Habitat

Del siden/ordet

Habitat betyder levested. En levende organismes levested er styret både af abiotiske faktorer (fysiske betingelser) og biotiske faktorer (andre organismer). En organismes habitat fortæller med andre ord noget om, hvor man kan vente at finde den. Et andet økologisk begreb er Niche. Det beskriver desuden organismens rolle det givne sted.

Haploid

Del siden/ordet

Celler med en enkel kromosombesætning (som fx vore kønsceller). Se også diploid.

Hardy-Weinberg ligevægt

Del siden/ordet

Hvis en population er i Hardy-Weinberg ligevægt/genetisk ligevægt vil frekvensen af en genotype være den samme fra en generation til den næste. Det betyder at hvis 25% af populationen har genotypen AaBb i en generation vil 25% i den efterfølgende generation også have denne genotype.

For at en population er i hardy-Weinberg ligevægt kræves det at:

  • Der er tale om en stor population
  • Der skal være tilfældig parring
  • Han og hun skal være ligeligt fordelt
  • Ingen indvandring eller udvandring
  • Ingen selektion
  • Ingen mutationer

Hvis populationer er i Hardy-Weinberg ligevægt kan man beregne frekvenserne af de enkelte alleler. Se mere under Hardy-Weinberg loven.

Hardy-Weinberg loven

Del siden/ordet

G.H. Hardy og W. Weinberg formulerede i 1908 uafhængigt af hinanden en formel der estimerer frekvensen af dominante og recessive alleler/genudgaver i en population:

Vi har de 2 alleler (genudgaver) A og a til et bestemt gen og deres frekvenser (hyppigheder) kan beskrives med henholdsvis p og q (p + q = 1).

Hardy-Weinberg loven siger at for de tre mulige genotyper AA, Aa og aa vil man kunne regne deres frekvenser ud efter følgende udtryk:

F = q2 + 2pq + p2 = 1
Hvor F er den samlede frekvens.

Hardy-Weinberg loven holder kun hvis populationen er i hardy-Weinberg ligevægt (også kaldet for genetisk ligevægt). I korte træk er betingelserne:

  • Der er tale om en stor population
  • Der skal være tilfældig parring
  • Han og hun skal være ligeligt fordelt
  • Ingen indvandring eller udvandring
  • Ingen selektion
  • Ingen mutationer

Harepest

Del siden/ordet

Harepest, også kaldet tularæmi, er en sygdom der kan overføres fra dyr til mennesker (en zoonose). Sygdommen skyldes bakterien Francisella tularensis, en lille gram-negativ, ubevægelig stavformet bakterie.

Harepest-bakteriens primære vært kan være kaniner, harer og gnavere, husdyr som får, kvæg og katte. Desuden findes bakterien i insekter som flåter, myg og klæg.

Mennesker kan smittes via insektstik, forurenet drikkevand, utilstrækkeligt stegt eller kogt kød fra et smittet dyr eller via aerosoldannelse fra forurenet jord.

Symptomerne på harepest kan minde om pest, dog med et mildere forløb. Symptomerne er bl.a. hævede lymfekirtler, især på halsen, samt synkebesvær. Sygdommen varer et par uger. Den kan behandles effektivt med antibiotika. Harepest regnes som et potentielt biologisk våben.

Harskning

Del siden/ordet

Harskning er omdannelsesprocesser hvor fedtstoffer ændres på en måde så smag og aroma forringes. Der skelnes mellem 2 former for harskning:

1. Harskning ved hydrolyse
Mikroorganismer der befinder sig i fedtstoffet kan udskille enzymet lipase. Lipase spalter fedtsyrer fra fedtstoffer (triglycerider) under optagelse af vand (hydrolyse). Hvis der er tale om korte fedtsyrer (f.eks. smørsyre) udvikles der en ubehagelig lugt og smag.

2. Harskning ved iltning (oxidation)
Ved de umættede fedtsyrer kan der ske en oxidation de steder i fedtsyrerne hvor der er placeret dobbeltbindinger. Dvs. der kobles ilt på fedtsyren.

Temperaturen har stor betydning for harskningen. Generelt kan man sige at jo højere temperatur jo hurtigere harskning. Gylden regel: Sæt fedtstoffet/olien i køleskabet hurtigst muligt efter det har været i brug.

