Cadmium

Del siden/ordet

Grundstof nr. 48 med betegnelsen Cd. Et sølvhvidt metal.

Cadmium har ikke nogen kendt biologisk funktion, men er til gengæld kendt for sin giftighed overfor de fleste levende organismer. Cadmium minder om det essentielle (livsnødvendige) tungmetal Zink, og kan indtage dets plads i vigtige enzymer. Det bindes til -SH grupper og forstyrrer enzymernes normale funktion. Hos mennesker ses skadevirkninger fra cadmium som en nedsat funktion af nyrerne, og i de værste tilfælde som knogleskørhed, lungeforandringer, kræft m.m.

På grund af sin giftighed er brugen af Cadmium stærkt begrænset. Det anvendes:

  • I genopladelige batterier (nikkel-cadmium)
  • Som farvepigment (kunstnerfarver, plast m.m.)
  • Som plaststabiliator
  • Til overfladebehandling (cadmiering)

Se mere i Cadmiumbekendtgørelsen.

Cadmium optræder også som et følgestof i bla. gødning og fossile brændsler. Der findes også betydelige mængder cadmium i tobaksrøg.

Calcitonin

Del siden/ordet

Calcitonin er et calciumregulerende hormon der dannes i skjoldbruskkirtlen.

Calcitonin virker som en antagonist til hormonet PTH (Parathyroidea hormon) der udskilles af biskjoldbruskkirtlerne. Sammen regulerer de to hormoner calciumkoncentrationen i blodet. Calcitonin sørger for at bringe calciumkoncentrationen ned på et normalt niveau, mens PTH bringer det op. Calcitonin virker ved at blokere receptorerne for PTH i de såkaldte osteoklaster, en type celler i knoglerne, der øger afgivelsen af calcium fra knoglerne. Dermed sænkes calciumkoncentrationen i blodet.

Calcium

Del siden/ordet

Calcium, også kaldet for kalk, er et makromineral, dvs. vi skal have det tilført i rimelig store mængder via føden (800 mg/dag til voksne).

Sammen med fosfor danner calcium de kalksalte der har betydning for knogler og tænders hårdhed. Calcium har også betydning for nerver og musklers funktion samt blodets koagulation.

Calcium findes i store mængder i ost, mælk og andre mælkeprodukter, hasselnødder og grove grøntsager (fx broccoli og bønner).

Hos kvinder i overgangsalderen optræder et hormonbetinget knoglesvind/knogleskørhed (osteoporose). Sørger kvinderne for at få tilført rigeligt med calcium via føden og dyrker de regelmæssig motion, kan knoglesvindet udskydes.

Calciumkoncentrationen i blodet reguleres af hormonerne PTH og Calcitonin.

Cancer

Del siden/ordet

Cancer kender vi også under navnet kræft. Det er en fællesbetegnelse for en lang række forskellige kræftsygdomme.

Kræft opstår når en celle et sted i kroppen begynder at dele sig ukontrolleret. Kræftcellerne bliver ved med at dele sig og breder sig ind mellem de normale celler for til sidst at fortrænge og ødelægge dem.

Oldtidens grækere kendte til kræft. De kaldte den for cancer. På græsk betyder cancer krabbe. Navnet kommer af at snittet igennem en kræftknude i fremskredet stadium ligner en krabbe med klør.

Candida-albicans

Del siden/ordet

Candida albicans kaldes også for Den hvide gærsvamp. Det er en svamp som lever som snylter hos mange danskere. Den kan bl.a. leve i tarmen, huden og kønsorganer. I maven kan candida genere og ødelægge tarmslimhinden.

Cannabis

Del siden/ordet

Cannabis er slægtsnavnet for hampeplanten Cannabis sativa. Se mere under hash.

Cardiainsufficiens

Del siden/ordet

En sygelig tilstand, hvor Cardia (Mavemunden) ikke kan forhindre mavesyre i at løbe tilbage i spiserøret.

Carnivor

Del siden/ordet

Carnivor er normalt betegnelsen for rovdyr, dvs. dyr der æder andre dyr. En mere præcis betegnelse er kødædere, da nogle planter faktisk kan fange og fortære insekter og andre dyr.

