Kaktus

Del siden/ordet

Kaktus kender vi alle fra amerikanske westerns og måske endda hjemme fra stuen.

Kaktus (Cactaceae) er en familie af tokimbladede planter hvor bladene er blevet omdannet til torne og hvor stænglerne er fyldt med væske. Planter der samler væske i stængler og blade kaldes for sukkulenter. Det opbyggede vanddepot gør at kaktus kan vokse selv i de mest golde og tørre ørkener.

Kallun

Del siden/ordet

Kallun, også kaldet for Løben, er koens fjerde mave. Den svarer til maven hos andre pattedyr, dvs. der udskilles mavesyre og surhedsgraden ligger omkring pH 2.

De andre maver er: Vommen, netmaven og bladmaven.

Kalorier

Del siden/ordet

Betegnelsen for energi. Når vi bruger energi forbrænder vi kalorier. Når vi indtager energi sker det ved at vi spiser og drikker føde der indeholder de kalorierige stoffer kulhydrater, proteiner, fedtstoffer eller alkohol.

Kapillærer

Del siden/ordet

De mindste blodkar. Kapillærernes væg er så tynd at bl.a. ilt og glukose (sukker) let kan passere fra blodet over i cellerne. Kuldioxid og andre affaldsstoffer bevæger sig den anden vej for senere at blive udskilt fra kroppen (via udånding, urin m.m.). Se mere under blodkredsløb.

Kartoffelskimmel

Del siden/ordet

Kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) er en snyltesvamp der angriber kartoffelplanten. Den spredes hurtig og kan ødelægge en hel høst. Den optræder især i år med fugtigt og varmt vejr. Der kommer pletter på bladene, først grågrønne siden mørkebrune. På undersiden af bladene ses en hvid skimmelbelægning i kanten af pletterne. På knoldene ser man også pletter.

Karyotype

Del siden/ordet

Et slags kromosomkort, hvor kromosomerne opstilles på rad og række i homologe par efter størrelse.

Katabolisme

Del siden/ordet

Dækker over de stofskifteprocesser hvor der nedbrydes stof/stoffer. Det kan fx være ved respirationsprocessen, hvor organisk stof nedbrydes kuldioxid og vand, samtidig med at der frigøres energi. Kataboliske processer resulterer altså i en frigørelse af energi, der fx kan anvendes til at bevægelse. Modsætningen er Anabolisme, der er processer hvor stof/stoffer opbygges.

Katalase

Del siden/ordet

Katalase er et enzym der spalter hydrogenperoxid til vand og ilt (2H2O2 —-> 2H2O + O2).

Hydrogenperoxid (brintoverilte) er et kraftigt reaktivt stof der kan forårsage væsentlige biologiske skader. Det dannes bl.a. som et biprodukt ved ATP-produktionen i cellernes mitokondrier. Katalases opgave er altså at afgifte den hydrogenperoxid der hele tiden dannes. Katalase opbevares i de celleorganeller der kaldes for peroxisomer.

Katalysator

Del siden/ordet

En katalysator er et stof, der øger reaktionshastigheden af en proces uden selv at blive nedbrudt. Det behøver med andre ord ikke at være til stede i særlig store mængder, da det genbruges mange gange. Biologiske processer katalyseres af enzymer.

Katte

Del siden/ordet

På latin hedder kattefamilien for Felidae. Katte er nogle af de mest specialiserede rovdyr og findes næsten over hele kloden. Huskatten er selvfølgelig fulgt i mennesket fodspor, men kattefamilien findes ikke oprindeligt i Australien, Antarktis og på Madagaskar. Kattefamilien deles i tre underfamilier:

  1. Acinonychinae
    Består kun af geparden (Acinonyx jubatus)
  2. Felinae
    De “mindre” katte som fx Caracalen, Oceloten, Puma m.fl. og selvfølgelig huskatten (Felis silvestris)
  3. Pantherinae
    De “store” katte som fx løven, tigeren, leoparden, jaguaren m.fl.

