Apnø

Del siden/ordet

Apnø er en vejrtrækningspause. Søvnapnø er pauser i vejrtrækningen under søvn. Pauserne kan vare helt op til 1 minut og efterfølges ofte af en kraftig snorken. Pauserne i vejrtrækningen resulterer i et fald i blodets iltindhold, med hyppige opvågninger og en dårlig søvnkvalitet til følge.

Apomiksis

Del siden/ordet

En formeringsform hos planter hvor der, uden der er sket en befrugtning, dannes et frø eller en spore. En almindelig celle omdannes til et frø der senere kan blive til en ny plante.

Apopleksi

Del siden/ordet

Også kaldet for et slagtilfælde. Det er en sygelig tilstand der optræder i hjernen. Der kan enten være tale om en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Hvert år rammes mere end 10.000 danskere af apopleksi, omkring 2/3 overlever, men ofte med lammelser eller taleproblemer.

Apoptose

Del siden/ordet

Også kaldet Programmeret celledød (PCD). En proces hvor kroppen slipper af med egne skadede eller udtjente celler på en sikker måde. Ved apoptose skrumper cellen ind og fordeles i vesikler (blærer), der stille og roligt kan omsættes uden at der fx udløses en immunreaktion.

Aposematisme

Del siden/ordet

Fra græsk Apo = væk og Sema = tegn. En forsvarsmekanisme hos nogle dyr og planter hvor der bruges advarselsfarver og -mønstre. Farvetegning, mønstre, striber etc. i høj kontrast eller skrigende farver afskrækker et dyr fra at angribe. Man ser det hos mange insekter, fisk og padder. Se mere i denne artikel på Wikipedia. Se også under mimicry.

Appetitregulering

Del siden/ordet

Hvordan reguleres vores appetit? – Det er der hverken klarhed over eller enighed i litteraturen. Det følgende er primært mine egne betragtninger.

De faktorer der påvirker vores appetit kan deles i tre grupper:

  1. Miljømæssige og kulturelle faktorer
  2. Psykologiske faktorer
  3. Fysiologiske faktorer

Miljømæssige og kulturelle faktorer dækker vel egentlig over alle de vaner vi omgiver os med. Vi spiser 3 gange om dagen, på bestemte tidspunkter. Hjemme hos bedstemor er der altid friskbagte kager, når vi får vores livret, så går vi til den osv.

Psykologiske faktorer har også stor betydning for appetitreguleringen. Forelskelse (glemmer at spise), kedsomhed (trøstespisning) etc. er forbigående tilstande (forhåbentlig), men i ekstreme tilfælde kan psykisk ubalance føre til spiseforstyrrelser som anorexi og bulimi.

Fysiologiske faktorer er mangfoldige og kan virke uoverskuelige. Der er udbredt enighed om at der i hypothalamus findes to centre der spiller en central rolle: Et mæthedscenter og et sultcenter. I mæthedscentret samles forskellige input fra kroppen, der alle signalerer mæthed.

Den første mæthedsfornemmelse opstår allerede under et måltid, mavesækken fyldes og udspiles. Derved sendes de første mæthedssignaler op til hypothalamus.

I de første timer efter et måltid er det især hormoner afgivet fra mave og tarme, der signalerer mæthed op til hypothalamus. Hormonet cholecystokinin bombarderer hypothalamus med mæthedssignaler. Det stigende indhold af insulin i blodet bidrager også til mætheden i denne fase.

Den sidste mæthedsfase skyldes at næringsstofferne nu er godt på vej til at blive optaget i kroppen. Fra tarmene føres næringsstofferne med blodet til leveren, og alt efter hvilke næringsstoffer der er optaget, sendes der mæthedsignaler af en hvis styrke videre til hjernen.

Når mæthedscentret i hypothalamus modtager mæthedssignaler, sendes der hæmmende signaler videre til sultcentret. Resultatet er at vi mister lysten til at spise.