Celle

Del siden/ordet

En celle er den mindste biologiske enhed der kan fungere selvstændigt. Består en organisme kun af en enkelt celle kaldes den for encellet og består en organisme af mange celler kaldes den for flercellet.

En celle kan have vidt forskellig størrelse og form alt efter hvilken funktion den har og hvor den befinder sig (i en organisme eller i et omgivende miljø).

Alle celler er omgivet af en cellemembran. Den regulerer hvilke stoffer der kan passere ind og ud af cellen. Inde i cellen ligger forskellige strukturer (kaldet organeller) og flyder rundt i en vandig substans der hedder cytoplasma.

Cellen kan opfattes som en fabrik, hvor forskellige maskiner har forskellige opgaver men et fælles mål. Cellens maskiner er de forskellige organeller og det fælles mål er at cellen lever og at dens aktiviteter føres ud i livet samt at den deler sig og danner nye celler.

Der skelnes mellem to fundamentelt forskellige celletyper. Den prokaryote celle og den eukaryote celle. I prokaryote celler ligger arveanlæget frit i cytoplasma mens det hos eukaryote celler er placeret i en cellekerne. Prokaryote organismer er bakterier, mens eukaryote organismer er resten af de levende organismer. De deles op i dyr, planter, svampe og protister (alger, encellede dyr m.fl.).

Cellebiologi

Del siden/ordet

Cellebiologi, eller Cytologier den del af biologien, der har med cellers struktur, funktion og livshistorie at gøre.

Cellecyklus

Del siden/ordet

Celler der deler sig gennemgår en cyklus. Hos en normal dyrecelle varer den 12-24 timer. Selve celledelingen (mitosen) varer kun omkring en time mens tiden imellem celledelingerne – kaldet interfasen – udgør mere end 90% af tiden. Set igennem et mikroskop er det her at aktiviteten er størst, men det er kun tilsyneladende…
En cellecyklus består af fire faser:

  1. M-fase       varighed: Ca. 1 time
    I denne fase foregår mitosen, dvs. selve celledelingen.
  2. G1-fase     varighed: Ca. 10 time
    Intens aktivitet. Der produceres en masse nye celleorganeller i denne fase. Celler der ikke skal dele sig mere stopper i denne fase.
  3. S-fase        varighed: Ca. 9 time
    I denne fase foregår DNA-syntesen, dvs. kromosomet splittes op i to identiske strenge kaldet for søster kromatider.
  4. G2-fase     varighed: Ca. 4 time
    I denne fase produceres proteiner der deltager i selve celledelingen. Det er fx de tentråde der skal trække kromosomerne til hver sin pol (anafasen).

Hvordan ved en celle om den skal dele sig eller ej?
Man ved at beslutningen bliver taget i G1-fasen men præcis hvordan ved man ikke. Kontrollen og styringen af en celles deling ligger uden tvivl i generne.

Jagten på celledelingens gåder er nært forbundet med jagten på en kur mod kræft. Kræftceller deler sig som bekendt ukontrollabelt og danner ondartede kræftsvulster. Det sker givetvis pga. en ændring i det eller de gener der kontroller celledeling.

Celledeling

Del siden/ordet

Celledeling er som navnet antyder en proces hvor en celle deles. Der skelnes mellem celledelingen hos prokaryote celler (bakterier) og eukaryote celler (protister, svampe, planter og dyr).

Hos bakterier er celledelingen en måde at formere sig på. Bakterien deles simpelthen midt over. Forinden er bakteriens arveanlæg (DNA) blevet fordoblet, og når den deler sig får hver døtrecelle et sæt arveanlæg. De to døtreceller er med andre ord identiske.

Hos eukaryote celler, som er den type celler vi selv består af, foregår det lidt anderledes. Der er to typer celledelinger: Mitose og Meiose.

Mitose bruges når organismen skal vokse. Som hos bakterien dannes to ens døtreceller ud fra en modercelle. Derfor kaldes mitosen også for vækstdelingen.

Meiosen foregår i en eukaryot celle, når den skal formere sig. Ved en formering befrugter en sædcelle fra hannen en ægcelle fra hunnen. Den befrugtede ægcelle deler sig ved mitose og med tiden dannes et helt individ. Da sædcellen og ægcellen smelter sammen ved befrugtningen, skal de kun indeholde den halve mængde arvemateriale. Det sørger meiosen for. Meiosen kaldes derfor også for reduktionsdeling eller kønscelledannelse (sædceller og ægceller kaldes under et for kønsceller).

Cellekerne

Del siden/ordet

Cellekernen, Nucleus, er cellens største organel. Cellekernen er omgivet af en dobbeltlaget kernemembran der er gennemhullet med porer (kerneporer). På denne måde tillades det at forskellige stoffer kan bevæge sig mellem kernen og cytoplasma.

Cellekernen er cellens “hjerne”. Det er herfra cellens forskellige aktiviteter styres og kontroleres. Dette sker fordi kernen indeholder cellens arvemateriale i form af DNA. På DNA er gener placeret som perler på en snor. Et gen koder for dannelsen af et protein fx et enzym. Produktionen af disse stoffer er nødvendigt for at en celle og en organisme kan leve.