Kausal

Del siden/ordet

At noget har en kausal forklaring betyder at der er en årsagssammenhæng. At fastslå en kausalitet betyder, at man lykkes med at komme med en forklaring der bygger på en årsagssammenhæng. Man kan sige at man forsøger at beskrive sammenhængen mellem årsag og virkning. At undersøge og beskrive kausale sammenhænge er en af hjørnestenene i videnskab.

Kænguru

Del siden/ordet

Kænguruer hører til familien Macropodidae og pattedyrs-ordenen Pungdyr. Der findes mere end 50 arter, og de findes i Australien, på Tasmanien og på Ny Guinea.

Kængurufamiliens latinske navn Macropodidae betyder “dyr med store fødder”, og det er da også det mest karakteristiske ved dem. Lange bagben og fødder, lille hoved og store ører. Kænguruer varierer i størrelse fra de små trækænguruer til den røde kæmpekænguru, der er på størrelse med en voksen mand.

De fleste kænguruer er kendt som dygtige springere, den røde kæmpekænguru kan springe 8-10 m og opnå en hatighed på 50 km/t. Nogle arter holder dog mere til i træer.

Kemoautotrof

Del siden/ordet

Nogle få bakterier kan få energi fra uorganisk stof ved at ilte det. Dvs. de skaffer sig selv energi – de er autotrofe. I modsætning til fotosyntese kommer energi fra et kemisk stof. Det kalder man for kemoautrof. Til gruppen af kemoautotrofe bakterier hører bl.a. nitratbakterier og hvide svovlbakterier.

Kemoterapi

Del siden/ordet

Kemoterapi er en kræftbehandling hvor forskellig slags medicin (cellegifte) anvendes til at dræbe kræftceller. Cellegiftene kaldes også for cytostatika.

Keratose

Del siden/ordet

Fortykkelse af hornagtigt væv i huden. Anvendes bl.a. om solskadet hud (aktinisk keratose).

Kernelegeme

Del siden/ordet

Kernelegemet, Nukleolus, er et eller flere afgrænsede mørke områder i cellekernen. Området dukker frem i interfasen, der er tiden imellem celledelinger. I kernelegemet produceres ribosomerne. De transporteres senere ud i cytoplasma, hvor de står for produktionen af de proteiner der er brug for.

Kimblade

Del siden/ordet

Kimbladene eller Cotyledoner er frøplantens første blade. Hos enkimbladet planter kommer der 1 kimblad, hos tokimbladet planter kommer 2.

Kimrod

Del siden/ordet

En kimrod er plantens første rod. Det er det første der kommer ud af frøet når det spirer.

Kitin

Del siden/ordet

Kitin er et kvælstofholdigt polysakkarid (kulhydrat). Det består af en uforgrenet kæde af glucosamin-molekyler. Det findes i visse svampes cellevægge og i skelettet hos leddyr.

Kiwi

Del siden/ordet

Vi kender kiwien som en brun håret frugt på størrelse med et æg. Den seje skal omgiver et grønt, saftigt, sødt og syrligt frugtkød. Kiwi frugten er en ren C-vitamin bombe – 98 mg C-vitamin pr. 100 g. Kiwi frugten Actinidia sp. stammer fra kina, men dyrkes nu mange andre steder i tempereret klima.

Kiwi frugten har fået sit navn fra Kiwi-fuglen der med sin brune fjerdragt kan minde om den.

Kiwi fugle er på størrelse med en kylling, med et langt næb og store fødder. Kiwier kan ikke flyve og de er nataktive. De 5 arter Kiwi fugle tilhører slægten Apteryx og familien Apterygidae. Kiwi fuglene findes kun på New Zealand og kiwien er New Zealands nationalfugl. Se mere på The Internet Bird Collection (IBC).

Kjove

Del siden/ordet

Kjover, Stercorariidae, er en familie af fugle. Familien hører til ordenen af Mågevadefugle (Charadriiformes). Navnet Kjove stammer fra det færøske kjógvi.

Stor Kjove
Storkjove, Færøerne 2011

Der er 7 forskellige Kjove arter (Stercorarius sp.): Storkjove (St. skua), Brun storkjove (St. antarctica), Chilestorkjove (St. chilensis), Sydpolarkjove (St. maccormicki), Mellemkjove (St. pomarinus), Almindelig kjove (St. parasiticus), Lille kjove (St. longicaudus).

