GABA

Del siden/ordet

GABA står for Gamma Aminobutyric Acid (gamma amino smørsyre). GABA er et neurotransmitterstof (signalstof i nervesystemet), der dannes i nervecellen ud fra aminosyren glutamat. GABA hæmmer videresendelsen af nerveimpulser.

GABA binder sig til forskellige typer GABA-receptorer, de er alle såkaldte ionkanal-receptorer. GABAA-receptoren består af en ionkanal, der strækker sig gennem cellemembranen, samt et bindingssted for GABA. Når GABA bindes til en GABA-receptor aktiveres kanalen sådan at chlorid-ioner (Cl) passerer ind i nervecellen. Cellens indre bliver mere negativ, hvilket hæmmer dannelsen af en nerveimpuls. Alkohol binder sig til GABA-receptorerne og forstærker virkningen af GABA.

Galathea-ekspeditionen

Del siden/ordet

Galathea-ekspeditonen 2 var en dansk videnskabelig ekspedition der fra den 15. oktober 1950 til den 29. juni 1952 udforskede de dybeste havdybder på vores klode, bl.a. Filipinergraven.

Ekspeditionen blev ledet af havforskeren Anton Bruun. Der blev tilbagelagt 118.000 kilometer og hjembragt 120 på datiden ukendte dyr. Man påviste også at der fandtes trykelskende bakterier der kunne tåle ekstreme dybder/tryk (10000m/1000atm).

 

Galde

Del siden/ordet

Galde produceres i leveren og transporteres videre til galdeblæren der fungerer som opbevaringssted indtil det føres videre til sit bestemmelsessted: Tolvfingertarmen.

Galde består udover vand og forskellige uorganiske ioner af galdesyrer og galdefarvestoffer. Galdesyrer spiller en vigtig rolle i fordøjelsen af fedt. De nedbryder fedtet i føden til bittesmå fedtdråber (emulgerer). Det øgede overfladeareal gør det lettere for fedtnedbrydende enzymer (lipaser) at nedbryde fedtet. Galde pigment er et affaldsprodukt der dannes ved nedbrydningen af hæmoglobin.

Galdeblære

Del siden/ordet

Galdeblæren er en lille sæk, der er placeret lige under leveren. Galde produceres i leveren og transporteres til galdeblæren. Her opbevares det indtil det udskilles i tolvfingertarmen via en kanal. Udskillelsen styres af hormonet cholecystokinin.

Galdesyre

Del siden/ordet

Galdesyrer, galdesalte eller galdesure salte som de også kaldes, spiller en vigtig rolle i fordøjelsen af fedt. De nedbryder fedtet i føden til bittesmå fedtdråber (emulgerer). Det øgede overfladeareal gør det lettere for fedtnedbrydende enzymer (lipaser) at nedbryde fedtet.

Galdesyrer dannes i leveren, opbevares i galdeblæren, og udskilles som en del af galden til tolvfingertarmen.

Galt

Del siden/ordet

En kastreret hangris.

Gamet

Del siden/ordet

En kønscelle, dvs. en sædcelle eller en ægcelle.

Gametogenese

Del siden/ordet

Det samme som kønscelledannelse. Den proces hvor der ud fra en stamcelle dannes kønsceller der kun har det halve antal kromosomer.

Gamma globulin

Del siden/ordet

Gamma globuliner er en klasse proteiner, der er til stede i blod plasma hos mennesker og andre pattedyr. De er en del af kroppens immunforvar. De reagerer på antigener der kommer ind i kroppen.

Et “skud” gamma globulin bruges til at booste vores immunforsvar mod sygdomme som mæslinger, hepatitis A og andre infektioner. De produceres af hvide blodlegemer bl.a. i lymfe knuderne.

En undergruppe til gamma globulinerne er immunoglobulinerne, også kaldet antistoffer.

Gammastråling

Del siden/ordet

Radioaktiv stråling hvor der udsendes meget energirige lyspartikler (fotoner). Det kan også beskrives som kortbølget elektromagnetisk stråling. Gammastråling er langtrækkende, gennemtrængende og energirig.