Hash

Del siden/ordet

Hash er et ulovligt rusmiddel. Det kendes også under navne som galare, pot, hamp, grass, shit, sjov tobak, cirkus tobak, skunk m.m.

Hash udvindes fra hampplanten Cannabis sativa. Hampplanten indeholder flere hundrede aktive stoffer, men rusen skyldes især stoffet THC (Tetrahydra cannabinol). THC ophobes i fedtvæv, og det kan spores flere uger efter, man har indtaget hash.

Hash kan ryges, spises eller drikkes. Rusen er afhængig af hvem man er, og hvordan man har det, men den er kendetegnet ved en vis sløvhed. Ved langvarig brug af hash, opstår der ofte et misbrug, der kan være svær at slippe ud af. De negative konsekvenser er nedsat koncentrationsevne, korttidshukommelse m.m., og for nogen ender det i social isolering.

 

Hasholie

Del siden/ordet

Hasholie er et tyktflydende sortbrunt udtræk af hash eller marihuana og indeholder 20-30 procent THC. Se mere under hash.

Haustorium

Del siden/ordet

Den fysiske forbindelse mellem en vært og en parasit. Det er primært mellem en værtsplante og en snylteplante. Haustoriet er et opsugningsorgan, hvor der sker en overførsel af vand og næringsstoffer fra værtsplanten til snylteplanten.

Hæmatokritværdi

Del siden/ordet

Hæmatokritværdien angiver hvor stor en procentdel af blodet der udgøres af røde blodlegemer. Normalværdier er for mænd 40-45% og for kvinder 38-43%.

Produktionen af røde blodlegemer kan stimuleres af hormonet erytropoeitin (EPO). Det bruges medicinsk til bl.a. behandling af nyrepatienter. Desværre har brugen af EPO også bredt sig til sportsverden, hvor det anvendes som et præstationsfremmende middel. Brugen af EPO medfører en højere koncentration af røde blodlegemer i blodet, og dermed kan der transporteres mere ilt rundt med blodet.

Hæmoglobin

Del siden/ordet

Hæmoglobin er et protein der findes i blodet hos mange dyr. Det er ansvarligt for transporten af ilt.

Hvert hæmoglobin molekyle består af 4 polypeptidkæder (globin, 2 alfakæder og 2 betakæder), der hver især er koblet til en hæm-gruppe. Hæm-gruppen indeholder jern og det er her ilten bindes. Hver hæm-gruppe kan binde et iltmolekyle, dvs. et hæmoglobinmolekyle kan binde og transportere 4 iltmolekyler.

Hæmorider

Del siden/ordet

Hæmorider er blodfyldte udposninger på blodårer (vener) ved endetarmsåbningen. De er ikke farlige, men de er meget smertefulde.

HCG

Del siden/ordet

Forkortelse for Human Chorion Gonadotropin. HCG kaldes også populært for graviditetshormonet. I starten af en graviditet produceres det i store mængder, og i graviditetstest måles netop mængderne af dette hormon.

HCG’s effekt er, at det bevarer det gule legeme, således at produktionen af progesteron og østrogen fortsætter. Hermed hindres at livmoderslimhinden afstødes (menstruation), hvilket ville resultere i at fosteret ville blive afstødt (mistes).

I starten af en graviditet udskilles hormonet af fosteret, senere overtages produktionen af moderkagen. Efter ca. 3 måneder overtages progesteron- og østrogenproduktionen af moderkagen, dvs. HCG-niveauet falder drastisk.

Heden

Del siden/ordet

Vi kender allesammen de smukke jyske lyngklædte bakker.
Heden er en menneskeskabt naturtype og i dag er den fredet der hvor den er tilbage (under 100.000 hektar i hele Danmark).

Gennem dyrkning og udpining af mager og sandet jord blev dette lysåbne plantesamfund bestående af hedelyng, revling, tyttebær m.m. skabt.

For at bevare heden skal den plejes. Ved græsning, afbrændning, slåning etc. hindrer man at den bliver indvaderet af træer og buske og udkonkurreret.

Se mere på Naturstyrelsens hjemmeside – Heder.

Helvedesild

Del siden/ordet

Helvedesild (Herpes zoster) er en hudlidelse der skyldes skoldkoppevirus (Varicella Zoster). Skoldkopper har de fleste af os haft som barn. Små blærer over hele kroppen og det klør forfærdeligt.

