Faciliteret-diffusion

Del siden/ordet

Facilitere betyder at hjælpe. Faciliteret diffusion er en form for diffusion hvor et stof (protein) i cellemembranen hjælper med transporten over membranen.

Fagocytose

Del siden/ordet

En transportform der foregår over biologiske membraner.

Den forgår ved at cellemembranen krænges indad og materialet omsluttes af cellemembranen. Ved afsnøring af indposningen dannes der en vesikel der indeholder det nu optagede materiale.

Det er primært store partikler som fx bakterier der transporteres på denne måde. Fagocytose er et vigtigt led i immunforsvarets bekæmpelse af fremmede organismer og fremmedlegemer. Se mere under fagocytter.

Fagocytter

Del siden/ordet

Fagocytter kaldes også for ædeceller eller makrofager. Det er en type hvide blodlegemer, der ernærer sig ved fagocytose, dvs de omslutter deres føde og fordøjer den.

Fagocytter er en del af det uspecifikke immunforsvar. De angriber alle de fremmede organismer og partikler der kommer ind i kroppen.

Familie

Del siden/ordet

Indenfor systematikken er en Familie den første underopdeling af en Orden. Fx kan Ordenen Rovdyr deles op i følgende Familier: Katte, Hyæner, Hunde, Måre, Bjørne m.fl.

Fænotype

Del siden/ordet

Det ydre fremtoningspræg. Det beskriver hvordan generne kommer til udtryk. Fænotypen er et resultat af arv og miljø. Genbesætningen hos en organisme kaldes for Genotype.

FDA

Del siden/ordet

FDA er en forkortelse for Food and Drug Administration. Det er den amerikanske sundhedsstyrelse. Se mere på  www.fda.gov.

Feber

Del siden/ordet

Når kroppen angribes af bakterier eller virus forsøger vores immunforsvar at få bugt med dem. Som det første indfanger ædecellerne de indtrængne mikroorganismer og nedbryder dem. Ædecellerne er en type hvide blodlegemer, de kaldes også for fagocytter. Mikroorganismerne får ædecellerne til at udskille stoffet interleukin-1.

Interleukin-1 føres med blodet til temperaturcentret, der ligger i hypothalamus i hjernen. Interleukin-1 påvirker centret på en sådan måde at kropstemperaturen skrues op, og vi får feber. Den højere temperatur gør, at alle processer i kroppen foregår hurtigere, dvs immunforsvaret får hurtigere bugt med de indtrængne organismer, og vi bliver hurtigere raske.

Fedtstof

Del siden/ordet

Fedtstof, eller i daglig tale bare fedt, kan have to forskellige betydninger. Når vi står i køkkenet og taler om fedt, tænker vi på levnedsmidler som smør, margarine, svinefedt og forskellige planteolier. Fedtstof bruges også som en kemisk betegnelse for de forskellige stoffer der udgør fedtet i levnedsmidlerne. I den forbindelse kaldes fedtstof også for lipider.

Fedtsyrer

Del siden/ordet

Fedtsyrer er carboxylsyrer der indgår i fedtstoffer og forskellige typer voks. Den mest udbredte fedtstoftype er triglyceriderne, hvor der indgår tre fedtsyrer i et fedtstofmolekyle.

Normalt har fedtsyrerne et lige antal kultofatomer og en uforgrenet kulbrintekæde. Indenfor ernæringsomådet inddeles fedtsyrerne i tre grupper:

  1. Mættede fedtsyrer
    Fedtsyrer uden dobbeltbindinger i kulbrintekæden.
  2. Monoumættede fedtsyrer
    Fedtsyrer med én dobbeltbinding i kulbrintekæden.
  3. Polyumættede fedtsyrer
    Fedtsyrer med to eller flere (op til 6) dobbeltbindinger i kulbrintekæden.

De umættede fedtsyrer opdeles i familier alt efter hvilket C-atom den første dobbeltbinding optræder ved (fra methylenden). I n-3 fedtsyrer sidder den første dobbeltbinding således ved kulstofatom nr. 3. N-3 og n-6 fedtsyrer findes primært i marine olier og planteolier. En del af dem er essentielle (livsnødvendige) for kroppens funktion.

Dobbeltbindingerne i de polyumættede fedtsyrer sidder altid med to enkeltbindingers afstand, dvs. kender man den første dobbeltbindings placering, kan man tælle sig frem til de andre.

