Hvalhaj

Del siden/ordet

Hvalhajen, Rhincodon typus, er verdens største fisk. Den kan blive op til 20 meter lang og den kan veje op til 34 tons, de fleste individer er dog kun 6-12 meter lange. På trods af sin størrelse er hvalhajen ikke farlig for mennesker. Den lever af plankton organismer, små krebsdyr, blæksprutter og fisk. Den indtager føden ved at filtrere op til 6000 liter vand igennem sin mund. Det der ikke passerer ud igen via gællerne ender som føde.

Hvalhajen bevæger sig over et stort område og den findes i alle tropiske og varmt tempererede have. Om dagen søger den føde i overfladen og om natten dykker den dybere ned. Hvalhajen bliver kønsmoden når den er omkring 30 år, hunnen føder levende unger (i modsætning til de fleste andre fisk der lægger æg). Hvalhajer menes at kunne blive 100-150 år.

Hvide blodlegemer

Del siden/ordet

En type blodceller der er en del af hvort immunforsvar. De kaldes også for leukocytter.

Der findes tre overordnede typer. Granulocytter, monocytter og lymfocytter.

Granulocytter og monocytter angriber og uskadeliggør fremmede organismer og partikler. Lymfocytter deltager bla. i den del af immunforsvaret hvor der dannes antistoffer (en slags modgift) imod de fremmede partikler.

Hvidnæse

Del siden/ordet

Hvidnæsen, Lagenorhynchus albirostris, er en delfinart. Den hører til i Nordatlanten, men den ses hyppigt i Skagerak. Jævnligt vandrer den ind i Kattegat, og undertiden ses den helt inde i Østersøen.

Hvidnæsen bliver op til 3 m lang og vejer 180-350 kg. Den kendes på sit hvide næb, en hvid bug, sort ryg med en høj midtstillet rygfinne, en hvidlig “saddel bag finnen og et hvidt bånd på siderne.

Hvidnæsen lever af blæksprutter, fisk som torsk og sild samt diverse krebsdyr fra bunden. Der jages i flokke på 30-50 dyr, men undertiden ses flere tusinde hvidnæser sammen.

Hvilemembranpotentiale

Del siden/ordet

Den spændingsforskel man kan måle i hvile over en nervecelles aksonmembran. Ud fra forsøg med kæmpeaksoner hos blæksprutter ved man at det ligger på -60 mV. Se mere under membranpotentiale.

Hvilestofskifte

Del siden/ordet

Energiforbruget hos et menneske (eller et andet dyr) når det måles efter 30 minutters hvile og 3 timer efter et måltid. Hvilestofskiftet forkortes RMR (Resting Metabolic Rate). Størrelsen af RMR afhænger af vægt, alder, køn, arvelige faktorer m.m. Se også basalstofskiftet.

Hvirveldyr

Del siden/ordet

Hvirveldyr, Vertebrata, også kaldet for vertebrater. Det er en dyregruppe hvor alle har en hvirvelsøjle. Til gruppen hører fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr. Alle andre dyr kaldes for hvirvelløse dyr.