Ibis

Del siden/ordet

Familie af storkefugle. Der findes ca. 30 arter på verdensplan. Fx hellig ibis, sort ibis og skestork.

ICSH

Del siden/ordet

Forkortelse for Interstitiel Celle Stimulerende Hormon. Et hormon der udskilles fra hypofysens forlap og som stimulerer de interstitielle celler i testiklerne til at producere testosteron.

IDDM

Del siden/ordet

Forkortelse for Insulin Dependent Diabetes Mellitus. Det er den form for sukkersyge hvor man skal have tilført insulin. Kaldes også for Type 1 diabetes. Se mere under sukkersyge.

IgE

Del siden/ordet

Forkortelse for immunglobulin E. IgE er et antistof der produceres af immunforsvaret hos personer der har tilbøjelighed for få allergi. Udskillelsen af IgE sker som reaktion på at vi bliver udsat for et allergen. IgE binder sig til allergenet og i den forbindelse frigives der histamin og der udløses allergiske symptomer.

Igler

Del siden/ordet

En orden af ledorme (Hirudinea). De fleste lever i ferskvand. De er rovdyr eller blodsugere. Se mere under Lægeiglen.

Ileus

Del siden/ordet

Ileus oversættes normalt med tarmslyng. Et mere rammende ord er tarmtillukning. Der skelnes mellem 2 former for Ileus:

  1. Mekanisk ileus
    Opstår når tarmpassagen blokeres sådan at tarmindhold ikke kan komme videre i tarmkanalen.
  2. Funktionel/Paralytisk ileus
    Opstår når tarmbevægelserne er lammede, det kan fx være ved et kirurgisk indgreb i maven.

Ilt

Del siden/ordet

Ilt eller Oxygen (O) er et grundstof. I daglig tale er ilt den farveløse gas O2. Den udgør 21% af den atmosfæriske luft.

Ilt (O) indgår i alle levende organismer og bortset for nogle få bakterier og svampe er O2 nødvendigt for at organismerne kan udnytte den føde der indtages (respirationsprocesser). Ilten i atmosfæren gendannes hele tiden ved hjælp af planters, algers og visse bakteriers fotosyntese.

Iltsvind

Del siden/ordet

Det naturfænomen hvor iltindholdet i en sø, fjord eller andet vand bliver meget lavt. Normalt er der 7-12 mg ilt pr. liter vand. Når iltindhold når ned på 4 mg ilt pr. liter, flygter de organismer fra området som kan. Hvis iltindholdet når ned under 2 mg ilt pr. liter dør fisk og bunddyr.

Iltsvind er en tilbagevendende begivenhed i vores indre farvande hver sommer. Iltsvindet skyldes, at der udledes for mange næringssalte til vandområderne fra omgivende marker, fra luften, via spildevand m.m.

Næringssaltene giver næring til planter og alger. Især om sommeren kan man opleve en kraftig produktion af planktonalger. Når algerne dør, synker de til bunds. Bakterier på bunden nedbryder disse døde organismer under brug af ilt. Jo mere der synker ned jo større et iltsvind…

Med spildevand kan der også tilføres store mængder organisk stof. Denne tilførsel kan på samme måde føre til iltsvind.

Immision

Del siden/ordet

Indholdet af luftforurenende stoffer i luften nær jordoverfladen.

Immun

Del siden/ordet

En person siges at være immun overfor en sygdom hvis vedkommende ikke bliver syg på trods af smitte. Immuniteten skyldes tilstedeværelsen af antistoffer i blodet. Se mere under Immunitet.

Immunforsvar

Del siden/ordet

Også kaldet for Immunsystem. Det er en samlet betegnelse for forsvaret mod udefra kommende stoffer eller organismer (virus, bakterier, parasitter m.m.). Immunforsvaret består af en ikke-specifik del og en specifik del.

Vi fødes med et Ikke-specifikt immunforsvar. Det er delt i en passiv del, der bl.a. består af huden og slimhinderne, og af en aktiv del, der består af en type hvide blodlegemer der kaldes for fagocytter, makrofager eller ædeceller. Ædecellerne er i stand til at hæmme eller dræbe de indtrængende fremmede mikroorganismer, uanset om organismen har været eller ikke har været udsat for dem tidligere. Ofte vil de være i stand til at nedkæmpe en infektion.

Det Specifikke immunforsvar udgøres af de to typer hvide blodlegemer T-lymfocytter og B-lymfocytter.
T-lymfocytterne deles i forskellige typer:

  • T-hjælpeceller
    Aktiverer og styrer det specifikke immunforsvar
  • T-dræberceller
    Dræber inficerede kropsceller
  • T-huskeceller
    Husker den fremmede organismes antigen

B-lymfocytternes hovedopgave er at producere specifikke antistoffer med de fremmede organismers antigener. Der produceres også B-huskeceller.

