Folinsyre

Del siden/ordet

Folinsyre er et B-Vitamin også kaldet for folacin. Det er et vitamin der sammen med Cyanocobalamin/Vitamin B12 og jern er vigtigt for dannelsen af røde blodlegemer. Mangel på folinsyre kan give symptomer på blodmangel (træthed). Det har også vist sig at folinsyre er vigtigt for fosterudvikling, det kan bl.a. forebygge rygmarvsbrok.

Forædling

Del siden/ordet

En disciplin indenfor de brancher der producerer fødevarer (landbrug, skovbrug etc.). Ved forædling fremavles nye og forbedrede egenskaber ved planter og dyr, dvs. de nye egenskaber går i arv til de næste generationer. Den klassiske forædlingsmetode er at udvælge de individer i en gruppe der har de ønskede egenskaber og avle videre på dem, dette kaldes for udvalgsavl.

Fordøjelse

Del siden/ordet

Fordøjelse er nedbrydning af den føde vi indtager. Fordøjelsen foregår i fordøjelsessystemet.

Fordøjelsen sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår så godt som muligt. De komplekse molekyler føden består af nedbrydes til simple molekyler der herefter kan transporteres over i blodkredsløbet eller lymfesystemet og fordeles i kroppen.

Fordøjelsessystemet kan opfattes som forbindelsesledet mellem omgivelserne og kroppen. Det er normalt en velfungerende “fabrik” der bearbejder føden gennem mange led og processer. Resultatet er at de ingredienser i føden kroppen har brug for optages og resten udskilles via afføring.

Se mere under Biowebs materiale om fordøjelsessystemet:
http://www.bioweb.dk/studierum.php?CatID=14&studieobjektId=10.

Forkølelse

Del siden/ordet

Forkølelse er en virusinfektion i de øvre luftveje, næsen, svælget og halsen. Mere end 200 forskellige virus er kendt for at kunne forårsage forkølelse.

Forstoppelse

Del siden/ordet

Der er tale om forstoppelse når man har 3 eller færre afføringer om ugen. Afføringen er tør og hård. Fiberholdig kost, væske og motion kan normalt afhjælpe det. Som sidste mulighed er der medicin.

Forstuvning

Del siden/ordet

Når et ligament (ledbånd) strækkes langt ud over dets normale længde brister det, og der vil ofte trænge væske ud i det omgivne væv. Der er sket en forstuvning. En forstuvet ankel er noget de fleste kender til. Hvad kan man gøre ved det? – Se mere under RICE-princippet.

Forsuring

Del siden/ordet

Forsuring er det forhold at naturområder som fx søer og skovbund bliver surere primært pga. sur nedbør.

I jord resulterer forsuring bl.a. i at de ekstra tilførte brintioner fortrænger de positive næringsioner der er bundet til jordpartiklerne (fx calcium-, kalium-, ammonium-, natrium-, jern- og magnesiumioner). De kan føres med vandet ud af planternes rodzone og videre ned mod grundvandet. Dette kaldes for udvaskning og resulterer i at jorden bliver mere næringsfattig og dermed at fx træer får dårligere vækstbetingelser.

Kommer pH-værdien under 4,2 kan aluminium på mineralform omdannes til aluminium på ionform. Det er ikke godt da aluminiumionen er yderst giftig overfor organismer både i vand- og jordmiljøet.

Graden af forsuring er afhængig af den mængde kalk der er i jord- eller vandmiljøet. Kalken (Calciumkarbonat) beskytter mod forsuring ved at neutralisere brintionerne.

Forurening

Del siden/ordet

Forurening dækker over en ofte menneskeskabt aktivitet. Aktiviteten fører til en ændring i miljøet, der er til skade for de organismer der lever der.

Forureningen kan ske direkte og med fuldt overlæg, som fx ved brugen af pesticider eller for meget gødning. Den kan også ske som en følge af vores forbrug af ressourcer, ved udledning af kemiske stoffer via fx affaldsstrømme (spildevand, afbrænding, deponering m.m.). Der er også tale om en forurening, når der udsættes organismer i naturen der ikke naturligt hører hjemme i økosystemet, det kan fx være genmodificerede organismer. Forurening kan også ske ved uheld som fx når olietankere forliser og slipper en masse olie ud i havmiljøet.

Luftforurening er udledning af kemiske stoffer til luften, havforurening er forurening af havmiljøet osv.

I modsætning til tidligere tiders direkte, massive og akutte forurening, består hovedparten af nutidens forurening af en diffus og indirekte forurening, der stammer fra vores enorme forbrug af ressourcer/materielle goder. Befolkningens bekymring omkring forureningen af vore omgivelser er derfor kraftigt faldende, ikke fordi der ikke finder en forurening sted, men fordi den er blevet mindre iøjnefaldende, der er simpelthen tale om en stille og rolig forarming af den omgivende natur og en tikkende bombe under vores sundhed.

Fosfat

Del siden/ordet

Fosfat er betegnelsen for fosfationen, PO43-. Fosfat er et vigtigt næringssalt for planterne. Fosfat indbygges bl.a. i vigtige molekyler som DNA, RNA, ATP, NAD og FAD. Fosfat indgår desuden sammen med calcium i pattedyrs og fugles knogler og tænder.

