Kræftcelle

Del siden/ordet

En normal celle kan udvikle sig til en kræftcelle hvis der sker en skade i dens arveanlæg. Kræftceller vokser uhæmmet og ødelægger de normale celler der er omkring dem. De kan udvikle sig overalt i kroppen. Når en kræftcelle har delt sig nogle tusinde gange er der dannet en afgrænset hævelse, en såkaldt ondartet svulst (på latin tumor), den kan man så forsøge at fjerne på forskellig vis.

Kreatinfosfat

Del siden/ordet

Kreatin (C) er et organisk molekyle der ved hjælp af ATP kan kobles sammen med fosfat (P) og danne kreatinfosfat (CP). Reaktionen sættes i gang af enzymet kreatin kinase og ser således ud:

kreatin

Kreatinfosfat er en vigtig energireserve i muskelceller. Det kan nemlig hurtigt afgive sit fosfat igen til ADP og danne ATP. ATP’en kan så bruges til muskelarbejde. Omdannelsen af CP til ATP sker uden tab af energi og uden at der behøver være ilt tilstede.

Musklernes lager af kreatinfosfat rækker dog ikke til mere end omkring 4 sekunder. Det lyder ikke af meget men det er nogle vigtige sekunder. Det sætter fx en 100 meter løber i stand til at starte ud i et hæsblæsende tempo. De første 4 sekunder skaffer musklerne energi via kreatinfosfaten mens energien de sidste 5-6 sekunder skaffes via en anaerob nedbydning af muskelglykogen (mælkesyredannelse).

Det er påvist at indtagelsen af kreatin på vandopløst form har en præstationsfremmende effekt på specielt korterevarende eksplosiv idrætsudøvelse. Teorien er at kreatinindholdet i musklerne øges hvorved musklerne kan lagre mere energi i form af kreatinfosfat. Det har været diskuteret om indtagelsen af kreatin ikke bør betegnes som doping.

Kreationisme

Del siden/ordet

En trosopfattelse der bygger på bibelens skabelsesberetning og som fornægter den biologiske evolutionssteori. Kreationismen har ikke noget egentlig videnskabeligt grundlag, men i USA har en blanding af fundamentalistisk bibeltro og uvidenskabelige angreb på evolutionsteorien haft held til at få presset evolutionslæren ud af klasseværelset.

Krebsdyr

Del siden/ordet

Klassen Krebsdyr (Crustacea) hører ligesom insekter til rækken Leddyr (Arthropoda). Gruppen af krebsdyr omfatter rejer, hummere, krabber, krebs, bænkebidere, vandlopper, tanglopper, dafnier, rurer, fiskelus m.fl. De fleste krebsdyr lever i vand og ånder vha. gæller. Deres krop er delt i hoved, bryst og bagkrop, men ofte er hoved og bryst vokset sammen. På hovedet stikker et par følehorn ud.

Krill

Del siden/ordet

Krill, også kaldet for lyskrebs, tilhører Ordenen Euphausiacea. Krill er et lille krebsdyr der bl.a. lever ved Antarktis. Den er mange bardehvalers vigtigste føde.

Kromatid

Del siden/ordet

Når et kromosom er fuldt sammentrukket består det af to strenge kaldt kromatider.

Kromosom

Del siden/ordet

Kromosomer er strukturer der indeholder arveanlæggene. De findes i cellekernen i alle eukaryote celler. Kromosomerne er kun synlige, når cellerne er ved at dele sig.

Et kromosom består af et DNA-molekyle, hvortil der er knytter forskellige proteiner. Nogle proteiner, histoner, er bundet sammen i kugler, og DNA-molekylet er viklet rundt om disse. Disse strukturer kaldes for nukleosomer. Når kromosomet er fuldt sammentrukket består det af to strenge, kromatider, der er knyttet sammen af et centromer. De to ens kromatider er et resultat af den fordobling af arvematerialet, der er sket i interfasen (se mere under cellecyklus)

Når cellen ikke er ved at dele sig, vikles DNA-molekylet ud igen, og kromosomet er ikke synligt mere. Når kromosmet er viklet fuldstændigt ud, kaldes DNA-molekylet for kromatin eller eukromatin. Det er på denne form at DNA’et er aktivt i fx transkriptions– eller replikations-processerne.

