 96 timer).

Akvatisk

Del siden/ordet

Om en organisme der lever i vand.

Albinisme

Del siden/ordet

Mangel på pigment i hud, hår eller øjne hos dyr eller mennesker.

Albumin

Del siden/ordet

Det mest udbredte protein i blod. Det produceres primært i leveren. Albumin er med til at sørge for at væskedelen i blodet forbliver i blodkredsløbet (osmotisk tryk). Desuden hjælper albumin med transport af forskellige stoffer (bla. hormoner og fedtsyrer).

Alcalase

Del siden/ordet

Alcalase er Novo’s første vaskemiddelenzym fremstillet ved gæring. Enzymet kan fjerne genstridige pletter fra blod og sved. I 1963 anvendtes det for første gang i vaskemidlet Bio-Tex.

Aldosteron

Del siden/ordet

Aldosteron er et hormon der produceres i binyrebarken. Det virker på nyrens distale tubulus og stimulerer en reabsorption (genoptagelse) af natriumioner (Na+). Der følger passivt vand med ved osmose.
Produktionen af aldosteron styres af enzymet renin, der dannes i nyrerne.

Et reguleringsforløb kunne se således ud:
1. Fald i blodvolumet
2. Et blodtryksfald
3. Fremmer nyrens produktion af renin
4. Renin omdanner det inaktive enzym angiotensinogen til dets aktive form angiotensin
5. Angiotensin fremmer binyrebarkens produktion af aldosteron
6. Aldosteron øger optagelsen af natriumioner og vand følger med ved osmose.
7. Blodvolumen stiger igen og blodtrykket normaliseres

Aldring

Del siden/ordet

Hvad er det der gør at en art som fx mennesket øjensynligt støder på en aldersgrænse. Det er en af de gåder, der har optaget videnskabsmænd til alle tider. Det at blive ældre er et komplekst fænomen, der er et produkt af både genetiske/arvelige faktorer og af miljømæssige faktorer.
Ældelsesprocessen for hele organismen menes at hænge sammen med ældelsen af de enkelte celler. Følgende forhold kunne tænkes:

  • De fleste celler mister gradvist evnen til at dele sig. Cellerne løber så at sige “tør” for celledelinger. (Se mere under telomerer)
  • At celler ældes kan være et forsvar mod uhæmmede celledelinger som man fx finder det hos kræftceller.
  • Ældede celler kan have en skadelig effekt på det omgivende væv og jo flere der er…

Alfa-celler

Del siden/ordet

Findes i de Langerhanske øer i bugspytkirtlen. De er ansvarlige for produktionen af glukagon, et hormon der får blodsukkeret til at stige. Se også under Glukagon.

Alfa-føtoprotein

Del siden/ordet

Alfa-føtoprotein (AFP) er et protein der dannes af et foster mens det vokser. Hvis det ufødte barns rygmarv ikke udvikles normalt dannes der store mængder AFP. AFP siver ud i fostervandet og videre til moderens blod.

En AFP-test er en blodprøve eller fostervandsprøve der analyseres for alfa-føtoprotein (i uge 15-20). Er der et forhøjet indhold af alfa-føtoprotein indikerer det at fosteret kan blive født med misdannelser i rygmarven (rygmarvsbrok).

Afløseren for AFP-testen er den såkaldte Tripple test. Det er en test mange gravide kvinder tilbydes. Den består af en blodprøve der undersøges for alfa-føtoprotein, graviditetshormonet hCG og østradiol. Med den søger man at belyse risikoen for at et foster fødes med misdannelser eller kromosomafvigelser (specielt mongolisme).

Alfahelix

Del siden/ordet

En spiralformet polypeptidkæde (kæde af aminosyrer).

Alfastråling

Del siden/ordet

Radioaktiv stråling hvor der udsendes alfapartikler. De er identiske med helium, dvs. der udsendes 2 protoner og 2 neutroner. Det er de tungeste atomer der udsender denne type stråling, helt præcist kerner hvor antallet af protoner er over 83.

Alfastråling er ligesom betastråling kortrækkende men intense strømme af ladede partikler. De skal indåndes eller indtages med føden for at skade organismen. Alfapartiklen er den farligste.

 

Alger

Del siden/ordet

Alger er vandmiljøets pendant til landjordens grønne planter. Ligesom sine slægtninge på landjorden kan de lave fotosyntese og således skaffe energi til deres egen vækst. Der findes både encellede og flercellede former. De encellede alger kaldes også for Fytoplankton. Dem lægger vi bl.a. mærke til når de om sommeren optræder i enorme mængder og i nogle tilfælde dækker vandoverfladen som en gang grøn maling. De flercellede alger kender vi også som Tangplanter.

Algicid

Del siden/ordet

Et kemisk stof der anvendes til at bekæmpe algevækst. Et eksempel er kobberbaserede midler (fx kobbersulfat).

