B-celler

Del siden/ordet

Også kaldet for B-lymfocytter er en type hvide blodlegemer der udvikles og modnes i den røde knoglemarv. B’et er en forkortelse af “Bone marrow”, det engelske ord for knoglemarv. B-celler producerer antistoffer (det specifikke immunforsvar).

B-vitaminer

Del siden/ordet

B-vitaminerne er en gruppe vandopløselige vitaminer der er nært beslægtede. B-vitaminerne findes i lever, gær, kød, brød, grøntsager m.m. De kan ikke oplagres i kroppen, men skal tilføres konstant med kosten eller som kosttilskud. B-vitaminerne omfatter:

  • Thiamin (B1)
  • Riboflavin (B2)
  • Niacin, nicotinsyre
  • Pantotensyre (B5)
  • Pyridoxin (B6)
  • Biotin
  • Cyanocobalamin (B12)
  • Folinsyre (Folacin, folsyre)
  • Cholin

Bacillus

Del siden/ordet

Bacillus er en vidt udbredt bakterieslægt, alle arter er gram-positive og sporedannende. Nedenfor er enkelte bacillusarter beskrevet nærmere.

Bacillus anthracis er sikkert den mest kendte Bacillusart, den forårsager miltbrand, der er en dødelig sygdom. Allerede under 1. verdenskrig eksperimenterede englænderne med brugen af Anthrax som et biologisk kampvåben, og den er stadig i dag et frygtet som bioterror.

Bacillus cereus kan forårsage madforgiftning. Den er udbredt i jord, og dens sporer kan tåle fuldstændig udtørring. Man finder den bl.a. i tørre produkter som korn, mel og krydderier. Bacillus cereus producerer toksiner, der kan forårsage fødevarefodiaré, mavesmerter etc. Det vigtigste er at maden opvarmes tilstrækkeligt og hvis rester skal opbevares, skal nedkølingen ske hurtigt.

Bacillus thuringiensis kan producere toksiner der er giftige over for visse insekter, derfor anvendes den til biologisk bekæmpelse af insekter i økologisk landbrug. Det er lykkes at indsplejse toksin-generne fra Bacillus thuringiensis i majs (Bt-majs). På den måde kan majsplanten selv producere toksiner mod bl.a. den europæiske majsborer.

Baggrundsstråling

Del siden/ordet

Den radioaktive bestråling fra verdensrummet og fra naturlige radioaktive kilder i omgivelserne (fx fra radon i jorden)

Bakteriefotosyntese

Del siden/ordet

Nogle bakterier kan ligesom de grønne planter lave fotosyntese. Det foregår imidlertid på en lidt anden måde. Der opbygges stadig sukkerstof ud fra lysenergi og kuldioxid, men i stedet for vand indgår der en anden elektrondonor. Det kan fx være svovlbrinte. I stedet for at udvikle ilt bliver der således produceret svovl. Denne slags fotosyntese foregår hos grønne svovlbakterier og purpursvovlbakterier.

De omtalte bakterier har ikke nogen grønkorn. Fotosyntesen foregår i nogle specielle lameller og vesikler. Desuden har de ikke det lysabsorberende klorofyl A.

Bakterier

Del siden/ordet

Tilhører gruppen af prokaryoter (celler uden kerner). De er kun nogle få µm store og har en tyk cellevæg. Der findes mange tusinde forskellige arter. Nogle få er sygdomsfremkaldende, nogle er uskadelige og andre er uundværlige for stofkredsløbene i naturen og dermed for selve livet.

Se mere om bateriers systematik her: http://www.ucmp.berkeley.edu/bacteria/bacteriasy.html

bakteriophag

Del siden/ordet

Bakteriophag/bakteriofag eller bare phag/fag er virus der angriber bakterier.

Bakteriophager anvendes indenfor genteknologi til at overføre DNA-sekvenser. Et plasmid indpakkes i en bakteriofag (et cosmid), derefter inficeres bakterien. DNA overføres til bakterien og inkorporeres i bakteriens arveanlæg.