Fedtsyrers struktur beskrives på en særlig måde. Et eksempel: Linolsyre skrives ofte “Linolsyre 18:2, n-6”. 18 hentyder til at linolsyre består af 18 kulstofatomer, 2-tallet betyder at der er 2 dobbeltbindinger, n-6 betyder som før nævnt, at den første dobbeltbinding sidder mellem C-atom nr. 6 og 7, den sidste dobbeltbinding kan vi så regne ud må sidde mellem C-atom 9 og 10.

Fejlernæring

Del siden/ordet

En ernæring der mangler en eller flere essentielle (livsnødvendige) næringsstoffer. Det kan være mangel på mineraler, vitaminer, aminosyrer eller fedtsyrer. Se også underernæring.

Felidae

Del siden/ordet

Felidae er det latinske navn for kattefamilien. Katte er nogle af de mest specialiserede rovdyr og findes næsten over hele kloden. Huskatten er selvfølgelig fulgt i mennesket fodspor, men kattefamilien findes ikke oprindeligt i Australien, Antarktis og på Madagaskar. Kattefamilien deles i tre underfamilier:

  1. Acinonychinae
    Består kun af geparden (Acinonyx jubatus)
  2. Felinae
    De “mindre” katte som fx Caracalen, Ozelotten, Puma m.fl. og selvfølgelig huskatten (Felis silvestris)
  3. Pantherinae
    De “store” katte som fx løven, tigeren, leoparden, jaguaren m.fl.

Fenylketonuri

Del siden/ordet

Fenylketonuri (PKU) er en medfødt stofskiftesygdom også kaldet for Føllings syge. Den skyldes fejl i omdannelsen af aminosyren fenylalanin. Sygdommen medfører alvorlige hjerneskader. Børn der fødes med PKU mangler enzymet fenylanalin hydroxylase. Det er et enzym der omdanner fenylanalin til aminosyren tyrosin. Sker denne omdannelse ikke ophobes fenylalanin og medfører de omtalte hjerneskader.

Opdages PKU kort tid efter fødslen kan skaderne forhindres ved en diæt der er fri for aminosyren fenylalanin. Har man PKU skal man også holde sig fra fødevarer der er tilsat det kunstige sødemiddel Aspartam, det indeholder nemlig fenylalanin.

Fermentering

Del siden/ordet

Også kaldet gæring. En biokemisk proces hvor organisk stof omdannes/nedbrydes uden brug af ilt. Det kan fx være gærcellers omdannelse af sukker til ethanol.

Feromon

Del siden/ordet

Et duftstof der afgives fra et dyr. Selv i meget små mængder sender det et signal til andre dyr af samme art. Det kan være for at afmærke et territorie, for at tiltrække en fra det andet køn etc.

Fibersprængning

Del siden/ordet

En fibersprængning er en overstrækning og bristning af en gruppe muskelfibre eller af de de sener, der hæfter en muskel til en knogle.

Fibersprængninger ses ofte hos sprintere, springere, fodboldspillere, badmintonspillere m.fl., dvs. i idrætsgrene hvor der er brug for eksplosive bevægelser. Hvordan behandles en fibersprængning? – Se mere under RICE-princippet.

Fibrin

Del siden/ordet

Et protein i blodet. Det dannes ud fra en inaktiv form, der hedder fibrinogen. Fibrin klumper sig sammen i tråde og danner sammen med blodplader en effektiv prop når der fx er gået hul på et blodkar.

Fibromyalgi

Del siden/ordet

Fibromyalgi er en kronisk lidelse som viser sig ved muskelsmerter. Ofte er der udtalt forværring af muskelsmerterne efter almindelige fysiske aktiviteter, så som løb, gang og praktiske gøremål. Det kaldes “exercise intolerance”. Også træthed, søvnløshed, hovedpine og psykisk stress er hyppige ledsagefænomener til fibromyalgi. Sygdommens årsager er uafklaret.

Finker

Del siden/ordet

Finker er en familie af små spurvefugle, der findes over 1000 forskellige arter. Kendtest er uden tvivl Darwins finker (Geospizinae), en underfamilie til finkefamilien, endemisk (findes kun her) for Galapagos øerne. Se mere under Darwins Finker.