Kjover ligner måger i deres bygning, men de opfører sig mere som rovfugle, og de generer i stor stil andre havfugle.

Klassifikation

Del siden/ordet

Klassifikation er en måde at holde orden på. Ved at inddele ting i grupper der har noget til fælles kan man lettere finde dem igen når man har brug for dem.

Indenfor biologiens verden er klassifikation en ældgammel disciplin. Allerede de gamle grækere inddelte levende organismer i grupper på basis af deres ligheder på forskellige punkter. Udgangspunktet kan være udbredelsesmønster, plads i fødekæde, forplantnings måde, anatomi, fysiologi, social adfærd m.m.

Resultatet af klassifikationen er et system – en Systematik. Klassifikation og Systematik bruges derfor oftest synonymt. Systematik betragtes dog oftest at være mere omfattende end klassifikation. Systematik nøjes ikke med at ordne arterne i grupper men kobler også beskrivelser på. Systemet vil ofte være opbygget hierarkisk som en pyramide bestående af flere lag. Lagene i pyramiden kaldes for kategorier. De vigtigste fra top til bund er: Rige, Række,Klasse, Orden, Familie, Slægt og Art. Klik på dem for at lære mere.

Bliv klogere på systematik, klassifikation og evolution: evolution.berkeley.edu

Klitoris

Del siden/ordet

Klitoris, eller clitoris, er kvindens pendant til mandens penis. Den ligger fortil i kønsåbningen omsluttet af de små/indre skamlæber. Klitoris indeholder svulmelegemer, der fyldes med blod når kvinden bliver seksuelt ophidset. klitoris indeholder mange følenerver. Nerverne registrerer berøring og stimulerer den seksuelle lystfølelse (i hjernen).

Kloakdyr

Del siden/ordet

Kloakdyr (Monotremata) er den mest primitive pattedyrsorden. Den består kun af næbdyret (1 art) og myrepindvinet (5 arter). De er kun udbredt i Sydøstasien (Australien, Tasmanien m.m.).

Kloakdyr er de eneste pattedyr der lægger æg, de mangler hjernebjælken (forbinder hjernens to halvdele) og de har kun en udførselsåbning, også kaldet kloaken (som krybdyrene). De ligner andre pattedyr, ved bl.a. den måde hvorpå de regulerer deres kropstemperatur på (varmblodet). Når ungerne er klækket, ernærer de sig af mælk fra mælkekirtler. De er desuden dækket af hår, og de har et hjerte med 4 kamre.

Klon

Del siden/ordet

En gruppe individer med ens arveanlæg, opstået ved ukønnet formering.

Kloning

Del siden/ordet

Kloning er en bioteknologisk metode hvor man skaber et antal genetisk ens individer eller celler.

Man har længe kunne klone ved at efterligne den “naturlige kloning” der foregår når der dannes enæggede tvillinger. Man deler en befrugtet ægcelle fra fx en ko når den er på 4-cellestadiet. De 4 celler sættes ind i livmoderen hos fire “ammekøer”. Herefter er det bare at vente på at der kommer 4 identiske kalve ud.

Kloningsteknikkerne udvikles i et hastigt tempo. Det er bl.a. lykkes at lave “somatisk kloning” eller voksen kloning. Her overføres gener fra en kropscelle til en ægcelle hvor cellekernen er fjernet.

Klorofyl

Del siden/ordet

Et pigment (farvestof) der kan opfange lysenergi. Det findes bl.a. i grønkornene hos planter (de grønne dele). Her sørger det for at fotosyntesen kan finde sted.

Klorokin

Del siden/ordet

Hyppigt anvendt medicin til bekæmpelse af malaria.

Kløver

Del siden/ordet

Har vi ikke alle været på jagt efter en firkløver…
I Danmark er der omkring 16 forskellige kløverarter. De hører til kløverslægten (Trifolium) der igen hører til ærteblomstfamilien (Fabaceae).

