Narhval

Del siden/ordet

Narhvalen (Monodon monoceros) er en mellemstor robust tandhval der lever i havene omkring Grønland (ikke syd for).

Den kan blive op til 4,7 m i længden og vejer mellem 800 og 1600 kg. Hannerne kan kendes på den enorme stødtand, der skyder frem i venstre side. Den kan blive op til 3 m lang, og den kan i nogle tilfælde have følgeskab af en noget mindre stødtand i højre side. Enkelte hunner kan også have stødtænder. Ellers kan narhvalen kendes på sit runde hoved, den sorte ryg, de spraglede sider og den hvide bug. Den har ingen rygfinne, og lufferne fortil er små og korte.

Narhvalen lever af blæksprutter, fisk og krebsdyr. Den færdes i flokke på 2-10 individer.

Narkolepsi

Del siden/ordet

Narkolepsi er en sygdom der rammer nervesystemet. Sygdommen giver sig udslag i en pludselig trang til at sove. Det kan være midt i en samtale at øjnene falder i…

Sygdommen skyldes en defekt i det område af hjernen der styrer søvn/vågen tilstanden.

Narkose

Del siden/ordet

Når man skal opereres kommer man ofte i en narkose. Ved at indhalere et narkosemiddel sover kroppen ind og bliver følelsesløs. En narkose kan også foregå ved at narkosemidlet sprøjtes ind i en blodåre, i rygmarven eller ved indgift i endetarmen.

Narkotika

Del siden/ordet

Narkotika er en gruppe af afhængighedsskabende stoffer (ulovlige) der giver en euforiserende rus når de indtages. Rusen kan være af forskellig karakter, lige fra opkvikkende til søvndyssende.

Natrium-kalium pumpe

Del siden/ordet

Natrium-kalium pumpen er et aktivt transportsystem placeret i cellens cellemembran.

Under forbrug af ATP (energi) transporteres 3 natrium ioner ud af cellen og 2 kalium ioner ind i cellen. Ved diffusion kan natrium langsomt sive tilbage ind i cellen og kalium ud af cellen. På grund af den aktive transport opbygges der alligevel en ret konstant gradient, hvor der uden for cellen er meget natrium og lidt kalium mens der inde i cellen er lidt natrium og meget kalium. Gradienten er vigtig for dannelsen af elektriske nerveimpulser.

Naturlægemiddel

Del siden/ordet

Naturlægemidler er lægemidler der indeholder stoffer der findes i næsten samme koncentrationer som i naturen.

Som andre lægemidler skal naturlægemidler vurderes og godkendes af lægemiddelstyrelsen.

Man kan sige at naturlægemidler er fremstillet af naturens råvarer. Det er noget apotekerne har gjort i århundreder. Råvarerne kaldes også for droger. Eksempler på droger er ginkgo biloba, fiskeolie, hvidløg, perikum, tranebær og purpursolhar.

Naturlig selektion

Del siden/ordet

Den principielle mekanisme hvorved den evolutionære udvikling foregår. Begrebet blev foreslået af Charles Darwin i 1859.

Teorien går ud på, at i en gruppe af individer fra samme art, vil nogle af dem have en arvelig fordel der gør at de overlever og/eller formerer sig mere effektivt end gennemsnittet. Dette vil resultere i, at deres afkom i højere grad bidrager til de fremtidige generationer. Man kan sige at deres gener bliver mere dominerende i fremtidige generationer. Dvs. arvelige forskelle mellem individerne kan resultere i forskellige overlevelses muligheder.

Næbdyr

Del siden/ordet

Næbdyret (Ornithorhynchus anatinus) er den eneste art i familien Ornithorhynchidae, der hører til ordenen af kloakdyr (Monotremata). kloakdyr er de mest primitive pattedyr der findes i dag. De lægger æg, og har ligesom krybdyrene kun en udførselsåbning fra kroppen, den såkaldte kloak.

