Lyaser

Del siden/ordet

Lyaser er en gruppe enzymer der nedbryder C-C, C-O og C-N bindinger. En vigtig gruppe af lyaserne er decarboxylaserne, der spalter CO2 fra carboxylsyregrupper. Et eksempel er omdannelsen af Pyrovat til Acetyl-CoA i Krebs cyklus (citronsyrecyklus).

Lykkepille

Del siden/ordet

Lykkepille er en populærbetegnelse for lægemidler der anvendes til behandling af forskellige former for depression. Det officielle navn er SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitors), på dansk serotonin genoptagshæmmere. Det er fx Cipramil, Fevarin, Fontex, Seroxat og Zoloft.

Lyme-borreliose

Del siden/ordet

Lyme borreliose eller bare borreliose er en sygdom der skyldes en infektion med bakterien Borrelia burgdorferi. Bakterierne overføres ved bid fra Skovflåten. Nogle flåter er smittede med bakterien (de smittes især fra skovmus). Får flåten lov til at sidde og suge blod et par dage, er der stor risiko for at bakterien overføres. Skovflåten har tre udviklingsstadier: Larve, nymfe og voksen. Det er næsten udelukkende flåter i nymfestadiet, der angriber mennesker.

3-30 dage efter bidet udvikles et rødt hududslæt, det kan nå en størrelse på 20 cm i diameter. Hos omkring 40% af de inficerede udvikles udslættet med et lyst parti i midten (Se eksempler på udslæt hos cdc.gov. Udover hududslæt kan symptomerne være influenzalignende: Træthed, hovedpine, let feber, led- og muskelsmerter og hævede lymfeknuder. Hos nogle kan der udvikles yderligere forværringer:

  • Neuroborreliose
    Centralnervesystemet angribes og der kan bl.a. udvikles en lammelse af ansigtsnerverne.
  • Ledbetændelse
    Smerter og hævelse af led kan dukke op med jævne mellemrum (dage, måneder, år).
  • Hjertebetændelse
    en betændelse i hjertet kan føre til forstyrrelse i hjerterytmen og hjertesvigt.

Behandlingen af borreliose er penicillin (antibiotika) i 10 dage hurtigst muligt. Ved svære tilfælde bliver man indlagt og får indsprøjtninger med antibiotika. Alligevel kan man få varige men hvis man er uheldig.

Lymfe

Del siden/ordet

Lymfe er den overskudsvæske der dannes ude i vævene pga. blodtrykket. Dens sammensætning er meget lig blodplasmaet bortset fra at der er en meget lav proteinkoncentration.

Lymfeknuder

Del siden/ordet

Lymfeknuder kaldes også for lymfekirtler. De hører til lymfesystemet og er en del af vores immunforvar. Alle mennesker har flere hundrede af dem. Her færdigdannes lymfocytter (en type hvide blodlegemer) og antistoffer der føres til blodet. Derudover sider der ædeceller (makrofager) og “renser” lymfen for bakterier og lignende.

Lymfesystem

Del siden/ordet

Lymfesystemet er et rørsystem der fører overskudsvæske (lymfe) fra cellemellemrum i vævene tilbage til blodet. Fra at være strandet ude i vævene samles lymfen først i små lymfekapillærer, siden i større og større lymfekar, for til sidst at blive ført ind i blodkredsløbet ved henholdsvis højre eller venstre nøglebensvene (vena subclavia). Lymfen transporteres primært ved hjælp af åndedrætsbevægelserne og bevægelser af skeletmuskulaturen.

Lymfocytter

Del siden/ordet

En type hvide blodlegemer der deltager i den del af kroppens immunforsvar hvor der dannes antistoffer. De dannes i lymfeknuderne. Der er to forskellige typer lymfocytter; T-lymfocytter og B-lymfocytter.

Lysosom

Del siden/ordet

Et kugleformet celleorganel der indeholder fordøjelsesenzymer. De er adskilt fra resten af cellen af en enkelt membran. Var membranen der ikke ville enzymerne fordøje de proteiner, nukleinsyrer og fedtstoffer der findes i cellen og dermed ødelægge den.

Lysosomer har mange funktioner, alle drejer sig om at nedbryde strukturer og molekyler. Det kan fx være at slippe af med udtjente organeller, fordøje bakterier der er optaget i cellen etc.

Enzymerne i lysosomerne dannes i det rug endoplasmatiske retikulum (det med ribosomer), de transporteres videre til Golgiapparatet hvor vesikler (små blærer) afsnøres og danner lysosomerne.

Lysozym

Del siden/ordet

Lysozym er et enzym der findes i spyttet i munden. Det er et enzym der dræber bakterier. Det sker ved at deres cellevæg ødelægges.

Lysterapi

Del siden/ordet

Når den mørke vintertid rammer landet rammes omkring 250.000 mennesker af en vinterdepression. De bliver triste, trætte og har mest lyst til at blive liggende under dynen. Depressionen kan for nogles vedkommende med held behandles med lysterapi. 15-60 minutters lysbad om dagen er det mest normale.

I hjernen findes en kirtel kaldet koglekirtlen (Corpus pineale). Kirtlen producerer hormonet melatonin. Fra øjnene modtager kirtlen information om de lysmængder vi påvirkes af, jo mere lys vi modtager jo mindre melatonin dannes der. Dvs. der er meget melatonin om natten og lidt om dagen. Melatonins funktion kendes ikke fuldt ud, men det påvirker muligvis celler i hjernebarken der har indflydelse på en persons humør og aktivitet. Er melatonin-niveauet generelt for højt, som fx i den mørke vintertid, kan det således have en negativ effekt på humøret m.m. En anden årsag til vinterdepression kan være mængden af signalstoffet serotonin i hjernen (den er nedsat).