Balkalsøen

Del siden/ordet

Bajkalsøen er verdens dybeste sø (1680 meter). Den ligger i Sibirien i Rusland. Den rummer 1/5 af verdens ferskvandsressourcer. Bajkalsøen er også den ældste sø på jorden, dannet for 25-30 millioner år siden. Da den undgik istidernes hærgen, har den et unikt plante- og dyreliv. De fleste af arterne ikke findes andre steder (kaldes for endemisk). Et eksempel er bajkalsælen (Phoca sibirica) og laksefisken omul (Coregonus migratorius).

Se mere i denne Wikipedia artikel

Bananflue

Del siden/ordet

Bananfluen Drosophila melanogaster er et populært forsøgsdyr til undersøgelse af nedarvningsmønstre. De er små. nemme at holde og har en generationstid på 2-3 uger. I bananfluegenetik kigger man bl.a. på øjenfarve og vingeform.

Baobab

Del siden/ordet

Baobab træet, Adansonia sp., er et ikonisk træ på den afrikanske savanne. De 9 arter er fordelt med 6 på Madagaskar, 2 på det afrikanske fastland og 1 art i Australien. Baobab træet er dog også blevet introduceret til andre kontinenter, bl.a. caribien.

download (2)

Baobab træet har tilpasset sig de ekstremt tørre livsbetingelser ved at opbevare vand i sin tykke stamme (en sukkulent). I den tørre tid producerer det næringsrige frugter, mens alt andet omkring den er tørt. Det gør det ret populær blandt dyr og mennesker. Derfor kaldes det også for “The tree of life”.  Baobab træet kan blive mere end 5000 år gammelt.

Barbiturater

Del siden/ordet

Barbiturater er en gruppe lægemidler, der har været anvendt i stor stil som beroligende middel. De første barbiturater blev fremstillet i 1860’erne af Bayer (i Tyskland). Der er mange forskellige typer barbiturater.

I 1960’erne og 1970’erne fandt man ud af, at barbiturater kunne føre til kraftig afhængighed og give anledning til svære abstinenser. Brugen gav anledning til flere forgiftningstilfælde, selvmord og dødsulykker. I dag er barbiturater stort set afløst af benzodiazepiner (bdz). Et enkelt præparat anvendes stadig til beskyttelse mod epileptiske anfald.

Barbiturater har en hæmmende virkning på central nervesystemet. Det menes at barbiturater binder sig til natriumkanaler i nervecellernes membran, og forhindrer natrium i at strømme over membranen. På denne måde forhindres udvikling af en nerveimpuls (aktionspotentiale). Barbiturater binder sig muligvis også til GABA-receptorer og øger strømmen af chlorid-ioner ind i nervecelle. Dermed er der en mindre chance for udvikling af en nerveimpuls.

ler, der har været anvendt i stor stil som beroligende middel. De første barbiturater blev fremstillet i 1860’erne af Bayer (i Tyskland). Der er mange forskellige typer barbiturater.

I 1960’erne og 1970’erne fandt man ud af, at barbiturater kunne føre til kraftig afhængighed og give anledning til svære abstinenser. Brugen gav anledning til flere forgiftningstilfælde, selvmord og dødsulykker. I dag er barbiturater stort set afløst af benzodiazepiner (bdz). Et enkelt præparat anvendes stadig til beskyttelse mod epileptiske anfald.

Barbiturater har en hæmmende virkning på central nervesystemet. Det menes at barbiturater binder sig til natriumkanaler i nervecellernes membran, og forhindrer natrium i at strømme over membranen. På denne måde forhindres udvikling af en nerveimpuls (aktionspotentiale). Barbiturater binder sig muligvis også til GABA-receptorer og øger strømmen af chlorid-ioner ind i nervecelle. Dermed er der en mindre chance for udvikling af en nerveimpuls.

Basalcelle

Del siden/ordet

Hudceller der ligger i overhuden (det yderste lag af hudens tre lag).

