Epidemi

Del siden/ordet

Der er tale om en epidemi når en infektionssygdom spreder sig hurtigt blandt en befolkningsgruppe i et afgrænset område fx i Danmark. Hvis sygdommen spreder sig til hele verden er tale om en pandemi.

Epidermis

Del siden/ordet

Hos dyr er det det yderste lag overflade. Hos mennesket er det hudens yderste lag, det kaldes for overhuden.

Epifyt

Del siden/ordet

En plante der vokser på en anden plante uden at snylte, dvs. den modtager hverken vand eller næringsstoffer fra værtsplanten. Oftest er det kampen om lyset der på denne måde “tvinger” nogle planter til at udnytte andre planter. Et eksempel på epifytter er orkideer. Se mere om planter der lever som snyltere under snylteplanter.

Epistasi

Del siden/ordet

Der er tale om epistasi, når tilstedeværelsen af et allel af et gen undertrykker fænotypen af et andet gen (siddende på et andet sted). Med andre ord er der tale om hæmmende gener. Et eksempel er vores øjenfarve (grøn/blå/brun) og nogle planters blomsterfarver.

EPO

Del siden/ordet

EPO er en forkortelse for ErytropoeitinEPO er et hormon der stimulerer produktionen af røde blodlegemer.

Det bruges medicinsk til bl.a. behandling af nyrepatienter.

Desværre har brugen af EPO også bredt sig til sportsverden, hvor det anvendes som et præstationsfremmende middel. Brugen af EPO medfører en højere koncentration af røde blodlegemer i blodet, og dermed kan der transporteres mere ilt rundt med blodet. Det er specielt en fordel i udholdenhedsidrætter som fx cykling, løb, langrend, og roning.

Epstein-barr-virus

Del siden/ordet

Epstein Barr Virus (EBV) er et DNA virus (dobbeltstrenget), der hører til herpes gruppen. Det angriber og inficerer B-lymfocytter og spytkirtelceller. Infektionen fører til sygdommen Kyssesyge, også kaldet for mononucleose.