m-RNA

Del siden/ordet

Forkortelse for messenger-RNA også kaldet for budbringer-RNA. Det er en enkeltstrenget nukleinsyre der dannes med DNA som skabelon. Ud fra et stykke af DNA’et (den ene streng) dannes en kopi. Ud fra denne arbejdstegning dannes det protein DNA’et koder for. Det sidste forgår ved hjælp af ribosomer ude i cellens cytoplasma.

Madpyramide

Del siden/ordet

Madpyramiden, eller kostpyramiden som den også kaldes, er oprindeligt udviklet i 1976 af det daværende FDB. Madpyramiden er en grafisk rettesnor for sammensætningen af en sund kost. Se mere på madpyramiden.dk

Makrofager

Del siden/ordet

Makrofager er en type fagocytter (ædeceller). De stammer fra monocytter, en anden type hvide blodlegemer, der cirkulerer i blodet. Monocytterne vandrer fra blodet ud i væv, hvor de udvikler sig til makrofager, dvs makrofager findes uden for blodbanen.

Makrofager er amøbelignende celler, der “æder” fremmede organismer ved fagocytose. De kaldes derfor også for ædeceller.

Alt efter hvilket væv de findes i, har de forskellige navne. I leveren hedder de Kupffer celler, i knoglerne hedder de osteoklaster, i centralnervesystemet hedder de mikrogliaceller osv.

Makronæringsstof

Del siden/ordet

Et makronæringsstof er et stof vi skal have tilført forholdsvis store mængde af (mange gram pr dag). Der tænkes primært på de tre næringsstoffer kulhydrater, fedt og protein.

Makroskopisk

Del siden/ordet

Makroskopisk beskriver når noget er synligt med det blotte øje. I modsætning til når noget er mikroskopisk og kun kan undersøges med et mikroskop.

Maksimal iltoptagelse

Del siden/ordet

Den maksimale iltoptagelse er den maksimale mængde ilt en person kan optage i kroppen pr. minut.

Malign

Del siden/ordet

Malign betyder ondartet. En malign tumor er en ondartet svulst, også kaldet for kræft.

Maltase

Del siden/ordet

Maltase er et enzym, der spalter disakkaridet (kulhydrat) maltose til to glukosemolekyler. Det er placeret i tyndtarmens epithelceller, hvor det “rækker” ud i tarmlumen og “klipper” maltosemolekylerne over i 2.

Maltase sørger sammen med de to andre hydrolaser laktase og sukrase for, at disakkariderne i føden spaltes til monoskakkarider, der herefter kan føres over tarmvæggen og ind i blodkredsløbet.

Maltose

Del siden/ordet

Maltose kaldes også for maltsukker. Det er et kulhydrat der dannes ved en nedbrydning af stivelse. Maltose er et disakkarid, dvs. det består af to sukkerenheder. De to sukkerenheder er godt nok begge glukose. De er koblet sammen ved hjælp af en Alpha(1,4)-galaktosidbinding.

Maltose bliver dannet ved ølbrygning når stivelsen i den spirede byg spaltes til maltose.

Mammografi

Del siden/ordet

En undersøgelse af et bryst. Der tages et røntgenbillede og på det kan man se selv meget små svulster.

Mammut

Del siden/ordet

Mammut’en (Mammuthus trogontherii) er en nu uddød slægtning til elefanten. Disse behårede kæmper (1/3 større end den afrikanske elefant) med gigantiske stødtænder herskede på de sibiriske sletter indtil for 4000 år siden, hvor de uddøde. Der er fundet meget velbevarede eksemplarer og for øjeblikket strides man om de skal “vækkes til live” ved kloning.

Mariager fjord

Del siden/ordet

Den smalle Mariager Fjord strækker sig næsten 40 km ind i Østjylland (fra Kattegatsiden). Den er skabt som en tunneldal under sidste istid.

