Grå stær

Del siden/ordet

Grå stær (katarakt) er en hyppig årsag til synsnedsættelse hos ældre mennesker. Øjets linse bliver uklar og synet bliver gradvist mere og mere sløret. Den eneste behandling er operation, hvor den naturlige linse erstattes af en linse lavet af plastik. Det er en operation der kun tager 20 min.

Granulocytter

Del siden/ordet

Granulocytter er hvide blodlegemer, der udgør organismens tidligste, mobile forsvar mod infektioner. Navnet har de fået fordi de indeholder granula (“korn”). Granula er vesikler (blærer), der indeholder stoffer, der kan udskilles, når der er behov for det. Alle granulocytterne udvikles fra stamceller der dannes i den røde knoglemarv.

Granulocytterne deles i tre grupper efter deres reaktion overfor bestemte farvestoffer:

  • Neutrofile granulocytter
    Farves med neutrale farvestoffer. De har ofte cellekerner der er stærkt opdelte. Deres granula indeholder bl.a. kataboliske (nedbrydende) enzymer. Deres vigtigste opgave er at angribe og nedbryde fremmede celler som fx bakterier.
  • Eosinofile granulocytter
    Farves med farvestoffet eosin. Deres cellekerne kan også være splittet op i flere dele. Granula indeholder vævstoksiske proteiner og forskellige enzymer. Deres vigtigste funktion er at bekæmpe flercellede parasitter, og de indgår også i nogle allergiske reaktioner.
  • Basofile granulocytter og mastceller
    Farves med farvestoffer der er basiske. Basofile granulocytter og mastceller er nært beslægtede. De basofile granulocytter findes i blodet, mens mastceller findes i væv i slimhinder og hud. Begge frigiver stoffer som histamin, heparin og serotonin. Ved allergiske reaktioner udskilles histaminen og giver allergiske symptomer som fx høfeber.

Gråsælen

Del siden/ordet

Gråsælen Halichoerus grypus er et af de mest sjældne pattedyr i Danmark. Den danske bestand tæller omkring 50 dyr. Gråsælen er fredet, og bestanden er voksende. Se mere om Gråsælen på Naturstyrelsens hjemmeside.

Graviditetskløe

Del siden/ordet

Leverbetinget graviditetskløe, eller Intrahepatisk Graviditetsbetinget Kolestase som er den medicinske betegnelse, optræder hos 1½-3 % af alle gravide i Danmark. Symptomerne er tiltagende kløe, i starten kun i håndflader og fodsåler, men senere over hele kroppen. Graviditetskløe opstår normalt ud i sidste del af graviditeten (omkring uge 35).

Ved leverbetinget graviditetskløe er levertallet forhøjet (især transaminaserne) og urinen er mørk.

Graviditetskløen udløses af en ophobning af galdesyrer i blodet. Denne ophobing skyldes en ændring af leverens omsætning af galdesyrer. Forhøjede koncentrationer af kønshormonet østrogen belaster leveren i en sådan grad, at den ikke kan omdanne og udskille galdesyrer, og de ophobes derfor i blodet.

De forhøjede koncentrationer af galdesyre i moderens blod er ikke farligt for hende, men der er risiko for at fosteret tager skade. Ophobningen af galdesyre kan behandles med Ursodeoxycholin syre (Ursofalk). Det er et galdesalt (salt af en galdesyre), der gør galdesyrerne mere vandopløselige, sådan at de nemmere kan udskilles. Desuden tilrådes det at fødslen sættes i gang før tid (i 37.-38. graviditetsuge).

 

Gray

Del siden/ordet

Den mængde energi en radioaktiv stråling afsætter i en organisme kan måles i Gray (Gy). 1 Gy = 1,0 J/Kg. En anden enhed er rad, 1 rad = 0,01 J/Kg.

Grøn stær

Del siden/ordet

Grøn stær (glaukom) er en samlebetegnelse for flere sygdomme der opstår i øjet. Kronisk grøn stær er den mest almindelige form, den er kendetegnet ved at synsnerven angribes, måske pga. et svækket blodkredsløb lokalt i synsnerven. Den vigtigste risikofaktor er øjets væsketryk. Jo højere væsketryk, jo større risiko er der for at få sygdommen. Grøn stær kan ikke helbredes, men der er gode muligheder for at bevare synet ved brug af øjendråber, der nedsætter trykket i øjet.

Grønkorn

Del siden/ordet

kloroplast

Grønkorn eller kloroplaster er organeller der findes i planteceller, det er her fotosyntesen foregår.

Grønkorn er 3-10 µm i diameter. De er omgivet af en dobbeltmembran (en ydre og en indre membran). Inden i grønkornene er der en tredie membran der kaldes for thylakoidmembranen. Den er arrangeret i et system af en masse flade, væskefyldte sække kaldet for thylakoider. De danner med mellemrum nogle stakke (stabler) kaldet grana. De forbindes af et lamelsystem.

Det er i thylakoidmembranen at fotosyntesens lysproces foregår. Membranen er bl.a. dækket af klorofyl og andre pigmenter der skal indfange lyset.

Thylakoidmembransystemet ligger i en geleagtig substans kaldet stroma. Det er her fotosyntesens ikke-lyskrævende proces (Calvin cyklus) foregår. Udover enzymerne til denne proces finder man også her stivelseskorn (overskud fra fotosyntesen), fedtdråber, ribosomer og lidt overraskende noget cirkelformet DNA.

I begyndelsen af 1960’erne fandt man ud af at både grønkorn og mitokondrier har deres eget DNA og ribosomer. Det førte til en teori om at de grønkorn man finder i eukaryote celler (planter og alger) stammer fra nogle prokaryote organismer der i tidernes morgen (ved livets begyndelse) har invaderet nogle eukaryote celler. Dermed fik disse celler evnen til at lave fotosyntese. Teorien kaldes for Endosymbiont teorien.