BI5

Del siden/ordet

Biologisk eller biokemisk iltforbrug i fem døgn. BI5 er den mængde ilt som mikroorganismer (især bakterier) skal bruge til nedbrydning af dødt organisk materiale i en vandprøve. Nedbrydningen foregår ved respiration.

Man tager en vandprøve, og stiller den i mørke ved 20 grader. Inden man sætter prøven væk, måler man mængden af ilt i vandet. For at mikroorganismerne kan nedbryde det organiske stof er det vigtigt at der er rigelig med ilt tilstede i vandet. Efter 5 døgn måler man den tilbageværende ilt, og iltforbruget kan derefter beregnes. BI5 angives i mg O2/liter.

Ideen med at måle BI5 er, at tjekke hvor effektivt et renseanlæg er, eller for at checke hvor forurenet et vandløb er (med organisk stof).

Bier

Del siden/ordet

Bier (Apidae) er en familie, der hører til gruppen af årevingede insekter. De har en 1-ledet hoftering og en giftbrod. De er som regel stærkt behåret. Nogle bier danner en- eller flerårige samfund (se fx honningbien og humlebien), andre lever som enlige bier. Biernes lemmeløse larver lever af blomsterstøv, og den honning bierne laver ud fra den nektar de indsamler.

Bifangst

Del siden/ordet

Bifangst er den utilsigtede fangst af andre fisk eller havpattedyr end dem der fiskes efter. Et uheldigt eksempel i Danmark er de 4.000-10.000 marsvin der hvert år omkommer i fiskegarn.

Bilharziose

Del siden/ordet

En tropisk og subtropisk sygdom der fremkaldes af ikten Schistosoma. Den kaldes også for sneglefeber eller schistosomiasis. Der findes flere forskellige schistosoma-arter.

Ikten (en fladorm) lever i ferskvand og herfra trænger den ind i huden hos mennesker. Den havner efter noget tid i blodkredsløbet hvor den ernærer sig af blodet (som en parasit). Efter parring lægger hunikten sine æg i de tyndeste veneforgreninger ved tarmvæggen eller blærevæggen. Ved bl.a. at udskille et vævsnedbrydende enzym kan æggene trænge igennem væggen for til sidst at havne i urinen eller afføringen.

Det er æggene der er skyld i selve sygdommen. De mange æg der produceres kan ikke nå at forlade hovedværten (mennesket). De ophobes og immunforsvaret reagerer ved at forsøge at neutralisere dem. Der skabes knuder (af æg og ædeceller), betændelsestilstande, ødemer (væskeansamlinger), nedsat blodgennemstrømning m.m. Sygdommen er i det lange løb forbundet med kraftig invalidering og nedsat levealder. Næst efter malaria er bilhaziose den mest udbredte infektionssygdom i troperne (200-300 mio. mennesker).

Når æggene via urin eller afføring havner i ferskvand klækkes de som nogle fritsvømmende fimrelarver. De inficerer en bestemt art ferskvandssnegl (mellemvært) og omdannes til et sækformigt legeme kaldet for en modersporocyste. Ved ukønnet formering dannes en masse nye dattersporocyster hvorfra der udvikles et stort antal af en anden type larve, en halelarve (cercarie). Den forlader på et tidspunkt sneglen og kan inden for 12 timer inficere mennesker på ny og parasittens livscyklus kan starte forfra.

Bilister

Del siden/ordet

En bilist er en person der kører i en bil!

Biler er et uundværligt transportmiddel for de fleste danskere, men desværre er den også en dræber og en forurener.

Ved årsskiftet 2015-2016 kørte der 2.391.000 rundt på de danske landeveje. (Se mere: Danmarks Statistik).

De mange biler er skyld i at omkring 200 mennesker dræbes i trafikken hvert år og hver dag må flere hundrede dyr lade livet efter at være blevet påkørt. Bilernes udstødning indeholder kræftfremkaldende stoffer og kuldioxiden bidrager væsentligt til drivhuseffekten.

Biller

Del siden/ordet

Billerne Coleoptera er den største insekt orden med omkring 180 forskellige familier og mere end 300.000 beskrevne arter. De mindste biller kan være helt ned til ½ mm, og de største biller kan være op til 150 mm (Herkulesbillen).

Bioakkumulering

Del siden/ordet

Beskriver det fænomen, at koncentrationen af kemiske stoffer kan være væsentlig højere inde i en organisme end ude i omgivelserne.

Bioakkumulering er en vigtig evne levende organismer har til at tilbageholde og oplagre de livsnødvendige stoffer der optages.

Desværre kan organismerne også komme til at bioakkumulere stoffer der er giftige. Bioakkumulering er specielt knyttet til stoffer der er fedtopløselige og som bionedbrydes langsomt. Der skelnes mellem to former for bioakkumulering. Biokoncentrering og biomagnificering.

Biocid

Del siden/ordet

Endelsen -cid betyder dræbende. Et biocid er et kemisk middel der anvendes til at bekæmpe organismer der er til skade for vores land-, have- og skovbrug m.m. Biocider omfatter bl.a. pesticider og antibiotika.

