Mangel på pigment i hud, hår eller øjne hos dyr eller mennesker.
Category: Al..
Ord der starter med Al
Albumin
Det mest udbredte protein i blod. Det produceres primært i leveren. Albumin er med til at sørge for at væskedelen i blodet forbliver i blodkredsløbet (osmotisk tryk). Desuden hjælper albumin med transport af forskellige stoffer (bla. hormoner og fedtsyrer).
Alcalase
Alcalase er Novo’s første vaskemiddelenzym fremstillet ved gæring. Enzymet kan fjerne genstridige pletter fra blod og sved. I 1963 anvendtes det for første gang i vaskemidlet Bio-Tex.
Alderdomsdiabetes
Se under sukkersyge
Aldosteron
Aldosteron er et hormon der produceres i binyrebarken. Det virker på nyrens distale tubulus og stimulerer en reabsorption (genoptagelse) af natriumioner (Na+). Der følger passivt vand med ved osmose.
Produktionen af aldosteron styres af enzymet renin, der dannes i nyrerne.
Et reguleringsforløb kunne se således ud:
1. Fald i blodvolumet
2. Et blodtryksfald
3. Fremmer nyrens produktion af renin
4. Renin omdanner det inaktive enzym angiotensinogen til dets aktive form angiotensin
5. Angiotensin fremmer binyrebarkens produktion af aldosteron
6. Aldosteron øger optagelsen af natriumioner og vand følger med ved osmose.
7. Blodvolumen stiger igen og blodtrykket normaliseres
Aldring
Hvad er det der gør at en art som fx mennesket øjensynligt støder på en aldersgrænse. Det er en af de gåder, der har optaget videnskabsmænd til alle tider. Det at blive ældre er et komplekst fænomen, der er et produkt af både genetiske/arvelige faktorer og af miljømæssige faktorer.
Ældelsesprocessen for hele organismen menes at hænge sammen med ældelsen af de enkelte celler. Følgende forhold kunne tænkes:
- De fleste celler mister gradvist evnen til at dele sig. Cellerne løber så at sige “tør” for celledelinger. (Se mere under telomerer)
- At celler ældes kan være et forsvar mod uhæmmede celledelinger som man fx finder det hos kræftceller.
- Ældede celler kan have en skadelig effekt på det omgivende væv og jo flere der er…
Alfa-celler
Findes i de Langerhanske øer i bugspytkirtlen. De er ansvarlige for produktionen af glukagon, et hormon der får blodsukkeret til at stige. Se også under Glukagon.
Alfa-føtoprotein
Alfa-føtoprotein (AFP) er et protein der dannes af et foster mens det vokser. Hvis det ufødte barns rygmarv ikke udvikles normalt dannes der store mængder AFP. AFP siver ud i fostervandet og videre til moderens blod.
En AFP-test er en blodprøve eller fostervandsprøve der analyseres for alfa-føtoprotein (i uge 15-20). Er der et forhøjet indhold af alfa-føtoprotein indikerer det at fosteret kan blive født med misdannelser i rygmarven (rygmarvsbrok).
Afløseren for AFP-testen er den såkaldte Tripple test. Det er en test mange gravide kvinder tilbydes. Den består af en blodprøve der undersøges for alfa-føtoprotein, graviditetshormonet hCG og østradiol. Med den søger man at belyse risikoen for at et foster fødes med misdannelser eller kromosomafvigelser (specielt mongolisme).
Alfahelix
En spiralformet polypeptidkæde (kæde af aminosyrer).
Alfastråling
Radioaktiv stråling hvor der udsendes alfapartikler. De er identiske med helium, dvs. der udsendes 2 protoner og 2 neutroner. Det er de tungeste atomer der udsender denne type stråling, helt præcist kerner hvor antallet af protoner er over 83.
Alfastråling er ligesom betastråling kortrækkende men intense strømme af ladede partikler. De skal indåndes eller indtages med føden for at skade organismen. Alfapartiklen er den farligste.