I det specifikke immunforsvar erhverver organismen med andre ord evnen til at skelne egne molekyler fra fremmede molekyler. Det specifikke immunforsvar har også en hukommelse og kan derfor „genkende” og reagere på en mikroorganisme den før har været udsat for. Hukommelse er baggrunden for, at vaccination kan forhindre en sygdom i at opstå, og at sygdomme som mæslinger kun optræder én gang i livet, vi er blevet immune.

Immunsystemets organer og celler er spredt i hele organismen. I knoglemarven dannes hvide blodlegemer, som med blodet vandrer rundt i organismen til specialiserede organer (for eksempel brislen, milten og lymfeknuderne), hvor de videreudvikles.

Immunitet

Del siden/ordet

Immunitet er modstandsdygtighed overfor infektioner fra fx bakterier eller virus. Modstandsdygtigheden skyldes at der er antistoffer i blodet. Immuniteten kan være medfødt eller kan erhverves ved sygdom, vaccination m.m.

Immunoglobuliner

Del siden/ordet

Immunoglobuliner, Ig, er et andet navn for antistof (den biokemiske betegnelse). De er en del af den store gruppe af gamma globuliner. Hos mennesket deles de i fem klasser (isotyper):

  • IgA, findes i slimhinder i tarm, luftrør, urinrør m.m. samt i spyt og tårer.
  • IgD, antigen receptor på B-celler
  • IgE, binder sig til allergener og udløser histamin udskillelse
  • IgG, angriber patogener
  • IgM, udstilles på B-cellernes overflade i en tidlig fase af immun respons

De har alle en fælles Y-formet grundstruktur. De produceres af B-celler i bl.a. lymfeknuderne.

Immunologi

Del siden/ordet

Læren om blod og vævs reaktion over for fremmede stoffer eller organismer der trænger ind i legemet.

Immunologiske assay

Del siden/ordet

Et immunologisk assay er en teknik der kan påvise bestemte antigener (fremmedlegemer) i vævsprøver fra kroppen, fx blodet. Det kan være forskellige stoffer, mikroorganismer etc. Et eksempel på et immunologisk assay er ELISA test, hvor man benytter særlige antistoffer til at påvise nogle bestemte antigener.

In vitro

Del siden/ordet

Eksperimentelle undersøgelser der udføres i glas (reagensglas) uden for levende organismer.

In vivo

Del siden/ordet

Eksperimentelle undersøgelser der udføres inden i levende organismer.

Inaktivere

Del siden/ordet

At sætte ud af funktion.

Indlæring

Del siden/ordet

Den korte version: Indlæring er en videns- eller erfaringsopbygning der er et resultat af en læreproces.

Inducerede mutationer

Del siden/ordet

Inducere betyder at frembringe. Mutationer kan induceres af kemiske stoffer, radioaktivt stråling, andre fysiske faktorer, virus m.m. Kemiske stoffer der kan inducere mutationer kaldes for mutagener. Hyppigt brugt indenfor planteforædling.

Infektiøs

Del siden/ordet

Det samme som smitsom. Infektiøse sygdomme er sygdomme der skyldes smitte med virus, bakterier eller lign.

Inkubationstid

Del siden/ordet

Tiden fra en smitte med en sygdomsfremkaldende organisme til sygdommens symptomer bryder ud.

Inkubere

Del siden/ordet

At sætte en kultur af fx bakterier ind i et temperatur reguleret skab (en inkubator). Her vokser de frem så man kan se dem som kolonier og arbejde videre med dem.

Insekter

Del siden/ordet

Insekter hører til gruppen af leddyr (Arthropoda). Insektklassen består af mere end 30 ordener. Der kan være meget forskel på de enkelte insektarter så det er svært at angive nogle fællestræk der gælder for alle.

Insekterne er den mest succesfulde dyregruppe på kloden. Der er beskrevet mere end 950.000 forskellige arter, men det anslås at der findes 8-100 millioner!

For de fleste insekter gælder det at:

Deres krop er delt i hoved, forkrop og bagkrop. På hovedet sidder der nogle følehorn, sammensatte øjne og munddele. På forkroppen sidder 3 par ben samt et eller to par vinger.

Eksempler på insektordener:
Døgnfluer, guldsmede, slørvinger, ørentviste, knælere, kakerlakker, termitter, græshopper, tæger, bladlus, biller, årevingede (hveps, bier, myrer m.m.), vårfluer, sommerfugle og tovingede (fluer, myg, lopper).

Insekticid

Del siden/ordet

En gift der dræber insekter (oftest et sprøjtemiddel).

Instinkt

Del siden/ordet

Et instinkt er den adfærd vi er født med. Den er præprogrammeret i vores arvemasse. Er det nogle hensigtsmæssige instinkter giver det os et godt fundament for vores videre udvikling.

Insulatard

Del siden/ordet

Et langsomt virkende insulinpræparat produceret af Novo Nordisk. Det begynder at virke efter 2-4 timer og virkningen er ophørt efter 24 timer.