Efter et udbrud lægger virus’en sig i dvale i følenerver i huden. Her kan de ligge resten af livet. De kan vækkes igen af forskellige årsager, men det vil ofte være en svækkelse af immunforsvaret der sætter udbrudet i gang. På et område svarende til den angrebne følenerves “ansvarsområde” kommer der en rødme samt små blærer der kløer og gør ondt.

Hemostase

Del siden/ordet

Ophobning af blod i et område.

Henfald

Del siden/ordet

Er når et grundstof A omdannes til et andet grundstof B ved en spontan kernefysisk proces. Det er en radioaktiv proces, hvor der udsendes stråling og der sker et tab af energi.

Heparin

Del siden/ordet

Heparin er et stof der findes i bl.a. lever- og lungevæv. Det dannes af mastceller (en type hvide blodlegemer), og det hindrer blodet i at størkne. Det sker ved at inaktivere thrombin, der er et enzym, der indgår i blodets koagulationsproces (størkning). Heparin anvendes medicinsk til at bekæmpe blodpropper.

Hepatitis

Del siden/ordet

Det latinske navn for leverbetændelse.

Herbivor

Del siden/ordet

Et andet ord for planteæder.

Hest

Del siden/ordet

Hesten, Equus caballus, er et pattedyr der hører til ordenen af uparrettåede hovdyr. Tæerne er omsluttet af en beskyttende hornskede og vægten bæres især af den midterste tå. Hesten er planteæder og var i gamle dage et husdyr der bl.a. blev anvendt som trækdyr. I dag er hesten i den vestlige verden reduceret til et kæledyr.

Heterotrof

Del siden/ordet

Heterotrofe organismer skal have tilført organisk stof for at kunne leve (primært kulstof). Det foregår for dyrs vedkommende ved at de æder nogle andre organismer (dyr eller planter). Svampe nedbryder i stedet resterne af døde organismer. Modsætningen til heterotrofe organismer er de autotrofe organismer.

Heterozygot

Del siden/ordet

Et individ hvor de allele gener for en bestemt arveegenskab er forskellige siges at være heterozygot. Det skrives fx med genotypen Aa. Hvis allelerne er ens kaldes individet for homozygot, med genotypen AA eller aa.

Hexose

Del siden/ordet

En gruppe sukkerstoffer der består af én sukkerenhed (monosakkarider) med 6 kulstofatomer. Det er fx glukose, galaktose og fruktose.

Hind

Del siden/ordet

Hunnen i hjortefamilien, fx kronhjorten.

Hindbær

Del siden/ordet

Hindbær (Rubus idaeus) er et bær der hører til rosenfamilien og sammen med brombær, korbær, fruebær og multebær repræsenterer den danske del Rubusslægten.

Hindbær vokser vildt i skove langs med stier og veje, og i skovrydninger på en næringsrig jord. Hindbærplanten er en flerårig meterhøj tornet halvbusk. De forveddede oprette 2-årige skud bærer kun blade det første år og først det andet år sætter de frugt.

Bærene er røde, op til 2 cm lange sammensat af små stenfrugter der er samlet rundt om en kegleformet blomsterbund. Bladene er 3-7 fingrede med en hvidfiltet underside. Blomsterne er små med hvide kronblade.

De hindbær der dyrkes i haver, på plantager etc. er kraftigt forædlede med fokus på store bær og modstandsdygtighed overfor sygdomme. Det sker til dels på bekostning af smag og aroma. Udover at spise det dejlige friske bær fra hindbærbusken, kan man også anvende blade og skudspidser til at fremstille en god urtete. Den skal eftersigende kunne bruges mod diarre, hoste, hudlidelser, feber og gigt.

Histamin

Del siden/ordet

Histamin dannes ud fra aminosyren histidin. Histamin er et stof der udskilles af mastceller, der er en type basofile granulocytter (hvide blodlegemer), som findes i hud og slimhinder.

Histamin får blodkar til at udvides og blive utætte. Derved kan blodet sive ud i det omgivende væv forårsage hævelser, rødme og ømhed. Histamin er skyld i allergiske symptomer som fx høfeber. Histamins virkning kan blokeres ved at indtage medicin med antihistaminer.