I og omkring fjorden er der et rigt dyre- og planteliv, og Mariager Fjord er et vigtigt raste- og fourageringsområde for mange vandfugle. Se mere om Mariager Fjord i Skov- og Naturstyrelsens folder “Mariager Fjord Vildtreservat“.

Mariager Fjord blev “landskendt” i august 1997, hvor et kraftigt iltsvind resulterede i at døde og halvdøde fisk flød rundt i overfladen og en hæslig stank af svovlbrinte steg op fra bunden. Mariager Fjord var død! Den væsentligste årsag er højst sandsynligt udsivningen/afstrømningen af næringssalte fra markerne omkring fjorden. Næringssaltene resulterer i en opblomstring af alger. Når de dør synker de ned på bunden, her nedbrydes de af bakterier under et massivt iltforbrug.

Marihuana

Del siden/ordet

Marihuana er hakkede blomster og topskud fra hampeplanten. Se mere under hash.

Marin

Del siden/ordet

En marin organisme lever i havet.

Markkapacitet

Del siden/ordet

Markkapacitet er et mål for en marks evne til at holde på vandet (regnvand).

Når et regnskyl har fyldt porerne i en jord op vil tyngdekraften efterhånden presse vandet videre ned igennem jordlagene. I de snævreste porer vil vandet imidlertid blive siddende på grund af vandets overfladespænding. Grænsen går ved porer der er omkring 6 mikrometer i diameter. Jo flere små porer en jordtype har jo mere vand vil den kunne holde på.

Sidder der fx 10% vand tilbage i en jordtype efter tyngdekraften har fået lov til at virke siges markkapaciteten at være 10%. I det tilfælde kan der være tale om en sandjord. En lerjord har en markkapacitet på 25% mens en jord rig på humus kan have en kapacitet på omkring 50%.

Masseuddøen

Del siden/ordet

En betegnelse for de verdensomspændende masseudryddelser af planter, dyr og andet liv der har fundet sted gennem jordens levetid. Den mest kendte skete for 66 millioner år siden i kridttiden.

En kombination af vulkanudbrud, syreregn og asteroide nedslag førte til drastisk ændrede levevilkår for dyr, planter og andre levende organismer. Det var specielt de fødekæder og fødenet der havde planter og alger i bunden, der var hårdt ramt. Kulde, syre og mangel på sollys gjorde det svært at opretholde fotosyntesen.

Når planterne forsvinder rammer det planteæderne og dermed også rovdyrene. Det menes at være en af årsagerne til at dinosauerne uddøde.

Men hvorfor overlevede krokodillerne så?
Her skal forklaringen nok findes i de fordele krokodillerne havde i forhold til dinosauerne.

  1. Mange af krokodillerne var i en anden type fødekæde/fødenet – detritusfødekæden, der starter med ditritus og ditritusædere. Dermed var de ikke så sårbare overfor at planter og alger forsvandt.
  2. Krodiller har en evne til estivering, en evne til at gå i en dvaletilstand når omgivelserne er barske.
  3. Krokodiller har generelt et lavere stofskifte end fx dinosaur havde.
  4. Det at være vandlevende var en klar fordel når landjorden blev så ugæstfri.

Mastceller

Del siden/ordet

Mastceller er en type hvide blodlegemer nært beslægtet med basofile granulocytter. De farves blå med basiske farvestoffer. Mastceller findes i slimhinder og bindevæv.

Mastcellers funktion er ikke fuldt klarlagt. De er fulde af granulocytter, små blærer, der bl.a. indeholder histamin. Ved allergiske reaktioner udskilles histaminen og giver allergiske symptomer.

Mastitis

Del siden/ordet

Mastitis er yverbetændelse. Når antal celler pr. ml mælk er større end 200.000 har en ko yverbetændelse.

Maternel

Del siden/ordet

Maternel betyder stammende fra moderen. Maternelle kromosomer er fx de kromosomer der stammer fra moderen (vi modtager jo et sæt kromosomer fra vores mor og et fra vores far). Paternel er det, at stamme fra faderen.

