Meduse

Del siden/ordet

En meduse er en lille vandmand. Bruges om smågoplernes kønnede fritsvømmende stadium.

Meiosen

Del siden/ordet

Kaldes også for kønscelledeling eller reduktionsdeling. En type celledeling hvor der udfra en oprindelige celle (forældrecellen) dannes 4 døtreceller der kun har det halve antal kromosomer. Døtrecellerne kaldes også for kønsceller, hos kvinder kaldes de for ægceller og hos mænd for sædceller.

Meiosen består af to delinger. Begge dele er opdelt i 4 faser: Profasen, metafasen, anafasen og telofasen. I første deling halveres antallet af kromosomer, da kromosomparrene adskilles. Hos mennesket betyder det, at der i de to døtreceller er 23 kromosomer, mod modercellens 46 kromosomer. I den anden deling adskilles kromosomerne i to halvdele (kromatider). Derved er der nu dannet 4 celler med 23 kromosomer i hver.

Tiden imellem to delinger kaldes for interfasen, det er her cellen befinder sig i det meste af dens levetid. Se mere under Cellecyklus.

Meiosporer

Del siden/ordet

Meiosporer er sporer der er dannet ved meiose.

Mekanoreceptorer

Del siden/ordet

Mekanoreceptorer er en type sansecelle. Se under sanseceller.

Melanin

Del siden/ordet

Melaniner er en gruppe sorte, brune og rødlige farvestoffer/pigmenter. De findes både hos planter og dyr. Hos mennesker ser vi melaninen i huden, i øjets regnbuehinde og i vores hår. Melanin dannes af pigmentceller i overhuden (melanocytter).

Melaninen giver huden farve (vi bliver solbrune) og beskytter mod solens stråler (specielt UV-lyset). Når pigmentceller udsættes for sollys danner de melanin. Melaninen absorberer store mængder af de skadelige UV-stråler, og derved forhindres de i at trænge dybere ned i huden.

Melatonin

Del siden/ordet

Melatonin er et hormon der produceres i hjernens koglekirtel (Corpus pineale). Melatonin påvirker muligvis celler i hjernebarken, der har indflydelse på en persons humør og aktivitet. Se mere under lysterapi.

Mellemnyre

Del siden/ordet

Mellemnyren kaldes også for mesonephros. Udgør nyrerne hos fisk og padder.

Membranpotentiale

Del siden/ordet

Membranpotentialet er spændingsforskellen over en membran. Den skabes fordi der er store forskelle mellem vigtige ioners koncentrationer inden i cellerne og udenfor cellerne. Kaliumkoncentrationen er normalt højere inde i cellen end udenfor mens koncentrationen af natrium, chlorid og calcium normalt er lavere inde i cellen end udenfor. Da ionerne er ladet opstår der en spændingsforskel.

Membrantransport

Del siden/ordet

Alle levende celler har brug for at kunne optage næringsstoffer og slippe af med affaldsstoffer for at opretholde livet. Denne stoftransport kan foregå på forskellig måde:

  1. Simpel diffusion
    Stoffer der transporteres ved simpel diffusion passerer uhindret igennem cellemembranen. Transporten foregår altid “nedad bakke”, dvs. fra en høj koncentration af stoffet til en lav koncentration. Når transporten er af vand kaldes det for osmose. Transporten er ikke energikrævende.
  2. Faciliteret diffusion
    Stoffer der transporteres ved faciliteret diffusion transporteres stadig “nedad bakke”, og der kræves stadig ikke energi. Forskellen fra simpel diffusion er at proteiner indlejret i membranen hjælper (faciliterer) stoffet med at blive transporteret over membranen. Et eksempel er transporten af ioner (kalium, natrium og klorid) gennem ionkanaler.
  3. Aktiv transport
    Ved aktiv transport skal der tilføres energi for at der kan ske en transport. Transporten kan dermed foregå “opad bakke”, dvs. mod en koncentrationsgradient. Det bedst kendte eksempel er natrium-kalium pumpen. Den transporterer kaliumioner ind i cellen og natriumioner ud af cellen.

