Oase

Del siden/ordet

En oase er et ørkenområde der kan dyrkes. Dvs. der er tilgang til vand fra brønde, kilder, fra floder etc.

Obligat

Del siden/ordet

Obligat betyder nødvendig eller udelukkende. Bruges fx om anaerobe bakterier der kun kan leve steder hvor der ikke er ilt tilstede.

Odder

Del siden/ordet

Odderen (Lutra lutra) er et pattedyr der bliver ca. 130 cm og kan veje op til 15 kg. Den er mørkebrun med en hvidlig strube og bug.

Odderen bevæger sig både til lands og til vands. Den er en fortræffelig svømmer og fanger fisk, krebsdyr m.m. med den største lethed.

Selvom odderbestanden i Danmark er i fremgang er bestanden stadig lille og sårbar. På den nationale rødliste har den ændret status fra akut truet til sårbar. Odderens kerneområde i Danmark ligger omkring den vestlige del af Limfjorden.

Se mere på Naturstyrelsens side om odderen »

 

Olieforurening

Del siden/ordet

Forurening med olie sker på land og til vands. Der er mest fokus på forureningen til vands, da det er den forurening, der er mest synlig.

Et olieudslip på havet, om det er med vilje eller ved et uheld, kan gøre stor skade på havmiljøet. Fiskebestande, fugleliv og anden dyre- og planteliv kan skades, og den økologiske balance kan påvirkes både på kort og længere sigt. Rester fra olieforureningen vil ofte havne på stranden og svine den til.

Danmark har udviklet et særligt olieberedskab til forebyggelse og bekæmpelse af olieforurening. Tre myndigheder samarbejder om at løse opgaven, og de samlede udgifter for beredskabet ligger på omkring 50 millioner kr. om året.

Miljøstyrelsen tager sig af de rent administrative funktioner. Søværnets Operative Kommando (SOK) har driftsansvaret for overvågning af havområderne med fly og skibe samt for at udtage prøver fra forureningerne og fra skibe, der er mistænkte som forurenere. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udfører de kemiske analyser af de indsamlede olieprøver.

Se mere på Miljøstyrelsens hjemmeside om Olieforurening.

 

Omnivorer

Del siden/ordet

Omnivorer er dyr der kan leve af både planter og dyr,de kaldes også for altædende.

Onkogen

Del siden/ordet

Et onkogen er et gen der koder for et protein, der hvis det produceres i tilstrækkelige mængder kan ændre en celle til en kræftcelle.

Oocyt

Del siden/ordet

Det samme som ægcelle.

Oogenese

Del siden/ordet

Oogenese er dannelsen af ægceller.

Oogonium

Del siden/ordet

Et oogonium er et æganlæg.

Ophionyssus

Del siden/ordet

 Ophionyssus er en slægt af mider. Miderne er parasitter der lever af blod fra fx slanger og leguaner.

optimal

Del siden/ordet

Optimal betyder højest eller bedst. Fx om livsbetingelser – forhold hvor en organisme klarer sig bedst.

Organel

Del siden/ordet

Se under celleorganel.

Organisk stof

Del siden/ordet

Organisk stof eller materiale opbygges af levende organismer. Det består af energirige molekyler, der er opbygget af kulstof (C), ilt (O) og brint (H). Organiske stoffer kan være kulhydrater, proteiner, fedtstoffer, DNA etc. Samlet kaldes organisk stof også for biomasse.

Organisme

Del siden/ordet

Organisme er et andet ord for et levende væsen.

Ornithischia

Del siden/ordet

Dinosaurer deles i de 2 ordener Saurischia og Ornithischia baseret på deres hoftestruktur.

Ornithischia betyder fugle-hofte på græsk. Det skyldes at de dinosaurer der hører til denne orden havde et bækken der minder om det man finder hos fugle. Det er dog ikke fra denne orden at fuglene nedstammer fra. I Ornithischia-ordenen finder man hovedsageligt ikke-opretgående planteædende dinosaurer.

Ornitologi

Del siden/ordet

Ornitologi er læren om fugle. Det at studere fugle.

Ornitose

Del siden/ordet

Ornitose, også kaldet papegøjesyge, er en infektionssygdom der findes hos mange fugle. Den skyldes bakterien Chlamydia psitacci. Den smitter let mennesker og kan resultere i en slags lungebetændelse.

Osmium

Del siden/ordet

Osmium er grundstof nr. 76 (et platinmetal). Anvendes i legeringer sammen med platin og iridium.

Osmose

Del siden/ordet

Osmose er en passiv transport af vand. Vandet bevæger sig ved diffusion fra høj væskekoncentration til lav væskekoncentration eller med andre ord fra lav stofkoncentration til høj stofkoncentration.

Forestil dig at du har en celle omgivet af noget væske. Inde i cellen er der et stof A der hverken kan komme ind eller ud af cellen, udenfor cellen er der også noget af stof A, men koncentrationen er 10 gange lavere.

Fysikkens love siger at molekylernes bevægelser vil søge at udligne en eventuel koncentrationsforskel. Stoffet A vil simpelthen “banke” på cellens indre for at komme ud 10 gange oftere end bevægelsen udefra og ind. Problemet er nu at stoffet A ikke kan bevæge sig over cellens overflademembran. – Men det kan vand…

Ved osmose siver vand ind i cellen lige indtil koncentrationen af A ude og inde er den samme. Det sørgelige resultat er at cellen svulmer kraftigt op og sandsynligvis sprænger.

Osmotisk tryk er det tryk vandet udøver på den membran det skal passere. Jo større koncentrationsforskellen (mellem indre og ydre) jo større osmotisk tryk.

