D-form

Del siden/ordet

D står for dexter. Dexter betyder højre på latin. Hos D-former af monosakkarider sidder OH-gruppen til højre på det næstnederste C-atom. Hos L-former (L står for lævus = venstre på latin) sidder OH-gruppen til venstre.

Monosakkarider er kulhydrater, der består af en sukkerenhed. En eller flere af de C-atomer, der udgør “rygraden” i molekylet, er asymmetriske, dvs. de er omgivet forskellige kemiske grupper (H, OH og 1-2 forskellige C-grupper). Disse grupper kan placeres på forskellig måde i forhold til hinanden. Det gør, at monosakkariderne optræder i forskellige former, der er spejlbilleder af hinanden. Spejlbilledisomerer kalder man formerne.

Den rumlige forskel på D- og L-formerne gør, at den ene form vil afbøje polariseret lys til højre og den anden form vil dreje den til venstre, men rent kemisk vil de ofte have samme egenskaber. Det er næsten kun D-former af monosakkariderne der findes i naturen.

Del siden/ordet

En då er hunnen hos dådyr.

Dafnier

Del siden/ordet

Dafnier (Cladocera) er en orden af 2-3 mm lange gennemsigtige småkrebs. Den har et hætteformet hovedskjold og en kort krop der er omgivet af en toklappet skal. På hovedet sidder bl.a. et par kraftige antenner der bærer fjerformede børster. De sørger med deres rytmiske bevægelser for dafniernes hoppende svømning opad. Deres ben bruges til at filtrere vandet igennem for føde.

magna

Dafnier lever i ferskvand, især i små damme eller i bredzonen af søer og vandløb. De lever af alger, flagellater, bakterier m.m. Til gengæld ender de ofte som foder for akvariefisk.

De fleste af individerne i en “dafniesuppe” er hunner der forplanter sig ved jomfrufødsel (parthenogenese), dvs. æg i hunnernes rugehule udvikles uden der sker en befrugtning. Henad efteråret udvikles der også hanner. De befrugter såkaldte hvileæg fra hunnerne, og efter en hvileperiode (fx vinterperioden) dannes næste års generation af dafnier.

Et flot materiale om dafnier findes på internetadressen: http://www.dafnier.dk/

Darwin’s-finker

Del siden/ordet

Da den engelske naturforsker Charles Darwin besøgte Galapagos øerne i 1830’erne fandt han en lang række dyr og planter der ikke fandtes andre steder i verden, bl.a. en række forskellige finker (fugle).

På grund af mange fælles kendetegn, mente han at der måtte være et nært slægtskab imellem de forskellige finkearter. Specielt deres næb var interessante. Nogle havde små næb, nogle havde papegøjelignende, nogle havde buede, nogle havde kraftige næb. Alle næb havde dog den samme farve.

Darwin mente at de forskellige arter alle stammede fra én oprindelig art der havde forvildet sig ud til øerne fra Sydamerika. Den oprindelige population blev splittet ud på de forskellige øer, og på grund af de forskellige livsbetingelser på øerne udviklede de sig forskelligt. Nogle udviklede store kraftige næb, tilpasset til at knække frø, andre udviklede små spidse næb, der kunne bruges til at fange insekter med. Vandet har virket som en fysisk og psykisk barriere for dem, så de reelt har været isoleret fra hinanden.

På Galapagos findes der 13 forskellige arter af Darwins finker og på den nærliggende Coco Island findes der endnu en, ialt 14. De hører til Geospizinae, en underfamilie til familien af finker. Nedenfor er en oversigt over de 14 arter:

Ground finches
Geospiza scandens
Geospiza conirostris
Geospiza fuliginosa
Geospiza fortis
Geospiza magnirostris
Geospiza difficilis

Tree finches
Camarynchus parvulus
Camarynchus pauper
Camarynchus psittacula
Cactospiza pallidus
Cactospiza heliobates
Vegetarian Finch
Platyspiza cassirostris

Warbler Finch
Certhidea olivacea

Coco Islands Finch
Pinaroloxias inornata

Darwinisme

Del siden/ordet

Darwinisme er en trosretning indenfor udviklingslæren (evolutionsteorien). En Darwinist er en person der tror på at arternes udvikling kan beskrives med udgangspunkt i Charles Darwins teorier.

Delation

Del siden/ordet

En type kromosom mutation hvor en del af et kromosom mangler.

Demens

Del siden/ordet

Demens er en hjernesygdom. 80.000-100.000 danskere er ramt af sygdommen. Det er især ældre mennesker der rammes. Sygdommen resulterer i en svækkelse af hjernens funktioner, hvilket påvirker hukommelse, koncentrationsevne, sprog, orienteringsevne m.m. i en negativ retning.