Cæsium

Del siden/ordet

Grundstof nr. 55 med forkortelsen Cs og atomvægten 132,9. Den radioaktive isotop Cæsium-137 er spredt i naturen i store mængder. Det er primært sket ved atomprøvesprængninger og udslip fra atomanlæg (fx sellafield i vestengland).

Cæsium kan forveksles med kalium. I omgivelser med lavt kaliumindhold kan en radioaktiv forurening med cæsium resulterer i en opkoncentrering af cæsium i organismen, og cæsium erstatter bl.a. kalium som intracellulær elektrolyt.

De skadelige virkninger af cæsium-137 forureningen er ikke kendt, men sammen med andre radioaktive stoffer menes de at kunne forårsage en øget hyppighed af visse kræftformer, fx leukæmi.

Cd

Del siden/ordet

Forkortelse for tungmetallet cadmium.

cDNA

Del siden/ordet

cDNA kaldes også for Copy-DNA. Det er enkeltstrenget DNA, der er dannet ved reverse transkription af enzymet reverse transkriptase. Det sker ud fra noget m-RNA. Det kan også laves syntetisk ud fra nukleotider.

Celle

Del siden/ordet

En celle er den mindste biologiske enhed der kan fungere selvstændigt. Består en organisme kun af en enkelt celle kaldes den for encellet og består en organisme af mange celler kaldes den for flercellet.

En celle kan have vidt forskellig størrelse og form alt efter hvilken funktion den har og hvor den befinder sig (i en organisme eller i et omgivende miljø).

Alle celler er omgivet af en cellemembran. Den regulerer hvilke stoffer der kan passere ind og ud af cellen. Inde i cellen ligger forskellige strukturer (kaldet organeller) og flyder rundt i en vandig substans der hedder cytoplasma.

Cellen kan opfattes som en fabrik, hvor forskellige maskiner har forskellige opgaver men et fælles mål. Cellens maskiner er de forskellige organeller og det fælles mål er at cellen lever og at dens aktiviteter føres ud i livet samt at den deler sig og danner nye celler.

Der skelnes mellem to fundamentelt forskellige celletyper. Den prokaryote celle og den eukaryote celle. I prokaryote celler ligger arveanlæget frit i cytoplasma mens det hos eukaryote celler er placeret i en cellekerne. Prokaryote organismer er bakterier, mens eukaryote organismer er resten af de levende organismer. De deles op i dyr, planter, svampe og protister (alger, encellede dyr m.fl.).

Cellebiologi

Del siden/ordet

Cellebiologi, eller Cytologier den del af biologien, der har med cellers struktur, funktion og livshistorie at gøre.

Cellecyklus

Del siden/ordet

Celler der deler sig gennemgår en cyklus. Hos en normal dyrecelle varer den 12-24 timer. Selve celledelingen (mitosen) varer kun omkring en time mens tiden imellem celledelingerne – kaldet interfasen – udgør mere end 90% af tiden. Set igennem et mikroskop er det her at aktiviteten er størst, men det er kun tilsyneladende…
En cellecyklus består af fire faser:

  1. M-fase       varighed: Ca. 1 time
    I denne fase foregår mitosen, dvs. selve celledelingen.
  2. G1-fase     varighed: Ca. 10 time
    Intens aktivitet. Der produceres en masse nye celleorganeller i denne fase. Celler der ikke skal dele sig mere stopper i denne fase.
  3. S-fase        varighed: Ca. 9 time
    I denne fase foregår DNA-syntesen, dvs. kromosomet splittes op i to identiske strenge kaldet for søster kromatider.
  4. G2-fase     varighed: Ca. 4 time
    I denne fase produceres proteiner der deltager i selve celledelingen. Det er fx de tentråde der skal trække kromosomerne til hver sin pol (anafasen).

Hvordan ved en celle om den skal dele sig eller ej?
Man ved at beslutningen bliver taget i G1-fasen men præcis hvordan ved man ikke. Kontrollen og styringen af en celles deling ligger uden tvivl i generne.

Jagten på celledelingens gåder er nært forbundet med jagten på en kur mod kræft. Kræftceller deler sig som bekendt ukontrollabelt og danner ondartede kræftsvulster. Det sker givetvis pga. en ændring i det eller de gener der kontroller celledeling.