Mælkeproteiner

Del siden/ordet

I komælk findes proteinet casein (omkring 3% i komælk) og valleproteiner (omkring 0,5% i komælk). Valleproteiner er en fællesbetegnelse for de lactoglobuliner og lactalbuminer der aftappes med vallen når der fremstilles ost.

Mælkesyre

Del siden/ordet

Betegnes også 2-hydroxypropansyre (CH3-CHOH-COOH).

Mælkesyre dannes i bl.a. muskelceller, når glukose nedbrydes uden, at der er ilt tilstede. Denne proces kaldes også for glykolyse. Det sker fx når man løber et 400 meter løb på fuld damp. Åndedræt og blodkredsløb kan ikke forsyne musklerne tilstrækkeligt med ilt, og en del af glukosen i musklerne bliver kun ufuldstændigt nedbrudt til mælkesyre.

Mange mikroorganismer har et kulhydratstofskifte, der har mælkesyre som slutprodukt, bl.a. mælkesyrebakterier.

Mælkesyrebakterier

Del siden/ordet

Mælkesyrebakterier er en gruppe bakterier der kan lave mælkesyregæring. Ved denne type gæring nedbrydes glukose til mælkesyre. Nedbrydningsprocessen foregår uden brug af ilt og resultatet er en ufuldstændig nedbrydning af glukosen.

Der er en lang række bakterieslægter der kan lave mælkesyregæring: Streptococcus, Enterococcus, Lactococcus, Leuconostoc, Lactobacillus, Pediococcus og Aerococcus er de kendteste. De findes mange steder i naturen, men som navnet antyder er de ofte tilknyttet mælk.

Mælkesyrebakterier er vigtige for fødevareindustrien. De bruges til at lave mælkeprodukter som fx yogurt og andre surmælksprodukter samt ost, smør, spegepølse m.m. De er med til at give fødevarerne en karakteristisk sur smag og konserverer fødevarerne. Desværre kan de også ødelægge fødevarer hvis der kommer for mange af dem…

Mælkesyrebakterier findes også i mave tarm-kanalen hos mennesker og dyr. Her er med til at opretholde et surt miljø. Det beskytter bla. mod infektioner. I kvindens skede er der også mælkesyrebakterier. Her har de også primært en beskyttende funktion.

Mættede fedtsyrer

Del siden/ordet

Mættede fedtsyrer er fedtsyrer der ikke indeholder nogle dobbeltbindinger imellem kultofatomerne i kulbrintekæden. De er mættede med brintatomer.

Mættede fedtsyrer betegnes generelt som de usunde fedtsyrer mens umættede fedtsyrer (har en eller flere dobbeltbindinger) betegnes som de sunde fedtsyrer.

Umættede fedtsyrer nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme mens mættede fedtsyrer øger risikoen. En god tommelfingerregel er at jo mere flydende et fedtstof er, jo færre mættet fedtsyrer indeholder det, og jo mere sundt er det.

Se også under umættede fedtsyrer.

Meduse

Del siden/ordet

En meduse er en lille vandmand. Bruges om smågoplernes kønnede fritsvømmende stadium.

Meiosen

Del siden/ordet

Kaldes også for kønscelledeling eller reduktionsdeling. En type celledeling hvor der udfra en oprindelige celle (forældrecellen) dannes 4 døtreceller der kun har det halve antal kromosomer. Døtrecellerne kaldes også for kønsceller, hos kvinder kaldes de for ægceller og hos mænd for sædceller.

Meiosen består af to delinger. Begge dele er opdelt i 4 faser: Profasen, metafasen, anafasen og telofasen. I første deling halveres antallet af kromosomer, da kromosomparrene adskilles. Hos mennesket betyder det, at der i de to døtreceller er 23 kromosomer, mod modercellens 46 kromosomer. I den anden deling adskilles kromosomerne i to halvdele (kromatider). Derved er der nu dannet 4 celler med 23 kromosomer i hver.

Tiden imellem to delinger kaldes for interfasen, det er her cellen befinder sig i det meste af dens levetid. Se mere under Cellecyklus.

