Koagulere

Del siden/ordet

Betegnelsen for en sammenklumpning eller udfældning. Fx når blod størkner.

Koblede gener

Del siden/ordet

Koblede gener er gener placeret på samme kromosom.

KOL

Del siden/ordet

KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom også kaldet for rygerlunger.

Kolesterol

Del siden/ordet

Kolesteroler er en gruppe fedtstoffer. Kolesterol findes i blodet og i alle kroppens celler. Kolesterol transporteres med blodet, indpakket i såkaldte lipoproteiner, som gør kolesterolet vandopløseligt.

Kolesterol er nødvendigt for kroppens funktion, og er kun skadeligt hvis vi har for meget af det. Hovedparten af vort kolesterol bliver dannet i leveren (kun ca. 1/3 stammer fra den kost vi spiser). I kroppen anvendes kolesterol til opbygning af celler, og indgår desuden som en vigtig byggesten i dannelsen af visse hormoner. Endelig er kolesterol nødvendig i dannelsen af galdesuresalte, som vi bruger i fordøjelsen.

Der skelnes mellem to typer kolesterol: LDL-kolesterol og HDL-kolesterol. LDL står for “Low Density Lipoprotein”, og HDL står for “High Density Lipoprotein”.

LDL-kolesterol er det skadelige kolesterol også kaldet det “Lede” kolesterol, hvilket skyldes at det med tiden aflejres i blodårene. Hvilket øger sandsynligheden for blodpropper samt andre kredsløbslidelser.

HDL-kolesterol er det gavnlige kolesterol også kaldet for det “Herlige”, det “hjertevenlige” eller det “gode” kolesterol. Det transporterer overskydende kolesterol tilbage til leveren, hvorfra det udskilles. Leveren regulerer normalt kroppens kolesterol.

Kolesteroltallet er et udtryk for den samlede mængde af kolesterol og andre fedtstoffer i blodet. Det består af mængden af LDL, HDL og triglycerider. Det måles i millimol/liter. Ligger det samlede kolesteroltal på 5 mmol/l er alt godt. LDL skal helst ligge under 3 mmol/l, HDL skal helst ligge over 1 mmol/l og triglycerider skal være under 1,7 mmol/l.

Kolesteroltal

Del siden/ordet

Kolesteroltallet er et udtryk for den samlede mængde af kolesterol og andre fedtstoffer i blodet. Det består af mængden af de 2 kolesteroler LDL og HDL samt triglycerider (frie fedtsyrer).

Kolesteroltallet måles i millimol/liter. Ligger det samlede kolesteroltal på 5 mmol/l er alt godt. Ligger det over 7 taler man om Udtalt forhøjede værdier, som der i høj grad skal reageres på.

LDL skal helst ligge under 3 mmol/l, HDL skal helst ligge over 1 mmol/l og triglycerider skal være under 1,7 mmol/l.

Se mere under kolesterol og triglycerider.

Kollagen

Del siden/ordet

Et protein der findes i kroppens bindevæv.

Kolloider

Del siden/ordet

Kolloider er meget små partikler eller stoffer (under 1 µm). De er så små at de bundfældes meget langsomt i væsker. Jordkolloider er kolloider i jord. De er sammensat af ler og humus. Pga den meget lille størrelse har jordkolloiderne en meget stor overflade. Overfladen er negativt ladet, og til jordkolloiderne bindes derfor ioner med en positiv ladning. Mange næringssaltioner og metalioner er positivt ladede, og bindes således til jordkolloiderne. På denne måde bliver jordens indhold af jordkolloider af stor betydning for jordens evne til at holde på næringsstofferne.

Koma

Del siden/ordet

En tilstand af bevidstløshed.

Kommensalisme

Del siden/ordet

I relationerne mellem forskellige arter af organismer vil der være tale om kommensalisme, hvis en organisme har fordel af et partnerskab uden at det har nogen betydning for den anden art (hverken negativt eller posistivt).

Kompostering

Del siden/ordet

Når døde plantedeler samles i dynger starter en betydningsfuld nedbrydningsproces – en kompostering. Mikroorganismer (fx svampe og bakterier) og smådyr (fx kompostorme)omdanner det døde organiske stof til uorganiske næringssalte og humus, perfekte ingredienser til et jordforbedringsmiddel (gødning). Omdannelsesprocesserne kan foregår med ilt til stede (respiration) eller uden ilt til stede (gæring). Se hvordan du som haveejer kan kompostere (Havenyt).

Kompostorm

Del siden/ordet

Kompostormen Eisenia Foetida er en lille sydeuropæisk regnorm der anvendes som fiskemadding og til at lave kompost med (se mere under kompostering). Den lever som sagt ikke naturligt i den danske natur men kan bla. købes på planteskoler. Kompostormen bliver op til 8-10 cm lang. Dens æg og unger er hvide og den skifter til den rødbrune ormefarve når den er 2-4 mm lang.

Konditionstal

Del siden/ordet

Konditionstallet eller konditallet er defineret som den maksimale milliliter ilt pr. kg. kropsvægt pr. minut en person kan optage.