Alifatiske-kulbrinter

Del siden/ordet

En gruppe organiske stoffer der består af både mættede og umættede kulbrinter. Mættede alifatiske kulbrinter kaldes alkaner (eller parafiner), og kan fx være methan, ethan, propan og butan. Umættede alifatiske kulbrinter kaldes alkener (eller olefiner), og kan fx være ethylen, propylen og butylen.

Alkalinitet

Del siden/ordet

En evne hos opløsninger til at tage imod syre uden at opløsningen bliver mere sur. Fx kan karbonater binde sig til de sure brintioner og forhindre opløsningens pH i at ændres.

Alkaner

Del siden/ordet

Alkaner er kulbrinter hvor der kun optræder enkeltbindinger. De kaldes også for mættede alifatiske kulbrinter. Methan er den simpleste (CH4).

Alken

Del siden/ordet

Alken (Alca torda) hører til familien af alkefugle (sammen med lomvie, lunde, tejst og søkonge). Den er 30-40 cm høj. Den kendes bedst på sit rektangulære sorte næb med en hvid tværstribe. Hoved, hals og ryg er sort, mens undersiden/forsiden er hvid. Alken yngler kun et sted i Danmark. Det er på Græsholm ved Christiansø.

Alkener

Del siden/ordet

Alkener er kulbrinter hvor to kulstofatomer er bundet sammen med en dobbeltbinding. Ethylen er den simpleste alken med kun to kulstofatomer: H2C=CH2

Alkohol

Del siden/ordet

Alkohol er betegnelsen for en gruppe opløsningsmidler, som bl.a. omfatter methanol, ethanol, propanol, butanol m.fl.

Når vi taler om alkohol, er det som ethanol (ethanol alkohol). De øvrige alkoholer benyttes i industrien, dels som opløsningsmidler og dels til at fremme forskellige kemiske processor. Alle alkoholer er giftige, dog er etylalkohol (den mennesket drikker) den mindst giftige. Ethanol, som brug som “vindues-sprit” eller husholdningssprit, tilsættes ofte giftige stoffer, som kan være livsfarlige at drikke.

Nedbrydningen af den alkohol vi drikker afhænger af leverens størrelse, som igen afhænger af legemsvægten. For hvert kg. vi vejer, kan leveren på en time nedbryde 1/100 genstand. Vi kan ikke øge nedbrydningen af alkohol, hverken ved sort kaffe, stimulerende medicin eller andre lignende folkeråd.

 

Alkoholisme

Del siden/ordet

Andet ord for alkoholafhængighed. Alkoholisme er en sygdom og et af vor tids største samfundsproblemer. Det skønnes at der er mere end 200.000 alkoholmisbrugere i Danmark.

Afhængigheden af alkohol kan opstå hvis man har et højt alkoholforbrug over længere tid. Både mængden og tiden vil være meget forskellig fra person til person. Selve afhængighedsmekanismen hænger sammen med en ændring af hjernens nervefunktioner.

Alkylphenoler

Del siden/ordet

Alkylphenoler er en gruppe af kemiske stoffer der består af en phenoldel og en alkyldel (kæde af CH3-grupper). Alt efter længden af alkylkæden skelner man mellem nonylphenol, octylphenol osv. Alkylphenoler anvendes som hjælpestoffer i sprøjemidler, i antikonseptionsmidler, indenfor plast- og farve/lakindustrien m.m. Desuden fremkommer alkylphenoler som nedbrydningsprodukt af Akylphenolethoxylater, der anvendes som vaskeaktivtstof i rengøringsmidler. En opgørelse fra 1995 fra Miljøstyrelsen anslår at det totale årlige forbrug af alkylphenol og deres ethoxylater ligger på cirka 2000 tons.

Nonylphenolforbindelser er på Miljøstyrelsens liste over uønskede kemiske stoffer. De er fundet i jord og vandmiljø i koncentrationer, der sandsynligvis kan føre til uønskede effekter som f.eks. optagelse af stofferne i visse spiselige planter, giftvirkning over for levende organismer og bioakkumulering. Sammen med en række andre stoffer har Alkylphenoler (og deres ethoxylater) en hormonforstyrrende effekt, man siger at de er østrogenlignende stoffer. Hypotesen er at der er en sammenhæng mellem forringet hanlig forplantningsevne hos mennesker og dyr samt brystkræft hos kvinder og hormonlignende stoffer i det omgivende miljø.

 

Alkyner

Del siden/ordet

Alkyner er kulbrinter hvor to kulstofatomer er bundet sammen med en tripelbinding. Acetylen er den simpleste alkyn med kun to kulstofatomer.

Allergi

Del siden/ordet

Allergi er en overfølsomhedsreaktion i immunforsvaret. Immunforsvaret reagerer overfor stoffer i kroppen som den ikke bryder sig om – disse fremmedlegemer kaldes for allergener. Et allergen kan være noget vi er kommet i direkte kontakt med, vi kan have indtaget det med føden, eller vi kan have indåndet det. Typiske allergener er pollen, husstøvmider og pelsdyr.