Næbdyret lever ved floder og søer i Østaustralien og på tasmanien. Det er tilpasset et liv i vand, med svømmefødder, flad hale og tæt underpels.

Nældefeber

Del siden/ordet

Nældefeber, eller urticaria på latin, er et et rødt udslet, der minder om det udslet, man får, når man bliver brændt af en brændenælde (urtica er det latinske ord for nælde).

Nældefeber skyldes en frigørelse af histamin fra mastceller i huden. Histaminen får blodkarene i huden til at åbne sig, så der kommer ekstra blod til hudområdet, med rødmen og kløen til følge. Der er tale om en allergisk reaktion, mod noget man ikke kan tåle.

Næsehornsfugle

Del siden/ordet

Næsehornsfugle, Bucerotidae, er en familie af hærfugle. De har et enormt næb med savtakkede rande og ofte med et “horn” på det øverste næb. Der kendes ca. 60 arter næsehornsfugle, de findes i Afrika, Sydasien og Australien. Føden består af frugt og insekter.

Negativ feedback

Del siden/ordet

Negativ feedback er en reguleringsmekanisme hvor en lille koncentration af et stof fører til en øget produktion af et eller flere stoffer der igen fører til en øget produktion af det første stof.

Er koncentrationen af stoffet stor vil processen forløbe den modsatte vej, dvs. der vil blive produceret mindre af stoffet. Reguleringen sigter altså mod at fastholde en stabil koncentration af et bestemt stof.

Et eksempel på negativ feedback ses ved dannelsen af kønshormonet testosteron hos manden.

Se også under positiv feedback.

Nektar

Del siden/ordet

Nektar er en sukkeropløsning, der dannes i blomsternes kronblade (i specielle honningkirtler). Honningbier indsamler nektar og laver honning af det.

Nerveimpuls

Del siden/ordet

Også kaldet for aktionspotentiale. Det er den måde information transporteres langs en nervecelle.

Indersiden af en nervecelle er normalt negativt ladet sammenlignet med ydersiden. Denne potentialeforskel (spændingsforskel) kaldes for hvilemembranpotentialet.

Et aktionspotentiale opstår ved at membranpotentialet et kort øjeblik ændres i positiv retning (100mV i løbet af få msek). Dette kaldes for en depolarisering. Den skabes ved at der åbnes for nogle natriumkanaler i cellemembranen og natriumioner (positiv ladede) strømmer ind i cellen og gør den mere positiv. Efter en tid åbnes der desuden for nogle kaliumkanaler. Kaliumioner strømmer ud af cellen og da de er positivt ladede bliver cellens indre igen negativ. Dette kaldes for en repolarisering.

aktionspotentiale3

 

Nervesystem

Del siden/ordet

Nervesystemet er et system af nerveceller hos dyr. Systemet sørger sammen med hormonsystemet for at regulere kroppens funktion og udvikling. Nervesystemet deles op i en central del Centralnervesystemet og en perifer del det Perifere nervesystem.

NESP

Del siden/ordet

NESP er en forkortelse for Novel Erythropoiesis Stimulating Protein. Det er et forholdsvis nyt stof, der godt nok er tiltænkt patienter med kronisk nyresvigt med heraf lav blodprocent, men som allerede nu anvendes som doping.

NESP stimulerer ligesom EPO knoglemarven til at producerer flere røde blodlegemer. Forskellen på NESP og EPO er, at NESP indeholder 5 sukkerkæder, mens EPO kun indeholder 3. Denne forskel medfører, at NESP har en 3 gange længere halveringstid og derfor har en større effekt på knoglemarven end EPO.

Selvom NESP spås at være afløseren for EPO, siges det at være nemmere at spore, så måske er det alligevel ikke afløseren. Man kan jo spørge Johann Muehlegg, Larissa Lazutina og Olga Danilova (tre guldvindere fra Salt Lake) hvordan de selv synes det gik…

Nethinde

Del siden/ordet

Bagerst i øjet rammer lyset nethinden (Retina). I nethinden opfanges lyset af forskellige lysfølsomme nerveceller. Oplysningerne sendes videre til et synscenter i hjernen, der bearbejder indtrykkene og danner et billede.