Celledeling

Del siden/ordet

Celledeling er som navnet antyder en proces hvor en celle deles. Der skelnes mellem celledelingen hos prokaryote celler (bakterier) og eukaryote celler (protister, svampe, planter og dyr).

Hos bakterier er celledelingen en måde at formere sig på. Bakterien deles simpelthen midt over. Forinden er bakteriens arveanlæg (DNA) blevet fordoblet, og når den deler sig får hver døtrecelle et sæt arveanlæg. De to døtreceller er med andre ord identiske.

Hos eukaryote celler, som er den type celler vi selv består af, foregår det lidt anderledes. Der er to typer celledelinger: Mitose og Meiose.

Mitose bruges når organismen skal vokse. Som hos bakterien dannes to ens døtreceller ud fra en modercelle. Derfor kaldes mitosen også for vækstdelingen.

Meiosen foregår i en eukaryot celle, når den skal formere sig. Ved en formering befrugter en sædcelle fra hannen en ægcelle fra hunnen. Den befrugtede ægcelle deler sig ved mitose og med tiden dannes et helt individ. Da sædcellen og ægcellen smelter sammen ved befrugtningen, skal de kun indeholde den halve mængde arvemateriale. Det sørger meiosen for. Meiosen kaldes derfor også for reduktionsdeling eller kønscelledannelse (sædceller og ægceller kaldes under et for kønsceller).

Cellekerne

Del siden/ordet

Cellekernen, Nucleus, er cellens største organel. Cellekernen er omgivet af en dobbeltlaget kernemembran der er gennemhullet med porer (kerneporer). På denne måde tillades det at forskellige stoffer kan bevæge sig mellem kernen og cytoplasma.

Cellekernen er cellens “hjerne”. Det er herfra cellens forskellige aktiviteter styres og kontroleres. Dette sker fordi kernen indeholder cellens arvemateriale i form af DNA. På DNA er gener placeret som perler på en snor. Et gen koder for dannelsen af et protein fx et enzym. Produktionen af disse stoffer er nødvendigt for at en celle og en organisme kan leve.

Hos mennesket når den samlede længde DNA i hver cellekerne op omkring 1 m. For at det ikke skal kludre helt sammen er det nødt til at være organiseret. DNA vikles om nogle proteiner der kaldes histoner, de pakkes på en organiseret måde i en struktur der kaldes for kromatin. Ved farvning kan det ses som lange tråde. Når cellen skal til at dele sig bliver kromatin endnu mere sammenpresset og tydeligt, nu kalder vi strukturerne for kromosomer.

Cellekernen indeholder et kernelegeme. Det er en struktur der står for produktionen af ribosomer.

Cellemembran

Del siden/ordet

Alle levende celler er omgivet af en cellemembran, også kaldet for cytoplasmamembranen. Cellemembranen er ekstremt tynd (ca. 7nm). Den kan ikke ses i et almindeligt lysmikroskop, men i et elektronmikroskop vil man kunne se at cellemembranen består af to lag. Den er opbygget af fedtstoffer og protein. Den præcise struktur kan ikke ses i elektronmikroskopet, men man har opstillet en model kaldet “Den Flydende Mosaik Model” til at beskrive cellemembranens generelle opbygning.

Cellemembranens primære opgave er at regulere hvilke stoffer der passerer ind og ud af cellen. Derudover har cellemembranen vigtige receptormolekyler på overfladen. Disse molekyler gør cellen i stand til at reagere på kemiske signalstoffer som fx hormoner.

Cellevæg

Del siden/ordet

En cellevæg er en struktur der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter. Hos planter består cellevæggen hovedsagelig af kulhydratet cellulose. Cellevæggen er med til at give organismerne struktur og form.

Cellulase

Del siden/ordet

Et enzym der katalyserer (fremmer) nedbrydningen af cellulose til glukose. Det er kun ganske få bakterier, svampe og encellede dyr, der kan danne cellulase. De indgår et vigtigt kompagniskab med drøvtyggere som fx koen.

Cellulose

Del siden/ordet

Cellulose er et kompleks kulhydrat, et såkaldt polysakkarid. Lige som stivelse og glykogen består det af en lang kæde af sukkermolekyler (glukose).

