HCG

Del siden/ordet

Forkortelse for Human Chorion Gonadotropin. HCG kaldes også populært for graviditetshormonet. I starten af en graviditet produceres det i store mængder, og i graviditetstest måles netop mængderne af dette hormon.

HCG’s effekt er, at det bevarer det gule legeme, således at produktionen af progesteron og østrogen fortsætter. Hermed hindres at livmoderslimhinden afstødes (menstruation), hvilket ville resultere i at fosteret ville blive afstødt (mistes).

I starten af en graviditet udskilles hormonet af fosteret, senere overtages produktionen af moderkagen. Efter ca. 3 måneder overtages progesteron- og østrogenproduktionen af moderkagen, dvs. HCG-niveauet falder drastisk.