l-form

Del siden/ordet

Monosakkarider er kulhydrater, der består af en sukkerenhed. En eller flere af de C-atomer, der udgør “rygraden” i molekylet, er asymmetriske, dvs. de er omgivet forskellige kemiske grupper (H, OH og 1-2 forskellige C-grupper). Disse grupper kan placeres på forskellig måde i forhold til hinanden. Det gør, at monosakkariderne optræder i forskellige former, der er spejlbilleder af hinanden. Spejlbilledisomerer kalder man formerne.

D står for dexter. Dexter betyder højre på latin. Hos D-former af monosakkarider sidder OH-gruppen til højre på det næstnederste C-atom. Hos L-former (L står for lævus = venstre på latin) sidder OH-gruppen til venstre.

Den rumlige forskel på D- og L-formerne gør, at den ene form vil afbøje polariseret lys til højre og den anden form vil dreje den til venstre, men rent kemisk vil de ofte have samme egenskaber. Det er næsten kun D-former af monosakkariderne der findes i naturen.

Laktase

Del siden/ordet

Laktase er et enzym, der spalter disakkaridet (kulhydrat) laktose i et glukose molekyle og et galaktose molekyle. Det er placeret i tyndtarmens epithelceller, hvor det “rækker” ud i tarmlumen og “klipper” laktosemolekylerne over i 2.

Laktase sørger sammen med de to andre hydrolaser maltase og sukrase for, at disakkariderne i føden spaltes til monoskakkarider, der herefter kan føres over tarmvæggen og ind i blodkredsløbet.

Laktose

Del siden/ordet

Også kaldet for mælkesukker. Det er et kulhydrat der netop findes i store mængder i mælk. Laktose er et disakkarid, dvs. det består af to sukkerenheder. De to monosakkarider glukose og galaktose er bundet sammen ved hjælp af en Beta(1,4)-galaktosidbinding.

Langerhans celler

Del siden/ordet

Langerhans celler er specielle celler i den nederste del af overhuden. De indfanger indtrængende fremmedlegemer (kaldet antigener), og præsenterer dem for andre celler i immunsystemet, sådan at de kan blive uskadeliggjort.

Langerhanske øer

Del siden/ordet

Hormonproducerende væv der er placeret i bugspytkirtlen. En normal bugspytkirtel hos et menneske indeholder omkring 1 million øer. Hver ø består af 4 forskellige celletyper:

  • Alfa-celler
    Producerer glucagon. Et hormon der bla. er med til at regulere blodsukkeret. Det får det til at stige.
  • Beta-celler
    Producerer insulin. Et hormon der bla. er med til at regulere blodsukkeret. Det får det til at falde.
  • Gamma-celler
    Producerer et peptid med en endnu ukendt funktion
  • Delta-celler
    Producerer somatostatin. Et polypeptid hvis funktion bl.a. er at blokere for udskillelsen af insulin og glukagon fra de omkringliggende alfa- og betaceller. Det har også forskellig virkning på fordøjelsen.

 

LAS

Del siden/ordet

Forkortelse for Lineær Alkylbenzen Sulfonat. Næst efter sæbe er LAS det mest anvendte vaskeaktive stof i hele verden. LAS optræder på Miljøstyrelsens liste over “uønskede kemiske stoffer”. Vaskemiddelproducenterne er under kraftigt pres fra myndigheder, eksperter, miljø- og forbrugerorganisationer m.fl. for at erstatte LAS med mindre miljøskadelige stoffer.

LAS er primært uønsket fordi:

  1. Det er “meget giftigt” overfor vandlevende organismer
  2. Det nedbrydes ikke under iltfattige forhold, fx i sedimenter og slam fra renseanlæg
  3. Det kan ophobes i levende organismer
  4. LAS produceres udfra olie hvilket bidrager til drivhuseffekt m.m.

På varedeklarationer kan man bl.a. finde LAS under navnene Dodecylbenzensulfonsyre eller Dodecylbenzensulfonat

Laver

Del siden/ordet

Kaldes også for lichener. En dobbeltorganisme: En svamp der indeholder alger. Der er ofte tale om et symbiotiske forhold hvor algerne leverer fotosynteseprodukter til svampen, og svampen leverer “husly” og andre mere eller mindre tydelige service/produkter til algerne.