Knoglemarv

Del siden/ordet

Knoglemarv er det væv der udfylder det hulrum der er i de største knogler. I knoglemarven dannes røde– og hvide blodlegemer.

Knogler

Del siden/ordet

Knogler er det faste støttevæv vores og andre hvirveldyrs skelet er bygget op af. Knoglevæv er forkalket/forbenet bindevæv bestående af collagen (et protein) hvori der bl.a. er indlejret calciumfosfat. En knogle består af et et kompakt ydre lag der skærmer og beskytter, og et indre mere svampet væv med stilladsagtige strukturer og stor styrke. Inderst i de største af vore knogler er der et hulrum fyldt med knoglemarv.

Knopsvane

Del siden/ordet

Knopsvanen (Cygnus olor) er Danmarks nationalfugl. Denne majestætiske hvide fugl med sit sort knoppet røde næb er udbredt over hele landet. Der er en bestand på omkring 5000 par. Den bliver 155 cm og har et vingefang på 230 cm.

Koagulere

Del siden/ordet

Betegnelsen for en sammenklumpning eller udfældning. Fx når blod størkner.

Koblede gener

Del siden/ordet

Koblede gener er gener placeret på samme kromosom.

KOL

Del siden/ordet

KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom også kaldet for rygerlunger.

Kolesterol

Del siden/ordet

Kolesteroler er en gruppe fedtstoffer. Kolesterol findes i blodet og i alle kroppens celler. Kolesterol transporteres med blodet, indpakket i såkaldte lipoproteiner, som gør kolesterolet vandopløseligt.

Kolesterol er nødvendigt for kroppens funktion, og er kun skadeligt hvis vi har for meget af det. Hovedparten af vort kolesterol bliver dannet i leveren (kun ca. 1/3 stammer fra den kost vi spiser). I kroppen anvendes kolesterol til opbygning af celler, og indgår desuden som en vigtig byggesten i dannelsen af visse hormoner. Endelig er kolesterol nødvendig i dannelsen af galdesuresalte, som vi bruger i fordøjelsen.

Der skelnes mellem to typer kolesterol: LDL-kolesterol og HDL-kolesterol. LDL står for “Low Density Lipoprotein”, og HDL står for “High Density Lipoprotein”.

LDL-kolesterol er det skadelige kolesterol også kaldet det “Lede” kolesterol, hvilket skyldes at det med tiden aflejres i blodårene. Hvilket øger sandsynligheden for blodpropper samt andre kredsløbslidelser.

HDL-kolesterol er det gavnlige kolesterol også kaldet for det “Herlige”, det “hjertevenlige” eller det “gode” kolesterol. Det transporterer overskydende kolesterol tilbage til leveren, hvorfra det udskilles. Leveren regulerer normalt kroppens kolesterol.

Kolesteroltallet er et udtryk for den samlede mængde af kolesterol og andre fedtstoffer i blodet. Det består af mængden af LDL, HDL og triglycerider. Det måles i millimol/liter. Ligger det samlede kolesteroltal på 5 mmol/l er alt godt. LDL skal helst ligge under 3 mmol/l, HDL skal helst ligge over 1 mmol/l og triglycerider skal være under 1,7 mmol/l.

Kolesteroltal

Del siden/ordet

Kolesteroltallet er et udtryk for den samlede mængde af kolesterol og andre fedtstoffer i blodet. Det består af mængden af de 2 kolesteroler LDL og HDL samt triglycerider (frie fedtsyrer).

Kolesteroltallet måles i millimol/liter. Ligger det samlede kolesteroltal på 5 mmol/l er alt godt. Ligger det over 7 taler man om Udtalt forhøjede værdier, som der i høj grad skal reageres på.

LDL skal helst ligge under 3 mmol/l, HDL skal helst ligge over 1 mmol/l og triglycerider skal være under 1,7 mmol/l.

Se mere under kolesterol og triglycerider.

Kollagen

Del siden/ordet

Et protein der findes i kroppens bindevæv.