Biodiesel

Del siden/ordet

Biodiesel er et brændstof, der kan anvendes i dieselbiler. Biodiesel fremstilles ud fra planteolie (f.eks. fra raps) ved en proces, der kaldes en omestring, hvor planteolien spaltes i organiske syrer og glycerol, hvorefter syrerne forbindes med alkohol (f.eks. bioethanol). Mindsker belastning med CO2

Biodiversitet

Del siden/ordet

Biodiversitet kan også “oversættes” med biologisk mangfoldighed. Der skelnes mellem tre typer biodiversitet: habitat diversitet, genetisk diversitet og arts diversitet. Hver især er de afhængige af at de to andre har det godt. Tilsammen sikrer de nogle artsrige økosystemer.

Bioethanol

Del siden/ordet

Ethanol er det vi i daglig tale kender som alkohol. Bioethanol er ethanol der er fremstillet ud fra plante biomasse fra fx hvede. Det sker bl.a. ved forskellige mikrobielle fermenteringsprocesser.

Ved at erstatte benzin med bioethanol kan man flytte energiforbruget fra de fossile brændsstoffer til nogle fornybar ressourcer. Siden 2010 blandes der 5% bioethanol i dansk benzin.

Biogas

Del siden/ordet

Biogas er en samlebetegnelse for gasser, der dannes når bakterier nedbryder organisk materiale under anaerobe forhold. 65% af biogassen er methangas (CH4), 35% er kuldioxid (CO2) og der er en lille smule brint (H2) og ren kvælstof (N2). Biogas dannes naturligt af bakterier i vores tarme og i sumpede områder m.m.

Biogas kan anvendes til varmeproduktion eller til samproduktion af el og varme (kraftvarme). Den kan udvindes fra lossepladser eller produceres i biogasanlæg ud fra organisk affald fra landbrug og fødevareindustri samt fra kildesorteret husholdningsaffald og slam fra rensningsanlæg.

Biokoncentrering

Del siden/ordet

Bioakkumulering i en enkelt organisme. Hvor et kemisk stof opkoncentreres i organismen i forhold til det omgivende medium. Opkoncentreringen kan begrænse sig til bestemte vævstyper fx fedtvæv. Normalt beregnes der en biokoncentreringsfaktor (BCF) der er lig med koncentrationen i organismen divideret med koncentrationen i mediet.

Biologisk-bekæmpelse

Del siden/ordet

Når mennesket benytter et levende væsen til at bekæmpe en skadelig organisme er der tale om biologisk bekæmpelse. Et eksempel er tomatgartneres brug af rovmider til at bekæmpe spindemider.

Biologisk-værdi

Del siden/ordet

Biologisk værdi (BV) er et begreb der beskriver kvaliteten af de proteiner vi spiser. BV kan antage værdier fra 0 til 100. En BV på 100 betyder at der ikke er blevet udskilt noget kvælstof (stammende fra aminosyrer) i urinen efter indtagelse af den givne fødevarer/protein.

Proteiner er opbygget af aminosyrer. Under fordøjelsen nedbrydes proteinerne i føden til aminosyrer der optages i blodet. Der findes 20 aminosyrer og 9 af dem kan vi ikke selv danne – de kaldes for essentielle (livsnødvendige) aminosyrer. Vi skal have dem tilført for at vi kan fungere og udvikle os normalt.

Vi skal via føden både have tilført en bestemt mængde aminosyrer og en bestemt aminosyrefordeling for at der er tale om en optimal kost. De fleste fødevarer indeholder proteiner der mangler en eller flere essentielle aminosyrer og lever man af en ensidig kost kan man let komme til at få for lidt af nogle aminosyrer.

Generelt kan man sige at fødevarer af dyrisk oprindelse indeholder den mest optimale aminosyresammensætning. Det siges at de indeholder proteiner med en høj Biologisk værdi. Æg og mælk indeholder protein med den mest optimale aminosyresammensætning. Æg har en BV på 94 og mælk en værdi på 84,5.

Biomagnificering

Del siden/ordet

Bioakkumulering op igennem en fødekæde.

Opkoncentreringen kan forklares ved det respirationstab der er forbundet med at udnytte den føde der indtages, samt at organismen hverken kan omsætte eller slippe af med det kemiske stof den har optaget.

Det er kun stoffer med en meget stor biokoncentreringsfaktor (BCF > 1.000.000) der kan forventes at biomagnificeres. DDT, PCB, dioxin og methylkviksølv er eksempler på stoffer der biomagnificeres.

Biomarkører

Del siden/ordet

En biomarkør er et biologisk molekyle/stof eller en fysisk tilstand der kan måles på i en organisme. Det kan fx være måling af bly i blodet eller kromosomforandringer i bestemte vævstyper.

Biomarkørerne kan give os et billede af en organismes tilstand. Det kan være at en sygdom kan afsløres i sine tidlige stadier eller at man kan se effekterne af en behandling.

Biometri

Del siden/ordet

Biometri er en gren af biologien hvor biologiske fænomener og observationer undersøges/beskrives vha. statistiske metoder. Ordet biometri stammer fra græsk. Bios betyder liv og Metron betyder mål.