GAP

Del siden/ordet

En forkortelse for Good Agricultural Practice, dvs. god landbrugsmæssig praksis. Her i indgår nationale og internationale brugsmetoder (af fx pesticider) der samtidig tager højde for de gældende sundhedsmæssige og miljømæssige krav.

Gastrin

Del siden/ordet

Et hormon der produceres af særlige celler i mavevæggen. Gastrin stimulerer andre celler i mavevæggen til at producere mavesyre og pepsin. Udskillelsen af gastrin (til blodet) sættes i gang af:

  • Tilstedeværelse af aminosyrer og andre fordøjelsesprodukter af proteiner i maven.
  • Vagus nerven stimulerer cellerne.
  • Udvidelse af mavesækken (fyldes med mad)

Gæller

Del siden/ordet

Åndedrætsorganer hos vandlevende dyr.

Gær

Del siden/ordet

Gærsvampe tilhører en orden af sæksporesvampe der hedder endomycetales. De er encellede og formerer sig oftest ved knopskydning. Gærsvampe findes overalt i naturen, men specielt i tilknytning til søde frugter, nektar m.m.

Mange gærsvampe kan forgære sukker anerobt (uden ilt tilstede) og danne ethanol og kuldioxid. Det udnyttes af mennesket bl.a. til fremstilling af øl og vin samt til bagning. Den ølgær, bagegær og anden kulturgær der anvendes henføres oftest til arten Saccharomyces cerevisiae og beslægtede arter.

En anden bioteknologisk anvendelse af gær er til fremstilling af medicin. Novo Nordisk anvender gensplejset gær til at fremstille hormonet insulin.

Gæring

Del siden/ordet

Se under fermentering.

Gedde

Del siden/ordet

Gedden, Esox lucius, er en rovfisk. Den har en langstrakt grønlig krop med en snude der er bred og flad. Hannerne kan blive op til 1 meter lange mens hunnerne kan blive 1,5 meter lange. Man finder den i alle typer søer, i rindende vand og den går endda ud i brakvand. Gedden lurer i plantegrøden hvor den står urørlig og velkamufleret indtil den “hopper” på sit bytte.

Som voksen fisk består føden næsten udelukkende af andre fisk: Skaller, aborre, løje m.m. Som larve og ungfisk består føden af mindre Zooplankton som fx dafnier, fiskeyngel m.m. Man skal ikke stikke fingrene ned i geddens mund, dens bagudrettede tænder gør det svært at få fingrene ud igen!

 

Gen

Del siden/ordet

Det samme som arveanlæg. Et gen består af et stykke DNA, der koder for dannelsen af et protein. Den menneskelige arvemasse består af 30.000-120.000 forskellige gener.

Genetik

Del siden/ordet

Kaldes også for Arvelighedslære. Ordet genetik kommer af det græske ord Genesis, der betyder skabelse eller oprindelse. Genetik er en videnskab der beskæftiger sig med levende organismers arvemateriale. Den molekylære genetik undersøger opbygningen og funktionen af DNA, gener, kromosomer m.m. Den Mendelske genetik interesserer sig for hvordan egenskaber nedarves. Den omfattende viden om arvematerialet har gjort os i stand til at manipulere med arvemassen. Det sker indenfor genteknologier som kloning, gensplejsning etc.

Genetik

Del siden/ordet

Kaldes også for Arvelighedslære. Ordet genetik kommer af det græske ord Genesis, der betyder skabelse eller oprindelse. Genetik er en videnskab der beskæftiger sig med levende organismers arvemateriale. Den molekylære genetik undersøger opbygningen og funktionen af DNA, gener, kromosomer m.m. Den Mendelske genetik interesserer sig for hvordan egenskaber nedarves. Den omfattende viden om arvematerialet har gjort os i stand til at manipulere med arvemassen. Det sker indenfor genteknologier som kloning, gensplejsning etc.

Genetisk ligevægt

Del siden/ordet

Hvis en population er i Genetisk ligevægt/Hardy-Weinberg ligevægt vil frekvensen af en genotype være den samme fra en generation til den næste. Det betyder at hvis 25% af populationen har genotypen AaBb i en generation vil 25% i den efterfølgende generation også have denne genotype.