Basalstofskifte

Del siden/ordet

Energiforbruget hos et menneske (eller et andet dyr) når det måles efter 12 timers faste i liggende stilling ved stuetemperatur. Man kan sige at basalstofskiftet er den mængde energi en organisme skal have tilført som et minimum når det er i fuldstændig hvile. Basalstofskiftet forkortes BMR (Basal Metabolic Rate). Størrelsen af BMR afhænger af vægt, alder, køn, arvelige faktorer m.m. Se også hvilestofskiftet.

Base

Del siden/ordet

Kemisk er det et stof der nedsætter koncentrationen af brintioner i en opløsning. I biologisk sammenhæng er det desuden betegnelsen for en af de komponenter der er i nukleinsyrerne DNA og RNA. Nukleinsyrer består af et stort antal nukleotider. Et nukleotid er opbygget af en base (adenin, cytosin, guanin eller thymin/uracil), et fosfatmolekyle og et sukkermolekyle (ribose eller deoxyribose).

Basedows sygdom

Del siden/ordet

En gammel betegnelse for det, der i dag kaldes for “for højt stofskifte ved diffus struma”. Det er en stofskiftesygdom, der skyldes at skjoldbruskkirtlen producerer for meget af hormonet thyroxin. Sygdommmen giver sig udslag i struma. Dvs. en forstørret skjoldbruskkirtel, udstående øjne m.m.

Baseparring

Del siden/ordet

Baseparring har med arveanlæg at gøre. Nukleinsyrerne DNA og RNA består af lange kæder af nukleotider. Et nukleotid indeholder bl.a. en base. I DNA kan basen være adenin, cytosin, guanin eller thymin mens den i RNA kan være adenin, cytosin, guanin eller uracil.

DNA’s to strenge er bundet sammen via hydrogenbindinger mellem baserne i de to strenge. Cytosin knyttes altid til Guanin og Adenin knyttes altid til Thymin eller Uracil (DNA eller RNA). Dette kaldes for baseparringsprincippet. Det betyder at man ud fra den ene streng i DNA altid kan danne den anden. DNA molekylet består således af en lang række af nukleotidpar og dermed basepar. Den genetiske information ligger i rækkefølgen af baseparrene.

Basidiomyceter

Del siden/ordet

En klasse af svampe også kaldet for stilksporesvampe. Bedst kendt for deres dannelse af frugtlegemer (fx champignon).

Basofile-granulocytter

Del siden/ordet

En type hvide blodlegemer nært beslægtet med mastceller. De farves blå med basiske farvestoffer. Basofile granulocytter produceres i knoglemarven og cirkulerer i blodbanen. De udgør ca. 0,5% af det totale antal hvide blodlegemer i blodet.

Basofile granulocytters funktion er ikke klarlagt. De er fulde af granulocytter, små blærer, der bl.a. indeholder histamin. Ved allergiske reaktioner udskilles histaminen og giver allergiske symptomer som fx høfeber.

Bægerblade

Del siden/ordet

Blomstens bægerblade er normalt små grønne blade der omkranser kronbladene og beskytter blomsterknoppen. Bægerbladene kan dog godt have flotte farver. Sammen med kronbladene udgør de blomstens bloster.

Bænkebider

Del siden/ordet

Bænkebidere er et krebsdyr (Crustacea), og er nært beslægtet med krabber, hummere og rejer. De er de eneste krebsdyr der har tilpasset sig et liv udelukkende på land. Bænkebidere hører til ordenen Isopoda (storkrebs) og underordenen Oniscoidea. Der er beskrevet mere end 3.500 forskellige bænkebiderarter i verden. I Danmark findes der 27 forskellige arter.

Bænkebidere lever som nævnt udelukkende på land, men de kræver en høj luftfugtighed, så de foretrækker fugtige steder. De er nataktive og lever af plantedele. Kuglebænkebideren (Armadillidium cinereum) ruller sig sammen når den bliver truet.

Bæredygtig-udvikling

Del siden/ordet

Brundtland-kommissionen definerede bæredygtig udvikling, som en udvikling der imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers muligheder for at sikre deres behov.