Meiosporer

Del siden/ordet

Meiosporer er sporer der er dannet ved meiose.

Mekanoreceptorer

Del siden/ordet

Mekanoreceptorer er en type sansecelle. Se under sanseceller.

Melanin

Del siden/ordet

Melaniner er en gruppe sorte, brune og rødlige farvestoffer/pigmenter. De findes både hos planter og dyr. Hos mennesker ser vi melaninen i huden, i øjets regnbuehinde og i vores hår. Melanin dannes af pigmentceller i overhuden (melanocytter).

Melaninen giver huden farve (vi bliver solbrune) og beskytter mod solens stråler (specielt UV-lyset). Når pigmentceller udsættes for sollys danner de melanin. Melaninen absorberer store mængder af de skadelige UV-stråler, og derved forhindres de i at trænge dybere ned i huden.

Melatonin

Del siden/ordet

Melatonin er et hormon der produceres i hjernens koglekirtel (Corpus pineale). Melatonin påvirker muligvis celler i hjernebarken, der har indflydelse på en persons humør og aktivitet. Se mere under lysterapi.

Mellemnyre

Del siden/ordet

Mellemnyren kaldes også for mesonephros. Udgør nyrerne hos fisk og padder.

Membranpotentiale

Del siden/ordet

Membranpotentialet er spændingsforskellen over en membran. Den skabes fordi der er store forskelle mellem vigtige ioners koncentrationer inden i cellerne og udenfor cellerne. Kaliumkoncentrationen er normalt højere inde i cellen end udenfor mens koncentrationen af natrium, chlorid og calcium normalt er lavere inde i cellen end udenfor. Da ionerne er ladet opstår der en spændingsforskel.

Membrantransport

Del siden/ordet

Alle levende celler har brug for at kunne optage næringsstoffer og slippe af med affaldsstoffer for at opretholde livet. Denne stoftransport kan foregå på forskellig måde:

  1. Simpel diffusion
    Stoffer der transporteres ved simpel diffusion passerer uhindret igennem cellemembranen. Transporten foregår altid “nedad bakke”, dvs. fra en høj koncentration af stoffet til en lav koncentration. Når transporten er af vand kaldes det for osmose. Transporten er ikke energikrævende.
  2. Faciliteret diffusion
    Stoffer der transporteres ved faciliteret diffusion transporteres stadig “nedad bakke”, og der kræves stadig ikke energi. Forskellen fra simpel diffusion er at proteiner indlejret i membranen hjælper (faciliterer) stoffet med at blive transporteret over membranen. Et eksempel er transporten af ioner (kalium, natrium og klorid) gennem ionkanaler.
  3. Aktiv transport
    Ved aktiv transport skal der tilføres energi for at der kan ske en transport. Transporten kan dermed foregå “opad bakke”, dvs. mod en koncentrationsgradient. Det bedst kendte eksempel er natrium-kalium pumpen. Den transporterer kaliumioner ind i cellen og natriumioner ud af cellen.

Menorrhagi

Del siden/ordet

Menorrhagi er regelmæssige kraftige menstruationsblødninger. Omkring 5% af alle menstruerende kvinder menes at have menorrhagi i en periode.

Undersøgelser har vist, at menorrhagi i op mod 20% af tilfældene skyldes udiagnosticeret (ikke-opdaget) von Willebrands sygdom (en blødersygdom).

Menstruation

Del siden/ordet

Menstruation er den blødning fra livmoderen man finder hos kvinder i den kønsmodne alder. Den optræder normalt en gang om måneden (hver 21-35 dag) og varer 4-5 dage. Menstruationen skyldes en afstødning af livmoderslimhinden. Denne afstødning er hormonreguleret (se mere under menstruationscyklus). Udeblivelse af menstruation kan skyldes graviditet, overgangsalder, spiseforstyrrelser, ekstrem fysisk aktivitet m.m.