For at en population er i Genetisk ligevægt kræves det at:

  • Der er tale om en stor population
  • Der skal være tilfældig parring
  • Han og hun skal være ligeligt fordelt
  • Ingen indvandring eller udvandring
  • Ingen selektion
  • Ingen mutationer

Hvis populationer er i Genetisk ligevægt kan man beregne frekvenserne af de enkelte alleler. Se mere under Hardy-Weinberg loven.

 

Genetisk-kode

Del siden/ordet

Rækkefølgen af de 4 baser adenin, thymin, cytosin og guanin i DNA koder tre og tre (såkaldte triplets) for en aminosyre, en startkode eller en stopkode. Der er 4x4x4=64 mulige kombinationer af triplets. Da der kun skal kodes for 20 aminosyrer har nogle af dem flere koder. Under proteinsyntesen oversættes DNA-koden for et gen til en RNA-kode der er komplementær med DNA-koden bortset fra at thymin erstattes af uracil.

Genmutation

Del siden/ordet

Genmutationer er ændringer i basesekvensen for et enkelt gen. Hvis et basepar i DNA’et ændres til et andet basepar kaldes genmutationen for en Punktmutation eller Substitutionsmutation. Hvis der forsvindet eller tilføres et basebar kaldes genmutationen for en Frameshiftmutation.

Genotoksicitet

Del siden/ordet

kemiske stoffer potentielle skadevirkning på arveanlæg.

Genotype

Del siden/ordet

Genbesætningen hos en organisme.

I alle kroppens normale celler (undtagen kønsceller og røde blodlegemer) er der normalt to udgaver af hvert gen. Da nogle gen-udgaver (alleler) kan være dominerende vil et gen ikke altid komme til udtryk.

Et individs fremtoningspræg kaldes for Fænotypen.

I AB0-blodtypesystemet vil blodtypen (fænotypen) A kunne dække over genotyperne IAIA og IAI0. Det skyldes at A dominerer over 0. Se mere under AB0-blodtypesystemet.

Genotype

Del siden/ordet

Genotypen er genbesætningen hos en organisme.

I alle kroppens normale celler (undtagen kønsceller og røde blodlegemer) er der normalt to udgaver af hvert gen. Da nogle gen-udgaver (alleler) kan være dominerende vil et gen ikke altid komme til udtryk. Et individs fremtoningspræg kaldes for Fænotypen. I AB0-blodtypesystemet vil blodtypen (fænotypen) A kunne dække over genotyperne IAIA og IAI0. Det skyldes at A dominerer over 0. Se mere under AB0-blodtypesystemet.

Gensplejsning

Del siden/ordet

Gensplejsning er en teknik (bioteknologi/genteknologi) hvor arvemassen i en organisme bliver ændret.

Det kan være at man vil have en mikroorganisme til at producere et bestemt protein. Eksempel: Novo Nordisk har gensplejset gærceller der kan producere insulin til behandling af sukkesygepatienter. Med gensplejsning er det altså muligt at krydse artsbarrierer. Genet for human insulin overføres fra mennesket til en gærcelle. Det er den væsentligste forskel på gensplejsning og den forædlingsteknik (ved udvælgelse etc.) der traditionelt har været brugt inden for landbrug m.fl. En anden forskel er at ændringer sker hurtigere. Mennesket har med gensplejsningsteknikkerne fået muligheden for at “spille gud” – Det vækker bekymring hos mange mennesker.

Det generelle princip for en gensplejsning:

  1. Isolering af det ønskede gen fra en donororganisme
    Brug af enzymer (restriktionsenzym, endonuklease og reverse transkriptase) og isoleringsteknikker (fx eletroforese) eller ved at opbygge genet kunstigt.
  2. Indsættelse af genet i en vektors DNA (en bærer)
    En bærer af genet kan være et plasmid eller en virus.
  3. Genet índkorpereres i en værtscelles DNA. Der er nu dannet noget nyt DNA – kaldet rekombinant DNA.
  4. Udvælgelse af de organismer der indeholder det gensplejsede arvemateriale (typisk et bestemt gen).