 

Histologi

Del siden/ordet

Vævslære, dvs. læren om de forskellige væv i kroppen. Det kan fx være muskelvæv.

En histologisk undersøgelse foregår oftest ved at der udtages noget vævsmateriale ved en biopsi, materialet skæres i meget tynde skiver. Derefter fikseres det, således at vævet ikke nedbrydes. Der farves med farvestoffer, der binder sig til bestemte strukturer i vævet, fx farver farvestoffet hæmatoxylin cellekerner blå. Når det farvede vævssnit nu undersøges i mikroskop, kan en læge m.fl. muligvis stille en diagnose.

Histoner

Del siden/ordet

Histoner er proteiner, der indgår i dannelsen af et kromosom. 8 histonproteiner danner en “kugle”, kaldet et nukleosom, og DNA-molekylet vikles om disse kugler. Dermed er histonproteinerne med til at stabilisere DNA-molekylet.

Histonproteiner har et stort indhold af de basiske aminosyrer arginin og lysin, denne positive ladning er med til at binde histoner og DNA sammen, da DNA jo er negativt ladet pga. fosfatgrupperne.

 

HIV

Del siden/ordet

HIV er en forkortelse for Human Immunsupprimerende Virus. Det er en virus der angriber menneskets immunforsvar og fører til sygdommen AIDS. HIV har en diameter på 1/10000 mm. Den hører til klassen af retrovirus, dvs. den har arvemateriale der består af RNA-molekyler.
Se mere om HIV’s livscyklus i BIOWEB’s undervisningsmateriale om HIV: HIV livscyklus

I 2014 fik 192 personer diagnosen hiv i Danmark. Der er omkring 6000 HIV smittede i Danmark. Se mere på AIDS Fondets hjemmeside.

Hjernehinder

Del siden/ordet

Omkring hjernen og rygmarven ligger tre hinder/membraner. Inderst ligger Pia mater, mellemst ligger Arachnoid, og yderst ligger Dura mater.

Hindernes funktion er at omslutte og beskytte det centrale nervesystem. Sygdommen Meningitis er en betændelse i hjernehinderne (på engelsk hedder hjernehinderne Meninges).

Hjernen

Del siden/ordet

Hjernen er et af menneskets vigtigste organer. Den styrer og koordinerer alle de aktiviteter der foregår i nervesystemet. Den er delt op i de tre områder Forhjernen, Midthjernen og Baghjernen. De er igen er delt op i flere underområder der har hver deres funktion. En kort beskrivelse af de tre områder:

  1. Forhjernen
    Består af hjernebarken (storhjernen), thalamus og hypothalamus. Thalamus er mellemstationen for alle sanseindtryk. De sendes videre til hjernebarken der samler indtrykkene og reagerer på en eller anden måde. Det kan være reaktioner på synsindtryk, bevægelse, indlæring, hukommelse m.m. Hypothalamus er et område i bunden af forhjernen der har med mange vigtige funktioner at gøre. De fleste sigter på at holde kroppens indre miljø stabilt (kaldes homeostase). Det meste af hormonsystemet, det autonome nervesystem, temperaturregulering, søvn m.m. styres herfra.
  2. Midthjernen
    Er en mellemstation og bindeled mellem forhjernen og baghjernen.
  3. Baghjernen
    Består af lillehjernen, den forlængede marv og hjernebroen. Den forlængede marv indeholder centre der koordinerer og kontrollerer åndingen, hjerterytmen, blodtryk og fordøjelsesfunktioner. Lillehjernen kontrollerer den oprejste stilling, balance m.m.

Hjerte

Del siden/ordet

Hjertet er en muskel der pumper blod rundt i kroppen. Hos pattedyr er hjertet delt i to halvdele, højre og venstre. Hver halvdel har et forkammer, der tager i mod blodet, og et hjertekammer der sender blodet ud i kroppen igen.

Den højre halvdel af hjertet tager imod iltfattigt blod fra kroppen, og pumper det videre ud i lungerne, hvor det fyldes med ilt igen.

I den venstre halvdel af hjertet vender det nu iltrige blod tilbage til forkammeret og pumpes ud i resten af kroppen fra hjertekammeret.