Netmave

Del siden/ordet

Netmaven er den anden del af koens formave. Efter føden har været i vommen kommer den til netmaven, hvor den sorteres, sådan at kun det mest findelte materiale passerer videre til bladmaven.

Nettoprimærproduktion

Del siden/ordet

Nettoprimærproduktion forkortes NPP. Kunne også kaldes for nettofotosyntesen. Det er den mængde glukose der er tilbage af bruttoprimærproduktionen (BPP) når primærproducenterne (planter, alger og visse bakterier) har fået dækket deres eget behov for energi (ved respiration – R).

Det er med andre ord den nettovækst en plante har og som er tilgængeligt for næste led i fødekæden (planteæderne).

Sammenhængen mellem NPP, BPP og R kan også udtrykkes med ligningen: NPP=BPP-R.

Neurogene smerter

Del siden/ordet

Neurogene smerter opstår når der sker beskadigelser på nervesystemet (både centralt og perifert). Det kan være fantomsmerter i forbindelse med amputation af en legemsdel. Smerterne føles stikkende og brændende. Den anden smertetype er Nociceptive smerter.

Neurotransmitterstof

Del siden/ordet

Et neurotransmitterstof er et molekyle der dannes i nerveceller. Det frigives fra nervecellen i det der kaldes synapsen. Det er kontaktstedet mellem to nerveceller.

Der kendes over hundrede forskellige transmitterstoffer. Nogle fremmer dannelsen af nerveimpulser mens andre hæmmer dannelsen af nerveimpulser. Eksempler på fremmende transmitterstoffer: Glutamat og Aspartat. Eksempler på hæmmende transmitterstoffer: GABA og Glycin.

Neutrofile granulocytter

Del siden/ordet

Neutrofile granulocytter dannes og modnes i knoglemarven. De udskilles til blodet og vandrer ud i vævene. De udgør 60-70% af det totale antal hvide blodlegemer.

Neutrofile granulocytter farves med neutrale farvestoffer. De har ofte cellekerner der er stærkt opdelte (multilappede). Deres granula indeholder bl.a. kataboliske (nedbrydende) enzymer. Deres vigtigste opgave er at angribe og nedbryde fremmede celler som fx bakterier.

Newcaslte disease

Del siden/ordet

Newcastle disease er en smitsom virussygdom der rammer fjerkræ og fugle med en høj dødelighed til følge. Det er virus af mæslingevirusfamilien (paramyxovirus – Paramyxoviridae), der er skyld i Newcastle disease. Inkubationstiden er 2-17 dage og dødeligheden er meget høj hos fjerkræ og vilde fugle. Symptomerne er lammelser, diaré, vægtab m.m. Mennesker kan undertiden få influenzalignende symptomer hvis de smittes.

Niche

Del siden/ordet

En økologiske niche beskriver, hvordan en organisme udnytter sin Habitat (levested). Er organismen et rovdyr, nedbryder, bestøver etc. Udover en beskrivelse af organismens krav til omgivelserne beskriver nichebegrebet altså organismens rolle det pågældende sted.

Nitrat

Del siden/ordet

Nitrat – NO3 er et uorganisk næringssalt (-ion). Nitrat kan optages af planter og anvendes til opbygningen af proteiner og andre kvælstofholdige stoffer.

Nitrat dannes dels ved elektriske udladninger (lyn) og ved en proces kaldet for Nitrifikation. Udover at blive optaget af planter kan nitraten udvaskes til grundvandet eller omdannes til atmosfærisk kvælstof (denitrifikation).