Lægeiglen

Del siden/ordet

Lægeiglen/blodiglen, Hirudo medicinalis, hører til ordenen af ledorme Hirudinea. Den suger blod af større dyr heriblandt mennesket. Fra dens læbekirtler udskiller den stoffet hirudin. Hirudin hindrer blodets koagulation, så blodets kan strømme i en lind strøm! Lægeiglen har været brugt i mange kulturer til åreladning en form for renselsesproces.

LC

Del siden/ordet

Forkortelse for Lethal Concentration, dvs. den dødelige koncentration. En LC50-værdi er den koncentration hvor 50% af forsøgsorganismerne er døde. LC-værdier anvendes i forsøg hvor man kun kender koncentrationen af giftstof udenfor organismen (før det optages). Oftest er der tale om økotoksikologiske forsøg.

LCA

Del siden/ordet

Forkortelse for Life Cycle Assessment. På dansk livscyklusvurdering. Kaldes også for “vugge til grav”-vurdering.

I en livscyklusvurdering vurderes et produkts ressourceforbrug og miljøbelastning fra vugge til grav, dvs. fra det bliver produceret/udvundet til det havner som affald, spildevand eller luftudslip. Livscyklusvurderingen er et centralt værktøj i miljømyndigedernes produktorienterede miljøindsats.

LD

Del siden/ordet

Forkortelse for Lethal Dose, dvs. den dødelige dosis. LD-værdier anvendes i forsøg hvor man kender koncentrationen af giftstof inden i organismen (når stoffet er optaget). Oftest er der tale om toksikologiske forsøg.

Leading strand

Del siden/ordet

Når en celle skal dele sig skal arveanlæg først fordobles. Denne proces kaldes for DNA-replikation. Ved hjælp af bl.a. enzymet DNA-polymerase dannes der udfra de to DNA-strenge to nye DNA molekyler hver med en ny og en gammel streng. DNA’et replikeres altid fra 5′-enden til 3′-enden. Da de to DNA-strenge er antiparallelle (ligger modsat hinanden) betyder det at den ene streng opbygges ud i en køre, den kaldes for leading strand. Den anden streng bliver bygget op i små bidder og kaldes for lagging strand (bidderne “limes” sammen af DNA-Ligase).

Led

Del siden/ordet

Inden for anatomiens verden er et led forbindelsen mellem to eller flere skeletdele. Normalt er ledet bevægeligt. Forbindelsen udgøres af fast bindevæv (ledbånd, ledkapsler, sener m.m.), brusk og knoglevæv.

Leddegigt

Del siden/ordet

Leddegigt er en gigtsygdom hvor en betændelsestilstand ødelægger leddene. Symptomerne er hævelse, smerter og stivhed i led, specielt i fingrene. En blodprøve kan afsløre om man har leddegigt. Hos de fleste finder man et specielt antistof, gigtfaktoren. Leddegigt kan ikke helbredes, men der findes medicin der kan forsinke og i nogle tilfælde standse sygdommen. Se mere på Gigtforeningens hjemmeside.

Leddyr

Del siden/ordet

Leddyr (Arthropoda) er den mest artsrige dyre række. Leddyr er flercellede dyr, hvis legeme er delt i led. Rækken omfatter krebsdyr, insekter, spindlere, tusindben, trilobiter m.fl.

Legionella

Del siden/ordet

Legionella er en slægt af gram-negative bakterier.

Legionella pneumophila er en bakterie der kan forårsage en alvorlig lungebetændelse og en svær kortlivet influenza. Den findes naturligt i søer, vandløb og andet vand. Den formerer sig eksplosivt i temperaturer lige under 40°C. Bakterien har været og er et stort problem i bl.a. svømmehaller, hvor vandet i varmtvandsanlægene mange steder ikke når over 50°C og dermed er oplagte legionella bomber. Mange steder skal man fokusere mere på at holde vandkvaliteten i top i stedet for udelukkende at satse på at spare på energien.

Letal

Del siden/ordet

Betyder dødelig.

Letal koncentration

Del siden/ordet

En dødelig koncentration, forkortes LC (Lethal Concentration). En LC50-værdi er den koncentration hvor 50% af forsøgsorganismerne er døde. LC-værdier anvendes i forsøg hvor man kun kender koncentrationen af giftstof udenfor organismen (før det optages). Oftest er der tale om økotoksikologiske forsøg.

Leukæmi

Del siden/ordet

Kaldes også for blodkræft. Det er kræft der opstår i blodets hvide blodlegemer. Kræften resulterer i færre funktionsdygtige hvide blodlegemer, derved svækkes immunforsvaret.

Der findes flere typer leukæmi. Leukæmi opdeles i enten akut eller kronisk samt i myeloid eller lymfoid.