En bæredygtig udvikling er et meget bredt begreb og omfatter både sociale, økonomiske miljømæssige dimensioner og globale og lokale udviklingsperspektiver.

Bæreevne

Del siden/ordet

Også kaldet bærekapacitet. Det antal dyr pr. arealenhed der kan eksistere et bestemt sted (økosystem) år efter år.

Der kan være mange faktorer der influerer på et områdes bæreevne. Klimaet vil oftest have den største betydning. Andre faktorer kan være fødemængde, rovdyr, plads, smitsomme sygdomme m.m. Disse faktorer omtales ofte som begrænsende faktorer.

Becquerel

Del siden/ordet

Becquerel (Bq) er en enhed for måling af radioaktivitet, dvs. mængden af radioaktive isotoper. Den er lig med antallet af henfald pr. sekund.

Befrugtning

Del siden/ordet

Befrugtning finder sted når en hunlig kønscelle (ægcelle) smelter sammen med en hanlig kønscelle (sædcelle) og bliver til én celle, kaldet en zygote. Kønscellerne kaldes for gameter.

Zygoten er diploid, dvs. den indeholder 2 sæt kromosomer (arveanlæg), 1 sæt fra faderen og et sæt fra moderen. Zygoten udvikler sig vha. celledelinger til et nyt individ.

Begrænsende-faktorer

Del siden/ordet

Når en organismes vækst er begrænet af en bestemt faktor (fx mangel på et næringsstof) siges faktoren at være begrænsende.

Benfisk

Del siden/ordet

En artsrig klasse af fisk. De har et forbenet skelet og har oftest en svømmeblære. Kroppen er strømlinet med finner.

Benign

Del siden/ordet

Betyder godartet. En benign tumor er en svulst der ikke er ondartet (kræft).

Benzodiazepiner

Del siden/ordet

Benzodiazepiner er en gruppe psykofarmaka der anvendes mod angst og søvnforstyrrelser. Bedst kendt er stesolid og valium.

Benzodiazepiner påvirker GABA-receptorer i hjernen. Deres hæmmende effekt på nerveimpulser forstærkes hvorved der sker en begrænsning af de nerveimpulser der ellers ville kunne fremkalde angst, søvnløshed og kramper.

Der kan være kraftige bivirkninger forbundet med brugen af benzodiazepiner. Man skal passe på ikke at overskride Sundhedsstyrelsen anbefalinger. De er, at man ikke bør tage midlerne i mere end 2 uger for sovemedicins vedkommende og 4 uger for nervemedicins vedkommende.

Berigelse

Del siden/ordet

Berigelse af fødevarer er når der tilsættes vitaminer eller mineraler til fødevarer. Det er ikke noget vi er meget for i Danmark. De danske myndigheders holdning har hidtil været at der skal være et ernæringsmæssigt behov i befolkningen før der må tilsættes vitaminer og mineraler. Holdningen i de andre EU-lande er langt fra den samme. Blandt mange lande er det tilsyneladende nok at det ikke er farligt.

Bestøvning

Del siden/ordet

En bestøvning er en overførsel af pollen (støv) fra en plantes støvknap/støvdrager til et støvfang/støvvej. Der kan ske en selvbestøvning eller en fremmedbestøvning. Selvbestøvning dækker over en overførsel af pollen inden for samme blomst, samme plante eller planter med samme genotype (arveanlæg). Ved fremmedbestøvning sker overførslen mellem to planter med forskellig genotype. Bestøvningen kan foregå med vinden, insekter, fugle, pattedyr, vand m.m.

Beta-blokkere

Del siden/ordet

En type medicin der anvendes mod for højt blodtryk. I løbet af kort tid falder pulsfrekvensen, den mængde blod hjertet pumper ud pr. minut falder, hvilket medfører at blodtrykket falder. Udover af hjertepatienter bruges beta-blokkere også af bla. studerende med eksamensangst. Beta-blokkere virker ved at blokere for Beta-receptorerne, der er de receptorer som noradrenalin binder sig til i det sympatiske nervesystem.