 

Osmotisk tryk

Del siden/ordet

Osmotisk tryk er det tryk vandet udøver på den membran det skal passere. Jo større koncentrationsforskellen (mellem indre og ydre) jo større osmotisk tryk.

Osteløbe

Del siden/ordet

Osteløbe er blanding af enzymer hvor det vigtigste er enzymet rennilase (kaldes også Chymosin). Det forekommer naturligt i kalvemaver (i mavesaften). Fra gammel tid vidste man ikke nødvendigvis noget om enzymer, men man vidste at ost kunne laves ved hjælp af et udtræk fra kalvemaver.

Osteproduktionen foregår meget enkelt ved at mælk tilsættes osteløbe. Enzymet spalter en peptidbinding i det mælkeprotein der hedder kasein. Herved dannes der et protein med nogle nye fysisk-kemiske egenskaber. Der dannes et netværk af protein, fedt, vand m.m., en tyk geleagtig masse (en ostemasse). Opvarmning og tilsætning af salte fremskynder udfældningen af kasein.

Osteløbe udvindes stadig fra kalvemaver, men genteknologi har i høj grad afløst denne fremstillingsmetode. Ved en kontrolleret gæringsteknik produceres enzymet af gensplejsede mikroorganismer i store gæringstanke (af Chr. Hansen – http://www.chr-hansen.com).

Osteoblaster

Del siden/ordet

Kaldes også for Bendanner. En type knogleceller der sørger for at der dannes nyt knoglevæv.

Osteoklaster

Del siden/ordet

Kaldes også for Benædere. En type knogleceller der sørger for at knoglevæv nedbrydes.

Osteologi

Del siden/ordet

Osteologi er læren om knoglerne.

Osteom

Del siden/ordet

Et osteom er en knoglesvulst.

Osteoporose

Del siden/ordet

Det samme som knogleskørhed. En tilstand hvor der sker et tab af knoglevæv. Tabet medfører en reduktion i knoglestyrke og -mængde. Knogletabet er aldersbetinget. Med alderen nedbrydes mere knoglevæv end der opbygges. Specielt hos kvinder i overgangsalderen er det kraftigt. Kvindernes østrogenproduktion falder bort, hvilket accelerer nedbrydningen af knoglevæv.

Ovarie

Del siden/ordet

Se under æggestok.

Overvægt

Del siden/ordet

Overvægt eller fedme opstår når man gennem længere tid indtager mere energi via føden end man forbrænder. Den ekstra energi lagres som fedt i fedtdepoter rundt omkring i kroppen. På et tidspunkt vil man være det der kaldes for overvægtig. Det kan være svært at afgøre om man er overvægtig. Det første signal kan man få ved at kaste et blik i spejlet…

En mere officiel metode er at bestemme BMI, Body Mass Index. BMI beregnes som vægten i kg divideret med højden i meter 2 gange. Er BMI over 25 siges man at være overvægtig. Er BMI over 30 er man svært overvægtig. Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed har vist, at andelen af svært overvægtige danskere er steget fra 5,5% i 1987 til 9,5% i 2000. En alarmerende stigning.

Overvægt eller svær overvægt øger risikoen for en lang række sygdomme. De vigtigste er type 2 diabetes (sukkersyge), hjerte-kar sygdomme, forhøjet blodtryk, visse kræftformer og ledegigt. Derudover har overvægtige og svært overvægtige mennesker en markant lavere gennemsnitsalder end mennesker med normal vægt.

Oxandrolon

Del siden/ordet

Oxandrolon er et anabolisk steroid. Det er på listen over forbudte stoffer og regnes som doping.

Oxidation

Del siden/ordet

En iltning. En kemisk proces hvor ilt tilføjes, brint fjernes eller elektroner tabes. Det modsatte af reduktion.

Oxygen

Del siden/ordet

Oxygen er det samme som ilt. Det er grundstof nr. 8, og det har atomtegnet O.

Ozelot

Del siden/ordet

Ozelotten, Leopardus pardalis, er et kattedyr (Felidae) der findes i Syd- og Mellemamerika, samt Mexico og et stykke op i USA. Den kan blive op til 1 meter lang.

Ozon

Del siden/ordet

Ozon, O3, også kaldet for trioxygen, er en gas. Ozon dannes ud fra oxygen (ilt). Det sker ved tilførsel af energi fx fra solens stråler eller fra elektriske udladninger (lyn).

I stratosfæren er ozon med til at beskytte livet på jorden mod de skadelige UV-stråler fra solen. Ved jordoverfladen er ozon et giftstof, der bl.a. angriber vores luftveje.

Ozonlag

Del siden/ordet

Ozonlaget er et lag af gassen ozon (O3), der findes i de øvre lag af atmosfæren (stratosfæren – 10-50 km fra jordoverfladen). Ozonlaget beskytter liv på jorden mod den skadelige ultraviolette stråling fra solen. Jo tykkere ozonlaget er, jo mindre uv-stråling når ned til jorden.

Ozonlaget stopper en stor del af solens UV-stråler ved at ozon konstant dannes, nedbrydes og gendannes bl.a. vha. UV-strålerne.

I 1980’erne fandt man udaf at menneskelig aktivitet forstyrrer ozonlaget. Hvert år fra september til november opstår der et “hul” i ozonlaget over Antarktis. Ozonlaget nedbrydes af de klor- og bromforbindelser (bl.a. CFC), der udledes fra produkter og industrielle processer. I FN-regi er der gennemført regler der skal begrænse anvendelsen af ozonnedbrydende stoffer – kendt som Montreal-protokollen.