Genstand

Del siden/ordet

En Genstand er defineret som 12 gram ren alkohol (1,5 cl.). Det svarer til en almindelig pilsnerøl.

Genterapi

Del siden/ordet

Genterapi er en genteknik hvor man forsøger at behandle en arvelig sygdom ved at ændre på arveanlæggene. Principielt kan det foregå på tre forskellige måder:

  1. Forsøge at reparere det gen der er “sygt”.
  2. Erstatte det “syge” gen med et “raskt” gen.
  3. Indsætte et normalt gen skal overskygge det “syge” gen.

Genus

Del siden/ordet

Det latinske ord for slægt.

Geotrichum candidum

Del siden/ordet

Geotrichum candidum er en skimmelsvamp der danner et hvidt skimmel. Når vi bryder os om den, er det bl.a. på camembert oste.

Geotropisme

Del siden/ordet

Plantevækst der foregår i forhold til tyngdekraften. Rødder har fx normalt en positiv geotropisme, dvs. de vokser nedad. Modsat har stænglen an negativ geotropisme og vokser opad (mod lyset).

Gestagener

Del siden/ordet

Gruppe af kunstigt fremstillede hormoner der strukturelt minder om og har samme effekt som det kvindelige kønshormon progesteron. Anvendes som prævention i P-piller og fortrydelsespiller.

GI

Del siden/ordet

Forkortelse for Glykemisk Index. Et indeks der rangerer fødevarer i forhold til i hvor høj grad de påvirker blodsukkeret. Indekset måler hvor meget blodsukkeret stiger 2-3 timer efter fødevaren er blevet indtaget.

Gibbereliner

Del siden/ordet

En gruppe plantehormoner. Blev opdaget første gang i svampen Gibberella fujikuroi, men findes hos mange blomsterplanter. Gibberelliner fremmer strækningsvæksten, især i stængler. De stimulerer desuden frøspiringen og bryder frøhvilen. Gibberelliner dannes ud fra isopentenylpyrofosfat.

Gigt

Del siden/ordet

Begrebet gigt dækker over mere end 200 forskellige gigtsygdomme. Mindst 10% af den danske befolkning lider af en eller anden gigtsygdom.

Gigt er en sygdom der rammer led, sener, muskler og bindevæv. Symptomerne er smerter, ledhævelser, nedsat ledbevægelighed m.m.

Hovedgrupper af gigtsygdomme:

  • Bløddelsgigt (37%)
    Fx. myoser og fibromyologi
  • Slidgigt (27%)
  • Leddegigt (10%)
  • Rygsygdomme (16%)
    Fx. knogleskørhed og discusprolaps
  • Andet (10%)
    fx. bindevævssygdomme

 

Globin

Del siden/ordet

Et polypeptid der bl.a. indgår i hæmoglobin.

GLP

Del siden/ordet

En forkortelse for Good Laboratory Practice, dvs. god laboratorie praksis. Det er nogle internationale retningslinier for hvordan arbejdet i et laboratorie bør foregå.

Glucosamin

Del siden/ordet

Glucosamin (C6H13NO5) dannes i brusk- og bindevævsceller ud fra sukkerstoffet glukose, sulfat og aminosyren glutamin. OH-gruppen i glukosens C-atom nr. 2 er byttet ud med en aminogruppe. Glucosamin er et vigtigt råmateriale for nydannelsen af brusk.

Nye medicinske undersøgelser har vist, at glucosamin kan modvirke de forandringer i ledbrusken, som er typiske for slidgigt. Samtidig er gigtsymptomerne mindre udtalte og der i forsøgene var der ingen bivirkninger af glucosaminindtaget.

Glucosamin udvindes af krabbe og hummerskjold (fra kitin), og som glucosamin sulfat sælges det som kosttilskud i USA og i flere europæiske lande. I Danmark er det blevet afvist både som kosttilskud og naturlægemiddel. Man kan dog let købe det via internettet. Se mere på fx. http://www.nutri-net.ie/glukosamin.htm.