Beta-thalassæmi

Del siden/ordet

En blodsygdom der skyldes en nedsat dannelse af hæmoglobinets beta-kæder. Den fører til blodmangel (anæmi) og overskuddet af alfa-kæder fremskynder ødelæggelsen af de røde blodlegemer. Sygdommen skyldes en eller flere mutationer på kromosom nr. 11.

Betastråling

Del siden/ordet

Radioaktiv stråling hvor der udsendes elektroner. Betastråling er ligesom alfastråling kortrækkende men intense strømme af ladede partikler. De skal indåndes eller indtages med føden for at skade organismen. Alfapartiklen er den farligste.

BI5

Del siden/ordet

Biologisk eller biokemisk iltforbrug i fem døgn. BI5 er den mængde ilt som mikroorganismer (især bakterier) skal bruge til nedbrydning af dødt organisk materiale i en vandprøve. Nedbrydningen foregår ved respiration.

Man tager en vandprøve, og stiller den i mørke ved 20 grader. Inden man sætter prøven væk, måler man mængden af ilt i vandet. For at mikroorganismerne kan nedbryde det organiske stof er det vigtigt at der er rigelig med ilt tilstede i vandet. Efter 5 døgn måler man den tilbageværende ilt, og iltforbruget kan derefter beregnes. BI5 angives i mg O2/liter.

Ideen med at måle BI5 er, at tjekke hvor effektivt et renseanlæg er, eller for at checke hvor forurenet et vandløb er (med organisk stof).

Bier

Del siden/ordet

Bier (Apidae) er en familie, der hører til gruppen af årevingede insekter. De har en 1-ledet hoftering og en giftbrod. De er som regel stærkt behåret. Nogle bier danner en- eller flerårige samfund (se fx honningbien og humlebien), andre lever som enlige bier. Biernes lemmeløse larver lever af blomsterstøv, og den honning bierne laver ud fra den nektar de indsamler.

Bifangst

Del siden/ordet

Bifangst er den utilsigtede fangst af andre fisk eller havpattedyr end dem der fiskes efter. Et uheldigt eksempel i Danmark er de 4.000-10.000 marsvin der hvert år omkommer i fiskegarn.

Bilharziose

Del siden/ordet

En tropisk og subtropisk sygdom der fremkaldes af ikten Schistosoma. Den kaldes også for sneglefeber eller schistosomiasis. Der findes flere forskellige schistosoma-arter.

Ikten (en fladorm) lever i ferskvand og herfra trænger den ind i huden hos mennesker. Den havner efter noget tid i blodkredsløbet hvor den ernærer sig af blodet (som en parasit). Efter parring lægger hunikten sine æg i de tyndeste veneforgreninger ved tarmvæggen eller blærevæggen. Ved bl.a. at udskille et vævsnedbrydende enzym kan æggene trænge igennem væggen for til sidst at havne i urinen eller afføringen.

Det er æggene der er skyld i selve sygdommen. De mange æg der produceres kan ikke nå at forlade hovedværten (mennesket). De ophobes og immunforsvaret reagerer ved at forsøge at neutralisere dem. Der skabes knuder (af æg og ædeceller), betændelsestilstande, ødemer (væskeansamlinger), nedsat blodgennemstrømning m.m. Sygdommen er i det lange løb forbundet med kraftig invalidering og nedsat levealder. Næst efter malaria er bilhaziose den mest udbredte infektionssygdom i troperne (200-300 mio. mennesker).

Når æggene via urin eller afføring havner i ferskvand klækkes de som nogle fritsvømmende fimrelarver. De inficerer en bestemt art ferskvandssnegl (mellemvært) og omdannes til et sækformigt legeme kaldet for en modersporocyste. Ved ukønnet formering dannes en masse nye dattersporocyster hvorfra der udvikles et stort antal af en anden type larve, en halelarve (cercarie). Den forlader på et tidspunkt sneglen og kan inden for 12 timer inficere mennesker på ny og parasittens livscyklus kan starte forfra.

