Bacillus

Del siden/ordet

Bacillus er en vidt udbredt bakterieslægt, alle arter er gram-positive og sporedannende. Nedenfor er enkelte bacillusarter beskrevet nærmere.

Bacillus anthracis er sikkert den mest kendte Bacillusart, den forårsager miltbrand, der er en dødelig sygdom. Allerede under 1. verdenskrig eksperimenterede englænderne med brugen af Anthrax som et biologisk kampvåben, og den er stadig i dag et frygtet som bioterror.

Bacillus cereus kan forårsage madforgiftning. Den er udbredt i jord, og dens sporer kan tåle fuldstændig udtørring. Man finder den bl.a. i tørre produkter som korn, mel og krydderier. Bacillus cereus producerer toksiner, der kan forårsage fødevarefodiaré, mavesmerter etc. Det vigtigste er at maden opvarmes tilstrækkeligt og hvis rester skal opbevares, skal nedkølingen ske hurtigt.

Bacillus thuringiensis kan producere toksiner der er giftige over for visse insekter, derfor anvendes den til biologisk bekæmpelse af insekter i økologisk landbrug. Det er lykkes at indsplejse toksin-generne fra Bacillus thuringiensis i majs (Bt-majs). På den måde kan majsplanten selv producere toksiner mod bl.a. den europæiske majsborer.

Baggrundsstråling

Del siden/ordet

Den radioaktive bestråling fra verdensrummet og fra naturlige radioaktive kilder i omgivelserne (fx fra radon i jorden)

Bakteriefotosyntese

Del siden/ordet

Nogle bakterier kan ligesom de grønne planter lave fotosyntese. Det foregår imidlertid på en lidt anden måde. Der opbygges stadig sukkerstof ud fra lysenergi og kuldioxid, men i stedet for vand indgår der en anden elektrondonor. Det kan fx være svovlbrinte. I stedet for at udvikle ilt bliver der således produceret svovl. Denne slags fotosyntese foregår hos grønne svovlbakterier og purpursvovlbakterier.

De omtalte bakterier har ikke nogen grønkorn. Fotosyntesen foregår i nogle specielle lameller og vesikler. Desuden har de ikke det lysabsorberende klorofyl A.

Bakterier

Del siden/ordet

Tilhører gruppen af prokaryoter (celler uden kerner). De er kun nogle få µm store og har en tyk cellevæg. Der findes mange tusinde forskellige arter. Nogle få er sygdomsfremkaldende, nogle er uskadelige og andre er uundværlige for stofkredsløbene i naturen og dermed for selve livet.

Se mere om bateriers systematik her: http://www.ucmp.berkeley.edu/bacteria/bacteriasy.html

bakteriophag

Del siden/ordet

Bakteriophag/bakteriofag eller bare phag/fag er virus der angriber bakterier.

Bakteriophager anvendes indenfor genteknologi til at overføre DNA-sekvenser. Et plasmid indpakkes i en bakteriofag (et cosmid), derefter inficeres bakterien. DNA overføres til bakterien og inkorporeres i bakteriens arveanlæg.

Balkalsøen

Del siden/ordet

Bajkalsøen er verdens dybeste sø (1680 meter). Den ligger i Sibirien i Rusland. Den rummer 1/5 af verdens ferskvandsressourcer. Bajkalsøen er også den ældste sø på jorden, dannet for 25-30 millioner år siden. Da den undgik istidernes hærgen, har den et unikt plante- og dyreliv. De fleste af arterne ikke findes andre steder (kaldes for endemisk). Et eksempel er bajkalsælen (Phoca sibirica) og laksefisken omul (Coregonus migratorius).

Se mere i denne Wikipedia artikel

Bananflue

Del siden/ordet

Bananfluen Drosophila melanogaster er et populært forsøgsdyr til undersøgelse af nedarvningsmønstre. De er små. nemme at holde og har en generationstid på 2-3 uger. I bananfluegenetik kigger man bl.a. på øjenfarve og vingeform.

Baobab

Del siden/ordet

Baobab træet, Adansonia sp., er et ikonisk træ på den afrikanske savanne. De 9 arter er fordelt med 6 på Madagaskar, 2 på det afrikanske fastland og 1 art i Australien. Baobab træet er dog også blevet introduceret til andre kontinenter, bl.a. caribien.

download (2)

Baobab træet har tilpasset sig de ekstremt tørre livsbetingelser ved at opbevare vand i sin tykke stamme (en sukkulent). I den tørre tid producerer det næringsrige frugter, mens alt andet omkring den er tørt. Det gør det ret populær blandt dyr og mennesker. Derfor kaldes det også for “The tree of life”.  Baobab træet kan blive mere end 5000 år gammelt.

Barbiturater

Del siden/ordet

Barbiturater er en gruppe lægemidler, der har været anvendt i stor stil som beroligende middel. De første barbiturater blev fremstillet i 1860’erne af Bayer (i Tyskland). Der er mange forskellige typer barbiturater.