Nitrifikation

Del siden/ordet

Nitrifikation er en samlebetegnelse for de to processer hvor:

  1. Ammonium (NH4+) omdannes til nitrit (NO2)
  2. Nitrit omdannes derefter til nitrat (NO3)

Ammonium stammer fra ammoniak (NH3) der igen stammer fra nedbrydningen af proteiner fra døde organismer.

Omdannelsen af ammonium til nitrit foregår under iltrige forhold, hvor nitritbakterier som fx slægterne Nitrosomonas og Nitrococcus ilter ammonium til nitrit.

Nitratbakterier som fx slægten Nitrobacter ilter nitriten videre til nitrat, der kan optages i planter og indbygges i nyt organisk stof. Nitraten kan under iltfattige forhold omdannes til frit atmosfærisk kvælstof ved denitrifikation.

Nitrit

Del siden/ordet

Nitrit – NO2 er en uorganisk ion. Nitrit dannes ved nitritbakteriers oxidation af ammonium i den proces der kaldes for nitrifikation.

Nitrit tilsættes specielt kødvarer for at hindre bakterievækst, og for at kødet kan bevare sin røde farve. Nitrit kan under sure forhold, som fx i maven, reagere med proteiner og danne nogle farlige kemiske forbindelser kaldet for nitrosaminer.

Nitrogen

Del siden/ordet

Nitrogen N er det samme som kvælstof, det 7. grundstof. Normalt optræder kvælstof som gassen N2, der udgør 78,1% af jordens atmosfære.

Nociception

Del siden/ordet

Nociception er den proces hvorved nociceptorer (smerte-sanseceller) modtager vævsødelæggende stimuli. Nociceptorerne fører dette stimuli videre til centralnervesystemet via nociceptive axoner. Resultatet kan være en smertefølelse, karsammentrækninger, musklekramper o.lign.

Nociceptive smerter

Del siden/ordet

Smerter der opstår ved aktivering af Nociceptorer (smerte-sanseceller) i hud, muskler, sener, led og indre organer. Det er vævsødelæggelser som fx rifter, stik, fibersprægninger, forbrændninger etc. og vævsinflammationer (betændelsestilstande). Se også under Neurogene smerter.

Nociceptorer

Del siden/ordet

Nociceptorer er en type sanseceller der registrerer vævsødelæggelser i hud, muskler, sener, led og indre organer. Sansningen er knyttet til frie nerveender (dendritter). De reagerer på forskellige fysiske og kemiske stilmuli. Temperatur, slag, forbrændninger, iltmangel etc. kan udløse et smertesignal. Gennem nervecellens axon-del sendes smertesignalet videre til centralnervesystemet, hvor det på forskellige niveauer bearbejdes (i rygmarven , i hjernebarken, i thalamus og i hypothalamus). Denne type smerter kaldes for Nociceptive smerter. Se også under Neurogene smerter

NOEC

Del siden/ordet

Forkortelse for No Observed Effect Concentration, dvs. den højeste koncentration af et kemisk stof eller stofblanding der ikke har en skadelig effekt på forsøgsorganismerne.

Noradrenalin

Del siden/ordet

Noradrenalin, norepinefrin, er et signalstof i nervesystemet og et hormon.

Som signalstof er det en budbringer mellem sympatiske nerveceller.

Som hormon er det et forstadie til adrenalin. De dannes begge i binyremarven. Under stress og faresituationer bringer noradrenalin og adrenalin kroppen i kamp- eller flugtberedskab ved bl.a at øge pulsen og blodgennemstrømningen i muskulatur.

Nordiske næringsstofanbefalinger

Del siden/ordet

Nordiske næringsstofanbefalinger forkortes NNA eller NNR (Nordic Nutrition Recommendations). Fællesnordiske retningslinier for kostens sammensætning med hensyn til fedt, kulhydrat og protein samt anbefalede indtag af vitaminer og mineraler. De er identiske med de officielle danske anbefalinger. Den sidste udgave udkom i 2013. Se mere på altomkost.dk: http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/nordiske-naeringsstofanbefalinger/ 

Nødprævention

Del siden/ordet

Nødprævention er prævention der kan benyttes efter et samleje. Det kan være fordi man ikke har brugt prævention, hvis præventionen har svigtet eller hvis en kvinde har været udsat for voldtægt.