I hvile pumper hjertet 50-70 gange i minuttet, det kaldes også for hvilepulsen. Se mere under Puls.

Hjertekarsygdomme

Del siden/ordet

Hjertekarsygdomme også kaldet åreforkalkning er næst efter kræft den hyppigste dødsårsag i Danmark. Dødsårsagen er oftest en blodprop i hjertet eller i hjernen. En blodprop er et resultat af mange års usund levevis.

Fed kost og overvægt medfører at der aflejres fedt på indersiden af blodårerne. Efterhånden aflejres der kalk omkring fedtet og gradvis bliver blodåren så snæver at blodstrømmen nedsættes betydeligt. River der sig et stykke forkalkning af kan det resultere i en blokering af blodtilførslen til fx dele af hjertet eller hjernen. Det kan som sagt have dødelige konsekvenser.

HLA

Del siden/ordet

En forkortelse for Human Leukocyt Antigen. HLA er overfladeproteiner der bestemmer den menneskelige vævstype. På grund af risikoen for vævsafstødning er det vigtigt at have kendskab til de specifikke HLA’er ved transplantationer.

Homolog

Del siden/ordet

Betyder modsvarende. En homologi indenfor evolutionsbiologien er fx lighedstræk mellem organer der er bygget op på samme måde, men som har forskellig funktion. Modsætningen til Homolog er Analog.

Homologe kromosomer

Del siden/ordet

Homologe kromosomer er kromosomer der bærer gener der koder for de samme arvelige egenskaber.

Hos mennesket findes kromosomerne i par. Hos kvinden er der 23 par homologe kromosomer, mens manden kun har 22 par samt et X- og et Y-kromosom. Det ene sæt kromosomer stammer fra faderen og det andet fra moderen.

Homozygot

Del siden/ordet

Et individ hvor de allele gener for en bestemt arveegenskab er ens siges at være homozygot. Det skrives fx med genotypen AA eller aa. Hvis allelerne er forskellige kaldes individet for heterozygot, med genotypen Aa.

Honning

Del siden/ordet

Honning er en koncentreret sukkerholdig masse, der indeholder druesukker (glukose) og frugtsukker (fruktose).

Honning produceres af bier (honningbier). Bierne samler nektar fra blomsterne. I biernes honningmave tilsættes enzymer til nektaren, og der dannes druesukker og frugtsukker. Desuden inddampes nektaren, sådan at vandindholdet kommer ned på under 20 %. Honningen aroma og farve varierer, alt efter hvilken blomst der er kilde til nektaren.

Honning er biernes vinterforråd. Når en biavler høster honning, fodrer han/hun bierne med sukker istedet. På den måde holdes de mætte og tilfredse.

Hormon

Del siden/ordet

Et signalstof der afgives af en kirtel til blodet. Stoffet føres med blodet rundt i kroppen, og kan påvirke livsfunktioner forskellige steder. Overordnet kan man sige at hormoner koordinerer og regulerer dyrs adfærd, funktion og udvikling. Se også plantehormoner.

Hovedpine

Del siden/ordet

Smerter i hovedet. Undersøgelser har vist at 10% af den danske befolkning har ondt i hovedet en eller flere gange om ugen, uden at en bestemt årsag kan udpeges.

Hovedpine kan opdeles i forskellige former. De 2 hyppigste er migræne og spændingshovedpine. På en 3’de plads kommer medicinfremkaldt hovedpine. Det er en slags forgiftningshovedpine, hvor der er overforbrug af hovedpinepiller (3-4 piller pr dag i længere tid). Omkring 100.000 danskere menes at have denne form for hovedpine!

Høfeber

Del siden/ordet

Høfeber Voldsom snue, rindende øjne, tilstoppet næse og nyseture er de almindelige symptomer på høfeber. En forkølelse der varer i mere end 2 uger bør få alarmklokkerne til at ringe, og man bør få undersøgt, om der er tale om høfeber.

Høfeber skyldes ofte en overfølsomhed over for pollen fra planter, husstøvmider, skimmelsvampe eller kæledyr. Høfeber kan dog også være en ikke-allergisk reaktion på en irritation af slimhinderne, det kan fx være ved indånding af tobaksrøg.

