Ord der starter med K
Dækker over de stofskifteprocesser hvor der nedbrydes stof/stoffer. Det kan fx være ved respirationsprocessen, hvor organisk stof nedbrydes kuldioxid og vand, samtidig med at der frigøres energi. Kataboliske processer resulterer altså i en frigørelse af energi, der fx kan anvendes til at bevægelse. Modsætningen er Anabolisme, der er processer hvor stof/stoffer opbygges.
Kromosomer er strukturer der indeholder arveanlæggene. De findes i cellekernen i alle eukaryote celler. Kromosomerne er kun synlige, når cellerne er ved at dele sig.
Et kromosom består af et DNA-molekyle, hvortil der er knytter forskellige proteiner. Nogle proteiner, histoner, er bundet sammen i kugler, og DNA-molekylet er viklet rundt om disse. Disse strukturer kaldes for nukleosomer. Når kromosomet er fuldt sammentrukket består det af to strenge, kromatider, der er knyttet sammen af et centromer. De to ens kromatider er et resultat af den fordobling af arvematerialet, der er sket i interfasen (se mere under cellecyklus)
Når cellen ikke er ved at dele sig, vikles DNA-molekylet ud igen, og kromosomet er ikke synligt mere. Når kromosmet er viklet fuldstændigt ud, kaldes DNA-molekylet for kromatin eller eukromatin. Det er på denne form at DNA’et er aktivt i fx transkriptions– eller replikations-processerne.
Bortset fra kønsceller er der to sæt kromosomer i hver eneste celle, et som stammer fra moderen, og et der stammer fra faderen. I humane celler er der 23 sæt, altså i alt 46 kromosomer. To ens kromosomer kaldes for homologe kromosomer. De arveegenskaber de bærer er dog ikke de samme!