Fiskeolier

Del siden/ordet

Fiskeolier indeholder en høj koncentration af omega-3 fedtsyrer (flerumættede). Det er fedtsyrer der er livsnødvendige, og de skal tilføres udefra via kosten eller som tilskud. Olierne findes især i fisk og havpattedyr.

Nyere undersøgelser har påvist at disse fedtsyrer har en lang række gavnlige virkninger. De har bl.a. en dokumenteret effekt på hjertesygdomme og ledegigt. Se mere på Hjerteforeningens hjemmeside eller på Netdoktor.dk.

Fitness

Del siden/ordet

I daglig tale er fitness det at være i god form, at være sund etc. I biologisk sammenhæng er fitness den fordel som en given genotype opnår mht. formering og overlevelse, relativt til andre individer af samme art. Fitness er et mål for naturlig selektion, den mekanisme hvorved evolutionær udvikling foregår.

Fjæsing

Del siden/ordet

Fjæsingen, Trachinus draco, er en 20-40 cm lang strålefinnet benfisk. Om dagen ligger den nedgravet i sandbunden. På den forreste rygfinne har den pigstråler med giftkirtelvæv på siden. Sammen med den bagurettede giftpig på gællelåget, kan det være et smertefuldt bekendtskab for “badende fødder”. Fjæsingen lever af rejer, andre krebsdyr og mindre fladfisk.

Flamingo

Del siden/ordet

Flamingoer (Phoenicopteridae) er en langbenet vadefugl der kan være over 1,5 meter høje. Flamingoer samles i store kolonier i lavvandede saltvandssøer eller alkaliske søer og laguner i varme områder.

De spiser med hovedet nedad! De svinger hovedet fra side til side og suger mudder og vand ind i næbet. Tungen presser mudder og vand ud igennem nogle fjerlignende lameller og filtrerer mikroskopiske planter og dyr fra.

Mange flamingoarter har en rødlig til pink fjerdragt. Farven stammer fra de alger, insekter m.fl. deres føde består af. De indeholder store mængder Carotener der er en gruppe orange pigmenter.

Flåter

Del siden/ordet

Flåter (Ixodoidea) hører til gruppen af Mider. Mider er ikke insekter men hører sammen med bl.a. edderkopper til Spindlerne. Flåter er parasitter der lever af at suge blod på dyr. Skovflåten (Ixodes ricinus) er den mest kendte herhjemme. Se mere under Skovflåt.

Flod

Del siden/ordet

Har flere betydninger. Det bruges om et større vandløb. Det bruges også om vandområder med tidevand. Flod er den 6 timers periode hvor vandstanden er stigende eller hvor det allerede er blevet højvande. I modsætning til ebbe.

Flyveegern

Del siden/ordet

Flyveegern (Pteromyini) hører til egernfamilien (Sciuridae). De lever i nåleskove i nordamerika og det nordlige asien samt i tropiske skove i det sydlige asien.

Flyveegern er i modsætning til andre egern natlevende og sover om dagen i reder eller huler i træerne. Flyveegern kan ikke flyve men svæver fra træ til træ. Det foregår ved at de breder det flyvehud ud som strækker sig fra deres forben til deres bagben.

Folinsyre

Del siden/ordet

Folinsyre er et B-Vitamin også kaldet for folacin. Det er et vitamin der sammen med Cyanocobalamin/Vitamin B12 og jern er vigtigt for dannelsen af røde blodlegemer. Mangel på folinsyre kan give symptomer på blodmangel (træthed). Det har også vist sig at folinsyre er vigtigt for fosterudvikling, det kan bl.a. forebygge rygmarvsbrok.

Forædling

Del siden/ordet

En disciplin indenfor de brancher der producerer fødevarer (landbrug, skovbrug etc.). Ved forædling fremavles nye og forbedrede egenskaber ved planter og dyr, dvs. de nye egenskaber går i arv til de næste generationer. Den klassiske forædlingsmetode er at udvælge de individer i en gruppe der har de ønskede egenskaber og avle videre på dem, dette kaldes for udvalgsavl.

Fordøjelse

Del siden/ordet

Fordøjelse er nedbrydning af den føde vi indtager. Fordøjelsen foregår i fordøjelsessystemet.