Bilister

Del siden/ordet

En bilist er en person der kører i en bil!

Biler er et uundværligt transportmiddel for de fleste danskere, men desværre er den også en dræber og en forurener.

Ved årsskiftet 2015-2016 kørte der 2.391.000 rundt på de danske landeveje. (Se mere: Danmarks Statistik).

De mange biler er skyld i at omkring 200 mennesker dræbes i trafikken hvert år og hver dag må flere hundrede dyr lade livet efter at være blevet påkørt. Bilernes udstødning indeholder kræftfremkaldende stoffer og kuldioxiden bidrager væsentligt til drivhuseffekten.

Biller

Del siden/ordet

Billerne Coleoptera er den største insekt orden med omkring 180 forskellige familier og mere end 300.000 beskrevne arter. De mindste biller kan være helt ned til ½ mm, og de største biller kan være op til 150 mm (Herkulesbillen).

Bioakkumulering

Del siden/ordet

Beskriver det fænomen, at koncentrationen af kemiske stoffer kan være væsentlig højere inde i en organisme end ude i omgivelserne.

Bioakkumulering er en vigtig evne levende organismer har til at tilbageholde og oplagre de livsnødvendige stoffer der optages.

Desværre kan organismerne også komme til at bioakkumulere stoffer der er giftige. Bioakkumulering er specielt knyttet til stoffer der er fedtopløselige og som bionedbrydes langsomt. Der skelnes mellem to former for bioakkumulering. Biokoncentrering og biomagnificering.

Biocid

Del siden/ordet

Endelsen -cid betyder dræbende. Et biocid er et kemisk middel der anvendes til at bekæmpe organismer der er til skade for vores land-, have- og skovbrug m.m. Biocider omfatter bl.a. pesticider og antibiotika.

Biodiesel

Del siden/ordet

Biodiesel er et brændstof, der kan anvendes i dieselbiler. Biodiesel fremstilles ud fra planteolie (f.eks. fra raps) ved en proces, der kaldes en omestring, hvor planteolien spaltes i organiske syrer og glycerol, hvorefter syrerne forbindes med alkohol (f.eks. bioethanol). Mindsker belastning med CO2

Biodiversitet

Del siden/ordet

Biodiversitet kan også “oversættes” med biologisk mangfoldighed. Der skelnes mellem tre typer biodiversitet: habitat diversitet, genetisk diversitet og arts diversitet. Hver især er de afhængige af at de to andre har det godt. Tilsammen sikrer de nogle artsrige økosystemer.

Bioethanol

Del siden/ordet

Ethanol er det vi i daglig tale kender som alkohol. Bioethanol er ethanol der er fremstillet ud fra plante biomasse fra fx hvede. Det sker bl.a. ved forskellige mikrobielle fermenteringsprocesser.

Ved at erstatte benzin med bioethanol kan man flytte energiforbruget fra de fossile brændsstoffer til nogle fornybar ressourcer. Siden 2010 blandes der 5% bioethanol i dansk benzin.

Biogas

Del siden/ordet

Biogas er en samlebetegnelse for gasser, der dannes når bakterier nedbryder organisk materiale under anaerobe forhold. 65% af biogassen er methangas (CH4), 35% er kuldioxid (CO2) og der er en lille smule brint (H2) og ren kvælstof (N2). Biogas dannes naturligt af bakterier i vores tarme og i sumpede områder m.m.

Biogas kan anvendes til varmeproduktion eller til samproduktion af el og varme (kraftvarme). Den kan udvindes fra lossepladser eller produceres i biogasanlæg ud fra organisk affald fra landbrug og fødevareindustri samt fra kildesorteret husholdningsaffald og slam fra rensningsanlæg.

Biokoncentrering

Del siden/ordet

Bioakkumulering i en enkelt organisme. Hvor et kemisk stof opkoncentreres i organismen i forhold til det omgivende medium. Opkoncentreringen kan begrænse sig til bestemte vævstyper fx fedtvæv. Normalt beregnes der en biokoncentreringsfaktor (BCF) der er lig med koncentrationen i organismen divideret med koncentrationen i mediet.