Kolloider

Del siden/ordet

Kolloider er meget små partikler eller stoffer (under 1 µm). De er så små at de bundfældes meget langsomt i væsker. Jordkolloider er kolloider i jord. De er sammensat af ler og humus. Pga den meget lille størrelse har jordkolloiderne en meget stor overflade. Overfladen er negativt ladet, og til jordkolloiderne bindes derfor ioner med en positiv ladning. Mange næringssaltioner og metalioner er positivt ladede, og bindes således til jordkolloiderne. På denne måde bliver jordens indhold af jordkolloider af stor betydning for jordens evne til at holde på næringsstofferne.

Koma

Del siden/ordet

En tilstand af bevidstløshed.

Kommensalisme

Del siden/ordet

I relationerne mellem forskellige arter af organismer vil der være tale om kommensalisme, hvis en organisme har fordel af et partnerskab uden at det har nogen betydning for den anden art (hverken negativt eller posistivt).

Kompostering

Del siden/ordet

Når døde plantedeler samles i dynger starter en betydningsfuld nedbrydningsproces – en kompostering. Mikroorganismer (fx svampe og bakterier) og smådyr (fx kompostorme)omdanner det døde organiske stof til uorganiske næringssalte og humus, perfekte ingredienser til et jordforbedringsmiddel (gødning). Omdannelsesprocesserne kan foregår med ilt til stede (respiration) eller uden ilt til stede (gæring). Se hvordan du som haveejer kan kompostere (Havenyt).

Kompostorm

Del siden/ordet

Kompostormen Eisenia Foetida er en lille sydeuropæisk regnorm der anvendes som fiskemadding og til at lave kompost med (se mere under kompostering). Den lever som sagt ikke naturligt i den danske natur men kan bla. købes på planteskoler. Kompostormen bliver op til 8-10 cm lang. Dens æg og unger er hvide og den skifter til den rødbrune ormefarve når den er 2-4 mm lang.

Konditionstal

Del siden/ordet

Konditionstallet eller konditallet er defineret som den maksimale milliliter ilt pr. kg. kropsvægt pr. minut en person kan optage.

Jo højere tallet er jo bedre form er man i, og man kan klare en hårdere fysisk anstrengelse. Der findes to forskellige måder at bestemme konditallet på. Den Direkte testmetode og den Indirekte testmetode.

Ved de direkte målemetoder måles iltoptagelsen eksakt ved at udåndingsluftens indhold af ilt bestemmes. Da man kender indåndingsluftens iltindhold (21%) kan man dermed beregne hvor meget ilt der er blevet optaget ved en given arbejdsbelastning.

De indirekte metoder er de mest udbredte, da de er lettere at lave og kræver mindre udstyr. Til gengæld er de også mere usikre. Man måler fx hvor langt man kan løbe eller cykle på en bestemt tid eller hvor lang tid der går inden man må stoppe pga. udmattelse. resultaterne sammenlignes med tabeller og kurver fra lignende forsøg men hvor iltoptagelsen er målt direkte. På denne måde kan man indirekte slutte sig til et kondital.

Konjugation

Del siden/ordet

Hos bakterier er konjugation en overførsel af DNA fra en bakterie til en anden via et proteinrør (en-vejs overførsel).

Konjunktivitis

Del siden/ordet

Konjunktivitis er en betændelsestilstand på indersiden af øjenlåget. Øjnene bliver røde, løber i vand og klør. Tilstanden skyldes oftest en allergisk reaktion overfor fx husstøvmider, pollen og andre allergener. Vi betegner det normalt som høfeber.

Konkurrence

Del siden/ordet

Konkurrence finder man mellem populationer/arter der udnytter de samme ressourcer. Det vil være en ulempe for begge at de skal deles om ressourcerne. Der er tale om interspecifik konkurrence når konkurrencen foregår mellem forskellige arter og der er tale om intraspecifik konkurrence når konkurrencen foregår mellem organismer fra samme art.

Konsument

Del siden/ordet

En konsument er en organisme der ikke selv kan producere den energi den har brug for (en forbruger). Den er altså nødt til at spise andre levende organismer. Lever den udelukkende af planter kaldes den for en planteæder. Lever den kun af andre dyr kaldes den for et rovdyr. Dyr der kan leve af begge dele (planter og dyr) kaldes for omnivorer (altædende).