Glucosamin

Del siden/ordet

Glucosamin (C6H13NO5) dannes i brusk- og bindevævsceller ud fra sukkerstoffet glukose, sulfat og aminosyren glutamin. OH-gruppen i glukosens C-atom nr. 2 er byttet ud med en aminogruppe. Glucosamin er et vigtigt råmateriale for nydannelsen af brusk.

Nye medicinske undersøgelser har vist, at glucosamin kan modvirke de forandringer i ledbrusken, som er typiske for slidgigt. Samtidig er gigtsymptomerne mindre udtalte og der i forsøgene var der ingen bivirkninger af glucosaminindtaget.

Glucosamin udvindes af krabbe og hummerskjold (fra kitin), og som glucosamin sulfat sælges det som kosttilskud i USA og i flere europæiske lande. I Danmark er det blevet afvist både som kosttilskud og naturlægemiddel. Man kan dog let købe det via internettet. Se mere på fx. http://www.nutri-net.ie/glukosamin.htm.

 

Glukagon

Del siden/ordet

Glukagon er et hormon der produceres af Alfa-cellerne i de Langerhanske øer i bugspytkirtlen.

Det bliver frigivet til blodet når blodsukkeret falder. Det kan fx være når musklerne ved et fysisk arbejde begynder at “trække” på blodsukkeret. Glukagon sørger for at næringsstofferne sukker og fedtsyrer bliver mobiliseret fra henholdsvis glykogendepoterne i muskler og lever samt fra fedtvævet.

Resultatet af glukagons frigivelse fra bugspytkirtlen er at blodsukkeret bringes tilbage til sit normale niveau (dvs. det stiger). Glukagon virker i et samspil med insulin, der ligeledes er et hormon der produceres i bugspytkirtlen, men som har den modsatte virkning. Se mere under insulin.

 

Glukagon

Del siden/ordet

Glukagon er et hormon der produceres af Alfa-cellerne i de Langerhanske øer i bugspytkirtlen.

Det bliver frigivet til blodet når blodsukkeret falder. Det kan fx være når musklerne ved et fysisk arbejde begynder at “trække” på blodsukkeret. Glukagon sørger for at næringsstofferne sukker og fedtsyrer bliver mobiliseret fra henholdsvis glykogendepoterne i muskler og lever samt fra fedtvævet.

Resultatet af glukagons frigivelse fra bugspytkirtlen er at blodsukkeret bringes tilbage til sit normale niveau (dvs. det stiger). Glukagon virker i et samspil med insulin, der ligeledes er et hormon der produceres i bugspytkirtlen, men som har den modsatte virkning. Se mere under insulin.

 

Glukoneogenese

Del siden/ordet

Samlebetegnelsen for den kaskade af biokemiske processer der fører til gendannelsen af glukose ud fra laktat (mælkesyre) eller pyrovat. Glukoneogenesen er stort set modsat glykolysen. Laktat kan stamme fra et hårdt muskelarbejde. Laktaten transporteres fra musklen via blodet til leveren. I leveren omdannes laktaten vha. glukoneogenesen til glukose, der herefter kan kobles sammen til glykogenmolekyler og lagres til senere brug. Glukoneogenesen har også stor betydning for omdannelsen af aminosyrer til glukose.

Glukose

Del siden/ordet

Glukose er et monosakkarid. Dvs. at det er et kulhydrat der kun består af en enkelt sukkerenhed. Denne sukkerenhed er et molekyle der består af 6 kulstofatomer hvortil der er knyttet brint og ilt (C6H12O6).

Glukose er slutprodukt i fotosyntesen, og deponeres i planterne som stivelse ved at glukosemolekylerne kobles sammen i lange kæder. Når vi indtager stivelsesholdig mad sørger vores fordøjelsessystem for at stivelsen igen ender som glukose. Denne glukose kan optages i blodet hvor det nu kaldes for blodsukker.

I vores krop kan glukosen også lagres. Det sker i lever og muskler hvor glukosemolekylerne kobles sammen til det der kaldes for glykogen eller “dyrisk stivelse”.