Der skelnes mellem to typer demens: Alzheimers demens og kredsløbsbetinget demens (kaldes også vaskulær demens). Alzheimers demens er kendetegnet ved at hjernecellerne langsomt går til grunde. Vaskulær demens skyldes forsnævringer af blodårerne i hjernen, derved rammes man af en masse små blodpropper.

Denitrifikation

Del siden/ordet

En proces hvor forskellige typer denitrificerende bakterier omdanner nitrat (NO3) til frit atmosfærisk kvælstof (N2 eller NOx).

Denitrifikationen foregår kun under iltfattige forhold. Til bakteriernes respiration udnytter de i stedet den ilt, der er gemt i nitrat, hvormed kvælstof eller kvælstofilter frigives.

Deoxyribose

Del siden/ordet

Deoxyribose er et sukkerstof der indgår i DNA. Deoxyribose er en pentose, dvs. den består af 5 kulstofatomer hvortil der er knyttet H-, O- og OH-grupper. I RNA er Deoxyribose erstattet af Ribose der også er en pentose.

Deposition

Del siden/ordet

Det samme som deponering. Fx om afsætning af partikler fra luften på fx huden.

Depression

Del siden/ordet

Depression er en sygdom i hjernen. Den skyldes, at der opstår en ubalance i flere af hjernens signalstoffer.

Depressionen kan kan skyldes flere ting. Udløsende faktorer kan være stress, psykologiske belastninger, misbrug, andre sygdomme m.m. Depression er en almindelig sygdom. Ca. 15% af alle mennesker får en depression i løbet af deres liv. Kvinder bliver ramt dobbelt så hyppigt som mænd.

Diagnosen “Depression” stilles på baggrund af Verdenssundhedsorganisationen WHOs internationale diagnosesystem. Via et skema scores de symptomer man oplever, og derudfra kan lægen skelne mellem let, moderat og svær depression. Symptomerne skal have været til stede vedvarende gennem mindst 14 dage.

  1. Depressive kernesymptomer
    • nedtrykthed
    • nedsat lyst eller interesse
    • nedsat energi eller øget træthed
  2. Depressive følgesymptomer
    • nedsat selvtillid eller selvfølelse
    • selvbebrejdelser eller skyldfølelse
    • tanker om død eller selvmord
    • tænke- eller koncentrationsbesvær
    • agitation eller hæmning
    • søvnforstyrrelser
    • appetit- og vægtændring

Let depression: Man har mindst 2 symptomer fra A + mindst 2 fra B.
Moderat depression: Man har mindst 2 symptomer fra A + mindst 4 fra B.
Svær depression: Man har alle 3 symptomer fra A + mindst 5 fra B.

Læs mere om depression på Netdoktors emneside om depression.

Desmosomer

Del siden/ordet

Desmosomer er nogle båndlignende proteinstrukturer, der ligger i mellem celler og holder dem tæt sammen. De er en slags celleklister.

Detektionsgrænse

Del siden/ordet

Den mindste koncentration af et stof der kan måles og angives med en bestemt grad af sikkerhed.

Detritus

Del siden/ordet

Rester af døde dyr, planter og andre levende organismer. Dyr der lever af detritus kaldes for detritusædere. De indgår i det der kaldes for detritusfødekæder og detritusfødenet. Det detritus der ikke kan nedbrydes kaldes for humus.

Dialyse

Del siden/ordet

Adskillelse af stoffer ved hjælp af en membran. Kun molekyler under en bestemt størrelse kan passere.

Dialyse bruges bl.a. når nyrerne ikke fungerer ordentligt. Ved dialyse kan blodet renses for affaldsprodukter som fx urinstof.

Diarré

Del siden/ordet

De fleste af os har prøvet det…
I stedet for en fast afføring så “løber” det ud af os.

Den tynde vandige konsistens skyldes, at vand ikke i tilstrækkelig grad bliver genoptaget i tyktarmen. I løbet af en dag tilføres der mange liter vand til vores tarmsystem for at fordøjelsesprocesserne kan forløbe optimalt. Det er vigtigt at dette vand genoptages ellers mister vi for meget vand.

Der kan være mange årsager til diarré. Den hyppigste er infektioner. Bakterier som fx salmonella kan irritere slimhinden i tyk- eller og tyndtarmen. Herved forstyrres vandoptagelsen og væskeindholdet i afføringen bliver forhøjet.

Diastolisk-blodtryk

Del siden/ordet

Det diastoliske blodtryk opstår når hjertet slapper af efter at have pumpet en “ladning” blod ud. Det fyldes igen med blod klar til endnu en sammentrækning. Trykket er det tryk blodet udøver på hjertets indervæg. Det ligger normalt på 80 mmHg hos yngre raske personer. Når trækker sig sammen kaldes blodtrykket for det systoliske blodtryk.