I 1960’erne og 1970’erne fandt man ud af, at barbiturater kunne føre til kraftig afhængighed og give anledning til svære abstinenser. Brugen gav anledning til flere forgiftningstilfælde, selvmord og dødsulykker. I dag er barbiturater stort set afløst af benzodiazepiner (bdz). Et enkelt præparat anvendes stadig til beskyttelse mod epileptiske anfald.

Barbiturater har en hæmmende virkning på central nervesystemet. Det menes at barbiturater binder sig til natriumkanaler i nervecellernes membran, og forhindrer natrium i at strømme over membranen. På denne måde forhindres udvikling af en nerveimpuls (aktionspotentiale). Barbiturater binder sig muligvis også til GABA-receptorer og øger strømmen af chlorid-ioner ind i nervecelle. Dermed er der en mindre chance for udvikling af en nerveimpuls.

ler, der har været anvendt i stor stil som beroligende middel. De første barbiturater blev fremstillet i 1860’erne af Bayer (i Tyskland). Der er mange forskellige typer barbiturater.

I 1960’erne og 1970’erne fandt man ud af, at barbiturater kunne føre til kraftig afhængighed og give anledning til svære abstinenser. Brugen gav anledning til flere forgiftningstilfælde, selvmord og dødsulykker. I dag er barbiturater stort set afløst af benzodiazepiner (bdz). Et enkelt præparat anvendes stadig til beskyttelse mod epileptiske anfald.

Barbiturater har en hæmmende virkning på central nervesystemet. Det menes at barbiturater binder sig til natriumkanaler i nervecellernes membran, og forhindrer natrium i at strømme over membranen. På denne måde forhindres udvikling af en nerveimpuls (aktionspotentiale). Barbiturater binder sig muligvis også til GABA-receptorer og øger strømmen af chlorid-ioner ind i nervecelle. Dermed er der en mindre chance for udvikling af en nerveimpuls.

Basalcelle

Del siden/ordet

Hudceller der ligger i overhuden (det yderste lag af hudens tre lag).

Basalstofskifte

Del siden/ordet

Energiforbruget hos et menneske (eller et andet dyr) når det måles efter 12 timers faste i liggende stilling ved stuetemperatur. Man kan sige at basalstofskiftet er den mængde energi en organisme skal have tilført som et minimum når det er i fuldstændig hvile. Basalstofskiftet forkortes BMR (Basal Metabolic Rate). Størrelsen af BMR afhænger af vægt, alder, køn, arvelige faktorer m.m. Se også hvilestofskiftet.

Base

Del siden/ordet

Kemisk er det et stof der nedsætter koncentrationen af brintioner i en opløsning. I biologisk sammenhæng er det desuden betegnelsen for en af de komponenter der er i nukleinsyrerne DNA og RNA. Nukleinsyrer består af et stort antal nukleotider. Et nukleotid er opbygget af en base (adenin, cytosin, guanin eller thymin/uracil), et fosfatmolekyle og et sukkermolekyle (ribose eller deoxyribose).

Basedows sygdom

Del siden/ordet

En gammel betegnelse for det, der i dag kaldes for “for højt stofskifte ved diffus struma”. Det er en stofskiftesygdom, der skyldes at skjoldbruskkirtlen producerer for meget af hormonet thyroxin. Sygdommmen giver sig udslag i struma. Dvs. en forstørret skjoldbruskkirtel, udstående øjne m.m.

Baseparring

Del siden/ordet

Baseparring har med arveanlæg at gøre. Nukleinsyrerne DNA og RNA består af lange kæder af nukleotider. Et nukleotid indeholder bl.a. en base. I DNA kan basen være adenin, cytosin, guanin eller thymin mens den i RNA kan være adenin, cytosin, guanin eller uracil.

DNA’s to strenge er bundet sammen via hydrogenbindinger mellem baserne i de to strenge. Cytosin knyttes altid til Guanin og Adenin knyttes altid til Thymin eller Uracil (DNA eller RNA). Dette kaldes for baseparringsprincippet. Det betyder at man ud fra den ene streng i DNA altid kan danne den anden. DNA molekylet består således af en lang række af nukleotidpar og dermed basepar. Den genetiske information ligger i rækkefølgen af baseparrene.

Basidiomyceter

Del siden/ordet

En klasse af svampe også kaldet for stilksporesvampe. Bedst kendt for deres dannelse af frugtlegemer (fx champignon).

Basofile-granulocytter

Del siden/ordet

En type hvide blodlegemer nært beslægtet med mastceller. De farves blå med basiske farvestoffer. Basofile granulocytter produceres i knoglemarven og cirkulerer i blodbanen. De udgør ca. 0,5% af det totale antal hvide blodlegemer i blodet.

Basofile granulocytters funktion er ikke klarlagt. De er fulde af granulocytter, små blærer, der bl.a. indeholder histamin. Ved allergiske reaktioner udskilles histaminen og giver allergiske symptomer som fx høfeber.