Menstruationscyklus

Del siden/ordet

Beskriver det fænomen at kvinder i den kønsmodne alder ca. en gang om måneden får menstruation, dvs. blødninger fra livmoderen. Menstruationscyklus kaldes også for ægmodningscyklus. Det er lige præcis hvad det går ud på – at et eller flere æg modnes så en eventuel befrugtning kan finde sted. Sker der ikke en befrugtning afkastes livmoderslimhinden (menstruation) og en ny runde modning starter. Cyklusen reguleres af kønshormonerne: FSH, LH, Østrogen og Progesteron.

Metabolisme

Del siden/ordet

Metabolisme er den stofomsætning der foregår i en levende celle.

Metabolit

Del siden/ordet

En metabolit er et nedbrydningsprodukt eller omsætningsprodukter.

Metabonom

Del siden/ordet

En celles metabonom udgøres af alle de små organiske molekyler der har betydning for cellens stofskifte (livsfunktioner). Se også under proteom.

Metafasen

Del siden/ordet

Den anden fase i en celledeling. Kromosomerne arrangeres langs det ækvatoriale plan. Fra deres centromer udspringer der tentråde til hver pol. Forrige fase er profasen, næste fase er anafasen.

Metastase

Del siden/ordet

Metastaser er nye svulster der er dannet ved at løsrevne celler fra en kræftsvulst er blevet ført rundt med blod og lymfe og har slået sig ned et nyt sted.

Methan

Del siden/ordet

Methan er en alkan (en kulbrinte) med strukturformlen CH4
Methan er en brændbar gas og er hovedbestanddelen af naturgas. Methan dannes også ved mikrobielle gæringsprocesser hvor dødt organisk stof fx cellulose nedbrydes til CH4, CO2, H2 og N2.

Finder gæringsprocesserne sted i moser kaldes gassen for sumpgas, dannes den i vores tarme kaldes den for “tarmluft”, i biogasanlæg kender vi gassen som biogas.

Methan er en gas der bidrager til nedbrydningen af ozonlaget. Det er primært methanbidraget fra lossepladser og drøvtyggere der kan reduceres.

Methylenblåt

Del siden/ordet

Methylenblåt er et farvestof der kan anvendes som farveindikator. I sin oxiderede form, dvs. når der er ilt tilstede, er methylenblåt blåt, mens det i sin reducerede form (ingen ilt tilstede) er farveløst.

Methylenblåt kan bl.a. anvendes til at bestemme hvor meget organisk stof der er i en vandprøve. Metode:

  1. Vandprøver fyldes helt med vand
  2. Få dråber methylenblåt tilsættes
  3. Flasker lukkes og placeres i mørke.
  4. Hver dag noteres om vandprøverne er affarvet eller ej.
  5. Fortsætter max. 20 dage.

Hvis der er meget organisk stof i vandprøven i forhold til den ilt der er til rådighed, så vil ilten hurtigt blive brugt af bakterierne, når de nedbryder det organiske stof. Vandprøven vil derfor hurtigt blive affarvet. Hvis der er overskud af ilt i forhold til mængden af organisk stof vil vandprøven blive ved med at være blå, og der siges at være et stabilt miljø i vandet.

Migræne

Del siden/ordet

Migræne er en type hovedpine omkring 500.000 danskere lider af. Et migræneanfald kan kendes på, at smerterne ofte kun optræder i den ene side af hovedet, smerterne er dunkende og pulserende. Anfaldet ledsages ofte af kvalme og opkast, samtidig bliver lyde, lys, lugte og andre ydre påvirkninger bliver stærkt ubehagelige. Et migræneanfald varer fra 4-72 timer.

Migrænesmerterne skyldes formentlig, at pulsårer i hjernen skiftevis trækker sig sammen og udvider sig. Årsagerne kendes ikke, men forskellige faktorer vides at “trigge” anfald. De vigtigste er svingninger i østrogenindholdet i blodet (hos kvinder), visse stoffer i fødevarer, stress m.m.