Akut leukæmi opstår i de umodne stamceller, der senere skal blive til enten granulocytter (myeloide) eller lymfocytter (lymfoide). De to former for akut leukæmi, akut myeloid leukæmi (AML) og akut lymfoid leukæmi (ALL), viser sig hurtigt og giver anledning til svære symptomer som blodmangel og blødninger.

Kronisk leukæmi udvikles i mere modne hvide blodlegemer. Ved kronisk myeloid leukæmi (CML) udvikles kræften i mere modne granulocytforstadier. Ved kronisk lymfoid leukæmi (CLL) udvikles kræften i mere modne lymfocytforstadier. Kronisk leukæmi udvikler sig med færre og mindre alvorlige symptomer, end de akutte gør.

Lever

Del siden/ordet

Leveren er kroppens største indre organ (omkring 1,5 kg). Den ligger øverst til højre i bughulen, den modtager blodforsyning to steder fra. Via leverpulsåren tilføres ilt m.m. til levercellerne, og via portåren transporteres næringsstofferne fra tarmen til levercellerne. Leveren har mange forskellige funktioner. Nedenfor er nogle af de vigtigste listet:

  • Depot
    Glykogen (energi), aminosyrer, jern og en række vitaminer lagres i leveren.
  • Regulering af blodsukker
    Det glykogen der er lagret i leveren, bruges til at holde blodsukkeret på et stabilt niveau.
  • Dannelse af plasma proteiner
    Visse plasmaproteiner er fx nødvendige i blodets størkningsproces, andre er vigtige for blodets osmotiske balance.
  • Nedbrydning/omdannelse af affaldsstoffer og giftstoffer
    Leveren nedbryder alkohol, omdanner giftstoffer, medicin og affaldsstoffer til en form der er vandopløselig, sådan at de kan udskilles med urinen.
  • Produktion af galdesalte
    Galdesalte udskilles til tolvfingertarmen via galdeblæren. De er vigtige for fordøjelsen af fedtstoffer.
  • Omdannelse af nogle næringsstoffer til andre næringsstoffer
    Aminosyrer kan omdannes til glukose, de 12 essentielle aminosyrer kan dannes her, glukose kan omdannes til fedt (diskuteres).
  • Og mange flere funktioner…

Leverbetændelse

Del siden/ordet

Leverbetændelse kan skyldes en infektion eller en forgiftning af leveren. Leverbetændelse kaldes også for Hepatitis.

Levertal

Del siden/ordet

Et levertal er en værdi der siger noget om leverens tilstand. Det bestemmes vha. en blodprøve. Et normalt levertal er defineret som det område, hvor 95% af befolkningen har deres værdier inden for.

Der findes forskellige levertal, alt efter hvad man kigger efter. Normalt er det et tal for de såkaldte aminotransferaser. Det er enzymer, der frigives fra leveren til blodet, når levercellerne naturligt eller i forbindelse med sygdom går til grunde.

Nogle gravide får konstateret et forhøjet levertal. Det er et tegn på at leverens funktion er påvirket. Normalt tilrådes det i Danmark at fødslen sættes i gang omkring 37. graviditetsuge. Se mere under graviditetskløe.

LH

Del siden/ordet

En forkortelse for luteiniserende hormon. Det er et overordnet kønshormon der dannes i hypofysen (en kirtel placeret lige under hjernen).

Hos piger/kvinder får LH den modne follikel til at briste (ægløsning), og det får den tømte follikel til at omdanne sig til en hormonproducerende struktur kaldet det gule legeme. Det gule legeme producerer det kvindelige kønshormon progesteron.

Hos drenge/mænd fremmer LH produktionen af det mandlige kønshormon testosteron.

Ligament

Del siden/ordet

Ligamenter kaldes også for ledbånd. Ligamenter er sejt fibrøst bindevæv der forbinder knogler. Fibrene i ligamenter kan enten være kollagene eller elastiske. Hvilken type der er dominerende er bestemmende for ligamentets egenskaber.

De kollagene fibre bidrager med brudstyrke, stivhed og en smule elasticitet. De kan normalt ikke forlænges mere end 8% af deres udgangslængde. De er vigtige forhindringer mod overstrækning.

De elastiske fibre er betydeligt mindre udbredt end de kollagene fibre. De findes bl.a. i hvirvelsøjlen, hvor de begrænser dens foroverbøjning.

En bristning i et ligament er også det vi kalder for en forstuvning.