Cellulose indgår i de cellevægge, der omgiver planteceller. Så i papir og træ finder man store mængder af cellulose.

Det er de færreste organismer, der kan nedbryde cellulose. Glukosemolekylerne er bundet sammen af Beta(1,4)-glykosidbindinger. Det er kun nogle få bakterier, svampe og encellede dyr, der kan klare disse bindinger. De danner enzymet cellulase, og det kan nedbryde cellulosen til glukose.

Men hvordan kan planteædere som fx koen så leve af græs? – Svaret er, at de i deres tarmsystem har mikroorganismer, der nedbryder cellulosen for dem og dermed frigør den energi, der er lagret i det.

Centrifuge

Del siden/ordet

Et apparat der kan adskille stoffer der er opslemmet i en væske. Ved hjælp af centrifugalkraften skilles stoffer med forskellig massefylde fra hinanden.

Centriole

Del siden/ordet

Centrioler er små hule cylindere der forekommer i par hos de fleste dyreceller og hos nogle alger. Tilsammen udgør de celleorganelet centrosomet. Hver af centriolerne består af 9 tripletter (samling af 3) mikrotubuli.

Centriolerne er kun aktive når cellen skal til at dele sig. De to centrioler fordobler sig og de to par vandrer til hver sin pol. Ud fra centriolerne dannes de tentråde (proteintråde) der er ansvarlige for at kromosomer/kromatider adskilles under celledelingen.

Centromer

Del siden/ordet

En centromer er det sted hvor to kromatider holdes sammen inden en celle deler sig.

Inden en celle deler sig dublikeres dens arvemateriale – DNA‘et. Cellens kromsomer består på dette tidspunkt af to DNA-strenge, kaldet kromatider, der er identiske. Kromatiderne holdes sammen af en centromer.

Centrosom

Del siden/ordet

Et centrom er det sted hvor to kromatider holdes sammen inden en celle deler sig.

Inden en celle deler sig dublikeres dens arvemateriale – DNA‘et. Cellens kromsomer består på dette tidspunkt af to DNA-strenge, kaldet kromatider, der er identiske. Kromatiderne holdes sammen af en centromer.

Cerebellum

Del siden/ordet

Det samme som lillehjernen

Cerebrospinalvæske

Del siden/ordet

Den væske der omgiver nervevævet i centralnervesystemet. Væsken fylder de fire ventrikler i hjernen, centralkanalen i rygmarven samt siver ud i mellem to af de tre hinder der omgiver hjerne og rygmarv.

Cerebrospinalvæskens vigtigste opgave er at beskytte hjernens overflade mod stød og slag samt regulere trykket i kraniet. Med dens indhold af ilt, sukker, ioner m.m. har væsken imidlertid også stor betydning for selve nervecellernes funktion.

Cervix

Del siden/ordet

Cervix er det samme som livmoderhalsen, det er den nederste del af livmoderen. Den forbinder livmoderen med skeden.

Cervix-cancer

Del siden/ordet

Kræft i livmoderhalsen (cervix). I 1997 var der i følge Sundhedsstyrelsens statistik 427 nye tilfælde af denne kræftform.

Cervix-cytologi

Del siden/ordet

Cervix er livmoderhalsen, cytologi er cellelære. Cervix-cytologi er en medicinsk undersøgelsesmetode, hvor cellerne i livmoderhalsen undersøges for tilstedeværelse af unormale celler, her tænkes primært på kræftceller.

Charles Darwin

Del siden/ordet

Engelsk naturforsker (1809-1882) der grundlagde den moderne evolutionsteori (udviklingslæren). Den redegjorde han bla. for i sin kendteste bog “Arternes Oprindelse” (1859).

Teorien går i sin væsentlighed ud på at arter er foranderlige og er under en konstant udvikling. Arternes udvikling mente han var styret af en naturlig selektion (udvælgelse), hvor de individer der er bedst tilpasset et givent miljø vil have en større chance for at overleve og dermed i højere grad bidrage med afkom til næste generation. Darwins teori gjorde op med datidens opfattelse af at hver enkelt art er uforanderlig, skabt en gang for alle (af Gud).

