Anabolisme

Del siden/ordet

Dækker over de stofskifteprocesser hvor der opbygges stoffer. Det kan fx være fotosyntesen, hvor organisk stof opbygges ud fra uorganiske stoffer og sollys. Anaboliske processer kræver en tilførsel af energi for at kunne forløbe. Modsætningen er Katabolisme der er processer hvor stoffer nedbrydes.

Anaerob

Del siden/ordet

Når der ikke er ilt til stede. Organismer der er anaerobe behøver ikke ilt for at kunne leve. Obligate anaerobe bakterier er bakterier der kun kan leve steder hvor der ikke er ilt tilstede.

Anafase

Del siden/ordet

Også kaldet for delefasen. Den næstsidste fase i celledelingen. Det er her at de homologe kromosomer (meiosens 1. anafase) eller kromatiderne (meiosens 2. anafase og mitosens anafase) adskilles. Forrige fase var metafasen, næste fase er telofasen.

Analgetika

Del siden/ordet

Lægemidler der giver en smertelindring uden at bevidstheden påvirkes i nævneværdig grad.

Analog

Del siden/ordet

Betyder tilsvarende. En analogi indenfor evolutionsbiologien er fx lighedstræk mellem organer der har samme funktion, men hvor opbygningen er sket på forskellig vis. Der har altså foregået en tilpasning til den samme funktion. Modsætningen til analog er Homolog.

Anatomi

Del siden/ordet

Anatomi er læren om organismers opbygning. Hvilke organsystemer er der tilstede, hvordan er organerne opbygget, hvordan er de placeret i forhold til hinanden etc.

Anæmi

Del siden/ordet

Blodmangel (specielt mangel på røde blodlegemer).

Aneuploidi

Del siden/ordet

Om kromosomtallet hos en organisme, et væv eller en celle. Betegner enhver afvigelse fra det normale kromosomtal (kaldes Euploid). Man kan også beskrive det ved at antallet af kromosomer ikke er et multiplum (der ganges…) af det antal kromosomer der er i kønscellerne (det haploide antal for arten).

Monosomi og trisomi er de former for aneuploidi man oftest møder. Monosomi er når der mangler et af kromosomerne i et kromosompar. Turners syndrom er et eksempel. Her mangler der et X-kromosom. Trisomi er når der er et ekstra kromosom udover det normale par. Downs syndrom eller Trisomi 21 er et eksempel på trisomi. Her er der 3 udgaver af kromosom nr. 21 i cellerne.

polyploidi er en anden form for aneuploidi. Her har organismen mere end 2 udgaver af hvert kromosom. Triploidi er fx når der er 3 haploide sæt af kromosomer.

 

Aneurisme

Del siden/ordet

En udbulning/udposning på en arterie (blodåre). Sidder den i hjernen skal man være meget varsom da en bristning kan være dødelig.

Angiogenese

Del siden/ordet

Nydannelse af blodkar. Angiogenese er en vigtig naturlig proces i kroppen. Bl.a. i forbindelse med sårheling. Angiogenese kontrolleres ved en lokal balance mellem hæmmende og stimulerende stoffer, kaldet vækstfaktorer, der bl.a. produceres af celler i beskadiget eller sygt væv. Ved nogle sygdomme mister kroppen kontrollen over angiogenesen. Det gælder fx kræft. Når en gruppe kræftceller når en vis størrelse begynder cellerne at udskille stoffer der stimulerer angiogenese. På den måde sikre kræftsvulsten at alle dens celler fortsat forsynes med blod. I medicinsk kræftbehandling anvender man derfor forskellige stoffer der hæmmer angiogenesen.

Ankelled

Del siden/ordet

Ankelleddet (articulatio talocruralis) er leddet mellem de to underbensknogler skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula) og fodroden (talus). Ankelleddet udgør sammen med leddene mellem fodrodsknoglerne og mellemfodsknoglerne fodleddet.

Anorexia-nervosa

Del siden/ordet

Nervøs spisevægring. En psyksisk lidelse der især hos unge piger fører til voldsomme spiseforstyrrelser (vægttab). De meget store vægttab kan ubehandlet føre til døden.

Antabus

Del siden/ordet

Antabus ændrer leverens omdannelse af alkohol. Normalt vil levercellerne omdanne alkohol til acetaldehyd og brint ved hjælp af enzymet acetaldehyd dehydrogenase. Det virksomme stof i antabus hedder disulfiram. Nedbrydningsproduktet, diethyldithiocarbamidsyre, hæmmer acetaldehyd dehydrogenase hvorved acetaldehyd ophobes. Det giver en kraftig ubehag i form af hovedpine, opkastninger og vejrtrækningsbesvær.

Antagonistisk-effekt

Del siden/ordet

Når en blanding af to eller flere stoffer har en lavere giftighed end man ville forvente hvis man lagde de enkelte stoffers giftighed sammen. De har på en eller anden vis og i en vis grad ophævet hinandens giftighed.

Antibiotikum

Del siden/ordet

Eller antibiotika. Forskellige stoffer der naturligt produceres af en række svampe og bakterier. Stofferne hæmmer eller dræber andre mikroorganismer. Et velkendt eksempel er penicillin der dannes af mugsvampen Penicillium notatum. Antibiotika tilsættes dyrefoder i stor stil. De har primært en vækstfremmende virkning, men en uheldig sidegevinst er, at der udvikles antibiotika-resistente bakterier.

Antigener

Del siden/ordet

Antigener er specifikke overfladestoffer (oftest proteiner) på celler. De gør det muligt for kroppen at skelne mellem egne og fremmede celler. Er der tale om et fremmed antigen, danner immunforsvaret antistoffer imod det. Antistoffet klæber sig til antigenet og uskadeliggør det.

Antihistamin

Del siden/ordet

Antihistaminer er stoffer der blokerer histamins virkning. Histamin udskilles af mastceller. Histamin har en karudvidende effekt, hvilket fører til symptomer som rødmen, hævelse m.m. ved fx allergi. Histamin udøver sin virkning ved at binde sig til specielle receptorer, kaldet H1-receptorer, på forskellige celletyper. Antihistaminer binder sig til H1-receptorer og blokerer dermed for histamins virkning. Der findes forskellige typer antihistaminer, med hver deres blokeringsevne.

Antioxidanter

Del siden/ordet

Antioxidanter er stoffer der i små mængder forhindrer iltning (oxidation) af iltfølsomme produkter som aromastoffer, parfumer, A-vitamin, spiseolier, margarine, svinefedt. Når fedtstoffer bliver harske, er det fordi de optager ilt fra luften.

Antisense-RNA

Del siden/ordet

En genteknik hvor man blokerer mRNA med en komplementær streng (en der passer til). På denne måde hindrer man at mRNA aflæses på ribosomerne.

Antistof

Del siden/ordet

Antistoffer, eller immunoglobuliner, er proteiner. De er en slags modgift mod indtrængende organismer og stoffer. Antistoffet reagerer med det antigen der sidder på overfladen af det fremmede element og hæmmer dets udfoldelse. Antistoffer produceres af B-lymfocytter (en type hvide blodlegemer). Monoklonalt antistof er antistof fremstillet af en klon af bakterier, dvs. det producerede antistof er helt identisk da bakterierne er genetisk ens.