Blad

Del siden/ordet

Bladet (Lat. Folium) er grundorganet hos højere planter. Det sidder på en stængel og deles i bladfod, bladplade og evt. en bladstilk.

De grønne blades vigtigste funktion er at lave fotosyntese.

Bladlus

Del siden/ordet

Bladlus udgør overfamilien Aphidoidea, der sammen med tæger og cikader udgør ordenen Hemiptera.

Bladlus er insekter, der lever af at suge plantesaft. De har munddele der er formet som et næb, perfekt udformet til at stikke ned og suge i fx et blad. Kroppen er plump og æggeformet. På bagkroppen har de et par rygrør. Her igennem kan de bla. udskille sukkerholdige ekskrementer, også kaldet honningdug. Nogle myrer lever bla af denne honningdug. Til gengæld sørger myrerne for at beskytte bladlusene mod fjender. Denne for for artsrelation kaldes for symbiose.

Bladmave

Del siden/ordet

Bladmaven er koens tredie mave, mellemmaven kaldes den også. Den efterfølger vommen og netmaven.

Bladmaven ligner en bog, hvor de op til hundrede sider (kaldet blade) sørger for en stor overflade. Den store overflade sikrer en effektiv optagelse af fedtsyrer, vand og salte, inden føden sendes videre til den sidste mave: Løben, også kaldet kallun.

Blågrønalger

Del siden/ordet

Også kaldet for cyanobakterier. Det er en gruppe af bakterier der har en lang historie bag sig. Der er fundet fossiler af cyanobakterier der daterer sig 3,5 milliarder år tilbage!

Blågrønalger menes at have haft en afgørende betydning for udviklingen af en iltrig atmosfære, og dermed for udviklingen af de fleste af de livsformer vi kender i dag.

Cyanobakterier kan lave fotosyntese og kan dermed producere sin egen føde ligesom alger og grønne planter. Nogle cyanobakterier kan også binde luftens kvælstof. I næringsrige søer og vandløb kan de blomstre kraftigt op i antal om sommeren og når de dør kan deres forrådnelse føre til et kraftigt iltsvind.

Nogle cyanobakterier producerer stoffer der kan være giftige overfor dyr, der drikker af vandet (fx hunde).

Blaster

Del siden/ordet

Forstadier til blodceller (umodne). De befinder sig i knoglemarven.

Blastocyst

Del siden/ordet

En blastocyst er et tidligt fosteranlæg hos pattedyr bestående af 30-150 celler (5 dage efter befrugtning). Det har endnu ikke sat sig fast i livmoderslimhinden.

Blastocysten er kugleformet med et ydre cellelag, som senere udvikler sig til moderkagen. I den ene ende af kuglens indre er der en klump celler. Disse celler udvikler sig senere til selve fosteret. Blastocysten svarer til blastula hos andre dyr.

Blindtarm

Del siden/ordet

Blindtarmen, Caecum, er en fingerlignende udposning på tyktarmen lige ved overgangen mellem tyndtarmen og tyktarmen, dvs. i starten af tyktarmen.

Blindtarmen har et lille ormeformet vedhæng, hvor der undertiden kan opstå betændelse, også kaldet blindtarmsbetændelse.

Blindtarmen har længe været opfattet som en udviklingsmæssig blindgyde uden reel funktion. Nye undersøgelser peger imidlertid på at den kan have en vigtig rolle som et “sikkert hus” for de gavnlige bakterier i tyktarmen.

Blodkar

Del siden/ordet

Den del af blodkredsløbet der transporterer blodet rundt i kroppen.

Hos mennesket pumpes blodet bort fra hjertet via nogle store blodkar kaldet arterier. Disse kar deler sig i mindre arterier, der senere ender som de endnu smallere arterioler.

I kroppens forskellige væv afløses arteriolerne af kapillærerne (hårkarnet). Det er de blodkar der har den mindste diameter (20-400µm). Det er i kapillærerne at udvekslingen af stoffer foregår mellem blodet og kroppens celler.

Fra kapillærerne vender blodet tilbage til hjertet først via venolerne og siden via venerne.

Blodkredsløb

Del siden/ordet

Et transportsystem der findes hos mange dyr. Det består af en pumpe, et rørsystem og blod. Hos mennesket er pumpen hjertet og rørsystemet er forskellige typer blodkar.

Blodkredsløbets opgave er at transportere blodet rundt i kroppen. På denne måde forsynes alle celler med ilt og næringsstoffer, samtidig slipper cellerne af med affaldsstoffer.