Ligand

Del siden/ordet

Et molekyle der bindes til receptorer på en celles overflade.

Ligase

Del siden/ordet

Ligaser er en hovedgruppe af enzymer, de kaldes også for syntetaser. Ligaser sætter gang i dannelsen/syntesen af kovalente bindinger mellem små molekyler. Processen kræver tilførsel af energi.

DNA-ligaser anvendes fx indenfor genteknologi til at splejse to DNA-stykker sammen. Det kan være, at man vil have splejset et bestemt gen (donor-DNA) ind i et plasmid (vektor/bærer-DNA), der siden kan føres ind i en værtsorganisme, hvor det ønskede gen kan komme til udtryk. DNA-ligaser er “klistret” i gensplejsningsprocessen.

Lipase

Del siden/ordet

Et enzym der nedbryder fedtstoffer. Bugspytkirtlen udskiller lipase til 12-finger tarmen, hvor det er med til at fordøje fedtstoffer i føden.

Lipolase

Del siden/ordet

Et enzym som Novo Zymes har fremstillet og navngivet. Det er en lipase, dvs. et enzym der nedbryder fedtstoffer. Det bruges i vaskemidler. Det fremstilles ved at dyrke skimmelsvampen Aspergillus oryzae. Genet der koder for lipasen kommer fra skimmelsvampen Humicola lanugigonas. Enzymet produceres altså af en gensplejset mikroorganisme.

Lobelie sø

Del siden/ordet

Lobelie søer er klarvandede næringsfattige søer der primært findes i Midt- og Vestjylland. Vandet er fattigt på kalk og næringsstoffer. Lobelie søerne har fået deres navn fra vandplanten Tvepibet lobelie (Lobelia dortmanna) der vokser under de forhold.

Locus

Del siden/ordet

Det sted på et kromosom hvor et gen er placeret kaldes for genets locus.

LOEC

Del siden/ordet

Forkortelse for Lowest Observed Effect Concentration, dvs. den laveste testkoncentration der har en skadelig effekt på en forsøgsorganisme.

Lugtesans

Del siden/ordet

Lugtesansen er sammen med Smagssansen det system, vi har til at opdage og overvåge de kemiske stoffer, vi påvirkes af fra vores omgivelser.

Lugtesansen er langt den kraftigste af de to. Vi kan skelne mellem mere end 10.000 forskellige dufte. Duftene registreres i specielle receptorceller i den øverste del af næsehulen (et område på 5cm2). Receptorcellerne er specielle nerveceller der har forbindelse til de dele af hjernen hvor lugteoplevelsen opfattes.

Lungekræft

Del siden/ordet

Lungekræft en af de mest almindelige kræftformer. Hvert år får over 4000 danskere konstateret lungekræft og næsten lige så mange dør hvert år. Lungekræft skyldes forandringer i slimhindeceller i lungerne. Årsagen til forandringerne er at cellerne er blevet udsat for kræftfremkaldende stoffer. I mere end 90% af tilfældene er tobaksrøg synderen.

Se mere på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Lunger

Del siden/ordet

Lungerne er åndedrætsorganet hos pattedyr, fugle, kybdyr og mange padder. Deres funktion er at sørge for optagelsen af ilt samt udskillelsen af affaldsstoffer som fx kuldioxid.

Lyaser

Del siden/ordet

Lyaser er en gruppe enzymer der nedbryder C-C, C-O og C-N bindinger. En vigtig gruppe af lyaserne er decarboxylaserne, der spalter CO2 fra carboxylsyregrupper. Et eksempel er omdannelsen af Pyrovat til Acetyl-CoA i Krebs cyklus (citronsyrecyklus).

Lykkepille

Del siden/ordet

Lykkepille er en populærbetegnelse for lægemidler der anvendes til behandling af forskellige former for depression. Det officielle navn er SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitors), på dansk serotonin genoptagshæmmere. Det er fx Cipramil, Fevarin, Fontex, Seroxat og Zoloft.

Lyme-borreliose

Del siden/ordet

Lyme borreliose eller bare borreliose er en sygdom der skyldes en infektion med bakterien Borrelia burgdorferi. Bakterierne overføres ved bid fra Skovflåten. Nogle flåter er smittede med bakterien (de smittes især fra skovmus). Får flåten lov til at sidde og suge blod et par dage, er der stor risiko for at bakterien overføres. Skovflåten har tre udviklingsstadier: Larve, nymfe og voksen. Det er næsten udelukkende flåter i nymfestadiet, der angriber mennesker.