Insulin

Del siden/ordet

Insulin er et hormon der produceres af Beta-cellerne i de Langerhanske øer i bugspytkirtlen.

Det bliver frigivet til blodet under og efter et måltid. Når kosten er blevet fordøjet og næringsstofferne er optaget i blodet sørger insulin for at de (bl.a. sukker og fedtsyrer) bliver optaget i kroppens celler og at de overskydende næringsstoffer bliver lagret som glykogen i muskler og lever (for sukkers vedkommende) og som fedt i fedtvæv (for fedtstoffernes vedkommende).

Resultatet af insulins frigivelse fra bugspytkirtlen er at blodsukkeret bliver bragt tilbage til sit normale niveau (dvs. det falder). Insulin virker i et samspil med glukagon, der ligeledes er et hormon der produceres i bugspytkirtlen, men som har den modsatte virkning. Se mere under glukagon.

 

Insulinresistens

Del siden/ordet

Der er tale om insulinresistens når kroppens cellers følsomhed for insulin nedsættes. Det kan fx resultere i at muskelceller bliver dårligere til at optage sukker/glukose fra blodet. Insulinresistens er en forløber for type-2 diabetes.

Integreret bekæmpelse

Del siden/ordet

En samordning og afbalancering af de forskellige metoder der er til rådighed til at bekæmpe skadelige organismer på. Der kan indgå forskellige former for kemisk, fysisk og biologisk bekæmpelse og forebyggelsesmetoder. Det kan være brugen af sædskifte, valg af resistente sorter, brug af “skånsomme” bekæmpelsesmidler m.m.

Interferon

Del siden/ordet

En gruppe proteiner der produceres af kroppens celler som et hurtigt svar på specielt angreb fra virus, men også andre fremmede elementer som fx bakterier. Interferoner bekæmper ikke direkte virus, men stimulerer de inficerede celler (og deres naboer) til at producere stoffer der kan bremse angrebet ved fx at hæmme virus’ celledeling. Interferoner skal altså opfattes som en slags signalstoffer der får immunforsvaret til at reagere på et angreb.

Interleukiner

Del siden/ordet

Interleukiner er den største gruppe af cytokiner. Cytokiner er signalstoffer produceret af en lang række forskellige celler i vores immunsystem. Interleukiner er signalstoffer der virker mellem forskellige typer hvide blodlegemer (inter=mellem, leukiner=hvide blodlegemer). Interleukiner er bl.a. involveret i allergiske reaktioner.

Introns

Del siden/ordet

I eukaryote celler (som fx menneskets) er det ikke alle områder af et DNA molekyle der bruges til at kode for et protein. Disse områder på DNA’et kaldes for introns. De resterende områder på DNA’et, dvs. der hvor generne er placeret kaldes for eksons.

Invasive arter

Del siden/ordet

Invasive arter, er dyr- og plantearter der bevidst eller tilfældigt er slæbt ind i landet, og som fortrænger eller ødelægger livsbetingelserne for de hjemmehørende arter. Eksempler er Kæmpe Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) og Ibirisk Skovsnegl, Dræbersnegl (Arion lusitanicus). Se mere på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/invasive-arter/

Inversion

Del siden/ordet

En type kromosommutation hvor en del af et kromosom er vendt 180 grader.

Ion

Del siden/ordet

En ion er et elektrisk ladet atom eller molekyle. Et eksempel er calciumionen ca2+ og nitrationen NO3.

Irreversibel

Del siden/ordet

En irreversibel proces er en proces, der ikke kan forløbe i den modsatte retning. I modsætning til en reversibel proces, der godt kan.

Isokromosom

Del siden/ordet

Et isokromosom er et kromosom der er dannet ved en fejl under kønscelledannelsen (meiosen). Normalt trækkes de to søster-kromatider til hver sin pol i meiosens 2. fase. I stedet kan der ske det at de spaltes på den anden led (“vandret”) ved centromeren. Resultatet er at der dannes kromosomer, hvor der er dobbelt af noget af det arvemateriale der hører til kromosomet, og som helt mangler en del af arvematerialet.

Nogle kvinder fødes med det der kaldes for Turner Syndrom. Den typiske Turner-pige har kun et X-kromosom i sine celler, mod de normale to, de har altså kun 45 kromosomer i deres celler. Omkring 15% af Turner-pigerne har faktisk et X-isokromosom udover deres ene normale X-kromosom. Det har to lange arme i stedet for en lang og en kort.

Isotoper

Del siden/ordet

Forskellige former af samme grundstof. Antallet af protoner er det samme mens antallet af neutroner varierer.

IWC

Del siden/ordet

IWC er en forkortelse for International Whaling Commision, på dansk Den Internationale Hvalfangstkommission. Regulerer hvalfangst. Link til deres hjemmeside: https://iwc.int/home