Grundlaget for Darwins teori kom fra hans studier på en 5 år lang jordomrejse med H.M.S Beagle. Han lavede både biologiske og geologiske undersøgelser og på denne måde kunne han drage paralleler mellem det tidligere og nutidige dyreliv. Han kunne således påvise at nogle arter uddør (fossiler) og at nye opstår. Denne udviklingsproces mente han altså skyldes en naturlig selektion eller “Survival of the fittest” (overlevelse af de bedst egnede) som han også kaldte det.

Chiasmata

Del siden/ordet

Korsdannelse. Navnet på de strukturer der dannes når de homologe kromosomer laver overkrydsning i meiosen.

Chlamydia

Del siden/ordet

Chlamydia er topscoren blandt kønssygdomme herhjemme. Der påvises omkring 24.000 tilfælde herhjemme (Sundhedguiden.dk – 2015), men det reelle tal ligger snarere omkring det dobbelte. Mange af dem der bliver smittet behandles/opdages aldrig.

Chlamydia skyldes bakterien Chlamydia trachomatis. Den giver anledning til betændelsestilstande i underlivsregionen. Hos mænd er det især betændelse af bitestiklerne og hos kvinder er det oftest en betændelse i æggelederne. Symptomerne er udflåd og smerter, men i mange tilfælde er man “lykkelig” uviden om at man har været inficeret med chlamydia-bakterien. Det er uheldigt da følgevirkningerne af en chlamydia-infektion kan være sterilitet.

Chlormequat

Del siden/ordet

Chlormequat er et vækstregulerende middel, en såkaldt stråforkorter. I perioden 2010 til 2014 blev der solgt og anvendt mellem 55.000 og 370.000 kg pr. år.

Chlormequat anvendes i kornmarker til at reducere længden af den nederste del af strået (Chlormequat blokerer dannelsen af Gibberellin), derved øges stråets styrke sådan at kornet bedre kan modstå vind og vejr. I sidste ende sikres et større høstudbytte. Chlormequat anvendes også til at hæmme væksten af pæretræer, prydplanter m.m.

Det store forbrug af Chlormequat vækker bekymring, da det har vist sig at Chlormequat kan genfindes i kornproduktur og decideret ophobes i pæretræer. Dyreforsøg tyder på at Chlormequat kan nedsætte forplantningsevnen hos dyr. Kan det også ske hos mennesker? – Køb økologisk hvis du vil være fri for risikoen.

Chordater

Del siden/ordet

En dyregruppe bestående af sækdyr, trævlemunde og hvirveldyr. De har alle en rygstreng (chorda dorsalis)

Chromatografi

Del siden/ordet

En metode til at adskille stoffer fra hinanden. Oprindeligt blev den brugt til at adskille farvestoffer fra grønne blade (chroma=farve). I dag skelnes mellem følgende typer chromatografi:

  • Papirchromatografi
  • Tyndtlagschromatografi
  • Søjlechromatografi
  • Gaschromatografi

Princippet ved chromatografi er, at en væske eller gas føres henover et medie fx papir eller en gel. Stofferne i væsken eller gassen tilbageholdes i forskellig grad alt efter molekylestørrelse, ladning etc. På denne måde skilles stofferne fra hinanden.

Ciliater

Del siden/ordet

Stor gruppe af encellede dyr. De har cilier på overfladen som de bruger til at bevæge sig med. De har også en “mund” samt en kontraktil vakuole der pumper affaldsstoffer og vand ud af cellen.

Citronsyrecyklus

Del siden/ordet

Kaldes også for Krebs’ cyklus. Det er en cyklus af biokemiske processer der er en vigtig del af den aerobiske nedbrydning af næringsstoffer – også kaldet for respirationen. Den foregår i cellens mitokondrier.

Hvad sker der i citronsyrecyklus’en?
Ind i cyklus’en kommer hele tiden stoffet Acetyl coenzym A der bl.a. består af 2 kulstofatomer. Det kobles sammen med en forbindelse der består af 4 kulstofatomer og danner en 6-kulstof forbindelse. Denne forbindelse nedbrydes via forskellige processer igen til 4-kulstof forbindelsen. Se figuren nedenfor.

citronsyrecyklus

Som det ses af figuren er der to vigtige ting at hæfte sig ved:
1. Der sker en fraspaltning af 2 kulstofatomer pr. runde (som kuldioxid)
2. Der sker en oxidation hvor der overføres brint (og elektroner) fra kulstofforbindelserne til nogle coenzymer der hermed bliver reducerede (og energirige).

