Immision

Del siden/ordet

Indholdet af luftforurenende stoffer i luften nær jordoverfladen.

Immun

Del siden/ordet

En person siges at være immun overfor en sygdom hvis vedkommende ikke bliver syg på trods af smitte. Immuniteten skyldes tilstedeværelsen af antistoffer i blodet. Se mere under Immunitet.

Immunforsvar

Del siden/ordet

Også kaldet for Immunsystem. Det er en samlet betegnelse for forsvaret mod udefra kommende stoffer eller organismer (virus, bakterier, parasitter m.m.). Immunforsvaret består af en ikke-specifik del og en specifik del.

Vi fødes med et Ikke-specifikt immunforsvar. Det er delt i en passiv del, der bl.a. består af huden og slimhinderne, og af en aktiv del, der består af en type hvide blodlegemer der kaldes for fagocytter, makrofager eller ædeceller. Ædecellerne er i stand til at hæmme eller dræbe de indtrængende fremmede mikroorganismer, uanset om organismen har været eller ikke har været udsat for dem tidligere. Ofte vil de være i stand til at nedkæmpe en infektion.

Det Specifikke immunforsvar udgøres af de to typer hvide blodlegemer T-lymfocytter og B-lymfocytter.
T-lymfocytterne deles i forskellige typer:

  • T-hjælpeceller
    Aktiverer og styrer det specifikke immunforsvar
  • T-dræberceller
    Dræber inficerede kropsceller
  • T-huskeceller
    Husker den fremmede organismes antigen

B-lymfocytternes hovedopgave er at producere specifikke antistoffer med de fremmede organismers antigener. Der produceres også B-huskeceller.

I det specifikke immunforsvar erhverver organismen med andre ord evnen til at skelne egne molekyler fra fremmede molekyler. Det specifikke immunforsvar har også en hukommelse og kan derfor „genkende” og reagere på en mikroorganisme den før har været udsat for. Hukommelse er baggrunden for, at vaccination kan forhindre en sygdom i at opstå, og at sygdomme som mæslinger kun optræder én gang i livet, vi er blevet immune.

Immunsystemets organer og celler er spredt i hele organismen. I knoglemarven dannes hvide blodlegemer, som med blodet vandrer rundt i organismen til specialiserede organer (for eksempel brislen, milten og lymfeknuderne), hvor de videreudvikles.

Immunitet

Del siden/ordet

Immunitet er modstandsdygtighed overfor infektioner fra fx bakterier eller virus. Modstandsdygtigheden skyldes at der er antistoffer i blodet. Immuniteten kan være medfødt eller kan erhverves ved sygdom, vaccination m.m.

Immunoglobuliner

Del siden/ordet

Immunoglobuliner, Ig, er et andet navn for antistof (den biokemiske betegnelse). De er en del af den store gruppe af gamma globuliner. Hos mennesket deles de i fem klasser (isotyper):

  • IgA, findes i slimhinder i tarm, luftrør, urinrør m.m. samt i spyt og tårer.
  • IgD, antigen receptor på B-celler
  • IgE, binder sig til allergener og udløser histamin udskillelse
  • IgG, angriber patogener
  • IgM, udstilles på B-cellernes overflade i en tidlig fase af immun respons

De har alle en fælles Y-formet grundstruktur. De produceres af B-celler i bl.a. lymfeknuderne.

Immunologi

Del siden/ordet

Læren om blod og vævs reaktion over for fremmede stoffer eller organismer der trænger ind i legemet.

Immunologiske assay

Del siden/ordet

Et immunologisk assay er en teknik der kan påvise bestemte antigener (fremmedlegemer) i vævsprøver fra kroppen, fx blodet. Det kan være forskellige stoffer, mikroorganismer etc. Et eksempel på et immunologisk assay er ELISA test, hvor man benytter særlige antistoffer til at påvise nogle bestemte antigener.