 

Gluten

Del siden/ordet

Gluten er en fællesbetegnelse for en samling proteinstoffer, der især findes i de 4 danske kornsorter hvede, byg, rug og havre.

Når man bager brød er det Gluten der bevarer den hævede dejs oppustede og luftige struktur. Når brødet bages koagulerer (klumper sammen) proteinet, hvilket resulterer i at brødets form bibeholdes.

Nogle mennesker er intolerante over for gluten. Det resulterer i den kroniske tarmlidelse cøliaki.

 

Glykoalkaloider

Del siden/ordet

Glykoalkaloider er kemiske forbindelser hvor et sukkerstof og et alkaloid er forbundet.

Glykoalkaloider er naturlige toxiner i planter som kartofler og tomater. De beskytter planterne mod angreb fra skadedyr. Naturlige pesticid kunne man kalde disse stoffer.

Solanin er et typisk glykoalkaloid, det er sammensat af sukkerstoffet Solanose og alkaloidet solanidine. Det findes i bl.a. kartofler, tomater og auberginer.

I små koncentrationer bidrager glykoalkaloider som solanin til den fine smag i nye kartofler, men i større koncentrationer smager de bittert, og en mængde på ca. 100-200 mg kan fremkalde akut forgiftning, der viser sig ved opkastning og diarré.

Glykogen

Del siden/ordet

Glykogen kaldes også for dyrisk stivelse. Det minder i opbygning om planternes stivelse, dvs. det består af lange kæder af glukosemolekyler der er forgrenet på forskellig vis. Glykogen er den form dyr oplagrer kulhydrater på. Glykogen lagres i muskler og lever. Leverglykogenet sørger for at blodsukkerkoncentrationen kan holdes konstant. Det sker bl.a. ved at glykogen opbygges og nedbrydes alt efter om der er meget eller lidt glukose i blodet.

Glykolyse

Del siden/ordet

Glykolyse kommer af de græske ord: Glykos – sukker og lysis – opløse. Glykolysen drejer sig altså om at nedbryde sukker. Glykolysen er det første led i en af cellens vigtigste opgaver: At skaffe energi ved at nedbryde glukose (sukker) fuldstændigt. De efterfølgende delprocesser er Decarboxylering af pyruvat, Citronsyrecyklus og Respirationskæden. Glykolysen foregår i cellens cytoplasma og kræver ikke at der er ilt til stede. De efterfølgende processer foregår i cellens mitokondrier og kun hvis der er ilt til stede.

Glykolysen består af en lang række delprocesser, hvor 1 glukose-molekyle i sidste ende er blevet omdannet til 2 pyruvat-molekyler. Først kobles noget fosfat på glukose-molekylet (fosforylering), det koster 2 ATP molekyler. Senere dannes der 4 ATP molekyler. Den samlede energigevinst ved glykolysen er altså 2 ATP-molekyler pr. glukose-molekyle.

 

Glykosider

Del siden/ordet

Glycosider er naturlige stoffer, der findes i mange planter. Det er en gruppe kemiske forbindelser, der bl.a. indeholder et sukkermolekyle. Når det spaltes ved hydrolyse (vandfraspaltning), dannes der et sukkermolekyle og et andet ikke-sukker molekyle. Alt efter hvilket sukkerstof der dannes, kan man kalde glykosidet for Glukosid (glukose), Pentosid (pentose), Fructosid (fruktose) etc.

GMP

Del siden/ordet

En forkortelse for Good Manufacturing Practice, dvs. god fremstillingspraksis. Det er nogle internationale retningslinier for hvordan fx lægemidler bør fremstilles.

Golgiapparatet

Del siden/ordet

Golgiapparatet er et membransystem der er involveret i transporten af bl.a. proteiner ud af cellen. Stofferne tilpasses, omdannes og pakkes for senere at blive udskilt via afsnørede vesikler kaldet Golgivesikler.

Gonoré

Del siden/ordet

Gonoré er en seksuelt overført sygdom der skyldes bakterien Neisseria gonorrhea (en gonokok). Bakterien angriber bl.a. slimhinderne i urinrør og livmoderhals. Infektionen kan give svie og smerte ved vandladningen, og der kan komme udflåd fra urinrør (mænd) og skede (kvinder).

