Knoglemarv

Del siden/ordet

Knoglemarv er det væv der udfylder det hulrum der er i de største knogler. I knoglemarven dannes røde– og hvide blodlegemer.

Knogler

Del siden/ordet

Knogler er det faste støttevæv vores og andre hvirveldyrs skelet er bygget op af. Knoglevæv er forkalket/forbenet bindevæv bestående af collagen (et protein) hvori der bl.a. er indlejret calciumfosfat. En knogle består af et et kompakt ydre lag der skærmer og beskytter, og et indre mere svampet væv med stilladsagtige strukturer og stor styrke. Inderst i de største af vore knogler er der et hulrum fyldt med knoglemarv.

Knopsvane

Del siden/ordet

Knopsvanen (Cygnus olor) er Danmarks nationalfugl. Denne majestætiske hvide fugl med sit sort knoppet røde næb er udbredt over hele landet. Der er en bestand på omkring 5000 par. Den bliver 155 cm og har et vingefang på 230 cm.