Den allergiske reaktion består af følgende trin:

  1. B-lymfocyter (en type hvide blodlegemer) danner antistof (IgE) mod allergenet.
  2. Antistoffet bindes til nogle allergiceller kaldet for mastceller (en type hvide blodlemer der især findes i hud og slimhinder).
  3. Allergenet binder sig til antistoffet der sidder på allergicellernes overflade.
  4. Bindingen resulterer i at små blærer med histamin og nogle andre stoffer frigives fra allergicellen.
  5. Histamin udvider blodkarene. Det resulterer i hævede slimhinder, rødmen og kløen i huden, en næse der løber, og andre ubehaligheder.
  6. Andre stoffer fra allergicellerne får muskulaturen i luftvejene til at trække sig sammen, hvilket kan være starten på et astmaanfald, hvor man kan have svært ved at få vejret.

Allergi behandles bl.a. med antihistaminer

 

Alligator

Del siden/ordet

En krokodilleslægt der især findes i det sydøstlige USA. De har kortere og bredere snude end de ægte krokodiller. De største alligatorer kan blive 4-5 meter lange. De lever af fisk, men de kan også overfalde pattedyr, der vover sig ned til floden for at drikke. Der findes kun 2 forskellige alligatorearter: Den amerikanske alligator (Alligator mississippiensis) og den kinesiske alligator (Alligator sinensis).

Allium

Del siden/ordet

Allium er det latinske navn for løg-slægten. Der findes omkring 1250 arter.

Aloe-vera

Del siden/ordet

Aloe vera er en plante der hører til liljefamilien. Den stammer fra Afrika. Fra plantens sukkulente blade udvindes en geleagtig substans, der anvendes som naturlægemiddel til efterbehandling ved forbrændinger og solskoldninger.

Alveole

Del siden/ordet

Alveoler er små blærer af luft i lungerne. De består kun af enkelte cellelag og er i tæt kontakt med kapillærer (de mindste blodkar). Det er i alveolerne at udvekslingen af ilt og kuldioxid mellem blodet og den luft der åndes ind og ud foregår. Hos en voksen person er der omkring 300 millioner alveoler og de har en samlet overlade på 70-120 m2. Ved sygdommen KOL (rygerlunger) nedbrydes alveolerne gradvist, hvorved den overflade, hvor udvekslingen af ilt og kuldioxid skal finde sted, bliver mindre. 

Alzheimer

Del siden/ordet

Er en form for senil demens. En hjernesygdom der oftest forekommer hos ældre mennesker. Den er kendetegnende ved at personen gradvist får en forringet hukommelse og indlæringsevne.

Sygdommen skyldes at celler i hjernebarken dør. Det er specielt nerveceller der benytter transmitterstoffet acetylcholin der gradvist går til grunde. Årsagen er ikke fuldt ud klarlagt men den menes bl.a. at hænge sammen med en overproduktion af peptidet betaamyloidpeptid.

Der findes lægemidler der kan mindske nogle af symptomerne ved Alzheimers sygdom for en tid, men helbredende behandling findes endnu ikke.

Se mere på Alzheimer Foreningen hjemmeside

 

Amenoré

Del siden/ordet

Udeblivelse af menustration. Kan være arveligt betinget eller kan opstå ved overdreven motion, kraftigt vægttab etc. Længerevarende amenoré bør behandles (med hormoner) pga. risikoen for knogleskørhed.

Ames test

Del siden/ordet

En undersøgelsesmetode til vurdering af mutagene og kræftfremkaldende kemiske stoffer. Ames test er en biologisk metode hvor kemiske stoffers evne til at ændre arveanlæggene hos salmonellabakterier undersøges.

Amfetamin

Del siden/ordet

Kaldes også for Speed. Et kunstigt fremstillet rusmiddel. Det kemiske navn er 2-amino-1-fenyl-propan (C6H5CH2(NH2)CH3).

Amfetamin har en kraftig virkning på central nervesystemet. Tilbage i 30’erne blev det markedsført som et lægemiddel med opkvikkende og slankende virkning. Amfetamins virkning minder i store træk om kokains. Det har både en forside og en bagside. Først kommer euforien (rusen) derefter kommer nedturen med angst, depression og i svære tilfælde psykoser. Derudover er amfetamin afhængighedsskabende.

Amfetamin virker bl.a. ved at blokere for genoptagelsen af transmitterstoffet dopamin og samtidig stimulere udskillelsen af dopamin. Det forhøjede niveau af dopamin resulterer i en forøget stimulering af det sympatiske nervesystem (eufori m.m.).

 

AMI

Del siden/ordet

Forkortelse for Akut myokardie infakt – blodprop i hjertet.

Aminosyrer

Del siden/ordet

Aminosyrer er en gruppe organiske molekyler, der har det fælles træk at der til et kulstofatom altid er knyttet en aminogruppe (-NH2), en carboxylsyregruppe (-COOH) og et hydrogenatom (-H). Derudover er der koblet et radikal (-R). Radikalets opbygning afgør hvilken aminosyre der er tale om.

Hos mennesket findes der 20 forskellige aminosyrer. De 12 af aminosyrerne kan vi selv fremstille. De resterende 8 aminosyrer (9 for børn – histidin) skal tilføres via kosten, de er essentielle (livsnødvendige).

