Peak flow

Del siden/ordet

Ved en Peak-flow måling måler man hvor meget og hvor hurtigt, man kan puste/støde luft ud af lungerne efter en maksimal indånding. Tallet (liter/minut) er et udtryk for hvor godt ens lunger fungerer.

Når man bestemmer lungernes Vitalkapacitet måler man kun hvor meget luft, der kan udåndes efter en maksimal indånding, ikke hvor hurtigt det kan ske. Har man astma kan man faktisk have en normal vitalkapacitet, men de forsnævrede luftveje gør at vejrtrækningen hæmmes, og det kan være svært at få vejret. Det fanger en peak-flow måling.

Peak-flow måles med et peak-flowmeter. Det er et simpelt måleinstrument, hvor man puster (maksimalt og forceret) i et mundstykke og en viser flytter sig på en skala. Tallet der aflæses er afhængigt af højde, køn og alder, og det kan variere fra apparat til apparat.

Måling af peak-flow bruges primært af astmapatienter til dagligt at følge udviklingen i deres lungefunktion. Variationen i tallet over døgnet og fra dag til dag kan afsløre om der sker en forværring i sygdommen. En diagnose på astma kan stilles ved at måle den forcerede vitalkapacitet (se under vitalkapacitet).

Pearl index

Del siden/ordet

Pearls indeks (PI) er et indeks der benyttes til at beskrive en præventionsmetodes effektivitet.

Effektiviteten udtrykkes som antallet af præventionssvigt (graviditeter) hos et givent antal kvinder i en defineret periode.

PI for en given præventionsform er antallet af graviditeter,der er opstået blandt 100 kvinder der er blevet fulgt gennem 1 år.

Prævention som kondom og p-piller er eksempler der normalt vil have et lille PI (0-1), mens metoder som “sikre perioder” og afbrudt samleje vil have PI-værdier der er meget højere (15-20).

Peberfugle

Del siden/ordet

Peberfugle kaldes også for tukaner. Det er en familie af store spættefugle. Der kendes ca. 60 arter som alle lever i skove i Syd- og Centralamerika. De har enorme næb med savtakkede rande. De lever af frugt og insekter.

PEC

Del siden/ordet

PEC er en forkortelse for Predicted Exposure Concentration. Det er den forudsagte/forventede koncentration af et eller flere kemiske stoffer, organismer vil være udsat for i et belastet miljø.

Pektin

Del siden/ordet

Pektiner er en gruppe af komplekse kulhydrater, der findes i planters cellevægge. Pektin består hovedsageligt af en galacturonsyrekæde (alfa-1,4-bundet). Det anvendes som et gelerings-/fortykningsmiddel i levnedsmiddelindustrien (bl.a. i syltetøj). På varedeklarationerne gemmer det sig bag E-nummer 440.

Pektinaser

Del siden/ordet

Pektinaser er enzymer der katalyserer (fremskynder) nedbrydningen af pektin (højmolekylære, ufordøjelige kulhydrater).

Pelagisk

Del siden/ordet

En organisme er pelagisk hvis den lever i de frie vandmasser.

Pentose

Del siden/ordet

Pentoser er en gruppe kulhydrater (sukkerstoffer) der består af én sukkerenhed (monosakkarid) med 5 kulstofatomer. To vigtige pentoser er Deoxyribose der findes i DNA og Ribose der findes i RNA.

Pepsin

Del siden/ordet

Pepsin er et enzym der kan spalte proteiner. Det dannes af de såkaldte hovedceller i mavesækken, det udskilles som mavesaft og aktiveres af saltsyren i maven.

peptidoglycan

Del siden/ordet

Peptidoglycan er et komplekst organisk molekyle der er hovedbestanddelen af bakteriers cellevæg. Peptidoglycan består af en rygrad af sukkermolekyler (glycan – ca. 150 sukkerenheder) der er forbundet på kryds og tværs med nogle aminosyrekæder (peptido).

Perifere nervesystem

Del siden/ordet

Det perifere nervesystem udgør sammen med centralnervesystemet NERVESYSTEMET. Det perifere nervesystem består af nogle sensoriske nerveceller og nogle motoriske nerveceller.

De sensoriske nerveceller registrerer hvordan kroppens indre og ydre miljø har det og giver besked videre til det centrale nervesystem. De motoriske nerveceller forbinder det centrale nervesystem med muskler og kirtler, og sætter gang i nogle reaktioner.