Fordøjelsen sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår så godt som muligt. De komplekse molekyler føden består af nedbrydes til simple molekyler der herefter kan transporteres over i blodkredsløbet eller lymfesystemet og fordeles i kroppen.

Fordøjelsessystemet kan opfattes som forbindelsesledet mellem omgivelserne og kroppen. Det er normalt en velfungerende “fabrik” der bearbejder føden gennem mange led og processer. Resultatet er at de ingredienser i føden kroppen har brug for optages og resten udskilles via afføring.

Se mere under Biowebs materiale om fordøjelsessystemet:
http://www.bioweb.dk/studierum.php?CatID=14&studieobjektId=10.

Forkølelse

Del siden/ordet

Forkølelse er en virusinfektion i de øvre luftveje, næsen, svælget og halsen. Mere end 200 forskellige virus er kendt for at kunne forårsage forkølelse.

Forstoppelse

Del siden/ordet

Der er tale om forstoppelse når man har 3 eller færre afføringer om ugen. Afføringen er tør og hård. Fiberholdig kost, væske og motion kan normalt afhjælpe det. Som sidste mulighed er der medicin.

Forstuvning

Del siden/ordet

Når et ligament (ledbånd) strækkes langt ud over dets normale længde brister det, og der vil ofte trænge væske ud i det omgivne væv. Der er sket en forstuvning. En forstuvet ankel er noget de fleste kender til. Hvad kan man gøre ved det? – Se mere under RICE-princippet.

Forsuring

Del siden/ordet

Forsuring er det forhold at naturområder som fx søer og skovbund bliver surere primært pga. sur nedbør.

I jord resulterer forsuring bl.a. i at de ekstra tilførte brintioner fortrænger de positive næringsioner der er bundet til jordpartiklerne (fx calcium-, kalium-, ammonium-, natrium-, jern- og magnesiumioner). De kan føres med vandet ud af planternes rodzone og videre ned mod grundvandet. Dette kaldes for udvaskning og resulterer i at jorden bliver mere næringsfattig og dermed at fx træer får dårligere vækstbetingelser.

Kommer pH-værdien under 4,2 kan aluminium på mineralform omdannes til aluminium på ionform. Det er ikke godt da aluminiumionen er yderst giftig overfor organismer både i vand- og jordmiljøet.

Graden af forsuring er afhængig af den mængde kalk der er i jord- eller vandmiljøet. Kalken (Calciumkarbonat) beskytter mod forsuring ved at neutralisere brintionerne.

Forurening

Del siden/ordet

Forurening dækker over en ofte menneskeskabt aktivitet. Aktiviteten fører til en ændring i miljøet, der er til skade for de organismer der lever der.

Forureningen kan ske direkte og med fuldt overlæg, som fx ved brugen af pesticider eller for meget gødning. Den kan også ske som en følge af vores forbrug af ressourcer, ved udledning af kemiske stoffer via fx affaldsstrømme (spildevand, afbrænding, deponering m.m.). Der er også tale om en forurening, når der udsættes organismer i naturen der ikke naturligt hører hjemme i økosystemet, det kan fx være genmodificerede organismer. Forurening kan også ske ved uheld som fx når olietankere forliser og slipper en masse olie ud i havmiljøet.

Luftforurening er udledning af kemiske stoffer til luften, havforurening er forurening af havmiljøet osv.

I modsætning til tidligere tiders direkte, massive og akutte forurening, består hovedparten af nutidens forurening af en diffus og indirekte forurening, der stammer fra vores enorme forbrug af ressourcer/materielle goder. Befolkningens bekymring omkring forureningen af vore omgivelser er derfor kraftigt faldende, ikke fordi der ikke finder en forurening sted, men fordi den er blevet mindre iøjnefaldende, der er simpelthen tale om en stille og rolig forarming af den omgivende natur og en tikkende bombe under vores sundhed.

Fosfat

Del siden/ordet

Fosfat er betegnelsen for fosfationen, PO43-. Fosfat er et vigtigt næringssalt for planterne. Fosfat indbygges bl.a. i vigtige molekyler som DNA, RNA, ATP, NAD og FAD. Fosfat indgår desuden sammen med calcium i pattedyrs og fugles knogler og tænder.

Fosfatfældning

Del siden/ordet

Fosfatfældning er når fosfat (PO43-) udfældes vha. af kemikalier.

