Edderkopper

Del siden/ordet

Edderkopper (Araneida) er en orden af spindlere. For- og bagkrop er adskilt af en dyb indsnøring. De har 4 par ben.

Alle edderkopper er rovdyr. Det er specielt insekter der må lade livet. Jagtedderkoppen lever i huler og løber sit bytte op. Husedderkoppen fanger sit bytte i et fint spundet net.

Eddike

Del siden/ordet

Eddike er fortyndet eddikesyre.

Eddikesyre

Del siden/ordet

Ethansyre (CH3COOH). En organisk syre der dannes ved iltning af ethanol (alkohol), fx i vin. Eddike er fortyndet eddikesyre.

EDTA

Del siden/ordet

Forkortelse for Ethylendiamin tetraacetat. Det er en meget effektiv kompleksbinder af specielt divalente (2+) metalioner. EDTA laver lettest kompleks med Fe(III), derefter følger komplekser med Hg(II) > Cu(II) > Ni(II) > Pb(II) > Zn(II) > Co(II) > Cd(II) > Fe(II) > Mn(II) > Mg(II) > Ca(II).

EDTA blev oprindeligt fremstillet til at binde kalk i maling og siden har det været en væsentlig ingrediens i formuleringen af vaskemidler m.m. EDTA anvendes også til at lave vækstmedier til planter og alger. EDTA virker som en buffer, hvor mængden af livsnødvendige metalioner bundet til EDTA står i ligevægt med koncentrationen af frie metalioner. Dermed sikres planter og alger hele tiden en optimal optagelse af metalioner.

EDTA’s evne til at binde metalioner har ført til en omstridt brug af EDTA til at standse og mindske åreforkalkning. EDTA føres ind i blodbanen og kalken i åreforkalkningerne bindes og føres bort og udskilles via urinen.