Differentiering

Del siden/ordet

Når der påvises eller udvikles forskelle.

I pædagogisk sammenhæng taler man fx om elevdifferentiering når undervisningen tilrettelægges så den passer til hver enkelt elevs faglige niveau og behov.

I cellebiologisk sammenhæng tales der om differentiering af celler når der udvikles forskellige celle-, vævs- og organtyper ud fra en oprindelig ensartet celletype – en stamcelle. Denne udvikling sker allerede i fosterstadiet.

Diffusion

Del siden/ordet

Bevægelse af molekyler i luft eller vand, fra et sted med høj koncentration til et sted med lav koncentration. Der sker med andre ord en udligning af koncentrationsforskellen. Diffusion er en passiv transportproces.

Dingo

Del siden/ordet

Dingoen (Canis dingo) er en vild hund, der lever i Australien.

Dinoflagellat

Del siden/ordet

Dinoflagellater er en gruppe phytoplankton/mikroalger der bl.a. er karakteristisk med sine to flageller der får dem til at “spinde” rundt. Der kendes flere tusinde forskellige arter. De fleste er encellede, men nogle danner kolonier.

Nogle dinoflagellater lever i et synergistisk forhold med koraldyr. De sørger for fotosynteseprodukter og koraldyrene sørger for næringsstoffer og beskyttelse.

Andre dinoflagellater kan danne giftstoffer. Dinoflagellaten Gonyaulax catenella producerer nervetoksinet saxitoxin der er blandt de allerkraftigste giftstoffer man kender til. Via opkoncentrering i muslinger og indtagelse af mennesker kan saxitoxin føre til lammelser og åndredrætsbesvær og i værste fald død.

Diploid

Del siden/ordet

En diploid celle har dobbelt kromosombesætning. Fx vores egne kropsceller.

Divergent-udvikling

Del siden/ordet

En udvikling henimod forskelligartethed.

Et eksempel er Darwins finker på Galapagos øerne. Man mener at én oprindelig art finker strandede på Galapagos øerne og at de på grund af de forskellige levevilkår på øerne efterhånden udviklede sig til 13 forskellige arter.

Divergent udvikling er i modsætning til konvergent udvikling.

DNA

Del siden/ordet

Forkortelse for Deoxyribonucleic Acid (engelsk), på dansk Deoxyribonukleinsyre. DNA er et dobbeltstrenget molekyle der indeholder information om en celles arv. DNA er også ansvarlig for at viderebringe informationen til næste generationer af celler/individer.

Dobbelthelix

Del siden/ordet

DNA er et eksempel på et molekyle med en dobbelthelix struktur.

DNA er normalt dobbeltstrenget. De to strenge af nucleinsyrer er koblet sammen ved hjælp af hydrogenbindinger ved det der kaldes for baseparring. Strengene er antiparrallele, dvs. de vender modsat hinanden. De er snoet omkring hinanden som en spiral (helix).

Dominante-alleler

Del siden/ordet

At dominere er at herske over noget. Alleler er forskellige udgaver af det samme gen. Dominante alleler er udgaver af et gen, der dominerer over andre udgaver af genet, de sidstnævnte udgaver/alleler siges at være recessive eller vigende. Det vil være det dominante allel der kommer til udtryk i organismens fænotype.

Husk på at vi normalt har to udgaver af alle vores gener, da vi har fået et sæt gener fra hver af vores forældre. Genudgaverne er placeret på hver deres ensudseende kromosom. Det enkelte gen kaldes for et allel. Der kan være forskellige udgaver af alleler. Se også under recessive alleler.

Doping

Del siden/ordet

Den officielle definition på doping (Team Danmark og IOC’s):

“Ved doping forstås tilstedeværelsen i den menneskelige organisme af stoffer, der er forbudt i henhold til den Internationale Olympiske Komités liste over forbudte stoffer.

Brug af sådanne stoffer, tilstedeværelse af sådanne stoffer i urin- eller blodprøver, samt anvendelse af metoder til at ændre analyseresultatet af en urinprøve eller blodprøve er forbudt”.

Se mere på Anti Doping Danmarks hjemmeside

Dorsal

Del siden/ordet

Det der vender mod ryggen. Modsat ventral, det der vender mod bugen/maven.

Downs syndrom

Del siden/ordet

Eller mongolisme er en arvelig sygdom hvor antallet af kromosomer i cellerne afviger fra det normale (aneuploidi). I stedet for to af kromosom nr. 21 er der tre. Dvs. istedet for de normale 46 kromosomer er der 47 kromosomer i cellerne.