Mikrobiologi

Del siden/ordet

Læren om mikroorganismer. En mikrobiolog er en videnskabsmand m/k der undersøger mikroorganismer.

Mikronæringsstof

Del siden/ordet

Et mikronæringsstof er et næringsstoffer vi skal have tilført forholdsvis små mængde af (µg-mg pr dag). Her tænkes på vitaminer og mineraler. Se også makronæringsstof.

Mikroorganismer

Del siden/ordet

Mikroorganismer er organismer der er så små at de ikke kan ses med øjet alene. For at få et godt syn af dem må man benytte forskellige typer mikroskop- og farvningsteknikker. Begrebet mikroorganismer omfatter i den bredeste forstand virus, bakterier, mikroalger og -svampe samt encellede dyr (protozoer). Fællestrækkene her er kun den ringe størrelse. Normalt er det kun virus, bakterier og svampe der henregnes til mikrobiologien. De har alle en overvejende heterotrof levevis, dvs. de skal have organisk stof tilført for at få dækket deres energibehov.

Mikrotubuli

Del siden/ordet

Mikrotubuli er tynde uforgrende rør der gennemvæver cytoplasma og er en del af det der kaldes for cellens cytoskelet. De er dannet af proteinet tubulin.

Mikrotubuli er involveret i bevægelse (indre og ydre), det at cellen kan holde sin form, processer som endocytose og exocytose m.m.

Mikrovilli

Del siden/ordet

Mikrovilli er nogle fingrelignende udvækster af cellemembranen hos nogle dyreceller. De øger overfladearealet med mere end 25 gange. Dermed kan cellen nemmere optage stoffer fra omgivelserne. De findes blandt andet hos epithelcellerne i tarmene. De sørger for at næringsstoffer fra den fordøjede føde bliver optaget i kroppen.

Forøgelsen af overfladearealet betyder desuden at fordøjelsen bliver mere effektiv da der er tilknyttet forskellige fordøjelsesenzymer til membranoverfladen.

Miljømærke

Del siden/ordet

Et miljømærke er et mærke der kan sidde på en vare som et supplement til den almindelige varedeklaration. Mærket signalerer at varen er mindre miljøbelastende end andre varer i samme varegruppe. Et godt miljøvalg kunne man også sige. Man kan støde på flere forskellige mærker i danske butikker, de fire vigtigste er:

  • Svanen (Nordisk miljømærke)
  • Blomsten (EU’s miljømærke)
  • Falken (Den svenske naturfredningsforening)
  • Den blå engel (Tysk miljømærke)

Alle fire mærker kontrolleres af en offentlig myndighed eller en uafhængig kontrolinstans.

For at en vare kan få tildelt et miljømærke skal den opfylde nogle kriterier. Disse kriterier bygger på livscyklusanalyser, hvor det undersøges hvordan varen påvirker miljøet fra den fremstilles til den ender som affald.

Se mere om miljømærker på Forbrugerrådet TÆNK’s side om miljømærker.

Milten

Del siden/ordet

Milten er et knytnævestort, svampet og rødligt organ placeret opadtil i venstre side af bughulen mellem mavesækken og mellemgulvet.

Milten er et slags filter i blodkredsløbet. Det sørger for at rense blodet for beskadigede celler og udslidte røde blodlegemer. Milten er også med til at færdigdanne lymfocytter, der er en type hvide blodlegemer.

Milten fungerer som et depot for røde blodlegemer. Når der er behov for flere røde blodlegemer, sendes en portion ud i blodet. I fostertilværelsen producerer milten faktisk røde blodlegemer. Denne funktion overtages som bekendt af knoglemarven efter fødslen. Ved visse blodsygdomme kan milten dog genoptage produktionen af røde blodlegemer.

I milten produceres også et proteinstof, der hjælper andre hvide blodlegemer til at nedbryde pneumokokker. Det er en bakterietype der kan fremkalde lungebetændelse. Har man fået fjernet milten dør man ikke, men bliver mere modtagelig overfor fx lungebetændelse.