Kontraindikation

Del siden/ordet

Forhold der taler imod, at man behandler en sygdom på en bestemt måde, eller at man tager et bestemt lægemiddel.

Konvergent-udvikling

Del siden/ordet

En udvikling henimod ensartethed.

Indenfor evolutionslæren er det den parallelle og uafhængige udvikling af strukturelle ligheder hos levende organismer. Det kan fx være fisk og havpattedyrs udvikling af en form der er tilpasset livet i vand. De fælles bygningstræk siges at være analoge.

Konvergent udvikling er i modsætning til divergent udvikling.

Koraldyr

Del siden/ordet

Koraldyr/koraller er polypdyr der hører til klassen Anthozoa. Korallerne er rovdyr, de lammer deres bytte med nældeceller. Mange koraldyr lever i symbiose med alger, og lever indirekte af algernes fotosynese.

Stenkoraller danner et ydre skelet af kalciumkarbonat og danner det vi kender som koralrev.

Kostfibre

Del siden/ordet

Kostfiber er en samlebetegnelse for de langkædede kulhydrater cellulose, hemicellulose og pektiner samt lignin (ikke et kulhydrat), alle stammer de fra plantemateriale i føden. De kan ikke nedbrydes af fordøjelsessystemets enzymer og når tyktarmen ufordøjet. Kostfibre er vigtige for fordøjelsen. Sammenfattende kan siges om dem:

  1. De nedsætter transittiden. Dvs. føden passerer hurtigere fordøjelseskanalen. Det sker fordi fibrene binder vand hvorved mængden af afføring stiger og trangen til at skulle på toilettet presser sig på….
  2. Fibrene binder forskellige stoffer i tarmen. Du er inde på de gavnlige stoffer som fx mineraler. De binder i høj grad også skadelige og uønskede stoffer. Det kan være kræftfremkaldende stoffer, tungmetaller, kolesterol m.m. Spiser man en varieret kost vil tabet af de gavnlige stoffer normalt ikke blive et problem.
  3. Fibrene sikrer at optagelsen af næringsstoffer sker stille og roligt, hvorved fx blodsukkerkurven får et mere langtrukkent stigningsforløb hvorved vi føler os mætte i længere tid.
  4. Fibrene har en gavnlig effekt på bakteriefloraen i tyktarmen. Der bliver flere kostfibrenedbrydende bakterier og færre proteinnedbrydende bakterier (forrådnelsesbakterier). Denne udvikling menes at være gavnlig for fordøjelsen, produktionen af vitaminer m.m.

Kostråd

Del siden/ordet

Vi kender dem allesammen – kostråd. De undertiden slogan agtige råd om hvordan vi skal spise sundt. Fra ALT OM KOST lyder det fx:

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grønsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spis mindre sukker
  • Drik vand

Se mere på ALT OM KOST

Kønsvorter

Del siden/ordet

Kønsvorter (condylomata acuminata), også kaldet kondylomer, er den hyppigst forekommende seksuelt overførte sygdom. Det anslås at 1% af alle seksuelt aktive har kønsvorter.

Infektionen skyldes Human papilloma virus (HPV), der inficerer slimhinder eller hud. De fleste HPV-infektioner er symptomfri og usynlige. Kønsvorterne kan fjernes kosmetisk, men HPV kan ikke udryddes fuldstændigt.

Det har vist sig, at kvinder der har haft kønsvorter, har en øget risiko for livmoderhalskræft.

Kræftcelle

Del siden/ordet

En normal celle kan udvikle sig til en kræftcelle hvis der sker en skade i dens arveanlæg. Kræftceller vokser uhæmmet og ødelægger de normale celler der er omkring dem. De kan udvikle sig overalt i kroppen. Når en kræftcelle har delt sig nogle tusinde gange er der dannet en afgrænset hævelse, en såkaldt ondartet svulst (på latin tumor), den kan man så forsøge at fjerne på forskellig vis.