Tabel med aminosyrernes opbygning – klik på billedet!

kost_aminosyrestruktur3

Ammonifikation

Del siden/ordet

Den proces hvor mikroorganismer nedbryder kvælstofholdige organiske stoffer fra døde dyr, planter m.m. under fraspaltning af ammoniak (NH3). Organiske stoffer med kvælstof i kan fx være aminosyrer, DNA, RNA og ATP.

Ammonium

Del siden/ordet

Når ammoniak () opløses i vand dannes ammoniumionen (). Ammoniumionen kan optages af planterødder og inden i plantecellerne blive indbygget i bl.a. aminosyrer.

Amøbe

Del siden/ordet

Et encellet dyr. Den har ikke en fast facon og bevæger sig ved at sende udløbere ud i forskellige retninger (pseudopodier). De fleste amøber lever i hav, ferskvand eller fugtig jord, men enkelte lever som snyltere (fx dysenteriamøbe).

AMP

Del siden/ordet

Forkortelse for Adenosinmonofosfat. En kemisk forbindelse der består af nukleosidet Adenosin hvortil der er bundet en fosfatgruppe. AMP dannes bl.a. når der fraspaltes en fosfatgruppe fra ADP, en energigivende proces. Se mere under ADP og ATP.

Ampicillin

Del siden/ordet

Et kunstigt fremstillet penicillin. Virker på samme måde ved at blokere for bakteriers opbygning af cellevæg. Derved stoppes deres vækst. Bruges til at udvælge gensplejsede bakterier.

Amylase

Del siden/ordet

Amylase er et enzym der kan nedbryde stivelse. Det findes i spyt i munden (der kaldes det for ptyalin eller spytamylase) og bugspyt produceret af bugspytkirtlen.

Amylose

Del siden/ordet

Det komplekse kulhydrat Stivelse indeholder to typer molekyler; Amylose (ca. 15-30%) og Amylopektin (ca. 70-85%). Amylose består af en lang kæde af glukosemolekyler der er bundet sammen afa (1,4)-glykosidbindinger. Kæden snor sig i en spiral med 6 glukosemolekyler pr. omdrejning.

Amylose_ny

Anabolisme

Del siden/ordet

Dækker over de stofskifteprocesser hvor der opbygges stoffer. Det kan fx være fotosyntesen, hvor organisk stof opbygges ud fra uorganiske stoffer og sollys. Anaboliske processer kræver en tilførsel af energi for at kunne forløbe. Modsætningen er Katabolisme der er processer hvor stoffer nedbrydes.

Anaerob

Del siden/ordet

Når der ikke er ilt til stede. Organismer der er anaerobe behøver ikke ilt for at kunne leve. Obligate anaerobe bakterier er bakterier der kun kan leve steder hvor der ikke er ilt tilstede.

Analgetika

Del siden/ordet

Lægemidler der giver en smertelindring uden at bevidstheden påvirkes i nævneværdig grad.

Analog

Del siden/ordet

Betyder tilsvarende. En analogi indenfor evolutionsbiologien er fx lighedstræk mellem organer der har samme funktion, men hvor opbygningen er sket på forskellig vis. Der har altså foregået en tilpasning til den samme funktion. Modsætningen til analog er Homolog.

Analysekrydsning

Del siden/ordet

Krydsning af en ukendt genotype med en homozygot recessiv genotype. herved kan den ukendte genotype fastlægges (om den er homozygot eller heterozygot).

Anatomi

Del siden/ordet

Anatomi er læren om organismers opbygning. Hvilke organsystemer er der tilstede, hvordan er organerne opbygget, hvordan er de placeret i forhold til hinanden etc.

Anæmi

Del siden/ordet

Blodmangel (specielt mangel på røde blodlegemer).

Aneuploidi

Del siden/ordet

Om kromosomtallet hos en organisme, et væv eller en celle. Betegner enhver afvigelse fra det normale kromosomtal (kaldes Euploid). Man kan også beskrive det ved at antallet af kromosomer ikke er et multiplum (der ganges…) af det antal kromosomer der er i kønscellerne (det haploide antal for arten).

Monosomi og trisomi er de former for aneuploidi man oftest møder. Monosomi er når der mangler et af kromosomerne i et kromosompar. Turners syndrom er et eksempel. Her mangler der et X-kromosom. Trisomi er når der er et ekstra kromosom udover det normale par. Downs syndrom eller Trisomi 21 er et eksempel på trisomi. Her er der 3 udgaver af kromosom nr. 21 i cellerne.

polyploidi er en anden form for aneuploidi. Her har organismen mere end 2 udgaver af hvert kromosom. Triploidi er fx når der er 3 haploide sæt af kromosomer.

 

Aneurisme

Del siden/ordet

En udbulning/udposning på en arterie (blodåre). Sidder den i hjernen skal man være meget varsom da en bristning kan være dødelig.

