Padder

Del siden/ordet

Padder er den danske betegnelse for hvirveldyrklassen Amphibia. Den omfatter bl.a. frøer, tudser og salamandre.

På verdensplan er der beskrevet mere end 3000 forskellige arter. I Danmark er der 14 arter padder: Bjergsalamander, butsnudet frø, grønbroget tudse, grøn frø, klokkefrø, lille vandsalamander, latterfrø, løgfrø, løvfrø, skrubtudse, stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø og strandtudse. De er alle fredede.

Padders hjerte har 2 forkamre og 1 hjertekammer. Padder er vekselvarme.

Palindrom

Del siden/ordet

Et palindrom er et ord, en sætning eller et tal der kan læses på samme måde både forfra og bagfra. (gr. palin – modsat; dromos – retning).

Indenfor genetikken er et palindrom et DNA-stykke, hvor de 2 DNA-strenges basesekvenser er ens når de begge læses fra 5´ til 3´-retning eller fra 3´til 5´-retning. Dvs. hvis den ene streng læses fra venstre mod højre er sekvensen identisk med den anden streng, hvis denne læses fra højre mod venstre.

Mange restriktionsenzymer genkender og skærer i palindromer. Eksempler: EcoRI – GAATTC, EcoRV – GATATC og Hind III – AAGCTT.

Palliation

Del siden/ordet

Palliation betyder lindrende. Palliativ behandling er behandling der ikke helbreder men som i stedet lindrer og nedsætter symptomer fra uheldbredelige og livstruende sygdomme. Formålet med en palliativ behandling er at øge patientens livskvalitet ved bl.a. at nedsætte smerter.

Pandemi

Del siden/ordet

Pandemi er betegnelsen for en global epidemi, Pandemi stammer fra det græske pan=alle og demos=folk.

Der er tale om en pandemi når en infektionssygdom har spredt sig globalt og påvirker mange mennesker i et stort geografisk område (hele verden).

Det er Verdenssundhedsorganisationen WHO, der officielt afgør om et sygdomsudbrud er en pandemi. Det gjorde de fx i 2009 i forhold til Svineinfluenza og influenza A (H1N1).

Pantherinae

Del siden/ordet

Pantherinae er en underfamilie af kattefamilien (Filidae). Til Pantherinae hører Løven, Tigere, Leoparder, Jaguaren m.fl.

Paramyxovirus

Del siden/ordet

Paramyxovirus er en gruppe virus der tilhører familien Paramyxoviridae. Den omfatter bl.a. mæslinger, fåresyge, SARS, Newcastle disease og parainfluenza. Alle virus har enkeltstrenget RNA som arveanlæg, de har en kappe og de repliceres i cellens cytoplasma.

Parasit

Del siden/ordet

En parasit er en snylter. En parasit lever på bekostning af en anden organisme.

Parasitisme

Del siden/ordet

Når en organisme lever i eller på en anden organisme (kaldet en vært) kaldes det for parasitisme. I modsætning til parasitten, der vil have en ernæringsmæssig fordel, lider værten under parforholdet og vil ofte i sidste ende bukke under.

Parasympatisk nervesystem

Del siden/ordet

Det parasympatiske nervesystem udgør sammen med det sympatiske nervesystem det autonome nervesystem.

Det sympatiske nervesystem sørger populært sagt for at kroppen er i alarmberedskab, klar til at “flygte eller kæmpe”. Det vigtigste stof i den sammenhæng er transmitterstoffet noradrenalin. Det sætter gang i sagerne…

Det parasympatiske nervesystem får kroppen ned på jorden igen og tilbage til en normal tilstand. Det sker via transmitterstoffet acetylcholin.

Parkinsons sygdom

Del siden/ordet

Parkinsons sygdom, Paralysis agitans, er en hjernesygdom. Den rammer cirka 1 ud af 1000 danskere.

De typiske symptomer er håndrysten, muskelstivhed og problemer med finmotorikken. Hverdagsting som at børste sine tænder, skrive sin underskrift etc. kan være næsten uoverkommelige opgaver.

Parkinsons skyldes en endnu uafklaret nedbrydning af dopaminproducerende nerveceller i den øverste del af hjernestammen.

Både arv og miljø menes at have betydning for sygdommens udvikling

Parrettåede hovdyr

Del siden/ordet

Parrettåede hovdyr er en af de mest talrigste pattedyrsordner, de kaldes også for klovdyr. Ordenen er kendetegnet ved at dyrenes vægt fordeles ligeligt på den tredje og fjerde tå. Ordenen deles i tre underordener, ikke-drøvtyggere, kameler og drøvtyggere.

Ikke-drøvtyggere er svin, navlesvin og flodheste. De tygger som det kan gættes ikke drøv. Kameler hører til deres egen underorden. De tygger drøv, men deres maver er bygget anderledes op end de egentlige drøvtyggere. Drøvtyggere er fx hjorte, okser, antiloper og giraffer.

Paternel

Del siden/ordet

Paternel betyder stammende fra faderen. Paternelle kromosomer er fx de kromosomer der stammer fra faderen (vi modtager jo et sæt kromosomer fra vores mor og et fra vores far). Maternel er det, at stamme fra moderen.

Patogen

Del siden/ordet

Bruges om en organisme der fremkalder sygdom.

Pattedyr

Del siden/ordet

Pattedyr (Mammalia) er den dyreklasse vi selv tilhører. Pattedyr hører sammen med krybdyr, fugle, padder og fisk til den dyrerække der hedder Hvirveldyr. Alle pattedyr har lunger og indånder atmosfærisk luft (ligesom fugle, krybdyr og de fleste padder). Pattedyrs hjerte har 2 forkamre og 2 hjertekamre, og blodets vej rundt i kroppen er delt i 2 kredsløb, ét kredsløb til lungerne og et til resten af kroppen. Alle pattedyr er ensvarme (ligesom fugle). Næsten alle pattedyr føder unger (ligesom mange krybdyr og fisk). Det er imidlertid kun pattedyr der producerer mælk til deres unger. Det er også kun pattedyr der har hår. Lægger man dertil en betydelig intelligens forstår man hvorfor pattedyrene indtager en klar førerstilling i dyreverdenen.

Pattedyr deles i tre grupper (ordner) efter forskelle i deres anatomi og deres måde at bringe deres afkom til verden på:

  • Kloakdyr (Monotremata)
    De mest primitive pattedyr. Hunnerne lægger æg.
  • Pungdyr (Marsupialia)
    Hunnerne bærer ungerne i en pung. Ungerne fødes ufærdigt udviklede og færdigudvikles i pungen.
  • Placentale pattedyr (Eutheria)
    Fosteret ernæres ved hjælp af en moderkage (placenta), et forbindelsesled mellem moderdyret og fosteret. Ungerne fødes færdigudviklet