Alger
Alger er vandmiljøets pendant til landjordens grønne planter. Ligesom sine slægtninge på landjorden kan de lave fotosyntese og således skaffe energi til deres egen vækst. Der findes både encellede og flercellede former. De encellede alger kaldes også for Fytoplankton. Dem lægger vi bl.a. mærke til når de om sommeren optræder i enorme mængder og i nogle tilfælde dækker vandoverfladen som en gang grøn maling. De flercellede alger kender vi også som Tangplanter.
Algicid
Et kemisk stof der anvendes til at bekæmpe algevækst. Et eksempel er kobberbaserede midler (fx kobbersulfat).
Alifatiske-kulbrinter
En gruppe organiske stoffer der består af både mættede og umættede kulbrinter. Mættede alifatiske kulbrinter kaldes alkaner (eller parafiner), og kan fx være methan, ethan, propan og butan. Umættede alifatiske kulbrinter kaldes alkener (eller olefiner), og kan fx være ethylen, propylen og butylen.
Alkalinitet
En evne hos opløsninger til at tage imod syre uden at opløsningen bliver mere sur. Fx kan karbonater binde sig til de sure brintioner og forhindre opløsningens pH i at ændres.
Alkaner
Alkaner er kulbrinter hvor der kun optræder enkeltbindinger. De kaldes også for mættede alifatiske kulbrinter. Methan er den simpleste (CH4).
Alken
Alken (Alca torda) hører til familien af alkefugle (sammen med lomvie, lunde, tejst og søkonge). Den er 30-40 cm høj. Den kendes bedst på sit rektangulære sorte næb med en hvid tværstribe. Hoved, hals og ryg er sort, mens undersiden/forsiden er hvid. Alken yngler kun et sted i Danmark. Det er på Græsholm ved Christiansø.
Alkener
Alkener er kulbrinter hvor to kulstofatomer er bundet sammen med en dobbeltbinding. Ethylen er den simpleste alken med kun to kulstofatomer: H2C=CH2
Alkohol
Alkohol er betegnelsen for en gruppe opløsningsmidler, som bl.a. omfatter methanol, ethanol, propanol, butanol m.fl.
Når vi taler om alkohol, er det som ethanol (ethanol alkohol). De øvrige alkoholer benyttes i industrien, dels som opløsningsmidler og dels til at fremme forskellige kemiske processor. Alle alkoholer er giftige, dog er etylalkohol (den mennesket drikker) den mindst giftige. Ethanol, som brug som “vindues-sprit” eller husholdningssprit, tilsættes ofte giftige stoffer, som kan være livsfarlige at drikke.
Nedbrydningen af den alkohol vi drikker afhænger af leverens størrelse, som igen afhænger af legemsvægten. For hvert kg. vi vejer, kan leveren på en time nedbryde 1/100 genstand. Vi kan ikke øge nedbrydningen af alkohol, hverken ved sort kaffe, stimulerende medicin eller andre lignende folkeråd.
Alkoholisme
Andet ord for alkoholafhængighed. Alkoholisme er en sygdom og et af vor tids største samfundsproblemer. Det skønnes at der er mere end 200.000 alkoholmisbrugere i Danmark.
Afhængigheden af alkohol kan opstå hvis man har et højt alkoholforbrug over længere tid. Både mængden og tiden vil være meget forskellig fra person til person. Selve afhængighedsmekanismen hænger sammen med en ændring af hjernens nervefunktioner.
Alkylphenoler
Alkylphenoler er en gruppe af kemiske stoffer der består af en phenoldel og en alkyldel (kæde af CH3-grupper). Alt efter længden af alkylkæden skelner man mellem nonylphenol, octylphenol osv. Alkylphenoler anvendes som hjælpestoffer i sprøjemidler, i antikonseptionsmidler, indenfor plast- og farve/lakindustrien m.m. Desuden fremkommer alkylphenoler som nedbrydningsprodukt af Akylphenolethoxylater, der anvendes som vaskeaktivtstof i rengøringsmidler. En opgørelse fra 1995 fra Miljøstyrelsen anslår at det totale årlige forbrug af alkylphenol og deres ethoxylater ligger på cirka 2000 tons.
