Hjernehinder

Del siden/ordet

Omkring hjernen og rygmarven ligger tre hinder/membraner. Inderst ligger Pia mater, mellemst ligger Arachnoid, og yderst ligger Dura mater.

Hindernes funktion er at omslutte og beskytte det centrale nervesystem. Sygdommen Meningitis er en betændelse i hjernehinderne (på engelsk hedder hjernehinderne Meninges).

Hjernen

Del siden/ordet

Hjernen er et af menneskets vigtigste organer. Den styrer og koordinerer alle de aktiviteter der foregår i nervesystemet. Den er delt op i de tre områder Forhjernen, Midthjernen og Baghjernen. De er igen er delt op i flere underområder der har hver deres funktion. En kort beskrivelse af de tre områder:

  1. Forhjernen
    Består af hjernebarken (storhjernen), thalamus og hypothalamus. Thalamus er mellemstationen for alle sanseindtryk. De sendes videre til hjernebarken der samler indtrykkene og reagerer på en eller anden måde. Det kan være reaktioner på synsindtryk, bevægelse, indlæring, hukommelse m.m. Hypothalamus er et område i bunden af forhjernen der har med mange vigtige funktioner at gøre. De fleste sigter på at holde kroppens indre miljø stabilt (kaldes homeostase). Det meste af hormonsystemet, det autonome nervesystem, temperaturregulering, søvn m.m. styres herfra.
  2. Midthjernen
    Er en mellemstation og bindeled mellem forhjernen og baghjernen.
  3. Baghjernen
    Består af lillehjernen, den forlængede marv og hjernebroen. Den forlængede marv indeholder centre der koordinerer og kontrollerer åndingen, hjerterytmen, blodtryk og fordøjelsesfunktioner. Lillehjernen kontrollerer den oprejste stilling, balance m.m.

Hjerte

Del siden/ordet

Hjertet er en muskel der pumper blod rundt i kroppen. Hos pattedyr er hjertet delt i to halvdele, højre og venstre. Hver halvdel har et forkammer, der tager i mod blodet, og et hjertekammer der sender blodet ud i kroppen igen.

Den højre halvdel af hjertet tager imod iltfattigt blod fra kroppen, og pumper det videre ud i lungerne, hvor det fyldes med ilt igen.

I den venstre halvdel af hjertet vender det nu iltrige blod tilbage til forkammeret og pumpes ud i resten af kroppen fra hjertekammeret.

I hvile pumper hjertet 50-70 gange i minuttet, det kaldes også for hvilepulsen. Se mere under Puls.

Hjertekarsygdomme

Del siden/ordet

Hjertekarsygdomme også kaldet åreforkalkning er næst efter kræft den hyppigste dødsårsag i Danmark. Dødsårsagen er oftest en blodprop i hjertet eller i hjernen. En blodprop er et resultat af mange års usund levevis.

Fed kost og overvægt medfører at der aflejres fedt på indersiden af blodårerne. Efterhånden aflejres der kalk omkring fedtet og gradvis bliver blodåren så snæver at blodstrømmen nedsættes betydeligt. River der sig et stykke forkalkning af kan det resultere i en blokering af blodtilførslen til fx dele af hjertet eller hjernen. Det kan som sagt have dødelige konsekvenser.