Det vigtigste ved citronsyrecyklus’en er at der dannes energirige reducerede coenzymer der i elektrontransportkæden (også kaldet for respirationskæden) fører til dannelsen af ATP.

Cladophora

Del siden/ordet

Cladophora er en grønalge slægt. Kaldes også for Vandhår spp.

Cnidarier

Del siden/ordet

Også kaldet for polypdyr. Er en dyrerække hvortil hører goplerne og koraldyrene. Cnidarier har en ukønnet polypfase og en kønnet medusefase.

Cnidocyt

Del siden/ordet

Nældecelle. Alle cnidarier (polypdyr) har cnidocytter. Et eksempel er brandmanden – som bekendt ikke noget hyggeligt bekendtskab…

Co-metabolisme

Del siden/ordet

Co-metabolisme beskriver det fænomen, at nedbrydningen af et organisk stof, fx et pesticid, er afhængig af tilstedeværelsen af et andet organisk stof, der fungerer som den primære kulstof- og energikilde for den nedbrydende organisme (bakterie etc.).

Det stof der bliver co-metaboliseret indgår ikke som energi- eller kulstofkilde, men bliver alligevel nedbrudt helt eller delvist af de enzymer, der dannes ved organismens omsætning af det primære substrat.

Co-metabolisme er utrolig vigtig for den delvise eller fuldstændige nedbrydning af ellers svært nedbrydelige stoffer som fx PAH og PCB.

Coccidiostatika

Del siden/ordet

Coccidiostatika er et lægemiddel mod parasitter. Det tilsættes foder til især høns. Det hører til gruppen af antimikrobielle vækstfremmere.

Coccoid

Del siden/ordet

Kugleformet, kuglelignende. Fx om bakteriers form.

Codominant

Del siden/ordet

To alleler (to udgaver af et gen) siges at være codominante hvis de begge kommer til udtryk i fænotypen. I AB0-blodtypesystemet er allelerne A og B codominante, mens 0 er recessivt (vigende).

Coelemater

Del siden/ordet

Dyr der har en kropshule (coelom). Kropshulen rummer bl.a. nyrer og kønskirtler. Eksempler på dyregrupper med kropshule: Bløddyr, ledorme, leddyr, svampe, pighuder og hvirveldyr. Se også under Acoelemater.

Coelom

Del siden/ordet

En kropshule. Udviklingen af en kropshule menes at være en tilpasning til bevægelse hos dyr. Kropshulen adskiller de indre organer fra musklerne i kropsvæggen. Derved bliver bevægelse af organismen uafhængig af bevægelse af de indre organer. Coelemater er dyr der har et coelom/kropshule.

Coevolution

Del siden/ordet

Betegnelsen for en gensidig evolutionær udvikling af to arter. De to arter er forbundet af en økologisk artsrelation.

I sådanne relationer vil hver art yde et selektivt pres på den anden part. Evolutionære ændringer hos den ene art vil således resultere i modsvarende ændringer hos den anden art. Typiske eksempler på fænomener der undergår coevolution omfatter fx:

  • Blomsters nektarier og munddelene hos de insekter der bestøver blomsterne.
  • Parasitters evne til at etablere en infektion og deres værters resistens/immunreaktioner.
  • Rovdyrs angrebsstrategier og deres byttedyrs undvigestrategier.

Cofaktor

Del siden/ordet

Mange enzymer indeholder en lille del der ikke er opbygget af aminosyrer, men som er nødvendig for at enzymet kan virke. Dette kaldes for en Cofaktor.

Det kan være et uorganisk stof som fx metalioner (jern, zink m.m.). Det kan også være et organisk stof der reagerer aktivt med det stof der skal omdannes, i det tilfælde kaldes det for et Coenzym. Mange coenzymer stammer fra vitaminer der er optaget i kroppen.