Når aluminium og jern tilsættes spildevandet i et kemisk rensningsanlæg (som kloridsalte), udfældes de tungtopløselige fosfatholdige salte aluminiumfosfat (AlPO4) og ferrifosfat (FePO4). Fosfaten fjernes således fra spildevandet, og havner i stedet i slammet.

Fosfor

Del siden/ordet

Fosfor eller Phosphor er et grundstof med symbolet P. Fosfor indgår i alle levende organismer. Fosfor indgår bl.a. i så vigtige organiske molekyler som DNA, RNA og ATP. Det kan også optræde på uorganisk form i fx fosfationen der optages af planter og indbygges i organiske molekyler.

Fossile-brændstoffer

Del siden/ordet

Fossile brændstoffer er kul, olie, naturgas og tørv.

Olie og naturgas er kulbrinter der under høje temperaturer og tryk er dannet ved en omdannelse af aflejrede mikroskopiske alger og højere planter. Det er tidligere tiders solenergi (fotosyntesen) der her er blevet lagret i olien og naturgassen.

Kul kendes som stenkul (indeholder 75-90% kulstof) eller brunkul (indeholder 60-77% kulstof). Det er bjergarter der kan brændes af og bruges til energiproduktion.

Tørv er ophobet delvist omsat plantemateriale i jord.

Det meste af vores energiproduktion stammer fra fossile brændsstoffer. Det giver store forureningsproblemer og vil givetvis føre til kraftige klimaforandringer. Modsætningen til fossile brændstoffer er energi der fremkommer fra Vedvarende energikilder.

Fosterdiagnostik

Del siden/ordet

En samlebetegnelse for undersøgelser af sygdomme hos ufødte fostre. Kaldes også for Prænatal diagnostik (før-fødsel-undersøgelse). Der kan være tale om:

  • Ultralydsskanning
    Udføres fra 10. graviditetsuge. Fosteret skannes vha. ultralyd. På billedet kan alder, større misdannelser og undertiden kønnet bestemmes (hvis man vil vide det…)
  • Fostervandsprøve
    Udføres fra 15. graviditetsuge. En nål føres gennem maveskindet og der tages en prøve af fostervandet. Celler fra fosteret dyrkes og analyseres for kromosomfejl/-sygdomme.
  • Moderkageprøve
    Udføres i 10.-11. graviditetsuge. Undersøger det samme som fostervandprøven, men der udtages et stykke af moderkagen. Det giver hurtigere svar, da der er celler nok til en analyse fra starten.
  • Tripletest
    Udføres fra 16.-18. graviditetsuge. En blodprøve fra moderen analyseres for 3 stoffer: alfa-føto protein, østriol og graviditetshormonet HCG. På baggrund af målingerne vurderes en risiko for misdannelser.

Se Sundhedstyrelsens retningslinier her.

Foton

Del siden/ordet

En foton er en lyspartikel.

Fotoreceptorer

Del siden/ordet

En type sansecelle. Se under sanseceller.

Fotosyntese

Del siden/ordet

Fotosyntesen er den proces hvor lysenergi fra solen indfanges og omdannes til en energiform der kan udnyttes af levende organismer.

Processen udføres af grønne planter, alger og nogle få bakterier. I selve fotosynteseprocessen omdannes  kuldioxid  og  vand  til  sukkerstof  og  ilt . Processen drives som før nævnt af  lysenergi  fra solen. Den omdannes til kemisk energi og indbygges sammen med kulstof i sukkerstoffet glukose. Ilten udskilles nærmest som et affaldsstof (et vigtigt et!). Fotosyntesen beskrevet på en biokemisk form:

fotosynteseligning

Fotosystem

Del siden/ordet

Et fotosystem er en del af fotosyntesens lysproces. Det er her lysenergien “høstes”. Der findes to systemer Fotosystem I og Fotosystem II. Begge fotosystemer er placeret i grønkornenes thykoidmembran og består bla. af flere hundrede pigmentmolekyler. Deres opgave er at omdanne lysenergi til kemisk energi i form af ATP og NADPH. Denne energi bruges senere i fotosyntesens 2. del til at danne sukker (Calvin cyklus’en).

