Migræne

Del siden/ordet

Migræne er en type hovedpine omkring 500.000 danskere lider af. Et migræneanfald kan kendes på, at smerterne ofte kun optræder i den ene side af hovedet, smerterne er dunkende og pulserende. Anfaldet ledsages ofte af kvalme og opkast, samtidig bliver lyde, lys, lugte og andre ydre påvirkninger bliver stærkt ubehagelige. Et migræneanfald varer fra 4-72 timer.

Migrænesmerterne skyldes formentlig, at pulsårer i hjernen skiftevis trækker sig sammen og udvider sig. Årsagerne kendes ikke, men forskellige faktorer vides at “trigge” anfald. De vigtigste er svingninger i østrogenindholdet i blodet (hos kvinder), visse stoffer i fødevarer, stress m.m.

Mikrobiologi

Del siden/ordet

Læren om mikroorganismer. En mikrobiolog er en videnskabsmand m/k der undersøger mikroorganismer.

Mikronæringsstof

Del siden/ordet

Et mikronæringsstof er et næringsstoffer vi skal have tilført forholdsvis små mængde af (µg-mg pr dag). Her tænkes på vitaminer og mineraler. Se også makronæringsstof.

Mikroorganismer

Del siden/ordet

Mikroorganismer er organismer der er så små at de ikke kan ses med øjet alene. For at få et godt syn af dem må man benytte forskellige typer mikroskop- og farvningsteknikker. Begrebet mikroorganismer omfatter i den bredeste forstand virus, bakterier, mikroalger og -svampe samt encellede dyr (protozoer). Fællestrækkene her er kun den ringe størrelse. Normalt er det kun virus, bakterier og svampe der henregnes til mikrobiologien. De har alle en overvejende heterotrof levevis, dvs. de skal have organisk stof tilført for at få dækket deres energibehov.

Mikrotubuli

Del siden/ordet

Mikrotubuli er tynde uforgrende rør der gennemvæver cytoplasma og er en del af det der kaldes for cellens cytoskelet. De er dannet af proteinet tubulin.

Mikrotubuli er involveret i bevægelse (indre og ydre), det at cellen kan holde sin form, processer som endocytose og exocytose m.m.

Mikrovilli

Del siden/ordet

Mikrovilli er nogle fingrelignende udvækster af cellemembranen hos nogle dyreceller. De øger overfladearealet med mere end 25 gange. Dermed kan cellen nemmere optage stoffer fra omgivelserne. De findes blandt andet hos epithelcellerne i tarmene. De sørger for at næringsstoffer fra den fordøjede føde bliver optaget i kroppen.

Forøgelsen af overfladearealet betyder desuden at fordøjelsen bliver mere effektiv da der er tilknyttet forskellige fordøjelsesenzymer til membranoverfladen.

Miljømærke

Del siden/ordet

Et miljømærke er et mærke der kan sidde på en vare som et supplement til den almindelige varedeklaration. Mærket signalerer at varen er mindre miljøbelastende end andre varer i samme varegruppe. Et godt miljøvalg kunne man også sige. Man kan støde på flere forskellige mærker i danske butikker, de fire vigtigste er:

  • Svanen (Nordisk miljømærke)
  • Blomsten (EU’s miljømærke)
  • Falken (Den svenske naturfredningsforening)
  • Den blå engel (Tysk miljømærke)

Alle fire mærker kontrolleres af en offentlig myndighed eller en uafhængig kontrolinstans.

For at en vare kan få tildelt et miljømærke skal den opfylde nogle kriterier. Disse kriterier bygger på livscyklusanalyser, hvor det undersøges hvordan varen påvirker miljøet fra den fremstilles til den ender som affald.

Se mere om miljømærker på Forbrugerrådet TÆNK’s side om miljømærker.

Milten

Del siden/ordet

Milten er et knytnævestort, svampet og rødligt organ placeret opadtil i venstre side af bughulen mellem mavesækken og mellemgulvet.

Milten er et slags filter i blodkredsløbet. Det sørger for at rense blodet for beskadigede celler og udslidte røde blodlegemer. Milten er også med til at færdigdanne lymfocytter, der er en type hvide blodlegemer.

Milten fungerer som et depot for røde blodlegemer. Når der er behov for flere røde blodlegemer, sendes en portion ud i blodet. I fostertilværelsen producerer milten faktisk røde blodlegemer. Denne funktion overtages som bekendt af knoglemarven efter fødslen. Ved visse blodsygdomme kan milten dog genoptage produktionen af røde blodlegemer.

I milten produceres også et proteinstof, der hjælper andre hvide blodlegemer til at nedbryde pneumokokker. Det er en bakterietype der kan fremkalde lungebetændelse. Har man fået fjernet milten dør man ikke, men bliver mere modtagelig overfor fx lungebetændelse.

Mimicry

Del siden/ordet

Mimicry er når forsvarsløse dyr efterligner dyr der har effektive forsvarsvåben eller er giftige. Efterligningen kan være med hensyn til legemsform, farvetegning m.m. På denne måde kan de opnå en slags beskyttelse ved at lukrere på de andres farlige “rygte”. Et eksempel er svirrefluer, de ligner til forveksling hvepse. Mimicry kaldes også for beskyttelseslighed.

Mink

Del siden/ordet

Minken Mustela vision hører til mår-familien. Den er et lille (30-50 cm i længden) vandlevende rovdyr der stammer fra Nordamerika. Den findes også i Europa hvor den er forvildet fra de mange minkfarme der ligger rundt omkring.

Minutvolumen

Del siden/ordet

Hjertets minutvolumen er den mængde blod hjertet pumper ud i blodkredsløbet pr minut. Minutvolumen er lig med hjertets slagvolumen (den mængde blod hjertet pumper ud hver gang det trækker sig sammen) ganget med pulsfrekvensen (antal gange hjertet trækker sig sammen pr. minut).

Minutvolumen = Slagvolumen x Pulsfrekvens

Missing link

Del siden/ordet

Et Missing link er en mellemform mellem to ellers veldefinerede dyregrupper. Et eksempel er øglefuglen Archaeopteryx.

Mitokondrier

Del siden/ordet

Mitokondrier er cellens kraftværk. Her produceres ved respirationsprocessen den energi den har brug for.

Mitokondrier varierer i form og størrelse, men er ofte aflange cigarformet. De er omgivet af en dobbeltmembran. Den inderste membran er foldet og danner fingerlignende strukturer der kaldes for “cristae”.

Inde i mitokondriets indre (kaldet matrix) findes enzymer der hører til Krebs’ cyklus (citronsyrecyklen). På “cristae’erne” sidder enzymer der hører til Elektrontransport kæden. Den sidste del af respirationen foregår her.

Mitose

Del siden/ordet

Kaldes også for kropscelledeling eller vækstdeling. En type celledeling hvor der udfra en oprindelige celle (forældrecellen) dannes 2 identiske døtreceller.

Mitosen kan deles i 4 faser: Profasen, metafasen, anafasen og telofasen. Tiden imellem to delinger kaldes for interfasen, det er her cellen befinder sig i det meste af dens levetid. Se mere under Cellecyklus.

Mixotrofe

Del siden/ordet

Mixotrofe alger er både i stand til at lave fotosyntese som almindelige planter, og kan også æde bakterier, dvs. optræde som et dyr. Et eksempel er dinoflagellaten Fragilidium subglobosum.