Det ekstra kromosom medfører en udvikling der er kendetegnet ved et mongolidt udseende og en nedsat intelligens.

Drivhuseffekt

Del siden/ordet

Drivhuseffekten er det fænomen, at noget af det sollys der kastes tilbage fra jordoverfladen, fanges i jordens atmosfære og fører til en opvarmning af jorden (og dermed gør den til et behageligt sted at være…). Det er det samme der sker i et drivhus – der af navnet.

En del af den stråling fra solen der rammer jorden har kort bølgelængde. Når strålerne rammer jordoverfladen reflekteres de som langbølgede stråler. Disse stråler kan absorberes af forskellige gasser i atmosfæren. Det er fx vanddamp, kuldioxid og methan. De kaldes også for Drivhusgasser. Resultatet af absorberingen er en opvarmning af atmosfæren.

Drivhuseffekten sørger for at jordens gennemsnitstemperatur ligger på omkring 15°C. Var der ikke nogen drivhusgasser i atmosfæren ville gennemsnitstemperaturen ligge på -18°C! – og livet som vi kender det på jorden ville være en umulighed.

Der er de sidste 100 år registreret en global temperaturstigning på 0,7°C. Det lyder ikke af meget, men fortsætter tendensen kan det føre til nogle katastrofale klimaændringer. Det er bredt accepteret at hovedskurken for den globale opvarmning er mennesket. Der er sket en kraftig stigning i udledningen af kuldioxid via forbrændingen af fossile brændstoffer samt et øget udslip af methangas fra husdyr, lossepladser m.m.

Et andet bidrag til de observerede klimaændringer kan være en naturlig ændring af Solaktiviteten.

Droge

Del siden/ordet

Råvare eller halvfabrikata der stammer fra dyr eller planter. Beregnet til fremstilling af f.eks. naturlægemidler.

Dronte

Del siden/ordet

Dronten (Raphus cucullatus), også kaldet for Dodo, er en nu uddød fugl der levede på Mauritius. Den blev opdaget i 1598 af Portugisiske sømænd og allerede i 1681 måtte den sidste Dronte lade livet. Dronten var en plump fugl der ikke kunne flyve, og med sin 20 kg kødfulde krop var den en uimodståelig fristelse for de sultne sømænd.

Det korte dødelige bekendtskab med mennesket har givet anledning til citatet: “Dead as a Dodo”.

 

Drøvtygger

Del siden/ordet

Drøvtyggere (Ruminantia) er planteædende pattedyr, der har et komplekst fordøjelsessystem. De tygger bl.a. føden flere gange, og mikroorganismer i deres maver nedbryder cellulose fra planteceller, derved gøres energien i cellulosen tilgængelig for drøvtyggeren. Gruppen af drøvtyggere omfatter: Køer, får, hjorte, giraf m.fl.

Dublikation

Del siden/ordet

En type kromosommutation hvor en del af et kromosom er blevet fordoblet og således findes i to udgaver på det samme kromosom.

Dumpning

Del siden/ordet

Dumpning er når der fra et skib, fly eller lignende udloses affald i havet. Efter 2. Verdenskrig blev der fx dumpet mange sennepsgas bomber i området omkring Bornholm. Selv i dag dukker der ofte bomber op i fiskernes net til stor fare for deres liv og helbred.

Et sæt af internationale aftaler søger at begrænse denne ukontrollable måde at slippe af med affald på. Se London Konventionens hjemmeside: http://www.londonconvention.org/

Dvale

Del siden/ordet

Nogle dyr og planter kan i en periode standse eller kraftigt nedsætte deres livsfunktioner. Dvale er en måde at slippe for ubehagelige forhold i omgivelserne. Det kan være som pindsvin og flagermus, der lægger sig inaktive i vinterperioden. Det kan også være fødemangel, tørke etc der igangsætter en dvaletilstand. Se også under estivering.

Dyrecellen

Del siden/ordet

Dyrecellen er den mindste enhed som alle dyr er opbygget af. Ligesom celler fra planter, svampe og protister (alger, encellede dyr m.fl.) er dyreceller Eukaryote celler, dvs. arveanlæggene er samlet i en cellekerne. Bakterier er Prokaryote celler, hvor arveanlæggene findes frit i cytoplasma.

I forhold til de andre eukaryote celler er dyrecellen karakteriseret ved, at den ikke har cellevæg og grønkorn. Den har til gengæld centrioler, det har svampe- og planteceller ikke.

Se mere på Bioweb’s sider om cellebiologi: http://www.bioweb.dk/studierum.php?viewCat=3