Blodplader

Del siden/ordet

En type blodceller hvis opgave det er at standse blødninger. De kaldes også for trombocytter.

Blodplasma

Del siden/ordet

Den vandige del af blodet. Omkring 10% udgøres af forskellige opløste stoffer. Det er fx glukose og plasmaproteiner. Når fibrinogen (se fibrin) fjernes fra blodplasmaen har man det der kaldes for serum.

Blodprocent

Del siden/ordet

Blodprocenten er et udtryk for mængden af røde blodlegemer i blodet. Det er mængden af hæmoglobin der måles. Hæmoglobin findes i de røde blodlegemer, og det er bl.a. ansvarligt for transporten af ilt rundt i kroppen.

Blodprocenten er ikke en procentværdi, men måles i millimol hæmoglobin pr. liter blod. Normalværdien er 7-10 for kvinder og 8-11 for mænd.

En lavere blodprocent kan være tegn på jernmangel (der er jern i hæmoglobin), men kan også være et symptom på andre sygdomme. Hos normale mennesker kan blodprocenten dog godt være for lav uden, at det behøver at betyde noget, bare det kun er i forbigående.

Blodprop

Del siden/ordet

En blodprop er som navnet antyder en prop eller en tillukning af en blodåre (en arterie). Derved stoppes blodtilførslen til det område som blodåren forsyner. Det kan være ret livstruende.

Hvis der opstår en blodprop i hjertet, er det ikke inde i selve hjertet det sker. Der dannes en prop i de blodkar, der omgiver hjertet. Det er de blodkar der forsyner hjertemuskulaturen med blod og ilt. Symptomerne på en blodprop i hjertet er kraftige smerter i brystregionen.

En blodprop opstår ofte som følge af en åreforkalkning. Det er en proces hvor der aflejres kolesterol og fedt i årerne. Med tiden dækkes aflejringerne af kalkholdigt materiale. Resultatet af åreforkalkningen er, at blodårerne forsnævres, og samtidig mister de deres elasticitet og smidighed. En bristning af et forkalket område kan være den sidste “dråbe”, der gør at blodåren lukker helt, og der dannes en blodprop.

Blodsukker

Del siden/ordet

Blodsukker er blodets indhold af sukker. Der er kun tale om sukkerstoffet Glukose. Under normale forhold vil koncentrationen af glukose være på omkring 0,1%.

Blodtransfusion

Del siden/ordet

Overførsel af blod fra en person til en anden.

Blodtryk

Del siden/ordet

Blodtrykket er det tryk som blodet påvirker blodkarvæggen med. Det er hjertet der med sine pumpebevægelser er ansvarlig for blodtrykket. I hjertet skelner man imellem to typer blodtryk. Det Systoliske blodtryk og det Diastoliske blodtryk.

Blodtyper

Del siden/ordet

Menneskers blod kan placeres i forskellige grupper kaldet blodtyper. Grupperingen sker på baggrund af hvilke type proteiner, der sidder på de røde blodlegemers overflade.

Der findes mere end 15 forskellige blodtypesystemer. AB0-blodtypesystemet er nok det kendteste.

Blomster

Del siden/ordet

En blomst er en plantes formeringsorgan. Blomsten består af en blomsterbund, hvor der yderst sidder blosterblade, derefter kommer støvbladene og inderst sidder frugtbladene.

Bloster

Del siden/ordet

Blosteret (Perigonium) er fællesbetegnelsen for blomsterplantens bæger og krone. Blomstens bæger består af de ydre bægerblade og de indre kronblade

Bløddelsgigt

Del siden/ordet

Bløddelsgigt er en samlebetegnelse for de gigtsygdomme der giver smerter og ømhed i bløddele som fx muskler, sener og slimsække. Årsagen til smerterne er lokal irritation (gigtbetændelse).

Bly

Del siden/ordet

Bly (Plumbum på latin) er et grundstof med forkortelsen Pb. Det hører til gruppen af tungmetaller og alle blyforbindelser er yderst giftige overfor levende organismer.

Bly anvendes til mange formål. Legeringer, rørledninger, i maling, til beskyttelse af elektriske ledninger, i blyhagl (forbudt siden 1996), som tilsætningsstof i benzin (ikke i Danamrk siden 1994) etc.

Anvendelsen er under kraftig reduktion, men forbruget er stadig problematisk.