Angiogenese

Del siden/ordet

Nydannelse af blodkar. Angiogenese er en vigtig naturlig proces i kroppen. Bl.a. i forbindelse med sårheling. Angiogenese kontrolleres ved en lokal balance mellem hæmmende og stimulerende stoffer, kaldet vækstfaktorer, der bl.a. produceres af celler i beskadiget eller sygt væv. Ved nogle sygdomme mister kroppen kontrollen over angiogenesen. Det gælder fx kræft. Når en gruppe kræftceller når en vis størrelse begynder cellerne at udskille stoffer der stimulerer angiogenese. På den måde sikre kræftsvulsten at alle dens celler fortsat forsynes med blod. I medicinsk kræftbehandling anvender man derfor forskellige stoffer der hæmmer angiogenesen.

Ankelled

Del siden/ordet

Ankelleddet (articulatio talocruralis) er leddet mellem de to underbensknogler skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula) og fodroden (talus). Ankelleddet udgør sammen med leddene mellem fodrodsknoglerne og mellemfodsknoglerne fodleddet.

Anorexia-nervosa

Del siden/ordet

Nervøs spisevægring. En psyksisk lidelse der især hos unge piger fører til voldsomme spiseforstyrrelser (vægttab). De meget store vægttab kan ubehandlet føre til døden.

Antabus

Del siden/ordet

Antabus ændrer leverens omdannelse af alkohol. Normalt vil levercellerne omdanne alkohol til acetaldehyd og brint ved hjælp af enzymet acetaldehyd dehydrogenase. Det virksomme stof i antabus hedder disulfiram. Nedbrydningsproduktet, diethyldithiocarbamidsyre, hæmmer acetaldehyd dehydrogenase hvorved acetaldehyd ophobes. Det giver en kraftig ubehag i form af hovedpine, opkastninger og vejrtrækningsbesvær.

Antagonistisk-effekt

Del siden/ordet

Når en blanding af to eller flere stoffer har en lavere giftighed end man ville forvente hvis man lagde de enkelte stoffers giftighed sammen. De har på en eller anden vis og i en vis grad ophævet hinandens giftighed.

Antibiotikum

Del siden/ordet

Eller antibiotika. Forskellige stoffer der naturligt produceres af en række svampe og bakterier. Stofferne hæmmer eller dræber andre mikroorganismer. Et velkendt eksempel er penicillin der dannes af mugsvampen Penicillium notatum. Antibiotika tilsættes dyrefoder i stor stil. De har primært en vækstfremmende virkning, men en uheldig sidegevinst er, at der udvikles antibiotika-resistente bakterier.

Antihistamin

Del siden/ordet

Antihistaminer er stoffer der blokerer histamins virkning. Histamin udskilles af mastceller. Histamin har en karudvidende effekt, hvilket fører til symptomer som rødmen, hævelse m.m. ved fx allergi. Histamin udøver sin virkning ved at binde sig til specielle receptorer, kaldet H1-receptorer, på forskellige celletyper. Antihistaminer binder sig til H1-receptorer og blokerer dermed for histamins virkning. Der findes forskellige typer antihistaminer, med hver deres blokeringsevne.

Antiinflammatorisk

Del siden/ordet

Stoffer som hæmmer betændelsesreaktioner i kroppen er antiinflammatoriske.

Antioxidanter

Del siden/ordet

Antioxidanter er stoffer der i små mængder forhindrer iltning (oxidation) af iltfølsomme produkter som aromastoffer, parfumer, A-vitamin, spiseolier, margarine, svinefedt. Når fedtstoffer bliver harske, er det fordi de optager ilt fra luften.

Antisense-RNA

Del siden/ordet

En genteknik hvor man blokerer mRNA med en komplementær streng (en der passer til). På denne måde hindrer man at mRNA aflæses på ribosomerne.

Antistof

Del siden/ordet

Antistoffer, eller immunoglobuliner, er proteiner. De er en slags modgift mod indtrængende organismer og stoffer. Antistoffet reagerer med det antigen der sidder på overfladen af det fremmede element og hæmmer dets udfoldelse. Antistoffer produceres af B-lymfocytter (en type hvide blodlegemer). Monoklonalt antistof er antistof fremstillet af en klon af bakterier, dvs. det producerede antistof er helt identisk da bakterierne er genetisk ens.

Aorta

Del siden/ordet

Kaldes også for Den store legemspulsåre, det er det største blodkar i blodkredsløbet. Aorta udspringer fra venstre hjertekammer og fører blod ud i hele kroppen. Dens indre diameter kan nå op på 5 cm når blodet fra hjertet sendes ud.

Apnø

Del siden/ordet

Apnø er en vejrtrækningspause. Søvnapnø er pauser i vejrtrækningen under søvn. Pauserne kan vare helt op til 1 minut og efterfølges ofte af en kraftig snorken. Pauserne i vejrtrækningen resulterer i et fald i blodets iltindhold, med hyppige opvågninger og en dårlig søvnkvalitet til følge.