Eksempler på biometri er de teknikker der forsøger at fastslå en persons identitet. Det er fx fingeraftryk, irisgenkendelse, ganggenkendelse, DNA-profil.

Bionedbrydning

Del siden/ordet

Alle levende organismer har en bemærkelsesværdig evne til at nedbryde eller omdanne kunstigt fremstillet organiske miljøgifte. Det kan virke overraskende når man tager i betragtning at levende cellers enzymsystemer igennem millioner af år er udviklet til at omsætte naturlige stoffer som fx glukose (sukker).

Hemmeligheden bag afgiftningskapaciteten ligger i tilstedeværelsen af en bred vifte af forskellige standard-omdannelsesprocesser, der er styret af enzymer.

En nedbrydning af et giftstof vil ofte være en lang sekvens af forskellige typer omdannelser, hvor der optræder indtil flere metabolitter (omsætningsprodukter).

Normalt vil et giftstof blive omdannet til mindre giftige mellem- og nedbrydningsprodukter, men der er eksempler på det modsatte (parathion –> paraoxon, nonylphenolethoxylat –> nonylphenol m.fl.).

Biopsi

Del siden/ordet

En vævsprøve, fx af en muskel.

Biosfære

Del siden/ordet

Den del af jorden og den omgivende atmosfære der beboes af levende organismer.

Biosimulering

Del siden/ordet

Et forholdsvis nyt forskningsområde. Ved hjælp af computermodeller beskrives og udforskes biologiske systemer.

Målet er at finde ud af hvordan og hvorfor biologiske processer foregår. Den viden kan fx bruges til at udvikle nye lægemidler. Simuleringerne kan også være med til at reducere antallet af dyreforsøg.

Bioteknologi

Del siden/ordet

Den tekniske og industrielle udnyttelse af biologiske processer. Fx Insulinproduktion af en gensplejset gærcelle (Novo Nordisk).

Biotisk

Del siden/ordet

Biotisk betyder levende. En biotisk faktor er en levende organisme der påvirker en anden organisme, fx rovdyret der æder et andet dyr. Biotisk er det modsatte af abiotisk, der er den ikke-levende del af vores omgivelser (fx vand, ilt, temperatur).

Biotop

Del siden/ordet

En lokalitet/område hvor livsbetingelser og artssammensætning er forholdsvis ens fra sted til sted. Det kan fx være en bøgeskov eller en hede.

Biskjoldbruskirtel

Del siden/ordet

Der findes 4 biskjoldbruskkirtler (glandulae parathyreoidea). De er placeret lige bag skjoldbruskkirtlen (thyreoidea) ved struben og luftrøret, 2 på hver side. I biskjoldbruskkirtlerne produceres hormonet PTH (Parathyroid hormone), der regulerer calcium- og fosfatkoncentrationen i blodet.

Celler i biskjoldbruskkirtlerne “holder øje” med calciumkoncentrationen i det blod der strømmer igennem kirtlerne. Hvis niveauet er for lavt udskilles mere PTH, og hvis niveauet er for højt udskilles mindre PTH. Den form for feedbackregulering kaldes for negativ feedback.

PTH føres med blodet rundt i kroppen, hvor det kan have forskellig virkning. PTH stimulerer den typer celler i knoglerne der hedder osteoklaster. De kaldes også for benædere, fordi de øger udskillelsen af calcium fra knoglerne. I nyrerne stimulerer PTH genoptagelsen af calcium, og i tarmen øger PTH optagelsen af calcium. Ved den sidstnævnte proces er D-vitamin vigtig for PTH’s virkning. Alt i alt får PTH calciumkoncentrationen i blodet til at stige. Hormonet calcitonin, der dannes i skjoldbruskkirtlen, har den modsatte effekt af PTH, calcitonin og PTH siges at være antagonister. Ved på denne måde at have 2 feedbacksystemer, der virker modsat hinanden, sikres det at calciumkoncentrationen i blodet ligger meget konstant.

Ved sygdommen hyperparathyreoidisme er en eller flere af biskjoldbruskkirtlerne forstørrede. konsekvensen er, at der dannes for meget PTH, herved drænes knoglerne for calcium, og calcium-koncentrationen i blodet stiger op over det normale niveau (hyperkalkæmi). Ved sygdommen hypoparathyreoidisme dannes der for lidt PTH, hvilket resulterer i for lave calciumkoncentrationer i blodet. Det har bl.a. betydning for musklernes funktion. De første symptomer vil ofte være en sitren i fingrene.

Bitestikel

Del siden/ordet

Bitestiklerne, epididymes, er et næsten 6 meter langt tætpakket rørsystem. Rørsystemet er en fortsættelse af testiklernes sædkanaler. I testiklerne dannes sædcellerne, og i bitestiklerne modnes og lagres de.

Når sædcellerne ankommer til bitestiklerne er de komplet immobile og ude af stand til at befrugte et æg. På sin vej igennem bitestiklerne opnår de evnen til at bevæge sig selvstændigt, parate til kampen om ægget…