AB0-system

Del siden/ordet

Det mest kendte af menneskets mere end 15 blodtypesystemer. I AB0-systemet kan man have blodtypen A, B, AB eller 0 (nul). Blodtyperne er opkaldt efter nogle bestemte overfladestoffer kaldet antigener der sider på de røde blodlegemer. Dannelsen af antigenerne er styret af et autosomalt gen. Det sted genet er placeret på kromosomet kaldes normalt for et allel. Genet findes i de 3 udgaver IA, IB og I0(eller i). Da genet ikke ligger på et kønskromosom vil hvert rødt blodlegeme have to udgaver af genet (i deres umodne stadie). Der vil derfor være følgende mulige genbesætninger (kaldet genotyper): IAIA, IAi, IBIB, IBi, IAIB og I0I0 (ii), ialt 6 forskellige. Da IA og IB er codominante (ligeværdige) og samtidig begge dominerer over I0 vil vi umiddelbart kun kunne skelne mellem de 4 blodtyper A (IAIA & IAi), B (IBIB & IBi), AB (IAIB) og 0 (I0I0).

Hvorfor interessere sig for blodtyper?
Ved blodtransfusioner er det vigtigt at blodtyperne hos bloddonor og blodmodtager passer sammen ellers kan det have katastrofale følger. Udover antigenerne på de røde blodlegemer kan vi være udstyret med antistoffer mod fremmede antigener (de findes i blodserum). Har man blodtype A vil man have antistof B i serum, har man blodtype B vil man have antistof A, har man blodtype AB vil man ingen antistoffer have og har man blodtype 0 vil man både have antistof A og B. Antistoffet kan binde sig til det tilsvarende antigen og danne et kompleks, resultatet er at de røde blodlegemer klumper sammen (kaldes agglutinering) og der vil være risiko for blodpropdannelse m.m.

Når man modtager blod er det vigtigste succeskriterie at ens immunforsvar (antistofferne) ikke angriber det nye blod. Generelt vil det være sådan at man kan modtage den samme blodtype som ens egen samt blodtype 0. Folk med blodtype 0 kaldes universaldonorer da de kan give blod til alle, det skyldes at deres røde blodlegemer ingen antigener har på overfladen og derfor ikke bliver angrebet af antistoffer. Folk med blodtype AB kaldes derimod for universalmodtagere da de kan modtage alle blodtyper. De har ingen antistoffer i deres blod. Kendskab til blodtyper kan også anvendes ved faderskabssager, opklaring af forbrydelser m.m.

Abdomen

Del siden/ordet

Underliv eller bughule, dvs. den del af kroppen der bl.a. indeholder fordøjelsesorganerne.

Abdominal

Del siden/ordet

Om strukturer, organer m.m. der er placeret i bughulen (underliv eller abdomen), fx fordøjelsesorganerne

Abduktion

Del siden/ordet

Om en bevægelse bort fra kroppens centrale akse. I modsætning til adduktion, der er en bevægelse ind mod kroppens centrale akse.

Aber

Del siden/ordet

Se under primater

Abiotisk

Del siden/ordet

Den ikke-levende del af levende organismers omgivelser. En abiotisk faktor kan være lysintensitet, temperatur, vind, ilt, vand, plads m.m. Den biotiske del består af de levende organismer.

Aborre

Del siden/ordet

Aborren (Perca fluviatilis) er en benfisk. En af de mest almindelige ferskvandsfisk, den laver dog også i brakvand. Aborren har grøn ryg og gullig bug, 5-6 mørke tværbånd, bug-, gat- og halefinne er gulrøde. Den kommer sjældent til at veje over 1,5 kg. Føden består af mindre fisk og fiskeyngel.

Abort

Del siden/ordet

Når en graviditet afbrydes inden udgangen af 28. svangerskabsuge og fosteret ikke er levedygtigt, er der tale om en abort.

En abort kan ske spontant eller provokeret. I Danmark har man ret til at få foretaget en abort inden udløbet af 12. graviditetsuge.

Abscisinsyre

Del siden/ordet

Et plantehormon. Det virker primært væksthæmmende. Det findes bl.a. i store mængder i overvintrende knopper. Desuden er det indvolveret i spalteåbningernes funktion. En øget mængde af abscicinsyre fører til en lukning af spalteåbningerne.

Absorbtion

Del siden/ordet

En proces hvor et stof “opsuges”. Det kan fx være optagelsen af de små molekyler (aminosyrer, fedtsyrer, glukose m.m.), der dannes ved fordøjelsesprocesserne i tyndtarmen.

Abstinenser

Del siden/ordet

Symptomer som fx angst, svedanfald, hjertebanken eller mavesmerter. Optræder hos personer der misbruger narkotika, alkohol eller medicin når de ikke indtager stofferne. Symptomerne opstår fordi de berøves den gift de er vænnet til.