Biologisk-bekæmpelse

Del siden/ordet

Når mennesket benytter et levende væsen til at bekæmpe en skadelig organisme er der tale om biologisk bekæmpelse. Et eksempel er tomatgartneres brug af rovmider til at bekæmpe spindemider.

Biologisk-værdi

Del siden/ordet

Biologisk værdi (BV) er et begreb der beskriver kvaliteten af de proteiner vi spiser. BV kan antage værdier fra 0 til 100. En BV på 100 betyder at der ikke er blevet udskilt noget kvælstof (stammende fra aminosyrer) i urinen efter indtagelse af den givne fødevarer/protein.

Proteiner er opbygget af aminosyrer. Under fordøjelsen nedbrydes proteinerne i føden til aminosyrer der optages i blodet. Der findes 20 aminosyrer og 9 af dem kan vi ikke selv danne – de kaldes for essentielle (livsnødvendige) aminosyrer. Vi skal have dem tilført for at vi kan fungere og udvikle os normalt.

Vi skal via føden både have tilført en bestemt mængde aminosyrer og en bestemt aminosyrefordeling for at der er tale om en optimal kost. De fleste fødevarer indeholder proteiner der mangler en eller flere essentielle aminosyrer og lever man af en ensidig kost kan man let komme til at få for lidt af nogle aminosyrer.

Generelt kan man sige at fødevarer af dyrisk oprindelse indeholder den mest optimale aminosyresammensætning. Det siges at de indeholder proteiner med en høj Biologisk værdi. Æg og mælk indeholder protein med den mest optimale aminosyresammensætning. Æg har en BV på 94 og mælk en værdi på 84,5.

Biomagnificering

Del siden/ordet

Bioakkumulering op igennem en fødekæde.

Opkoncentreringen kan forklares ved det respirationstab der er forbundet med at udnytte den føde der indtages, samt at organismen hverken kan omsætte eller slippe af med det kemiske stof den har optaget.

Det er kun stoffer med en meget stor biokoncentreringsfaktor (BCF > 1.000.000) der kan forventes at biomagnificeres. DDT, PCB, dioxin og methylkviksølv er eksempler på stoffer der biomagnificeres.

Biomarkører

Del siden/ordet

En biomarkør er et biologisk molekyle/stof eller en fysisk tilstand der kan måles på i en organisme. Det kan fx være måling af bly i blodet eller kromosomforandringer i bestemte vævstyper.

Biomarkørerne kan give os et billede af en organismes tilstand. Det kan være at en sygdom kan afsløres i sine tidlige stadier eller at man kan se effekterne af en behandling.

Biometri

Del siden/ordet

Biometri er en gren af biologien hvor biologiske fænomener og observationer undersøges/beskrives vha. statistiske metoder. Ordet biometri stammer fra græsk. Bios betyder liv og Metron betyder mål.

Eksempler på biometri er de teknikker der forsøger at fastslå en persons identitet. Det er fx fingeraftryk, irisgenkendelse, ganggenkendelse, DNA-profil.

Bionedbrydning

Del siden/ordet

Alle levende organismer har en bemærkelsesværdig evne til at nedbryde eller omdanne kunstigt fremstillet organiske miljøgifte. Det kan virke overraskende når man tager i betragtning at levende cellers enzymsystemer igennem millioner af år er udviklet til at omsætte naturlige stoffer som fx glukose (sukker).

Hemmeligheden bag afgiftningskapaciteten ligger i tilstedeværelsen af en bred vifte af forskellige standard-omdannelsesprocesser, der er styret af enzymer.

En nedbrydning af et giftstof vil ofte være en lang sekvens af forskellige typer omdannelser, hvor der optræder indtil flere metabolitter (omsætningsprodukter).

Normalt vil et giftstof blive omdannet til mindre giftige mellem- og nedbrydningsprodukter, men der er eksempler på det modsatte (parathion –> paraoxon, nonylphenolethoxylat –> nonylphenol m.fl.).