Apomiksis

Del siden/ordet

En formeringsform hos planter hvor der, uden der er sket en befrugtning, dannes et frø eller en spore. En almindelig celle omdannes til et frø der senere kan blive til en ny plante.

Apopleksi

Del siden/ordet

Også kaldet for et slagtilfælde. Det er en sygelig tilstand der optræder i hjernen. Der kan enten være tale om en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Hvert år rammes mere end 10.000 danskere af apopleksi, omkring 2/3 overlever, men ofte med lammelser eller taleproblemer.

Apoptose

Del siden/ordet

Også kaldet Programmeret celledød (PCD). En proces hvor kroppen slipper af med egne skadede eller udtjente celler på en sikker måde. Ved apoptose skrumper cellen ind og fordeles i vesikler (blærer), der stille og roligt kan omsættes uden at der fx udløses en immunreaktion.

Araknofobi

Del siden/ordet

Angst for edderkopper (Ordenen Edderkopper Araneae hører til Klassen Spindlere Arachnida).

Archaebakterier

Del siden/ordet

Betegnelsen for en gruppe udviklingsmæssigt meget gamle bakterier. De lever ofte under ekstreme livsbetingelser (salt, varme etc.).

Archaeopteryx

Del siden/ordet

Archaeopteryx eller øglefugl er den ældste fjerklædte skabning man kender til. Fra forsteninger (8 fund) ved man at den levede for omkring 140 millioner år siden (juratiden). Den var på størrelse med en krage. På den ene side lignede den de nulevende fugle med sin fjerdragt og på den anden side lignede den krybdyr (på den tid – dinosaurerne) med sin lange benede hale. Selvom det stadig diskuteres regnes Achaeopteryx for at være en overgangsform mellem dinosaurerne og fuglene – et såkaldt missing link. Dermed tyder alt på at nutidens fugle stammer fra dinosaurerne.

Aromatiske-kulbrinter

Del siden/ordet

Cykliske kulbrinter med en eller flere benzenringe. Eksempler er benzen, toluen og xylen.

Art

Del siden/ordet

To individer tilhører samme art når de kan parre sig og få frugtbart afkom.

Artemisinin

Del siden/ordet

Artemisinin er et nyt lovende middel til bekæmpelse af malaria. Artemisinin udvindes fra tørrede blade af planten Artemisia annua. Den dyrkes i Vietnam og Kina.

Artemisinin virker ved at dræbe malariaparasitten i blodet. Fordelen ved Artemisinin fremfor andre anti-malariamidler som fx Chloroquin og Lariam er, at det er langt mindre giftigt, og det har næsten ingen bivirkninger.

Se mere i denne Wikipedia artikel

Arterier

Del siden/ordet

Arterier er de største blodkar i arteriesystemet (del af blodkredsløbet), de kaldes også for pulsårer. Deres funktion er at føre blod fra hjertet og ud i resten af kroppen.

Den største arterie er den store legemspulsåre, Aorta, den udspringer fra venstre hjertekammer og fører blod ud i hele kroppen. Dens indre diameter kan nå op på 5 cm når blodet fra hjertet sendes ud. En vigtig egenskab ved arterierne er derfor, at de er elastiske. På denne måde svinger det arterielle blodtryk kun mellem ca. 80 mmHg (under diastolen) og 120 mmHg (under systolen).

 

Arteriesystem

Del siden/ordet

Det arterielle system er en del af blodkredsløbet. Det har til formål at føre blodet fra hjertet ud til kapillærerne.

Arterioler

Del siden/ordet

De mindste blodkar i arteriesystemet (del af blodkredsløbet). Arteriolerne afløser arterierne og fører blodet den sidste vej ud til kapillærerne. Arteriolernes indre diameter er mindre end 0,3 mm.

Arteriolerne er omgivet af glat muskulatur, og diameteren styres via nerver fra det autonome nervesystem. På denne måde kan det styres hvor i kroppen blodet føres hen.

 

Artsbarriere

Del siden/ordet

Når arter under naturlige forhold ikke udveksler gener med hinanden, siger man at der er en artsbarriere. Denne barriere brydes i stor stil af mennesket når vi vha. genteknologi fx indfører menneskegener i bakterier.

Artsdiversitet

Del siden/ordet

Diversitet betyder mangfoldighed. Artsdiversiteten er et mål for mangfoldigheden af arter i et givent område.

Der er flere matematiske metoder til at beregne/beskrive artsdiversiteten i et område. De to vigtigste faktorer er antallet af arter og antallet af individer. Et område med høj artsdiversitet vil være kendetegnet ved, at artsantallet er højt, og at antallet af individer er jævnt fordelt på arterne.

En høj artsdiversitet i et område, er normalt et udtryk for et stabilt økosystem.