Jo højere tallet er jo bedre form er man i, og man kan klare en hårdere fysisk anstrengelse. Der findes to forskellige måder at bestemme konditallet på. Den Direkte testmetode og den Indirekte testmetode.

Ved de direkte målemetoder måles iltoptagelsen eksakt ved at udåndingsluftens indhold af ilt bestemmes. Da man kender indåndingsluftens iltindhold (21%) kan man dermed beregne hvor meget ilt der er blevet optaget ved en given arbejdsbelastning.

De indirekte metoder er de mest udbredte, da de er lettere at lave og kræver mindre udstyr. Til gengæld er de også mere usikre. Man måler fx hvor langt man kan løbe eller cykle på en bestemt tid eller hvor lang tid der går inden man må stoppe pga. udmattelse. resultaterne sammenlignes med tabeller og kurver fra lignende forsøg men hvor iltoptagelsen er målt direkte. På denne måde kan man indirekte slutte sig til et kondital.

Konjugation

Del siden/ordet

Hos bakterier er konjugation en overførsel af DNA fra en bakterie til en anden via et proteinrør (en-vejs overførsel).

Konjunktivitis

Del siden/ordet

Konjunktivitis er en betændelsestilstand på indersiden af øjenlåget. Øjnene bliver røde, løber i vand og klør. Tilstanden skyldes oftest en allergisk reaktion overfor fx husstøvmider, pollen og andre allergener. Vi betegner det normalt som høfeber.

Konkurrence

Del siden/ordet

Konkurrence finder man mellem populationer/arter der udnytter de samme ressourcer. Det vil være en ulempe for begge at de skal deles om ressourcerne. Der er tale om interspecifik konkurrence når konkurrencen foregår mellem forskellige arter og der er tale om intraspecifik konkurrence når konkurrencen foregår mellem organismer fra samme art.

Konsument

Del siden/ordet

En konsument er en organisme der ikke selv kan producere den energi den har brug for (en forbruger). Den er altså nødt til at spise andre levende organismer. Lever den udelukkende af planter kaldes den for en planteæder. Lever den kun af andre dyr kaldes den for et rovdyr. Dyr der kan leve af begge dele (planter og dyr) kaldes for omnivorer (altædende).

Kontraindikation

Del siden/ordet

Forhold der taler imod, at man behandler en sygdom på en bestemt måde, eller at man tager et bestemt lægemiddel.

Konvergent-udvikling

Del siden/ordet

En udvikling henimod ensartethed.

Indenfor evolutionslæren er det den parallelle og uafhængige udvikling af strukturelle ligheder hos levende organismer. Det kan fx være fisk og havpattedyrs udvikling af en form der er tilpasset livet i vand. De fælles bygningstræk siges at være analoge.

Konvergent udvikling er i modsætning til divergent udvikling.

Koraldyr

Del siden/ordet

Koraldyr/koraller er polypdyr der hører til klassen Anthozoa. Korallerne er rovdyr, de lammer deres bytte med nældeceller. Mange koraldyr lever i symbiose med alger, og lever indirekte af algernes fotosynese.

Stenkoraller danner et ydre skelet af kalciumkarbonat og danner det vi kender som koralrev.

Kostfibre

Del siden/ordet

Kostfiber er en samlebetegnelse for de langkædede kulhydrater cellulose, hemicellulose og pektiner samt lignin (ikke et kulhydrat), alle stammer de fra plantemateriale i føden. De kan ikke nedbrydes af fordøjelsessystemets enzymer og når tyktarmen ufordøjet. Kostfibre er vigtige for fordøjelsen. Sammenfattende kan siges om dem:

  1. De nedsætter transittiden. Dvs. føden passerer hurtigere fordøjelseskanalen. Det sker fordi fibrene binder vand hvorved mængden af afføring stiger og trangen til at skulle på toilettet presser sig på….
  2. Fibrene binder forskellige stoffer i tarmen. Du er inde på de gavnlige stoffer som fx mineraler. De binder i høj grad også skadelige og uønskede stoffer. Det kan være kræftfremkaldende stoffer, tungmetaller, kolesterol m.m. Spiser man en varieret kost vil tabet af de gavnlige stoffer normalt ikke blive et problem.
  3. Fibrene sikrer at optagelsen af næringsstoffer sker stille og roligt, hvorved fx blodsukkerkurven får et mere langtrukkent stigningsforløb hvorved vi føler os mætte i længere tid.
  4. Fibrene har en gavnlig effekt på bakteriefloraen i tyktarmen. Der bliver flere kostfibrenedbrydende bakterier og færre proteinnedbrydende bakterier (forrådnelsesbakterier). Denne udvikling menes at være gavnlig for fordøjelsen, produktionen af vitaminer m.m.

Kostråd

Del siden/ordet

Vi kender dem allesammen – kostråd. De undertiden slogan agtige råd om hvordan vi skal spise sundt. Fra ALT OM KOST lyder det fx:

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grønsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spis mindre sukker
  • Drik vand

Se mere på ALT OM KOST