Biopsi

Del siden/ordet

En vævsprøve, fx af en muskel.

Biosfære

Del siden/ordet

Den del af jorden og den omgivende atmosfære der beboes af levende organismer.

Biosimulering

Del siden/ordet

Et forholdsvis nyt forskningsområde. Ved hjælp af computermodeller beskrives og udforskes biologiske systemer.

Målet er at finde ud af hvordan og hvorfor biologiske processer foregår. Den viden kan fx bruges til at udvikle nye lægemidler. Simuleringerne kan også være med til at reducere antallet af dyreforsøg.

Bioteknologi

Del siden/ordet

Den tekniske og industrielle udnyttelse af biologiske processer. Fx Insulinproduktion af en gensplejset gærcelle (Novo Nordisk).

Biotisk

Del siden/ordet

Biotisk betyder levende. En biotisk faktor er en levende organisme der påvirker en anden organisme, fx rovdyret der æder et andet dyr. Biotisk er det modsatte af abiotisk, der er den ikke-levende del af vores omgivelser (fx vand, ilt, temperatur).

Biotop

Del siden/ordet

En lokalitet/område hvor livsbetingelser og artssammensætning er forholdsvis ens fra sted til sted. Det kan fx være en bøgeskov eller en hede.

Biskjoldbruskirtel

Del siden/ordet

Der findes 4 biskjoldbruskkirtler (glandulae parathyreoidea). De er placeret lige bag skjoldbruskkirtlen (thyreoidea) ved struben og luftrøret, 2 på hver side. I biskjoldbruskkirtlerne produceres hormonet PTH (Parathyroid hormone), der regulerer calcium- og fosfatkoncentrationen i blodet.

Celler i biskjoldbruskkirtlerne “holder øje” med calciumkoncentrationen i det blod der strømmer igennem kirtlerne. Hvis niveauet er for lavt udskilles mere PTH, og hvis niveauet er for højt udskilles mindre PTH. Den form for feedbackregulering kaldes for negativ feedback.

PTH føres med blodet rundt i kroppen, hvor det kan have forskellig virkning. PTH stimulerer den typer celler i knoglerne der hedder osteoklaster. De kaldes også for benædere, fordi de øger udskillelsen af calcium fra knoglerne. I nyrerne stimulerer PTH genoptagelsen af calcium, og i tarmen øger PTH optagelsen af calcium. Ved den sidstnævnte proces er D-vitamin vigtig for PTH’s virkning. Alt i alt får PTH calciumkoncentrationen i blodet til at stige. Hormonet calcitonin, der dannes i skjoldbruskkirtlen, har den modsatte effekt af PTH, calcitonin og PTH siges at være antagonister. Ved på denne måde at have 2 feedbacksystemer, der virker modsat hinanden, sikres det at calciumkoncentrationen i blodet ligger meget konstant.

Ved sygdommen hyperparathyreoidisme er en eller flere af biskjoldbruskkirtlerne forstørrede. konsekvensen er, at der dannes for meget PTH, herved drænes knoglerne for calcium, og calcium-koncentrationen i blodet stiger op over det normale niveau (hyperkalkæmi). Ved sygdommen hypoparathyreoidisme dannes der for lidt PTH, hvilket resulterer i for lave calciumkoncentrationer i blodet. Det har bl.a. betydning for musklernes funktion. De første symptomer vil ofte være en sitren i fingrene.

Bitestikel

Del siden/ordet

Bitestiklerne, epididymes, er et næsten 6 meter langt tætpakket rørsystem. Rørsystemet er en fortsættelse af testiklernes sædkanaler. I testiklerne dannes sædcellerne, og i bitestiklerne modnes og lagres de.

Når sædcellerne ankommer til bitestiklerne er de komplet immobile og ude af stand til at befrugte et æg. På sin vej igennem bitestiklerne opnår de evnen til at bevæge sig selvstændigt, parate til kampen om ægget…