Gonoré kan behandles med antibiotika, men en stor del af bakterierne er resistente overfor penicillin. Behandling med penicillin anbefales derfor kun når man er sikker på at den givne gonorébakterien er følsom overfor penicillin. Ubehandlet kan gonoré føre til sterilitet.

I 2000 blev gonoré påvist hos 335 patienter, 291 mænd og 44 kvinder. Der har været en stigende tendens sidst i 90’erne (se mere under Bioweb.dk: “kønssygdomme i tal”).

 

Grå stær

Del siden/ordet

Grå stær (katarakt) er en hyppig årsag til synsnedsættelse hos ældre mennesker. Øjets linse bliver uklar og synet bliver gradvist mere og mere sløret. Den eneste behandling er operation, hvor den naturlige linse erstattes af en linse lavet af plastik. Det er en operation der kun tager 20 min.

Granulocytter

Del siden/ordet

Granulocytter er hvide blodlegemer, der udgør organismens tidligste, mobile forsvar mod infektioner. Navnet har de fået fordi de indeholder granula (“korn”). Granula er vesikler (blærer), der indeholder stoffer, der kan udskilles, når der er behov for det. Alle granulocytterne udvikles fra stamceller der dannes i den røde knoglemarv.

Granulocytterne deles i tre grupper efter deres reaktion overfor bestemte farvestoffer:

  • Neutrofile granulocytter
    Farves med neutrale farvestoffer. De har ofte cellekerner der er stærkt opdelte. Deres granula indeholder bl.a. kataboliske (nedbrydende) enzymer. Deres vigtigste opgave er at angribe og nedbryde fremmede celler som fx bakterier.
  • Eosinofile granulocytter
    Farves med farvestoffet eosin. Deres cellekerne kan også være splittet op i flere dele. Granula indeholder vævstoksiske proteiner og forskellige enzymer. Deres vigtigste funktion er at bekæmpe flercellede parasitter, og de indgår også i nogle allergiske reaktioner.
  • Basofile granulocytter og mastceller
    Farves med farvestoffer der er basiske. Basofile granulocytter og mastceller er nært beslægtede. De basofile granulocytter findes i blodet, mens mastceller findes i væv i slimhinder og hud. Begge frigiver stoffer som histamin, heparin og serotonin. Ved allergiske reaktioner udskilles histaminen og giver allergiske symptomer som fx høfeber.

Gråsælen

Del siden/ordet

Gråsælen Halichoerus grypus er et af de mest sjældne pattedyr i Danmark. Den danske bestand tæller omkring 50 dyr. Gråsælen er fredet, og bestanden er voksende. Se mere om Gråsælen på Naturstyrelsens hjemmeside.

Graviditetskløe

Del siden/ordet

Leverbetinget graviditetskløe, eller Intrahepatisk Graviditetsbetinget Kolestase som er den medicinske betegnelse, optræder hos 1½-3 % af alle gravide i Danmark. Symptomerne er tiltagende kløe, i starten kun i håndflader og fodsåler, men senere over hele kroppen. Graviditetskløe opstår normalt ud i sidste del af graviditeten (omkring uge 35).

Ved leverbetinget graviditetskløe er levertallet forhøjet (især transaminaserne) og urinen er mørk.

Graviditetskløen udløses af en ophobning af galdesyrer i blodet. Denne ophobing skyldes en ændring af leverens omsætning af galdesyrer. Forhøjede koncentrationer af kønshormonet østrogen belaster leveren i en sådan grad, at den ikke kan omdanne og udskille galdesyrer, og de ophobes derfor i blodet.

De forhøjede koncentrationer af galdesyre i moderens blod er ikke farligt for hende, men der er risiko for at fosteret tager skade. Ophobningen af galdesyre kan behandles med Ursodeoxycholin syre (Ursofalk). Det er et galdesalt (salt af en galdesyre), der gør galdesyrerne mere vandopløselige, sådan at de nemmere kan udskilles. Desuden tilrådes det at fødslen sættes i gang før tid (i 37.-38. graviditetsuge).