Der skelnes mellem to former for nødprævention: Opsætning af kobberspiral og hormonel nødprævention.

Kobberet i kobberspiralen forårsager forandringer i livmoderslimhinden, således at et eventuelt befrygtet æg ikke kan sætte sig fast. Spiralen sættes op af en læge på 6. dagen efter samlejet. Metoden er tæt på 100% effektiv.

Hormonel prævention findes i to former:

  1. Gestagen-alene metoden
    Metoden består af to doser gestagen der tages med 12 timers mellemrum inden 72 timer efter samlejet. Virkningsmekanismen spænder fra en forhindring/udskydelse af ægløsning til en decideret forhindring af befrugtningen og/eller tilhæftning til livmoderslimhinden
  2. Kombineret gestagen/østrogen metode

Nøglestimulus

Del siden/ordet

Nøglestimulus er nogle bestemte påvirkninger der får et dyr til at reagere på en bestemt måde. Man kan sige at nøglestimulus udløser en eller anden instinkthandling. Eksempler er alarmsignaler som lyde (pibende fugle) og udseende (de skræmmende øjenpletter på bagvingerne hos natpåfugleøje).

Nukleinsyrer

Del siden/ordet

Nukleinsyrer kaldes også for kernesyrer. Det er en lang kæde af nukleotider. DNA og RNA er de to typer nucleinsyrer der findes.

Nukleolus

Del siden/ordet

Se under kernelegeme.

Nukleosom

Del siden/ordet

Et nukleosom er en kugleformet struktur bestående af 8 histon-molekyler. Nukleosomer indgår i dannelsen af kromosomer ved, at DNA-molekylet vikles om nukleosomerne. Nuklesomernes funktion er primært, at stabilisere DNA-molekylet og hindre at det går i stykker.

Nukleotider

Del siden/ordet

Nukleotider er byggestenene i nukleinsyrer. Et nukleotid er opbygget af en kvælstofholdig base (adenin, cytosin, guanin eller thymin/uracil), et fosfatmolekyle og et sukkermolekyle (ribose eller deoxyribose).

Nukleus

Del siden/ordet

Det samme som cellekerne.

Nyre

Del siden/ordet

Nyren er et organ man finder hos dyr. Mennesket har normalt to nyrer, de er bønneformede og er placeret på bagsiden af bugvæggen symmetrisk omkring rygsøjlen. Populært sagt er nyrerne kroppens renseanlæg. De renser blodet for affaldsstoffer og udskiller dem på en vandig form via urinen. Hvert døgn passerer omkring 1700 liter blod igennem nyrerne. Normalt dannes der omkring 1,5 liter urin i døgnet. Udover at udskille affaldsstoffer har nyrerne en lang række andre livsvigtige opgaver. Nedenfor er de vigtigste af opgaverne listet:

  • Udskille affaldsstoffer fra cellernes stofskifte.
    Det er fx urinstof (karbamid), der stammer fra nedbrydningen af proteiner. Kreatinin er et andet eksempel, det er et affaldsstof fra musklernes stofskifte.
  • Udskillelse af fremmede stoffer.
    Lægemidler, miljøfremmede stoffer og andre stoffer der er fremmede for kroppen sørger nyrerne for bliver udskilt via urinen.
  • Regulering af kroppens vand-, salt- og syre/base-balance.
  • Dannelse af hormoner, enzymer m.m.
    En del vigtige hormoner og enzymer dannes i nyrerne. Eksempler er erytropoietin (EPO), Renin
  • Dannelse af aktivt D-vitamin.
    Nyrerne spiller en vigtig rolle i forbindelse med dannelsen af aktivt D-vitamin.