Artsrelationer

Del siden/ordet

Som det sikkert er bekendt findes der et utal af forskellige relationer mellem levende organismer fra forskellige arter. Nedenfor er nævnt nogle af dem:

  • Konkurrence
    Finder man mellem populationer/arter der udnytter de samme ressourcer. Det vil være en ulempe for begge at de skal deles om ressourcerne. Der er tale om interspecifik konkurrence når konkurrencen foregår mellem forskellige arter og der er tale om intraspecifik konkurrence når konkurrencen foregår mellem organismer fra samme art.
  • Prædation
    Når et rovdyr æder et byttedyr er der tale om prædation.
  • Parasitisme
    Når en organisme lever i eller på en anden organisme (kaldet en vært), og dette samliv er til skade for værten, kaldes det for parasitisme. I modsætning til parasitten, der vil have en ernæringsmæssig fordel, lider værten under parforholdet, og vil ofte i sidste ende bukke under.
  • Kommensalisme
    Der er tale om kommensalisme hvis en organisme har fordel af et partnerskab uden at det har nogen betydning for den anden art (hverken negativt eller posistivt).
  • Mutualisme/symbiose
    Et samliv/partnerskab mellem to organismer fra forskellige arter hvor begge får en ernæringsmæssig fordel ud af det kaldes for symbiose eller mutualisme.

 

Arveanlæg

Del siden/ordet

Populærbetegnelse der dækker over de strukturer hvori den arvelige information er gemt.

Hos mennesker og andre eukaryote organismer består arvestoffet af kromosomer. Det er strukturer der består af et langt dobbeltstrenget DNA-molekyle hvortil der er knyttet forskellige proteiner (histoner). Det er i DNA’et at den arvelige information er gemt. Kromosomerne er placeret i en cellekerne.

Hos bakterier er arvematerialet også et dobbeltstrenget DNA-molekyle. Der er ikke tilknyttet særligt meget protein, det er oftest ringformet, og det er ikke placeret i en cellekerne.

Hos virus kan det arvelige materiale bestå af enten enkeltstrenget eller dobbeltstrenget RNA eller DNA.

 

Arvemasse

Del siden/ordet

Den samlede mængde genetiske materiale hos en levende organisme. Det kaldes også et genom. Den menneskelige arvemasse er netop (feb. 2001) blevet kortlagt, dvs. man har beskrevet baserækkefølgen i kromosmernes DNA. Man mener at der er 30.000-120.000 forskellige gener (Se mere i denne artikel på Wikipedia Human Genome Project). Nu mangler man bare at finde ud af hvordan de udtrykkes…

Arytmi

Del siden/ordet

Arytmi er en medicinsk betegnelse for en forstyrrelse i hjerterytmen. Hjertet er en muskel der pumper blod rundt i kroppen. Dette styres af elektriske impulser. En forstyrrelse i det elektriske system kan resultere i at hjertet enten slår for hurtigt eller for langsomt.

Ascomycetes

Del siden/ordet

Også kaldet for Sæksporesvampe. En klasse af svampe. Som det danske navn antyder dannes der under kønscelledannelsen sporer i en sæklignende celle, også kaldet for en ascus.

Asiatisk-dværgodder

Del siden/ordet

Den Asiatiske dværgodder (Aonyx cinerea) er den mindste af verdens odder-arter (5 kg, 70 cm lang). Den lever i Sydøstasiatiske floder og kystnære områder. Føden består af krabber, bløddyr, frøer m.m. Den Asiatiske dværgodder er en truet dyreart.

Ask

Del siden/ordet

Ask er et løvfældende træ. Der findes omkring 65 forskellige arter af ask på den nordlige halvkugle. De er samlet i slægten Fraxinus. Den Almindelige Ask (Fraxinus excelsior) er vidt udbredt i hele Nordvesteuropa. Bliver 30-40 meter højt med en omkreds på 5-6 meter. Stammen er lang og opret, barken er bleggrå. Kendes bedst på sine korte, brede, sorte knopper.

Aspergillus-niger

Del siden/ordet

Aspergillus niger er en skimmelsvamp. Den anvendes indenfor bioteknologi til bla. at producere genmodificeret chymosin, en osteløbe der bruges i produktion af ost.

Assimilation

Del siden/ordet

Processer hvor der opbygges stof fx fotosyntese. Bruges også om den del af noget indtaget mad der er blevet optaget fra tarmen og ind i organismen (betegnes som bruttoproduktionen). Resten af af føden bliver ikke udnyttet og ryger ud med ekskrementer og urin (betegnes som affald).

Astma

Del siden/ordet

Astma er når man har besvær med at trække vejret. Denne åndenød skyldes at luftvejene snører sig sammen. Samtidig dannes der slim, sådan at der periodevis hostes kraftigt. Udløsende faktorer kan være allergener, stress, forkølelser, tobaksrøg, forurening m.m.

Atmosfærisk luft

Del siden/ordet

Den blanding af luftarter der omgiver Jorden = atmosfæren. Atmosfæren består af ca. 78% kvælstof, 21% ilt, 0,9% ædelgasser (argon, neon, krypton m.m.) og 0,03% kuldioxid. Derudover er der vanddamp og små mængder ammoniak og ozon.

Atom

Del siden/ordet

Består af en kerne omgivet af en sky af elektroner. Kernen består af et antal protoner og neutroner, normalt i forholdet 1:1. Ved dette forhold siges kernen at være stabil, ellers er den instabil. Der findes omkring 1350 instabile kerner og 265 stabile kerner (som man kender til!).