Hos mennesket når den samlede længde DNA i hver cellekerne op omkring 1 m. For at det ikke skal kludre helt sammen er det nødt til at være organiseret. DNA vikles om nogle proteiner der kaldes histoner, de pakkes på en organiseret måde i en struktur der kaldes for kromatin. Ved farvning kan det ses som lange tråde. Når cellen skal til at dele sig bliver kromatin endnu mere sammenpresset og tydeligt, nu kalder vi strukturerne for kromosomer.

Cellekernen indeholder et kernelegeme. Det er en struktur der står for produktionen af ribosomer.

Cellemembran

Del siden/ordet

Alle levende celler er omgivet af en cellemembran, også kaldet for cytoplasmamembranen. Cellemembranen er ekstremt tynd (ca. 7nm). Den kan ikke ses i et almindeligt lysmikroskop, men i et elektronmikroskop vil man kunne se at cellemembranen består af to lag. Den er opbygget af fedtstoffer og protein. Den præcise struktur kan ikke ses i elektronmikroskopet, men man har opstillet en model kaldet “Den Flydende Mosaik Model” til at beskrive cellemembranens generelle opbygning.

Cellemembranens primære opgave er at regulere hvilke stoffer der passerer ind og ud af cellen. Derudover har cellemembranen vigtige receptormolekyler på overfladen. Disse molekyler gør cellen i stand til at reagere på kemiske signalstoffer som fx hormoner.

Cellevæg

Del siden/ordet

En cellevæg er en struktur der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter. Hos planter består cellevæggen hovedsagelig af kulhydratet cellulose. Cellevæggen er med til at give organismerne struktur og form.

Cellulase

Del siden/ordet

Et enzym der katalyserer (fremmer) nedbrydningen af cellulose til glukose. Det er kun ganske få bakterier, svampe og encellede dyr, der kan danne cellulase. De indgår et vigtigt kompagniskab med drøvtyggere som fx koen.

Cellulose

Del siden/ordet

Cellulose er et kompleks kulhydrat, et såkaldt polysakkarid. Lige som stivelse og glykogen består det af en lang kæde af sukkermolekyler (glukose).

Cellulose indgår i de cellevægge, der omgiver planteceller. Så i papir og træ finder man store mængder af cellulose.

Det er de færreste organismer, der kan nedbryde cellulose. Glukosemolekylerne er bundet sammen af Beta(1,4)-glykosidbindinger. Det er kun nogle få bakterier, svampe og encellede dyr, der kan klare disse bindinger. De danner enzymet cellulase, og det kan nedbryde cellulosen til glukose.

Men hvordan kan planteædere som fx koen så leve af græs? – Svaret er, at de i deres tarmsystem har mikroorganismer, der nedbryder cellulosen for dem og dermed frigør den energi, der er lagret i det.

Centrifuge

Del siden/ordet

Et apparat der kan adskille stoffer der er opslemmet i en væske. Ved hjælp af centrifugalkraften skilles stoffer med forskellig massefylde fra hinanden.

Centriole

Del siden/ordet

Centrioler er små hule cylindere der forekommer i par hos de fleste dyreceller og hos nogle alger. Tilsammen udgør de celleorganelet centrosomet. Hver af centriolerne består af 9 tripletter (samling af 3) mikrotubuli.

Centriolerne er kun aktive når cellen skal til at dele sig. De to centrioler fordobler sig og de to par vandrer til hver sin pol. Ud fra centriolerne dannes de tentråde (proteintråde) der er ansvarlige for at kromosomer/kromatider adskilles under celledelingen.

Centromer

Del siden/ordet

En centromer er det sted hvor to kromatider holdes sammen inden en celle deler sig.

Inden en celle deler sig dublikeres dens arvemateriale – DNA‘et. Cellens kromsomer består på dette tidspunkt af to DNA-strenge, kaldet kromatider, der er identiske. Kromatiderne holdes sammen af en centromer.

Centrosom

Del siden/ordet

Et centrom er det sted hvor to kromatider holdes sammen inden en celle deler sig.

Inden en celle deler sig dublikeres dens arvemateriale – DNA‘et. Cellens kromsomer består på dette tidspunkt af to DNA-strenge, kaldet kromatider, der er identiske. Kromatiderne holdes sammen af en centromer.

Cerebellum

Del siden/ordet

Det samme som lillehjernen

Cerebrospinalvæske

Del siden/ordet

Den væske der omgiver nervevævet i centralnervesystemet. Væsken fylder de fire ventrikler i hjernen, centralkanalen i rygmarven samt siver ud i mellem to af de tre hinder der omgiver hjerne og rygmarv.

Cerebrospinalvæskens vigtigste opgave er at beskytte hjernens overflade mod stød og slag samt regulere trykket i kraniet. Med dens indhold af ilt, sukker, ioner m.m. har væsken imidlertid også stor betydning for selve nervecellernes funktion.

Cervix

Del siden/ordet

Cervix er det samme som livmoderhalsen, det er den nederste del af livmoderen. Den forbinder livmoderen med skeden.

Cervix-cancer

Del siden/ordet

Kræft i livmoderhalsen (cervix). I 1997 var der i følge Sundhedsstyrelsens statistik 427 nye tilfælde af denne kræftform.

Cervix-cytologi

Del siden/ordet

Cervix er livmoderhalsen, cytologi er cellelære. Cervix-cytologi er en medicinsk undersøgelsesmetode, hvor cellerne i livmoderhalsen undersøges for tilstedeværelse af unormale celler, her tænkes primært på kræftceller.