Menorrhagi

Del siden/ordet

Menorrhagi er regelmæssige kraftige menstruationsblødninger. Omkring 5% af alle menstruerende kvinder menes at have menorrhagi i en periode.

Undersøgelser har vist, at menorrhagi i op mod 20% af tilfældene skyldes udiagnosticeret (ikke-opdaget) von Willebrands sygdom (en blødersygdom).

Menstruation

Del siden/ordet

Menstruation er den blødning fra livmoderen man finder hos kvinder i den kønsmodne alder. Den optræder normalt en gang om måneden (hver 21-35 dag) og varer 4-5 dage. Menstruationen skyldes en afstødning af livmoderslimhinden. Denne afstødning er hormonreguleret (se mere under menstruationscyklus). Udeblivelse af menstruation kan skyldes graviditet, overgangsalder, spiseforstyrrelser, ekstrem fysisk aktivitet m.m.

Menstruationscyklus

Del siden/ordet

Beskriver det fænomen at kvinder i den kønsmodne alder ca. en gang om måneden får menstruation, dvs. blødninger fra livmoderen. Menstruationscyklus kaldes også for ægmodningscyklus. Det er lige præcis hvad det går ud på – at et eller flere æg modnes så en eventuel befrugtning kan finde sted. Sker der ikke en befrugtning afkastes livmoderslimhinden (menstruation) og en ny runde modning starter. Cyklusen reguleres af kønshormonerne: FSH, LH, Østrogen og Progesteron.

Metabolisme

Del siden/ordet

Metabolisme er den stofomsætning der foregår i en levende celle.

Metabolit

Del siden/ordet

En metabolit er et nedbrydningsprodukt eller omsætningsprodukter.

Metabonom

Del siden/ordet

En celles metabonom udgøres af alle de små organiske molekyler der har betydning for cellens stofskifte (livsfunktioner). Se også under proteom.

Metafasen

Del siden/ordet

Den anden fase i en celledeling. Kromosomerne arrangeres langs det ækvatoriale plan. Fra deres centromer udspringer der tentråde til hver pol. Forrige fase er profasen, næste fase er anafasen.

Metastase

Del siden/ordet

Metastaser er nye svulster der er dannet ved at løsrevne celler fra en kræftsvulst er blevet ført rundt med blod og lymfe og har slået sig ned et nyt sted.

Methan

Del siden/ordet

Methan er en alkan (en kulbrinte) med strukturformlen CH4
Methan er en brændbar gas og er hovedbestanddelen af naturgas. Methan dannes også ved mikrobielle gæringsprocesser hvor dødt organisk stof fx cellulose nedbrydes til CH4, CO2, H2 og N2.

Finder gæringsprocesserne sted i moser kaldes gassen for sumpgas, dannes den i vores tarme kaldes den for “tarmluft”, i biogasanlæg kender vi gassen som biogas.

Methan er en gas der bidrager til nedbrydningen af ozonlaget. Det er primært methanbidraget fra lossepladser og drøvtyggere der kan reduceres.

Methylenblåt

Del siden/ordet

Methylenblåt er et farvestof der kan anvendes som farveindikator. I sin oxiderede form, dvs. når der er ilt tilstede, er methylenblåt blåt, mens det i sin reducerede form (ingen ilt tilstede) er farveløst.

Methylenblåt kan bl.a. anvendes til at bestemme hvor meget organisk stof der er i en vandprøve. Metode:

  1. Vandprøver fyldes helt med vand
  2. Få dråber methylenblåt tilsættes
  3. Flasker lukkes og placeres i mørke.
  4. Hver dag noteres om vandprøverne er affarvet eller ej.
  5. Fortsætter max. 20 dage.

Hvis der er meget organisk stof i vandprøven i forhold til den ilt der er til rådighed, så vil ilten hurtigt blive brugt af bakterierne, når de nedbryder det organiske stof. Vandprøven vil derfor hurtigt blive affarvet. Hvis der er overskud af ilt i forhold til mængden af organisk stof vil vandprøven blive ved med at være blå, og der siges at være et stabilt miljø i vandet.