Mimicry

Del siden/ordet

Mimicry er når forsvarsløse dyr efterligner dyr der har effektive forsvarsvåben eller er giftige. Efterligningen kan være med hensyn til legemsform, farvetegning m.m. På denne måde kan de opnå en slags beskyttelse ved at lukrere på de andres farlige “rygte”. Et eksempel er svirrefluer, de ligner til forveksling hvepse. Mimicry kaldes også for beskyttelseslighed.

Mink

Del siden/ordet

Minken Mustela vision hører til mår-familien. Den er et lille (30-50 cm i længden) vandlevende rovdyr der stammer fra Nordamerika. Den findes også i Europa hvor den er forvildet fra de mange minkfarme der ligger rundt omkring.

Minutvolumen

Del siden/ordet

Hjertets minutvolumen er den mængde blod hjertet pumper ud i blodkredsløbet pr minut. Minutvolumen er lig med hjertets slagvolumen (den mængde blod hjertet pumper ud hver gang det trækker sig sammen) ganget med pulsfrekvensen (antal gange hjertet trækker sig sammen pr. minut).

Minutvolumen = Slagvolumen x Pulsfrekvens

Missing link

Del siden/ordet

Et Missing link er en mellemform mellem to ellers veldefinerede dyregrupper. Et eksempel er øglefuglen Archaeopteryx.

Mitokondrier

Del siden/ordet

Mitokondrier er cellens kraftværk. Her produceres ved respirationsprocessen den energi den har brug for.

Mitokondrier varierer i form og størrelse, men er ofte aflange cigarformet. De er omgivet af en dobbeltmembran. Den inderste membran er foldet og danner fingerlignende strukturer der kaldes for “cristae”.

Inde i mitokondriets indre (kaldet matrix) findes enzymer der hører til Krebs’ cyklus (citronsyrecyklen). På “cristae’erne” sidder enzymer der hører til Elektrontransport kæden. Den sidste del af respirationen foregår her.

Mitose

Del siden/ordet

Kaldes også for kropscelledeling eller vækstdeling. En type celledeling hvor der udfra en oprindelige celle (forældrecellen) dannes 2 identiske døtreceller.

Mitosen kan deles i 4 faser: Profasen, metafasen, anafasen og telofasen. Tiden imellem to delinger kaldes for interfasen, det er her cellen befinder sig i det meste af dens levetid. Se mere under Cellecyklus.

Mixotrofe

Del siden/ordet

Mixotrofe alger er både i stand til at lave fotosyntese som almindelige planter, og kan også æde bakterier, dvs. optræde som et dyr. Et eksempel er dinoflagellaten Fragilidium subglobosum.

Moderkage

Del siden/ordet

Moderkagen, Placenta, er et organ der er tilstede i fostertilværelsen hos gravide (pattedyr). Moderkagen er barrieren mellem moder og foster. Fosterets blodkar omsluttes af blodkar fra moderen. Ilt og næringsstoffer kan passere fra moderens blod over i fosterets blod, og kuldioxid og affaldsprodukter passerer den anden vej. På denne måde fungerer moderkagen både som fosterets tarm, lunger og nyrer.

Modermærke

Del siden/ordet

En bred betegnelse for forskellige typer pletter i huden. Der skelnes mellem to typer modermærker:

  1. Pigmenterede pletter
    kaldes også for skønhedspletter. De skyldes en massiv samling af pigmentceller (melanocytter) i overhuden. De har en brunlig farve. Nogle modermærker af denne type kan udvikle sig til modermærkekræft, den farligste form for hudkræft.
  2. Blodkarholdige pletter
    Kaldes også for fødselsmærker. De skyldes en massiv samling af udvidede blodkar. Er oftest rødlige og flade. Se fx jordbærmærke og storkebid.

Modermærkekræft

Del siden/ordet

Modermærkekræft, Malignt melanom, er en type hudkræft der opstår i modermærker, se mere under hudkræft.

Molar

Del siden/ordet

En molar er en bagkindtand.