3-30 dage efter bidet udvikles et rødt hududslæt, det kan nå en størrelse på 20 cm i diameter. Hos omkring 40% af de inficerede udvikles udslættet med et lyst parti i midten (Se eksempler på udslæt hos cdc.gov. Udover hududslæt kan symptomerne være influenzalignende: Træthed, hovedpine, let feber, led- og muskelsmerter og hævede lymfeknuder. Hos nogle kan der udvikles yderligere forværringer:

  • Neuroborreliose
    Centralnervesystemet angribes og der kan bl.a. udvikles en lammelse af ansigtsnerverne.
  • Ledbetændelse
    Smerter og hævelse af led kan dukke op med jævne mellemrum (dage, måneder, år).
  • Hjertebetændelse
    en betændelse i hjertet kan føre til forstyrrelse i hjerterytmen og hjertesvigt.

Behandlingen af borreliose er penicillin (antibiotika) i 10 dage hurtigst muligt. Ved svære tilfælde bliver man indlagt og får indsprøjtninger med antibiotika. Alligevel kan man få varige men hvis man er uheldig.

Lymfe

Del siden/ordet

Lymfe er den overskudsvæske der dannes ude i vævene pga. blodtrykket. Dens sammensætning er meget lig blodplasmaet bortset fra at der er en meget lav proteinkoncentration.

Lymfeknuder

Del siden/ordet

Lymfeknuder kaldes også for lymfekirtler. De hører til lymfesystemet og er en del af vores immunforvar. Alle mennesker har flere hundrede af dem. Her færdigdannes lymfocytter (en type hvide blodlegemer) og antistoffer der føres til blodet. Derudover sider der ædeceller (makrofager) og “renser” lymfen for bakterier og lignende.

Lymfesystem

Del siden/ordet

Lymfesystemet er et rørsystem der fører overskudsvæske (lymfe) fra cellemellemrum i vævene tilbage til blodet. Fra at være strandet ude i vævene samles lymfen først i små lymfekapillærer, siden i større og større lymfekar, for til sidst at blive ført ind i blodkredsløbet ved henholdsvis højre eller venstre nøglebensvene (vena subclavia). Lymfen transporteres primært ved hjælp af åndedrætsbevægelserne og bevægelser af skeletmuskulaturen.

Lymfocytter

Del siden/ordet

En type hvide blodlegemer der deltager i den del af kroppens immunforsvar hvor der dannes antistoffer. De dannes i lymfeknuderne. Der er to forskellige typer lymfocytter; T-lymfocytter og B-lymfocytter.

Lysosom

Del siden/ordet

Et kugleformet celleorganel der indeholder fordøjelsesenzymer. De er adskilt fra resten af cellen af en enkelt membran. Var membranen der ikke ville enzymerne fordøje de proteiner, nukleinsyrer og fedtstoffer der findes i cellen og dermed ødelægge den.

Lysosomer har mange funktioner, alle drejer sig om at nedbryde strukturer og molekyler. Det kan fx være at slippe af med udtjente organeller, fordøje bakterier der er optaget i cellen etc.

Enzymerne i lysosomerne dannes i det rug endoplasmatiske retikulum (det med ribosomer), de transporteres videre til Golgiapparatet hvor vesikler (små blærer) afsnøres og danner lysosomerne.

Lysozym

Del siden/ordet

Lysozym er et enzym der findes i spyttet i munden. Det er et enzym der dræber bakterier. Det sker ved at deres cellevæg ødelægges.

Lysterapi

Del siden/ordet

Når den mørke vintertid rammer landet rammes omkring 250.000 mennesker af en vinterdepression. De bliver triste, trætte og har mest lyst til at blive liggende under dynen. Depressionen kan for nogles vedkommende med held behandles med lysterapi. 15-60 minutters lysbad om dagen er det mest normale.

I hjernen findes en kirtel kaldet koglekirtlen (Corpus pineale). Kirtlen producerer hormonet melatonin. Fra øjnene modtager kirtlen information om de lysmængder vi påvirkes af, jo mere lys vi modtager jo mindre melatonin dannes der. Dvs. der er meget melatonin om natten og lidt om dagen. Melatonins funktion kendes ikke fuldt ud, men det påvirker muligvis celler i hjernebarken der har indflydelse på en persons humør og aktivitet. Er melatonin-niveauet generelt for højt, som fx i den mørke vintertid, kan det således have en negativ effekt på humøret m.m. En anden årsag til vinterdepression kan være mængden af signalstoffet serotonin i hjernen (den er nedsat).