Nonylphenolforbindelser er på Miljøstyrelsens liste over uønskede kemiske stoffer. De er fundet i jord og vandmiljø i koncentrationer, der sandsynligvis kan føre til uønskede effekter som f.eks. optagelse af stofferne i visse spiselige planter, giftvirkning over for levende organismer og bioakkumulering. Sammen med en række andre stoffer har Alkylphenoler (og deres ethoxylater) en hormonforstyrrende effekt, man siger at de er østrogenlignende stoffer. Hypotesen er at der er en sammenhæng mellem forringet hanlig forplantningsevne hos mennesker og dyr samt brystkræft hos kvinder og hormonlignende stoffer i det omgivende miljø.
Alkyner
Alkyner er kulbrinter hvor to kulstofatomer er bundet sammen med en tripelbinding. Acetylen er den simpleste alkyn med kun to kulstofatomer.
Allergi
Allergi er en overfølsomhedsreaktion i immunforsvaret. Immunforsvaret reagerer overfor stoffer i kroppen som den ikke bryder sig om – disse fremmedlegemer kaldes for allergener. Et allergen kan være noget vi er kommet i direkte kontakt med, vi kan have indtaget det med føden, eller vi kan have indåndet det. Typiske allergener er pollen, husstøvmider og pelsdyr.
Den allergiske reaktion består af følgende trin:
- B-lymfocyter (en type hvide blodlegemer) danner antistof (IgE) mod allergenet.
- Antistoffet bindes til nogle allergiceller kaldet for mastceller (en type hvide blodlemer der især findes i hud og slimhinder).
- Allergenet binder sig til antistoffet der sidder på allergicellernes overflade.
- Bindingen resulterer i at små blærer med histamin og nogle andre stoffer frigives fra allergicellen.
- Histamin udvider blodkarene. Det resulterer i hævede slimhinder, rødmen og kløen i huden, en næse der løber, og andre ubehaligheder.
- Andre stoffer fra allergicellerne får muskulaturen i luftvejene til at trække sig sammen, hvilket kan være starten på et astmaanfald, hvor man kan have svært ved at få vejret.
Allergi behandles bl.a. med antihistaminer
Alligator
En krokodilleslægt der især findes i det sydøstlige USA. De har kortere og bredere snude end de ægte krokodiller. De største alligatorer kan blive 4-5 meter lange. De lever af fisk, men de kan også overfalde pattedyr, der vover sig ned til floden for at drikke. Der findes kun 2 forskellige alligatorearter: Den amerikanske alligator (Alligator mississippiensis) og den kinesiske alligator (Alligator sinensis).
Allium
Allium er det latinske navn for løg-slægten. Der findes omkring 1250 arter.
Aloe-vera
Aloe vera er en plante der hører til liljefamilien. Den stammer fra Afrika. Fra plantens sukkulente blade udvindes en geleagtig substans, der anvendes som naturlægemiddel til efterbehandling ved forbrændinger og solskoldninger.
Alternativ-energi
Se under Vedvarende energi.
Alveole
Alveoler er små blærer af luft i lungerne. De består kun af enkelte cellelag og er i tæt kontakt med kapillærer (de mindste blodkar). Det er i alveolerne at udvekslingen af ilt og kuldioxid mellem blodet og den luft der åndes ind og ud foregår. Hos en voksen person er der omkring 300 millioner alveoler og de har en samlet overlade på 70-120 m2. Ved sygdommen KOL (rygerlunger) nedbrydes alveolerne gradvist, hvorved den overflade, hvor udvekslingen af ilt og kuldioxid skal finde sted, bliver mindre.
Alzheimer
Er en form for senil demens. En hjernesygdom der oftest forekommer hos ældre mennesker. Den er kendetegnende ved at personen gradvist får en forringet hukommelse og indlæringsevne.
Sygdommen skyldes at celler i hjernebarken dør. Det er specielt nerveceller der benytter transmitterstoffet acetylcholin der gradvist går til grunde. Årsagen er ikke fuldt ud klarlagt men den menes bl.a. at hænge sammen med en overproduktion af peptidet betaamyloidpeptid.
Der findes lægemidler der kan mindske nogle af symptomerne ved Alzheimers sygdom for en tid, men helbredende behandling findes endnu ikke.
Se mere på Alzheimer Foreningen hjemmeside