Laktase

Del siden/ordet

Laktase er et enzym, der spalter disakkaridet (kulhydrat) laktose i et glukose molekyle og et galaktose molekyle. Det er placeret i tyndtarmens epithelceller, hvor det “rækker” ud i tarmlumen og “klipper” laktosemolekylerne over i 2.

Laktase sørger sammen med de to andre hydrolaser maltase og sukrase for, at disakkariderne i føden spaltes til monoskakkarider, der herefter kan føres over tarmvæggen og ind i blodkredsløbet.

Laktose

Del siden/ordet

Også kaldet for mælkesukker. Det er et kulhydrat der netop findes i store mængder i mælk. Laktose er et disakkarid, dvs. det består af to sukkerenheder. De to monosakkarider glukose og galaktose er bundet sammen ved hjælp af en Beta(1,4)-galaktosidbinding.

Langerhans celler

Del siden/ordet

Langerhans celler er specielle celler i den nederste del af overhuden. De indfanger indtrængende fremmedlegemer (kaldet antigener), og præsenterer dem for andre celler i immunsystemet, sådan at de kan blive uskadeliggjort.

Langerhanske øer

Del siden/ordet

Hormonproducerende væv der er placeret i bugspytkirtlen. En normal bugspytkirtel hos et menneske indeholder omkring 1 million øer. Hver ø består af 4 forskellige celletyper:

  • Alfa-celler
    Producerer glucagon. Et hormon der bla. er med til at regulere blodsukkeret. Det får det til at stige.
  • Beta-celler
    Producerer insulin. Et hormon der bla. er med til at regulere blodsukkeret. Det får det til at falde.
  • Gamma-celler
    Producerer et peptid med en endnu ukendt funktion
  • Delta-celler
    Producerer somatostatin. Et polypeptid hvis funktion bl.a. er at blokere for udskillelsen af insulin og glukagon fra de omkringliggende alfa- og betaceller. Det har også forskellig virkning på fordøjelsen.

 

LAS

Del siden/ordet

Forkortelse for Lineær Alkylbenzen Sulfonat. Næst efter sæbe er LAS det mest anvendte vaskeaktive stof i hele verden. LAS optræder på Miljøstyrelsens liste over “uønskede kemiske stoffer”. Vaskemiddelproducenterne er under kraftigt pres fra myndigheder, eksperter, miljø- og forbrugerorganisationer m.fl. for at erstatte LAS med mindre miljøskadelige stoffer.

LAS er primært uønsket fordi:

  1. Det er “meget giftigt” overfor vandlevende organismer
  2. Det nedbrydes ikke under iltfattige forhold, fx i sedimenter og slam fra renseanlæg
  3. Det kan ophobes i levende organismer
  4. LAS produceres udfra olie hvilket bidrager til drivhuseffekt m.m.

På varedeklarationer kan man bl.a. finde LAS under navnene Dodecylbenzensulfonsyre eller Dodecylbenzensulfonat

Laver

Del siden/ordet

Kaldes også for lichener. En dobbeltorganisme: En svamp der indeholder alger. Der er ofte tale om et symbiotiske forhold hvor algerne leverer fotosynteseprodukter til svampen, og svampen leverer “husly” og andre mere eller mindre tydelige service/produkter til algerne.