Enbo

Del siden/ordet

Hos planter der er enbo findes begge køn repræsenteret på hver plante. Dvs. selvbestøvning er en mulighed. Eksempler på planter der er enbo: Hassel og eg. Andre ord for enbo er Sambo, Monoøcisk eller Monoecus. Se også under Tvebo.

Encellet

Del siden/ordet

En celle er den mindste biologiske enhed der kan fungere selvstændigt. Består en organisme kun af en enkelt celle kaldes den for encellet. Består en organisme af mange celler kaldes den for flercellet.

Encellede organismer er bl.a. bakterier, mikroalger, encellede dyr og en del svampe. Under et kaldes de ofte for Mikroorganismer, dvs. organismer der er så små, så de sjældent kan ses med det blotte øje.

Endemisk

Del siden/ordet

Når en art er bundet til et bestemt geografisk område og ikke findes andre steder. Fx findes Darwin’s finker kun på Galapagos øerne, Lemurerne (en familie af halvaber) findes kun på Madagascar etc. Der kan også være tale om en plante, en sygdom eller lignende.

Endocytose

Del siden/ordet

Endocytose er en aktiv transportform hvor forholdsvis store partikler og materiale (fx en bakteriecelle) transporteres ind i en celle.

Det forgår ved at cellemembranen krænges indad og materialet omsluttes af cellemembranen. Ved afsnøring af indposningen dannes der en vesikel der indeholder det nu optagede materiale.

Endocytose opdeles i fagocytose og i pinocytose. Fagocytose er optagelse af store partikler som fx bakterieceller, mens pinocytose er optagelsen af små partikler på størrelse med makromolekyler. Fagocytose er et vigtigt led i immunforsvarets bekæmpelse af fremmede organismer og fremmedlegemer. Se mere under fagocytter.

Endoenzym

Del siden/ordet

Om et enzym der virker inde i en celle. I modsætning til et ektoenzym, der virker udenfor cellen. Eksempler på endoenzymer er enzymerne der deltager i glycolysen og Kreb’s cyclus.

Endogen

Del siden/ordet

Om noget der stammer indefra organismen selv. En endogen sygdom er fremkaldt af indre årsager. I modsætning til Eksogen.

Endokrin

Del siden/ordet

Om kirtler der ikke har en udførselsgang. Kirtlerne producerer hormoner, der afgives til blodet og bringes til de steder i kroppen, hvor de skal virke.

Bugspytkirtlen producerer fx insulin og glukagon, de er vigtige for reguleringen af blodsukkeret. Modsætningen til endokrin er eksokrin.

Endoplasmatisk retikulum

Del siden/ordet

Endoplasmatisk retikulum (ER) er et system af flade membranbundne sække kaldet cisternae der danner et netværk af rør- og pladelignende strukturer igennem cytoplasma.

Hvis der er tilknyttet ribosomer til ER kaldes det for groft eller ru ER. Groft ER transporterer de proteiner der laves af de ribosomer der sidder på dets overflade. Ofte transporteres proteinerne til Golgiapparatet, hvorfra de kan sendes videre ud af cellen eller til andre organeller.

Hvis der ikke er tilknyttet ribosomer til ER kaldes det for glat ER. Glat ER er involveret i dannelsen af fedtstoffer.

Endorfin

Del siden/ordet

Endorfiner er peptider (små proteiner) der dannes i visse nerveceller i hjernen og det perifere nervesystem. Det dannes også i hypofysen og mave-tarm kanalen.

Endorfiner har en smertelindrende virkning i kroppen. Det sker ved at endofinerne hæmmer aktiviteten i de smerteførende nerver til og i hjernen. Kroppens egen morfin kunne man kalde endorfinerne.

Endorfiner knyttes også til begrebet Runner’s high. Det beskriver den rus og lykkefølelse man kan opleve under og efter motion. Det er påvist at mængden af endorfin i hjernen stiger ved motion, men den præcise årsagssammenhæng er ikke fuldt ud belyst endnu.

Endoskelet

Del siden/ordet

Indre skelet. Fx hvirveldyrs indre netværk af benvæv omkring en rygsøjle.

Endosymbiont-teori

Del siden/ordet

I begyndelsen af 1960’erne fandt man ud af at både grønkorn og mitokondrier har deres eget DNA og ribosomer. Det førte til en teori om at de grønkorn man finder i eukaryote celler (planter og alger) stammer fra nogle prokaryote organismer der i tidernes morgen (ved livets begyndelse) har invaderet nogle eukaryote celler. Dermed fik disse celler evnen til at lave fotosyntese. Teorien kaldes for Endosymbiont teorien.

Endoterm

Del siden/ordet

Om en kemisk proces hvor der forbruges varme. Modsat Eksoterm.

Energi

Del siden/ordet

Energibegrebet dækker over en evne til at arbejde. Der findes mange former for energi. Potentiel-, kinetisk-, varme-, lys- og kemisk-energi er nogle af dem.

Alle levende organismer har brug for energi til at opretholde livet. Energien bruges bl.a. til:

  • Opbyggelse af nye stoffer til vækst eller reperation. Et eksempel er dannelsen af proteiner.
  • Aktiv transport ind og ud af celler.
  • Muskelbevægelse.
  • Ledning af nerveimpulser.
  • Dannelsen af varmeenergi. En nødvendighed hos pattedyr og fugle hvor der holdes en konstant kropstemperatur.

Vi udnytter den kemiske energi der er bundet i kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og til dels alkohol. I respirations- og gæringsprocesser omdannes energien til en form der kan anvendes til de processer der er nævnt ovenfor.

Ensilage

Del siden/ordet

Ensilage er mælkesyregæret foder til dyr.

Ensilage laves ud fra friske grønne planter (fx græs og kløver). Efter planterne har ligget lidt og tørret på marken samles og presses de i baller og pakkes tæt ind i plastik. Den ilttætte indpakning sikrer at der ikke sker en forrådnelse. I stedet opformeres naturligt forekommende mælkesyrebakterier. De sænker pH-værdien, og bidrager således med en konserverende effekt. Mælkesyren har desuden en gavnlig effekt på dyrenes fordøjelse.

Ensvarm

Del siden/ordet

Ensvarme dyr har en konstant kropstemperatur. Gruppen omfatter især fugle og pattedyr, men visse fisk lever i vand med så stabil temperatur, at deres kropstemperatur heller ikke varierer. Modsætningen til ensvarme dyr er de vekselvarme dyr.

Enzymer

Del siden/ordet

Enzymer er biologiske katalysatorer. En katalysator er et molekyle der øger hastigheden af en proces uden selv at blive omdannet.

Enzymerne er proteiner der dannes af den levende celle (dvs. de er kodet for af DNA). Uden enzymer ville alle biokemiske processer i en levende organisme foregå så langsomt at livet ikke ville kunne opretholdes.

Enzymer kan virke både i og uden for cellen (fx i vaskepulver!). Lær mere om enzymer i Biowebs materiale: Enzymernes ABC.