Økologi

Del siden/ordet

Læren om levende organismers forhold til hinanden og deres omgivelser. Kaldes også undertiden for læren om naturens husholdning.

Økologisk-råderum

Del siden/ordet

Økologisk råderum blev introduceret i Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse i 1995 som et forsøg på at konkretisere, hvad en bæredygtig udvikling vil indebære i forhold til udnyttelsen af ressourcerne.

Økologisk råderum blev i Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse defineret som “den mængde ressourcer (luft, vand, jord, mineraler, energikilder, naturområder, planter og dyr mv.), der kan bruges pr. år, uden at vi forhindrer fremtidige generationer i at få adgang til den samme mængde og kvalitet”.

Økologisk råderum sætter dermed fokus på udnyttelsen, forbruget og fordelingen af naturressourcer, som en bæredygtig udvikling vil indebære. Baggrunden for arbejdet med økologisk råderum er særligt det globale perspektiv. Hvad vil det betyde for vores forbrugsmønstre, at fremtidige generationer skal sikres mulighed for opfylde deres behov?

Økosystem

Del siden/ordet

Et økosystem er et afgrænset naturområde. Det kan deles op i en biotisk del, der er de levende organismer, og i en abiotisk del, der er den ikke levende del (fx vind, temperatur, ilt, vand, plads etc.). Begge dele af økosystemet påvirker hinanden. Eksempler på økosystemer: En sø, en skov etc.

Økotoksikologi

Del siden/ordet

Økotoksikologi drejer sig om giftstoffers spredning i naturen samt deres skadelige virkning på på de levende organismer der lever her.

Til økotoksikologi hører også optagelse, omsætning og udskillelse af kemiske stoffer, i det hele taget alle aspekter der har med stoffernes skæbne i naturlige økosystemer at gøre.

Økotoksikologien lægger op til at forureningsproblematikken anskues fra en holiststisk synsvinkel (helhedsbetragtning), hvor det er effekterne på økosystemer, samfund, populationer og arter mere end enkeltindivider der fokuseres på.