Det perifere nervesystem kan deles op i to dele:

  1. Det sensoriske-somatiske nervesystem
    Består af 12 par kraniale nerver (udspringer fra hjernen) og 31 par spinal nerver (udspringer fra rygmarven). De registrerer kroppens ydre miljø og sørger for reaktioner via fx skeletmusklerne.
  2. Det autonome nervesystem
    Tager sig af kroppens indre miljø. Det sker via en forbindelse til kroppens indre organer, den glatte muskulatur samt hjertemusklen. Det autonome nervesystem deles op i to: Det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem sørger populært sagt for at kroppen er i alarmberedskab, klar til at “flygte eller kæmpe”. Det vigtigste stof i den sammenhæng er transmitterstoffet noradrenalin. Det sætter gang i sagerne… Den parasympatiske del får kroppen ned på jorden igen og tilbage til en normal tilstand. Det sker via transmitterstoffet acetylcholin.

Periost

Del siden/ordet

Det samme som knoglehinden eller benhinde. Det er den bindevævshinde der omgiver knogler. Den indeholder blodkar, nerver samt de celler der hele tiden nedbryder (Osteoklaster) og opbygger (Osteoblaster) knoglen.

Peristaltik

Del siden/ordet

Peristaltik er fremadbølgende sammentrækninger af glat muskulatur omkring rørformede organer (der er både et ringformet og et længdegående lag af glatte muskelfibre).

Det er fx i spiserøret, hvor den gennemtyggede mad fra mundhulen ved sammentrækningerne (peristaltik) presses videre til maven, selv hvis man står på hovedet…

Transport af ægcellen i æggelederen foregår også ved peristaltiske bevægelser. Ligesom transport i urinlederen.

Peroxisomer

Del siden/ordet

Peroxisomer er en type celleorganel der findes i næsten alle eukaryote celler. De minder om lysosomerne i udseende og størrelse. De er små vakuoler, 0,2-0,5 μm i diameter. Peroxisomer findes især i lever- og nyrerceller, hvor de står for nedbrydningen af forskellige giftige kemiske stoffer som fx ethanol. Nedbrydningen sker ved oxidation, og et af oxidationsstofferne er det meget reaktive hydrogenperoxid. ved oxidationen omdannes det til vand og ilt. Oxidationen katalyseres vha. enzymet katalase.

Persistens

Del siden/ordet

Persistent betyder vedvarende. Persistens bruges om kemiske stoffer der nedbrydes meget langsomt og derved bevarer deres giftighed i lang tid. det siges at de er svært nedbrydelige.

Pest

Del siden/ordet

Pest er en bakteriel infektion forårsaget af bakterien Yersinia pestis. I middelalderen var den skyld i de frygtelige epidemier, der lagde store dele af Europa øde.

Bakterien findes hos gnavere, for eksempel rotter, og overføres med deres lopper. Mennesker kan smittes gennem bid fra en inficeret loppe eller ved host fra en inficeret person. Hos mennesker skelnes mellem to typer pest:

  1. Byldepest
  2. Lungepest

Pestbakterien angriber i første omgang lymfeknuderne, og de svulmer op. Senere kan de sprede sig til fx lungerne. Bakterien kan bekæmpes med antibiotika, men det skal ske hurtigt!

 

Pesticid

Del siden/ordet

En samlebetegnelse for kemiske midler der anvendes til at bekæmpe skadevoldende organismer. Det kan være ukrudt (herbicid), svampe (fungicid), insekter (insekticid), mider (acaricid), bactericid (bakterier) m.m.

PET

Del siden/ordet

PET står for positron emissionstomografi.

PET er en skanningsteknik der adskiller sig fra CT- og MR-scanning ved, at kunne vise organers stofskifte, og ikke deres opbygning.

Patienten får sprøjtet noget radioaktivt sporstof ind i kroppen. Når de radioaktive isotoper henfalder udsender de positivt ladede positroner. Når en positron møder en negativt ladet elektron omdannes de til to fotoner, der bevæger sig væk fra kollisionsstedet i diametralt modsatte retninger. De opfanges af PET-scanneren, og der dannes et 3D billede. Ved PET-scanning kan man fx følge hvordan receptorer arbejder i hjernen.

Petrokemisk

Del siden/ordet

Den Petrokemisk industri er den del af den kemiske industri, der har med olie og olieprodukter at gøre.

Peyers pletter

Del siden/ordet

Peyers pletter (engelsk – patches) er små lommer/områder med lymfoidt væv i submucosa i tyndtarmen. Vævet indeholder et stort antal B- og T-lymfocytter (hvide blodlegemer).

Peyers pletter fungerer som en slags fælder for forskellige partikler. Der er let passage for bakterier, virus, antigener fra føden (fx laktose og gluten), proteiner, prioner m.m. På den anden side af tarmepithelet mødes de indtrængende partikler af et massivt immunforsvar. Peyers pletter fungerer på denne måde som en vagthund, der holder øje med eventuelle trusler i føden.