Atom nummeret er lig antallet af protoner. Atomvægten er lig antallet af protoner + antallet af neutroner.

Ved stigende atom nr. vil der være relativt flere neutroner end protoner, dvs. kernen bliver instabil. Det er derfor i den tunge ende af det periodiske system at vi finder de fleste radioaktive stoffer.

 

ATP

Del siden/ordet

Forkortelse for Adenosintrifosfat. ATP er organismens energibærende molekyle. Til nukleosidet adenosin er bundet tre fosfatmolekyler med energirige bindinger. Når en fosfatgruppe overføres til et andet molekyle eller fraspaltes, frigøres der energi. Ved den proces omdannes ATP til ADP.

Atrazin

Del siden/ordet

Et sprøjtemiddel der blokerer for fotosyntesen og dermed dræber al plantevækst.

Attraktant

Del siden/ordet

Et duftstof som et dyr reagerer på ved at bevæge sig mod duftkilden.

Autoklavering

Del siden/ordet

Autoklavering eller dampsterilisation som det også kaldes er en desinfektionsmetode der anvendes til at sterilisere genstande fx glasvarer og vækstmedier, dvs. målet er at dræbe alle de mikroorganismer der måtte være.

Metoden er baseret på opvarmning i en trykbeholder hvor der tilføres vandddamp. Typisk foretages autoklavering i minimum 15 minutter, ved 121°C og 2 atmosfæres tryk.

Autonome nervesystem

Del siden/ordet

Autonom betyder selvstyrende. Det autonome nervesystem består af nerveceller der ligger uden for det centrale nervesystem. Det regulerer de ubevidste funktioner i kroppen specielt aktiviteten i flere af kroppens indre organer (kirtelsekretion m.m.). Det deles i det parasympatiske nervesystem og det sympatiske nervesystem.

Autoradiografi

Del siden/ordet

En fotografisk/biokemisk metode hvor stoffer der er radioaktivt mærket påvises. Der dannes et billede udfra den stråling der udsendes (Beta partikler eller gamma stråler) fra stoffet. Det kan fx være radioaktivt mærkede aminosyrer.

Autosomal

Del siden/ordet

Et gen siges at være autosomalt hvis det sidder på et kromosom der ikke er et kønskromosom, et såkaldt autosom.

Autosomal-nedarvning

Del siden/ordet

Nedarvning der er knyttet til andre kromosomer end kønskromosomerne, de kaldes også for autosomer. Modsætningen til autosomal nedarvning er kønsbunden nedarvning, hvor nedarningen er knyttet til kønskromosomerne.

Autosomer

Del siden/ordet

De kromosomer der ikke er kønskromosomer (hos os mennesker har vi 22 par homologe autosomer).

Autotrof

Del siden/ordet

Betyder selvernærende. Autotrofe organismer kan selv opbygge organiske molekyler ud fra simple uorganiske molekyler som fx. kuldioxid og vand. For at kunne gøre det har de brug for at få tilført noget energi. Udnytter de lysenergi fra solen kaldes de fotoautotrofe og udfører den proces der kaldes for fotosyntese. Nogle autotrofe organismer får energien fra kemiske stoffer og kaldes for kemoautotrofe organismer. Autotrofe organismer er producenter og er det første led i alle fødekæder. Modsætningen til autotrofe organismer er de heterotrofe organismer.

Auxiner

Del siden/ordet

Auxiner er en gruppe plantehormoner. De er nødvendige for at planten kan vokse. Auxiner fremmer cellestrækning, derfor forekommer de især i aktivt voksende organer, som fx skudspidser. Auxin dannes ud fra aminosyren tryptofan.

Avitaminose

Del siden/ordet

A-vitaminmangelsygdom. Giver sig bl.a. udslag i natteblindhed.

Axolotl

Del siden/ordet

Axolotl, Ambystoma mexicanum, er en mexikansk salamander. Den lever hele sit liv i vand, og beholder sine gæller hele livet.

Axon

Del siden/ordet

En nervecelles “afsenderarm”, dvs. den udløber der leder nerveimpulsen videre til en anden nervecelle eller til en muskelcelle.

Azo-farvestoffer

Del siden/ordet

Farvestoffer der indeholder en azogruppe (-N=N-). De anvendes bla. som tilsætningsstoffer i adskillige forskellige fødevarer. Vingummi, marmelade, ostesskorpe, sodavand m.m. Alle azofarvestoffer har vist sig at kunne give allergilignende symptomer (høfeber, nældefeber, astma, diarre m.m.). De er: Tartrazin (gul-E102), Sunset Yellow FCF (gul-E110), Azorubin (rød-E122), Amaranth (rød-E123), Ponceau 4R (rød-E124), Red 2G (rød-E128), Allura Red AC (rød-E129), Balck PN (sort-E151), Brown FK (brun-E154), Brown HT (brun-E155), Rubinpigment BK (rød-E180).