Ål

Del siden/ordet

Ålen Anguilla anguilla er en benfisk der hører til ålefamilien. Dens føde består bl.a. af insektlarver, fisk, orme og krebsdyr.

Ål lever et foranderligt liv hvor både udseende, levested og levevis skifter flere gange i livsforløbet.

De første 3 år af sin tilværelse er den en 5-70 mm lang glasklar pileformet larve. Den kommer til verden på bunden af Sargassohavet (på 5 km’s dybde). I løbet af et par år føres larverne med Golfstrømmen tilbage til Europa. I dette stadie kaldes den for Glasål.

I de næste 8-15 år lever de i ferskvand og til dels brakvand. De skifter udseende og får en mørkebrun/grålig overside og en gullig underside. På dette tidspunkt kaldes de for Gulål. Hannerne bliver op til en halv meter lange mens hunnerne kan bliver over en meter.

Når de bliver kønsmodne forlader de det ferske vand og begiver sig på vandring gennem vore indre farvande og ud i Atlanterhavet hvor de gyder på bunden af Sargassohavet. På det tidspunkt kaldes de for Blankål. Efter endt gydning dør de.