Bortset fra kønsceller er der to sæt kromosomer i hver eneste celle, et som stammer fra moderen, og et der stammer fra faderen. I humane celler er der 23 sæt, altså i alt 46 kromosomer. To ens kromosomer kaldes for homologe kromosomer. De arveegenskaber de bærer er dog ikke de samme!

 

kromosomanalyse

Del siden/ordet

Ved en kromosomanalyse undersøges en persons kromosomer, det kan være en analyse, der søger at finde ud af om et foster har kromsomfejl.

Analysen i hovedtræk:

  1. Der tages en prøve fra blod, fostervand, rygmarv, moderkage eller andet væv
  2. Celler dyrkes i laboratorie
  3. Cellerne “høstes” og kromosomerne farves så de kan observeres i et mikroskop
  4. Kromosomerne fotograferes så hele kromosomsættet for en celle automatisk arrangeres i homologe par, dette kaldes for et kromsomkort eller Karyotype

Kromosomsygdomme

Del siden/ordet

Når der opstår en fejl i en celles kromosomer og dermed i cellens arvemateriale, kan der opstå en kromosomsygdom. Det skønnes at der er kromsomfejl i 10% af alle befrugtede æg. Ved fødslen er hyppigheden nede under 1%. De fleste fostre med kromosomfejl aborteres inden fødsel, enten spontant eller ved en provokeret abort fx efter en fosterundersøgelse.

Der skelnes mellem kromosomsygdomme i de autosomale kromosomer (ikke kønskromosomer) og kønskromosomerne.

Downs syndrom er den hyppigste kromosomsygdom. Det er en autosomal kromosomsygdom, hvor der er 3 udgaver af kromosom nr. 21, deraf sygdommens andet navn Trisomi 21. Sygdommen fører til mongolisme.

Turners syndrom rammer piger der mangler et X-kromosom. Pigerne har reduceret højdevækst og deres kønsudvikling udebliver.

Kronblade

Del siden/ordet

Kronbladene er den farvestrålende del af blomsten. Med deres ofte store og farvestrålende udseende tiltrækker de pollenbestøvere som fx fugle og insekter. Kronbladene kaldes til sammen for kronen (inderst) og sammen med bægerets bægerblade (yderst) udgør de blomstens bloster.

Kronisk

Del siden/ordet

Refererer til en tilstand der er til stede i meget lang tid, ofte hele livet. Et eksempel er sukkersyge.

Kropstemperatur

Del siden/ordet

Mennesket har en konstant legemstemperatur. Den indre kerne (hoved og brystparti) har normalt en temperatur på 37°C. Temperaturen i den ydre skal (hud og lemmer) kan dog variere kraftigt, alt efter om man befinder sig i varme eller kolde omgivelser.

I kolde omgivelser forsøger kroppen at holde på varmen ved, at blodtilstrømningen til huden nedsættes. Desuden produceres der en smule varme ved kulderystelser.

I varme omgivelser forsøger kroppen at slippe af med så meget varme som muligt. Udover at smide noget af tøjet sker det primært ved en øget blodtilstrømning til huden og en øget svedproduktion.

Kropstemperaturen reguleres i temperaturcentret i hypothalamus i hjernen. Via nervesignaler fra huden og de indre organer modtager centret oplysninger om temperaturen. Kombineret med temperaturen i centret selv udsendes der nervesignaler til hudens blodkar, til svedkirtlerne og til musklerne.

I ekstrem varme eller kulde, ved sygdom og ved langvarigt arbejde kan temperaturcentret have svært ved at klare temperaturreguleringen, og fortsætter belastningen i længere tid resulterer det i død.

Krybdyr

Del siden/ordet

Krybdyr (Reptilia) er en klasse af vekselvarme hvirveldyr. Til klassen hører bl.a. skildpadder, krokodiller, slanger, øgler og de uddøde dinosaurer. Af danske krybdyr er der kun 5: Stålormen, Markfirbenet, Det almindelige firben (skovfirben), Hugormen og Snogen. De er alle fredede.

Karakteristika for krybdyr: De fleste er firbenede, landlevende, æglæggende og ånder ved hjælp af lunger. Deres hud består af hårde plader eller skæl.

Krydsning

Del siden/ordet

En krydsning er normalt en parring af to individer fra samme art. Det er brugt indenfor udvalgsavl, hvor individer med forskellige egenskaber udvælges og krydses. Man håber på denne måde at maksimere bestemte ønskede egenskaber i kommende generationer (fx høj mælkeydelse).