Fosfatfældning

Del siden/ordet

Fosfatfældning er når fosfat (PO43-) udfældes vha. af kemikalier.

Når aluminium og jern tilsættes spildevandet i et kemisk rensningsanlæg (som kloridsalte), udfældes de tungtopløselige fosfatholdige salte aluminiumfosfat (AlPO4) og ferrifosfat (FePO4). Fosfaten fjernes således fra spildevandet, og havner i stedet i slammet.

Fosfor

Del siden/ordet

Fosfor eller Phosphor er et grundstof med symbolet P. Fosfor indgår i alle levende organismer. Fosfor indgår bl.a. i så vigtige organiske molekyler som DNA, RNA og ATP. Det kan også optræde på uorganisk form i fx fosfationen der optages af planter og indbygges i organiske molekyler.

Fossile-brændstoffer

Del siden/ordet

Fossile brændstoffer er kul, olie, naturgas og tørv.

Olie og naturgas er kulbrinter der under høje temperaturer og tryk er dannet ved en omdannelse af aflejrede mikroskopiske alger og højere planter. Det er tidligere tiders solenergi (fotosyntesen) der her er blevet lagret i olien og naturgassen.

Kul kendes som stenkul (indeholder 75-90% kulstof) eller brunkul (indeholder 60-77% kulstof). Det er bjergarter der kan brændes af og bruges til energiproduktion.

Tørv er ophobet delvist omsat plantemateriale i jord.

Det meste af vores energiproduktion stammer fra fossile brændsstoffer. Det giver store forureningsproblemer og vil givetvis føre til kraftige klimaforandringer. Modsætningen til fossile brændstoffer er energi der fremkommer fra Vedvarende energikilder.

Fosterdiagnostik

Del siden/ordet

En samlebetegnelse for undersøgelser af sygdomme hos ufødte fostre. Kaldes også for Prænatal diagnostik (før-fødsel-undersøgelse). Der kan være tale om:

  • Ultralydsskanning
    Udføres fra 10. graviditetsuge. Fosteret skannes vha. ultralyd. På billedet kan alder, større misdannelser og undertiden kønnet bestemmes (hvis man vil vide det…)
  • Fostervandsprøve
    Udføres fra 15. graviditetsuge. En nål føres gennem maveskindet og der tages en prøve af fostervandet. Celler fra fosteret dyrkes og analyseres for kromosomfejl/-sygdomme.
  • Moderkageprøve
    Udføres i 10.-11. graviditetsuge. Undersøger det samme som fostervandprøven, men der udtages et stykke af moderkagen. Det giver hurtigere svar, da der er celler nok til en analyse fra starten.
  • Tripletest
    Udføres fra 16.-18. graviditetsuge. En blodprøve fra moderen analyseres for 3 stoffer: alfa-føto protein, østriol og graviditetshormonet HCG. På baggrund af målingerne vurderes en risiko for misdannelser.

Se Sundhedstyrelsens retningslinier her.

Foton

Del siden/ordet

En foton er en lyspartikel.

Fotoreceptorer

Del siden/ordet

En type sansecelle. Se under sanseceller.

Fotosyntese

Del siden/ordet

Fotosyntesen er den proces hvor lysenergi fra solen indfanges og omdannes til en energiform der kan udnyttes af levende organismer.

Processen udføres af grønne planter, alger og nogle få bakterier. I selve fotosynteseprocessen omdannes  kuldioxid  og  vand  til  sukkerstof  og  ilt . Processen drives som før nævnt af  lysenergi  fra solen. Den omdannes til kemisk energi og indbygges sammen med kulstof i sukkerstoffet glukose. Ilten udskilles nærmest som et affaldsstof (et vigtigt et!). Fotosyntesen beskrevet på en biokemisk form:

fotosynteseligning

Fotosystem

Del siden/ordet

Et fotosystem er en del af fotosyntesens lysproces. Det er her lysenergien “høstes”. Der findes to systemer Fotosystem I og Fotosystem II. Begge fotosystemer er placeret i grønkornenes thykoidmembran og består bla. af flere hundrede pigmentmolekyler. Deres opgave er at omdanne lysenergi til kemisk energi i form af ATP og NADPH. Denne energi bruges senere i fotosyntesens 2. del til at danne sukker (Calvin cyklus’en).

Når en foton rammer et pigmentmolekyle overføres energien fra molekyle til molekyle indtil det når reaktionscentret. I reaktionscentret drives en oxidations-reduktions proces der til sidst ender med at energirige elektroner overføres til en elektronacceptor.

I Fotosystem II føres den energirige elektron gennem en elektrontransportkæde der langsomt tapper den for energi. Energien bruges til at danne ATP. Det sker ved at der dannes en gradient af brintioner over thylakoidmembranen (stor koncentration inde – lille konc. udenfor). Denne gradient driver et kompleks i membranen der danner ATP. Den nu energifattige elektron indgår i Fotosystem I mens Fotosystem II får erstattet sin manglende elektron fra vand. Ved at spalte 2 vandmolekyler dannes der O2, 4H+ samt 4 elektroner.

I Fotosystem I bliver der også dannet en energirig elektron når en foton rammer fotosystemkomplekset. Den bliver også sendt igennem en elektrontransportkæde hvor den i samarbejde med et enzymkompleks sørger for dannelsen af NADPH.