Brændenælde

Del siden/ordet

Brændenælden hører til nældefamilien. I Danmark har har vi to nælder: Stor nælde og liden nælde. Det er den lille/liden nælde der oftest omtales som brændenælde.

Begge nælder er det der kaldes for nitratplanter. Det betyder at de vokser steder der er rige på næringsstoffer som fx. nitrat.

Den store nælde er flerårig (dvs den skyder fra det samme rodsystem år efter år…), 50-100 cm og vokser i skove, krat og haver. Den har sine han- og hunblomster siddende på hver sin plante (kaldet for tvebo eller særbo).

Den liden nælde er enårig (dvs. den enkelte plante dør når vinteren kommer), 20-40 cm og vokser på kulturjord, haver m.m. Den har han- og hunblomsterne siddende på hver plante (kaldet for enbo eller sambo).

Formeringen er lidt forskellig hos de to nælder. Den store nælde skal man rykke op ved roden (og den har meget af den) hvis man vil gøre kål på den, ellers kommer den igen året efter. Derudover kan den ligesom den “lille” liden nælde formere sig ved at hanblomsternes pollen ved hjælp af vinden blæses hen på hunblomsternes støvfang, hvor der sker en befrugtning. Det der kommer ud af denne forening af kønnene er noget der kaldes en nød, den kan give ophav til en ny nælde der hvor den havner.

Begge nælder brænder som bare s…. På bladene findes nogle giftfyldte hår. Rører man dem knækker de af og skærer hul i huden. Giftstofferne er histamin lignende, dvs. de får blodkarrene i huden til at udvide sig og giver smerte og kløen.

Brændværdi

Del siden/ordet

Brændværdien er et tal der angiver hvor meget varmeenergi der udvikles når et gram af et stof forbrændes totalt til kuldioxid og vand.

Bromerede-flammehæmmere

Del siden/ordet

En gruppe organiske stoffer, der bl.a. tilsættes plastmaterialer, for at forhindre at der opstår brand. Der findes omkring 40 kommercielt tilgængelige grupper af bromerede flammehæmmere.

Produkttyperne er fx fjernsyn, PC, videoer, tøj, byggematerialer og møbler.

De bromerede flammehæmmere er kommet i søgelyset, fordi det har vist sig, at mange af dem er svært nedbrydelige i naturen, og de er fundet i stigende mæmngder i modermælk, fedtvæv og i blodet. Stofferne kan påvirke leveren og skjoldbruskkirtlen, samt give hud- og luftvejsirritationer.

Se mere på Miljøstyrelsens kampagnesite.

Bromthymolblåt

Del siden/ordet

Bromthymolblåt (BTB) er en såkaldt pH-indikator. Det er et farvestof der kan give oplysninger om en opløsnings surhedsgrad (pH). I en sur væske vil BTB være gul og i en basisk væske vil BTB være blå. Omslagspunktet ligger ved pH 6,0-7,5.

Da en opløsnings pH er betinget af koncentrationen af brintioner (H+), vil et farveskifte i virkeligheden afspejle en ændring i opløsningens H+-koncentration.

Når opløses i vand dannes der kulsyre. Kulsyren omdannes med det samme til bikarbonation og brintion (se figuren nedenfor).

kulsyre

Generelt kan man altså sige at jo mere der er i en opløsning jo mere sur bliver væsken (gul farve), da kulsyreligevægten (ovenfor) forskydes mod højre og der dannes flere H+-ioner. Denne viden kan bruges når der laves forsøg. Se mere på Bioweb.dk under Studierum –> fotosyntese.

Brødhævning

Del siden/ordet

Man blander lunkent vand, gær og hvedemel, sætter det til hævning, bager det i ovnen, og vupti er der friskbagt brød. hvad foregår der egentligt?

De to vigtigste elementer i brødbagningen er:

  1. Gærsvampene danner kuldioxid under deres vækst.
    Gærsvampene skaffer sig energi til deres vækst, ved at nedbryde nogle af de kulhydrater der er i hvedemelet. Under denne proces dannes der kuldioxid, og under dets “flugt” får det brødet til at hæve.
  2. Hvedemelet indeholder gluten.
    Gluten er et proteinstof. Det er i stand til at bevare den hævede dejs oppustede og luftige struktur. Når brødet bages koagulerer proteinet (klumper sammen), hvilket resulterer i at brødets form bibeholdes.

Bruger man rugmel i stedet for hvedemel, får man problemer med hævningen. Der er meget lidt gluten i rugmel.

Bruttoprimærproduktion

Del siden/ordet

Kunne også kaldes for bruttofotosyntesen. Det er den samlede mængde glukose primærproducenter, som fx planter og alger, producerer ved fotosyntesen.

Det er ikke alt den dannede glukose, der bliver tilgængeligt for næste led i fødekæden (planteæderne). Primærproducenterne bruger noget af glukosen til at dække deres eget energibehov. Det sker ved den proces der kaldes for respiration (R).

Den mængde glukose der er tilbage når organismen har fået dækket sit eget behov for energi kaldes nettoprimærproduktionen (NPP). Det er altså den nettovækst en plante har og som kan udnyttes af andre organismer.

Sammenhængen mellem BPP, R og NPP kan også udtrykkes med ligningen: BPP=NPP+R