Behandlingen af høfeber går i første omgang ud på, at holde ens omgivelser frie for de stoffer der udløser reaktionen. Det kan være svært med pollen, men man kan fx lade være med at have planter der sender mange pollen ud (hanplanter). Har man allergisk høfeber kan man bliver vaccineret. Det er vigtigt ikke at gå rundt med en ubehandlet høfeber, da der er større risiko for at udvikle astma.

Hørelse

Del siden/ordet

Hørelsen er den sans, hvormed vi modtager lydindtryk fra vores omgivelser.

Det ydre øre og øregangen opfanger lydene og leder dem hen til trommehinden. Trommehinden og de tre små knogler – hammer, ambolt og stigbøjleer – sættes i bevægelse, og lyden forplantes til høresneglen, der er sanseorganet for hørelsen.

I høresneglen sidder flere tusinde høreceller (sanseceller). De opfanger trykvibrationerne og omdanner dem til nervesignaler. Via hørenervebanerne ledes signalerne til hørecentret i storehjernen og resulterer i en lydopfattelse.

HPLC

Del siden/ordet

Forkortelse for High Performance Liquid Chromatography. Det er en analysemetode, der kemisk undersøger hvilke stoffer der er i en væske og hvor meget der er af hver enkelt stof. der kemisk undersøger hvilke stoffer der er i en væske og hvor meget der er af hver enkelt stof.

HPV

Del siden/ordet

HPV er en forkortelse for Human Papilloma Virus. Det er et virus der er skyld i Kønsvorter.

HPVC

Del siden/ordet

Forkortelse for High Production Volume Chemicals også kaldet HPV Chemicals. Det er kemiske stoffer og kemikalier der produceres i store mængder (mere end 1000 tons pr. år). OECD liste fra 2004 (PDF).

Huden

Del siden/ordet

Huden, Cutis, er kroppens største organ. Den dækker hele kroppen og fylder typisk omkring 2 kvadratmeter og vejer omkring 3 kg.

Huden er opbygget af tre lag:
Yderst – Overhuden (epidermis)
Miderst – Læderhuden (dermis)
Inderst – Underhuden (subcutis)

Huden tjener bl.a. disse formål:

  • Beskytter de indre organer mod varme, lys, fysiske skader, infektioner etc.
  • Regulerer kropstemperaturen
  • Fungerer som et sanseorgan
  • Hindrer tab af væske
  • Opbevarer fedt og vand
  • Deltager i dannelsen af D-vitamin

Hudkræft

Del siden/ordet

Flere end 14.600 danskere får hvert år konstateret hudkræft (tal fra Kræftens Bekæmpelse). 99% af dem bliver fuldstændigt helbredt. De to almindeligste former for hudkræft er basalcelle hudkræft og pladeepithelcelle hudkræft.

Den første opstår i basalcellerne i overhuden og den anden opstår i pladecellerne (ligeledes i overhuden).

Det er specielt ældre mennesker der får konstateret hudkræft. Årsagen til hudkræft menes at være de ultraviolette stråler i sollyset. Personer med lys hud er ekstra udsatte for at få hudkræft. Undersøgelser har vist, at brugen af højfjeldssol eller solarier øger risikoen for udviklingen af hudkræft med op til 2,5 gange.

Den farligste form for kræft i huden er modermærkekræft (malignt melanom), da den har tendens til at spredes til andre dele af kroppen. Modermærkekræft opstår som navnet antyder i modermærker. Ved overdreven solbadning kan der ske forandringer i de pigmentceller, der udgør et modermærke. De begynder at dele sig ukontrollabelt, og kan udvikle sig til en ondartet tumor (kræftsvulst). Modermærkekræft er i voldsom stigning og er den hyppigste kræftform blandt de 15-34 årige kvinder.

HUGO

Del siden/ordet

Forkortelse for Humant Genom Projekt. Et internationalt samarbejde der går ud på at kortlægge alle menneskets gener. Dvs. hver en baserækkefølge i kromosomernes DNA forsøges bestemt.

Humantoksikologi

Del siden/ordet

Læren om kemiske stoffers skadelige virkning på mennesket. Har en “søster” videnskab i økotoksikologi, der undersøger den skadelige virkning af kemiske stoffer i naturen.

Humlebi

Del siden/ordet

Humlebier, Bombus sp., er en slægt af store, plumpe og behårdede bier. De lever i små (500 individer) samfund i gamle reder (mus, fugle etc.)

