Gedde

Del siden/ordet

Gedden, Esox lucius, er en rovfisk. Den har en langstrakt grønlig krop med en snude der er bred og flad. Hannerne kan blive op til 1 meter lange mens hunnerne kan blive 1,5 meter lange. Man finder den i alle typer søer, i rindende vand og den går endda ud i brakvand. Gedden lurer i plantegrøden hvor den står urørlig og velkamufleret indtil den “hopper” på sit bytte.

Som voksen fisk består føden næsten udelukkende af andre fisk: Skaller, aborre, løje m.m. Som larve og ungfisk består føden af mindre Zooplankton som fx dafnier, fiskeyngel m.m. Man skal ikke stikke fingrene ned i geddens mund, dens bagudrettede tænder gør det svært at få fingrene ud igen!

 

Gen

Del siden/ordet

Det samme som arveanlæg. Et gen består af et stykke DNA, der koder for dannelsen af et protein. Den menneskelige arvemasse består af 30.000-120.000 forskellige gener.

Genetik

Del siden/ordet

Kaldes også for Arvelighedslære. Ordet genetik kommer af det græske ord Genesis, der betyder skabelse eller oprindelse. Genetik er en videnskab der beskæftiger sig med levende organismers arvemateriale. Den molekylære genetik undersøger opbygningen og funktionen af DNA, gener, kromosomer m.m. Den Mendelske genetik interesserer sig for hvordan egenskaber nedarves. Den omfattende viden om arvematerialet har gjort os i stand til at manipulere med arvemassen. Det sker indenfor genteknologier som kloning, gensplejsning etc.

Genetisk ligevægt

Del siden/ordet

Hvis en population er i Genetisk ligevægt/Hardy-Weinberg ligevægt vil frekvensen af en genotype være den samme fra en generation til den næste. Det betyder at hvis 25% af populationen har genotypen AaBb i en generation vil 25% i den efterfølgende generation også have denne genotype.

For at en population er i Genetisk ligevægt kræves det at:

  • Der er tale om en stor population
  • Der skal være tilfældig parring
  • Han og hun skal være ligeligt fordelt
  • Ingen indvandring eller udvandring
  • Ingen selektion
  • Ingen mutationer

Hvis populationer er i Genetisk ligevægt kan man beregne frekvenserne af de enkelte alleler. Se mere under Hardy-Weinberg loven.

 

Genetisk-kode

Del siden/ordet

Rækkefølgen af de 4 baser adenin, thymin, cytosin og guanin i DNA koder tre og tre (såkaldte triplets) for en aminosyre, en startkode eller en stopkode. Der er 4x4x4=64 mulige kombinationer af triplets. Da der kun skal kodes for 20 aminosyrer har nogle af dem flere koder. Under proteinsyntesen oversættes DNA-koden for et gen til en RNA-kode der er komplementær med DNA-koden bortset fra at thymin erstattes af uracil.

Genmutation

Del siden/ordet

Genmutationer er ændringer i basesekvensen for et enkelt gen. Hvis et basepar i DNA’et ændres til et andet basepar kaldes genmutationen for en Punktmutation eller Substitutionsmutation. Hvis der forsvindet eller tilføres et basebar kaldes genmutationen for en Frameshiftmutation.

Genotoksicitet

Del siden/ordet

kemiske stoffer potentielle skadevirkning på arveanlæg.

Genotype

Del siden/ordet

Genotypen er genbesætningen hos en organisme.

I alle kroppens normale celler (undtagen kønsceller og røde blodlegemer) er der normalt to udgaver af hvert gen. Da nogle gen-udgaver (alleler) kan være dominerende vil et gen ikke altid komme til udtryk. Et individs fremtoningspræg kaldes for Fænotypen. I AB0-blodtypesystemet vil blodtypen (fænotypen) A kunne dække over genotyperne IAIA og IAI0. Det skyldes at A dominerer over 0. Se mere under AB0-blodtypesystemet.

Gensplejsning

Del siden/ordet

Gensplejsning er en teknik (bioteknologi/genteknologi) hvor arvemassen i en organisme bliver ændret.

Det kan være at man vil have en mikroorganisme til at producere et bestemt protein. Eksempel: Novo Nordisk har gensplejset gærceller der kan producere insulin til behandling af sukkesygepatienter. Med gensplejsning er det altså muligt at krydse artsbarrierer. Genet for human insulin overføres fra mennesket til en gærcelle. Det er den væsentligste forskel på gensplejsning og den forædlingsteknik (ved udvælgelse etc.) der traditionelt har været brugt inden for landbrug m.fl. En anden forskel er at ændringer sker hurtigere. Mennesket har med gensplejsningsteknikkerne fået muligheden for at “spille gud” – Det vækker bekymring hos mange mennesker.

Det generelle princip for en gensplejsning:

  1. Isolering af det ønskede gen fra en donororganisme
    Brug af enzymer (restriktionsenzym, endonuklease og reverse transkriptase) og isoleringsteknikker (fx eletroforese) eller ved at opbygge genet kunstigt.
  2. Indsættelse af genet i en vektors DNA (en bærer)
    En bærer af genet kan være et plasmid eller en virus.
  3. Genet índkorpereres i en værtscelles DNA. Der er nu dannet noget nyt DNA – kaldet rekombinant DNA.
  4. Udvælgelse af de organismer der indeholder det gensplejsede arvemateriale (typisk et bestemt gen).

Genstand

Del siden/ordet

En Genstand er defineret som 12 gram ren alkohol (1,5 cl.). Det svarer til en almindelig pilsnerøl.

Genterapi

Del siden/ordet

Genterapi er en genteknik hvor man forsøger at behandle en arvelig sygdom ved at ændre på arveanlæggene. Principielt kan det foregå på tre forskellige måder:

  1. Forsøge at reparere det gen der er “sygt”.
  2. Erstatte det “syge” gen med et “raskt” gen.
  3. Indsætte et normalt gen skal overskygge det “syge” gen.

Genus

Del siden/ordet

Det latinske ord for slægt.

Geotrichum candidum

Del siden/ordet

Geotrichum candidum er en skimmelsvamp der danner et hvidt skimmel. Når vi bryder os om den, er det bl.a. på camembert oste.

Geotropisme

Del siden/ordet

Plantevækst der foregår i forhold til tyngdekraften. Rødder har fx normalt en positiv geotropisme, dvs. de vokser nedad. Modsat har stænglen an negativ geotropisme og vokser opad (mod lyset).

Gestagener

Del siden/ordet

Gruppe af kunstigt fremstillede hormoner der strukturelt minder om og har samme effekt som det kvindelige kønshormon progesteron. Anvendes som prævention i P-piller og fortrydelsespiller.