Når en foton rammer et pigmentmolekyle overføres energien fra molekyle til molekyle indtil det når reaktionscentret. I reaktionscentret drives en oxidations-reduktions proces der til sidst ender med at energirige elektroner overføres til en elektronacceptor.

I Fotosystem II føres den energirige elektron gennem en elektrontransportkæde der langsomt tapper den for energi. Energien bruges til at danne ATP. Det sker ved at der dannes en gradient af brintioner over thylakoidmembranen (stor koncentration inde – lille konc. udenfor). Denne gradient driver et kompleks i membranen der danner ATP. Den nu energifattige elektron indgår i Fotosystem I mens Fotosystem II får erstattet sin manglende elektron fra vand. Ved at spalte 2 vandmolekyler dannes der O2, 4H+ samt 4 elektroner.

I Fotosystem I bliver der også dannet en energirig elektron når en foton rammer fotosystemkomplekset. Den bliver også sendt igennem en elektrontransportkæde hvor den i samarbejde med et enzymkompleks sørger for dannelsen af NADPH.

Fødekæde

Del siden/ordet

En fødekæde er en måde at beskrive hvilke organismer der bliver spist af hvem på et bestemt levested (habitat). En fødekæde kan også opfattes som en transport af energi i form af føde fra en organisme til en anden.

En fødekæde opstiller en rækkefølge af forskellige arter. Organismer fra den første art bliver spist af organismer fra den anden art der igen bliver spist af den tredie osv. Der skelnes mellem græsningsfødekæder og detritusfødekæder.

I detritusfødekæder starter fødekæden altid med organismer der lever af detritus (dødt organisk stof), det er fx regnorme og svampe.

Græsningsfødekæder starter altid med organismer der kan lave fotosyntese og dermed producere sin egen energi vha. energi fra solen. Det drejer sig om planter, alger og nogle få bakterier.

Fødenet

Del siden/ordet

Et fødenet består af et netværk af fødekæder. Det er den mere korrekte måde at beskrive hvilke organismer der bliver spist af hvem, da de fleste arter både spiser og bliver spist af flere forskellige arter og således indgår i flere forskellige fødekæder.

Fransk rosen

Del siden/ordet

En populær betegnelse for hudsygdommen pityriasis rosea. Sygdommen er karakteriseret ved et 2-5 cm ovalt eller rundt rødligt udslet. Det er ikke lykkedes at påvise årsagen til udslættet, men der gættes på en virus. Udslettet kan vare ved i 1-3 måneder og der er ingen behandling.

Fregner

Del siden/ordet

Fregner er små lysebrune pletter i huden. Pletterne skyldes en øget produktion og ophobning af det brune farvestof melanin i huden. Årsagen er at huden har fået for meget sol. Solens UV-stråler kan skade/forstyrre de pigmentceller der danner melanin. Det er specielt lyshudet og rødhårede personer der er udsatte. Fregner er et eksempel på den type hudsygdomme man kalder for pigmentforstyrrelser.

Frugtlegeme

Del siden/ordet

Et frugtlegeme er det organ hos visse svampe hvor sporerne produceres og spredes fra. Når vi spiser svampe som fx champignon er det frugtlegemet vi guffer i os.

FSH

Del siden/ordet

Forkortelse for Follikel Stimulerende Hormon. Det er et overordnet kønshormon der dannes i hypofysen (en kirtel placeret lige under hjernen).

Hos piger/kvinder påvirker FSH ægcelleanlæg i æggestokkene til at begynde en modning. Æganlægget vokser og der dannes en lille væskefyldt blære med ægcellen inden (kaldet en follikel). Blærens celler (kaldet follikelceller) producerer det kvindelige kønshormon østrogen.

Hos drenge/mænd stimulerer FSH dannelsen af sædceller i testiklerne.

Fugleinfluenza

Del siden/ordet

Fugleinfluenza, også kaldet aviær influenza eller H5N1, er en smitsom sygdom hos fugle. Den forårsages af en undertype til influenza A virus kaldet H5N1, denne virus tilhører gruppen af orthomyxovirus. Der findes flere forskellige undertyper af influenza-A-virus, nogle kan medføre en dødelighed på op til 100%.

Fungicid

Del siden/ordet

Et svampedræbende middel. Dvs. en type pesticid der dræber eller hæmmer svampe.

Fysiologi

Del siden/ordet

Læren om organismers livsfunktioner.