Alle hanner og arbejdere dør om efteråret, kun de unge, befrugtede hunner overvintrer og grundlægger et nyt samfund det efterfølgende forår.

Humorale immunforsvar

Del siden/ordet

Den del af vores immunforsvar der angriber bakterier, virus og andre fremmedlegemer der har invaderet vores “kropsvæsker”. Det sker ved at der dannes antistoffer mod de antigener der sidder som en overfrakke på de “fremmedes” overflade.

Humus

Del siden/ordet

Humusstoffer er delvist nedbrudte stoffer fra døde dyr og planter (især planter). Har stor betydning for jordens fysiske egenskaber (ionbytning, krummestruktur, jordkolloider m.m.).

Husdyrgødning

Del siden/ordet

Gødning der stammer fra husdyrproduktionen. Flydende husdyrgødning er samle betegnelsen for ajle og gylle. Begge indeholder urin, men gylle er mere tyktflydende da det også indeholder halm.

Husstøvmide

Del siden/ordet

Husstøvmiden, Dermatophagoides sp. (navnet kan oversættes med “hudæder”), er 0,2-0,3 mm lang og gennemsigtig. Den lever af døde hudceller, hår m.m. fra mennesker og kæledyr. Deres mikroskopiske afføring og andre rester virker som allergener for mange mennesker. De sætter gang i en allergisk reaktion, hvor næse og øjne løber i vand, og hvor der nyses konstant.

Hvalhaj

Del siden/ordet

Hvalhajen, Rhincodon typus, er verdens største fisk. Den kan blive op til 20 meter lang og den kan veje op til 34 tons, de fleste individer er dog kun 6-12 meter lange. På trods af sin størrelse er hvalhajen ikke farlig for mennesker. Den lever af plankton organismer, små krebsdyr, blæksprutter og fisk. Den indtager føden ved at filtrere op til 6000 liter vand igennem sin mund. Det der ikke passerer ud igen via gællerne ender som føde.

Hvalhajen bevæger sig over et stort område og den findes i alle tropiske og varmt tempererede have. Om dagen søger den føde i overfladen og om natten dykker den dybere ned. Hvalhajen bliver kønsmoden når den er omkring 30 år, hunnen føder levende unger (i modsætning til de fleste andre fisk der lægger æg). Hvalhajer menes at kunne blive 100-150 år.

Hvide blodlegemer

Del siden/ordet

En type blodceller der er en del af hvort immunforsvar. De kaldes også for leukocytter.

Der findes tre overordnede typer. Granulocytter, monocytter og lymfocytter.

Granulocytter og monocytter angriber og uskadeliggør fremmede organismer og partikler. Lymfocytter deltager bla. i den del af immunforsvaret hvor der dannes antistoffer (en slags modgift) imod de fremmede partikler.

Hvidnæse

Del siden/ordet

Hvidnæsen, Lagenorhynchus albirostris, er en delfinart. Den hører til i Nordatlanten, men den ses hyppigt i Skagerak. Jævnligt vandrer den ind i Kattegat, og undertiden ses den helt inde i Østersøen.

Hvidnæsen bliver op til 3 m lang og vejer 180-350 kg. Den kendes på sit hvide næb, en hvid bug, sort ryg med en høj midtstillet rygfinne, en hvidlig “saddel bag finnen og et hvidt bånd på siderne.

Hvidnæsen lever af blæksprutter, fisk som torsk og sild samt diverse krebsdyr fra bunden. Der jages i flokke på 30-50 dyr, men undertiden ses flere tusinde hvidnæser sammen.

Hvilemembranpotentiale

Del siden/ordet

Den spændingsforskel man kan måle i hvile over en nervecelles aksonmembran. Ud fra forsøg med kæmpeaksoner hos blæksprutter ved man at det ligger på -60 mV. Se mere under membranpotentiale.

Hvilestofskifte

Del siden/ordet

Energiforbruget hos et menneske (eller et andet dyr) når det måles efter 30 minutters hvile og 3 timer efter et måltid. Hvilestofskiftet forkortes RMR (Resting Metabolic Rate). Størrelsen af RMR afhænger af vægt, alder, køn, arvelige faktorer m.m. Se også basalstofskiftet.