Globin

Del siden/ordet

Et polypeptid der bl.a. indgår i hæmoglobin.

GLP

Del siden/ordet

En forkortelse for Good Laboratory Practice, dvs. god laboratorie praksis. Det er nogle internationale retningslinier for hvordan arbejdet i et laboratorie bør foregå.

Glucosamin

Del siden/ordet

Glucosamin (C6H13NO5) dannes i brusk- og bindevævsceller ud fra sukkerstoffet glukose, sulfat og aminosyren glutamin. OH-gruppen i glukosens C-atom nr. 2 er byttet ud med en aminogruppe. Glucosamin er et vigtigt råmateriale for nydannelsen af brusk.

Nye medicinske undersøgelser har vist, at glucosamin kan modvirke de forandringer i ledbrusken, som er typiske for slidgigt. Samtidig er gigtsymptomerne mindre udtalte og der i forsøgene var der ingen bivirkninger af glucosaminindtaget.

Glucosamin udvindes af krabbe og hummerskjold (fra kitin), og som glucosamin sulfat sælges det som kosttilskud i USA og i flere europæiske lande. I Danmark er det blevet afvist både som kosttilskud og naturlægemiddel. Man kan dog let købe det via internettet. Se mere på fx. http://www.nutri-net.ie/glukosamin.htm.

 

Glukagon

Del siden/ordet

Glukagon er et hormon der produceres af Alfa-cellerne i de Langerhanske øer i bugspytkirtlen.

Det bliver frigivet til blodet når blodsukkeret falder. Det kan fx være når musklerne ved et fysisk arbejde begynder at “trække” på blodsukkeret. Glukagon sørger for at næringsstofferne sukker og fedtsyrer bliver mobiliseret fra henholdsvis glykogendepoterne i muskler og lever samt fra fedtvævet.

Resultatet af glukagons frigivelse fra bugspytkirtlen er at blodsukkeret bringes tilbage til sit normale niveau (dvs. det stiger). Glukagon virker i et samspil med insulin, der ligeledes er et hormon der produceres i bugspytkirtlen, men som har den modsatte virkning. Se mere under insulin.

 

Glukoneogenese

Del siden/ordet

Samlebetegnelsen for den kaskade af biokemiske processer der fører til gendannelsen af glukose ud fra laktat (mælkesyre) eller pyrovat. Glukoneogenesen er stort set modsat glykolysen. Laktat kan stamme fra et hårdt muskelarbejde. Laktaten transporteres fra musklen via blodet til leveren. I leveren omdannes laktaten vha. glukoneogenesen til glukose, der herefter kan kobles sammen til glykogenmolekyler og lagres til senere brug. Glukoneogenesen har også stor betydning for omdannelsen af aminosyrer til glukose.

Glukose

Del siden/ordet

Glukose er et monosakkarid. Dvs. at det er et kulhydrat der kun består af en enkelt sukkerenhed. Denne sukkerenhed er et molekyle der består af 6 kulstofatomer hvortil der er knyttet brint og ilt (C6H12O6).

Glukose er slutprodukt i fotosyntesen, og deponeres i planterne som stivelse ved at glukosemolekylerne kobles sammen i lange kæder. Når vi indtager stivelsesholdig mad sørger vores fordøjelsessystem for at stivelsen igen ender som glukose. Denne glukose kan optages i blodet hvor det nu kaldes for blodsukker.

I vores krop kan glukosen også lagres. Det sker i lever og muskler hvor glukosemolekylerne kobles sammen til det der kaldes for glykogen eller “dyrisk stivelse”.

 

Gluten

Del siden/ordet

Gluten er en fællesbetegnelse for en samling proteinstoffer, der især findes i de 4 danske kornsorter hvede, byg, rug og havre.

Når man bager brød er det Gluten der bevarer den hævede dejs oppustede og luftige struktur. Når brødet bages koagulerer (klumper sammen) proteinet, hvilket resulterer i at brødets form bibeholdes.

Nogle mennesker er intolerante over for gluten. Det resulterer i den kroniske tarmlidelse cøliaki.

 

Glykoalkaloider

Del siden/ordet

Glykoalkaloider er kemiske forbindelser hvor et sukkerstof og et alkaloid er forbundet.

Glykoalkaloider er naturlige toxiner i planter som kartofler og tomater. De beskytter planterne mod angreb fra skadedyr. Naturlige pesticid kunne man kalde disse stoffer.

Solanin er et typisk glykoalkaloid, det er sammensat af sukkerstoffet Solanose og alkaloidet solanidine. Det findes i bl.a. kartofler, tomater og auberginer.

I små koncentrationer bidrager glykoalkaloider som solanin til den fine smag i nye kartofler, men i større koncentrationer smager de bittert, og en mængde på ca. 100-200 mg kan fremkalde akut forgiftning, der viser sig ved opkastning og diarré.

Glykogen

Del siden/ordet

Glykogen kaldes også for dyrisk stivelse. Det minder i opbygning om planternes stivelse, dvs. det består af lange kæder af glukosemolekyler der er forgrenet på forskellig vis. Glykogen er den form dyr oplagrer kulhydrater på. Glykogen lagres i muskler og lever. Leverglykogenet sørger for at blodsukkerkoncentrationen kan holdes konstant. Det sker bl.a. ved at glykogen opbygges og nedbrydes alt efter om der er meget eller lidt glukose i blodet.

Glykolyse

Del siden/ordet

Glykolyse kommer af de græske ord: Glykos – sukker og lysis – opløse. Glykolysen drejer sig altså om at nedbryde sukker. Glykolysen er det første led i en af cellens vigtigste opgaver: At skaffe energi ved at nedbryde glukose (sukker) fuldstændigt. De efterfølgende delprocesser er Decarboxylering af pyruvat, Citronsyrecyklus og Respirationskæden. Glykolysen foregår i cellens cytoplasma og kræver ikke at der er ilt til stede. De efterfølgende processer foregår i cellens mitokondrier og kun hvis der er ilt til stede.

Glykolysen består af en lang række delprocesser, hvor 1 glukose-molekyle i sidste ende er blevet omdannet til 2 pyruvat-molekyler. Først kobles noget fosfat på glukose-molekylet (fosforylering), det koster 2 ATP molekyler. Senere dannes der 4 ATP molekyler. Den samlede energigevinst ved glykolysen er altså 2 ATP-molekyler pr. glukose-molekyle.

 

Glykosider

Del siden/ordet

Glycosider er naturlige stoffer, der findes i mange planter. Det er en gruppe kemiske forbindelser, der bl.a. indeholder et sukkermolekyle. Når det spaltes ved hydrolyse (vandfraspaltning), dannes der et sukkermolekyle og et andet ikke-sukker molekyle. Alt efter hvilket sukkerstof der dannes, kan man kalde glykosidet for Glukosid (glukose), Pentosid (pentose), Fructosid (fruktose) etc.