EKG

Del siden/ordet

Forkortelse for elektrokardiogram. En metode hvor de elektriske impulser der skabes når hjertet arbejder måles. Der optegnes en kurve over spændingsforskellene. En vigtíg metode når eventuelle hjertesygdomme undersøges.

Eksogen

Del siden/ordet

Om noget der stammer udefra. En eksogen sygdom er fremkaldt af ydre årsager. I modsætning til Endogen.

Eksokrin

Del siden/ordet

Om kirtler der har sekretion (udskillelse) via en udførselsgang. Bugspytkirtlen producerer fordøjelsesenzymer der udskilles til tolvfingertarmen. Modsætningen til eksokrin er endokrin.

Eksons

Del siden/ordet

I en DNA-strengs baserækkefølge ligger information om hvordan et bestemt protein skal se ud (generne). De dele af et DNA molekyle der koder for proteiner kaldes for eksons/exons. I eukaryote celler, som fx menneskets celler, er det ikke alle områder af et DNA molekyle der bruges til at kode for et protein. Disse områder på DNA’et kaldes for introns.

Eksoterm

Del siden/ordet

Om en kemisk proces hvor der udvikles varme. Modsat Endoterm.

Ekstremiteter

Del siden/ordet

Ekstrem betyder at være yderliggående. Anatomisk beskriver ekstremitet en legemssdel, der udgår fra en hovedkrop. Hos mennesket betegner ekstremiteterne arme og ben (lemmerne).

Ektoenzym

Del siden/ordet

Om et enzym der virker uden for en celle. I modsætning til et endoenzym. Fordøjelsesenzymer er eksempler på ektoenzymer.