Kreatinfosfat

Del siden/ordet

Kreatin (C) er et organisk molekyle der ved hjælp af ATP kan kobles sammen med fosfat (P) og danne kreatinfosfat (CP). Reaktionen sættes i gang af enzymet kreatin kinase og ser således ud:

kreatin

Kreatinfosfat er en vigtig energireserve i muskelceller. Det kan nemlig hurtigt afgive sit fosfat igen til ADP og danne ATP. ATP’en kan så bruges til muskelarbejde. Omdannelsen af CP til ATP sker uden tab af energi og uden at der behøver være ilt tilstede.

Musklernes lager af kreatinfosfat rækker dog ikke til mere end omkring 4 sekunder. Det lyder ikke af meget men det er nogle vigtige sekunder. Det sætter fx en 100 meter løber i stand til at starte ud i et hæsblæsende tempo. De første 4 sekunder skaffer musklerne energi via kreatinfosfaten mens energien de sidste 5-6 sekunder skaffes via en anaerob nedbydning af muskelglykogen (mælkesyredannelse).

Det er påvist at indtagelsen af kreatin på vandopløst form har en præstationsfremmende effekt på specielt korterevarende eksplosiv idrætsudøvelse. Teorien er at kreatinindholdet i musklerne øges hvorved musklerne kan lagre mere energi i form af kreatinfosfat. Det har været diskuteret om indtagelsen af kreatin ikke bør betegnes som doping.

Kreationisme

Del siden/ordet

En trosopfattelse der bygger på bibelens skabelsesberetning og som fornægter den biologiske evolutionssteori. Kreationismen har ikke noget egentlig videnskabeligt grundlag, men i USA har en blanding af fundamentalistisk bibeltro og uvidenskabelige angreb på evolutionsteorien haft held til at få presset evolutionslæren ud af klasseværelset.

Krebsdyr

Del siden/ordet

Klassen Krebsdyr (Crustacea) hører ligesom insekter til rækken Leddyr (Arthropoda). Gruppen af krebsdyr omfatter rejer, hummere, krabber, krebs, bænkebidere, vandlopper, tanglopper, dafnier, rurer, fiskelus m.fl. De fleste krebsdyr lever i vand og ånder vha. gæller. Deres krop er delt i hoved, bryst og bagkrop, men ofte er hoved og bryst vokset sammen. På hovedet stikker et par følehorn ud.

Krill

Del siden/ordet

Krill, også kaldet for lyskrebs, tilhører Ordenen Euphausiacea. Krill er et lille krebsdyr der bl.a. lever ved Antarktis. Den er mange bardehvalers vigtigste føde.

Kromatid

Del siden/ordet

Når et kromosom er fuldt sammentrukket består det af to strenge kaldt kromatider.

Kromosom

Del siden/ordet

Kromosomer er strukturer der indeholder arveanlæggene. De findes i cellekernen i alle eukaryote celler. Kromosomerne er kun synlige, når cellerne er ved at dele sig.

Et kromosom består af et DNA-molekyle, hvortil der er knytter forskellige proteiner. Nogle proteiner, histoner, er bundet sammen i kugler, og DNA-molekylet er viklet rundt om disse. Disse strukturer kaldes for nukleosomer. Når kromosomet er fuldt sammentrukket består det af to strenge, kromatider, der er knyttet sammen af et centromer. De to ens kromatider er et resultat af den fordobling af arvematerialet, der er sket i interfasen (se mere under cellecyklus)

Når cellen ikke er ved at dele sig, vikles DNA-molekylet ud igen, og kromosomet er ikke synligt mere. Når kromosmet er viklet fuldstændigt ud, kaldes DNA-molekylet for kromatin eller eukromatin. Det er på denne form at DNA’et er aktivt i fx transkriptions– eller replikations-processerne.

Bortset fra kønsceller er der to sæt kromosomer i hver eneste celle, et som stammer fra moderen, og et der stammer fra faderen. I humane celler er der 23 sæt, altså i alt 46 kromosomer. To ens kromosomer kaldes for homologe kromosomer. De arveegenskaber de bærer er dog ikke de samme!