Præadaptiv

Del siden/ordet

Inden for evolutionsbiologien er Præadpativ funktion når en karakter (fx insektvingen) udvikles til ét formål for senere at tjene et andet.
Evolutionsbiologer mener således at de første anlæg til insektvinger kan have haft en helt anden funktion som åndedrætsorganer hos akvatiske insektlarver.

Prægning

Del siden/ordet

Prægning er en form for indlæring der foregår i en kort periode af et dyrs liv. Den vil ofte foregå på unge individer, fx når unger lærer deres forældre eller artsfæller at kende.

En fejlprægning kan opstå hvis ungerne følger nogle forkerte “forældre”. Det ser man bl.a. hos gæs, hvor de små gæslinger følger det første “objekt” der rører sig. Er det et menneske bliver de fejlpræget. En prægning er meget vanskelig at ændre på senere i livet.

Predation

Del siden/ordet

Når et rovdyr æder et byttedyr er der tale om predation.

Predator

Del siden/ordet

En predator er et rovdyr.

Primat

Del siden/ordet

Primater, ofte bare kaldet aber, er en pattedyrsorden. Den består af 233 forskellige arter fordelt på 13 forskellige familier (se klassificeringen på Animal Diversity Web).

De fleste primater er trælevende, de har lemmer med 5 fingre/tæer, og kløer er ofte erstattet med negle. Øjnene er normalt tætsiddende og fremadrettede. De fleste primater lever i subtropiske og tropiske områder.

Primatordenen deles normalt i 2 underordener:

  • Prosimii/Strepsirhini (primitive primater/halvaber).
    Karakteriseret ved en lang snud og ikke særligt fremadrettede øjne. Det er bl.a. lemurer, lorier og galagoer.
  • Simioidea/Haplorhini (Højere primater)
    Karakteriseret ved en kort snude samt tætstillede og fremadrettede øjne. De deles i to grupper: vestaber (Platyrrhines) og østaber (Catarrhini). Som navnet antyder findes de første i Sydamerika og de sidstnævnte i Afrika og Asien. Vestaber har vidt adskilte næsebor, der vender u d til siden, østaber har næsebor der sidder tæt, og som vender nedad. Vestaber er fx egernaber og edderkopabe. Østaber er fx marekat, gibbon, gorilla og mennesket…

Sammen med chimpanser, gorillaer og orangutanter hører mennesket til familien Hominidae. Det er ret nyt at de placeres i samme familie, men udviklingen af molekylære metoder, har påvist at slægtsskabet er meget nært.

Primærproducent

Del siden/ordet

En primærproducent kaldes ofte blot for en producent. En primærproducent er en organisme der selv kan producere den energi den har brug for. Det gør den ved hjælp af energi fra solen i en proces der kaldes fotosyntese. Producenterne er det første led i en fødekæde. Der er tale om planter og alger.

Primærproduktion

Del siden/ordet

Primærproduktion er den produktion af organisk stof som grønne planter, alger og nogle få bakterier kan udføre. Det sker ved den proces der kaldes for fotosyntese. Primærproduktionen danner basis (føde) for at andre organismer som fx planteædere kan vokse, denne produktion kaldes for sekundærproduktion.

Primer

Del siden/ordet

En primer er et kort stykke enkeltstrenget DNA eller RNA der fungerer som et startsted for den kopiering af DNA der finder sted når en celle skal dele sig. Det er enzymet DNA-polymerase der sørger for at de 2 “gamle” DNA-strenge parres med 2 nye strenge. DNA-polymerase kan ikke begynde kopieringen før end der er placeret en primer den kan bygge videre på (med nukleotider).

Probiotika

Del siden/ordet

Probiotika betyder “for livet”. Probiotika er mikroorganismer der, efter indtagelse via munden, kan have en sundhedsvirkning virkning i kroppen.

Lactobacilli og bifidobakterier er bakteriestammer der bl.a. findes i fermenterede mælkeprodukter. Undersøgelser har vist, at indtagelse af disse kan have en gavnlig effekt på bakteriefloraen i mave-tarm kanalen og bl.a. afkorte varigheden af diaré.

Profase

Del siden/ordet

Den første fase af en celledeling. Kromosomerne bliver kortere, tykkere og ses tydeligt (i mikroskop!). Hvert kromosom består af to kromatider der er knyttet sammen af et centromer. Kernemembranen begynder at forsvinde og der dannes tentråde til hver pol. Næste fase – se metafasen.

Progesteron

Del siden/ordet

Progesteron er et kvindeligt kønshormon der produceres af det gule legeme, en hormonproducerende struktur i æggestokken.

Fra det gule legeme siver progesteron ud i blodet og føres med blodkredsløbet rundt i kroppen. Progesteron har flere forskellige virkninger.

I menstruationscyklussen påvirker progesteron celler i livmoderens slimhinde og får dem til at bevare slimhinden og danne slim. Progesteron påvirker også i forening med østrogen celler oppe i hypothalamus (i hjernen). De sender besked til hypofysen om at danne mindre af de to overordnede kønshormonerLH og FSH. Denne mekanisme kaldes for negativ feedback.

Prokaryote

Del siden/ordet

Levende organismer der har deres arvemasse liggende frit i cytoplasma. Prokaryote organismer er bakterier. Resten af de levende organismer hører til gruppen af eukaryote organismer.

Promille

Del siden/ordet

En promille er en tusindedel.

I alkoholsammenhænge svarer 1 promille til 1 gram alkohol i 1 liter blod. Promillens størrelse afhænger af flere forskellige forhold. De væsentligste er:

  1. Kønnet
    Kvinder har forholdsmæssigt mere fedt hvilket betyder at de har mindre kropsvand end mænd hvilket igen vil sige at alkoholen koncentreres hurtigere i kroppen.
  2. Vægten
    Jo mere en person vejer jo mere vand indeholder vedkommende, dvs. alkoholen fortyndes mere.
  3. Mavesækkens indhold
    Er der mad i mavesækken forsinkes alkoholens optagelse og leveren får mere tid til at nedbryde alkoholen
  4. Leverens forbrændingsevne
    Der er forskel på leverens evne til at forbrænde alkohol fra person til person. Evnen kan dog hverken øges eller trænes lige med det samme…

Prostata

Del siden/ordet

Prostata, eller blærehalskirtlen, er en kirtel, der omkranser urinrøret hos mænd. Den er placeret lige under urinblæren. Kirtlen danner sædvæske, som ved udløsning blandes med sæden fra testiklerne.

Prostata vokser hele livet, og hos nogle midaldrende mænd er den på størrelse med en valnød. Det resulterer i, at den klemmer på urinrøret og giver anledning til en del vandladningsbesvær.

Naturlægemidler, der indeholder savpalme og stor nælde, er effektive i behandlingen af godartet forstørret prostata. De to planter hæmmer dannelsen og virkningen af det mandlige kønshormon, der stimulerer prostatas vækst.

Prostetisk

Del siden/ordet

Den del af et protein der ikke består af aminosyrer. Det er fx hæm-gruppen i hæmoglobin og mange coenzymer.

Protease

Del siden/ordet

Proteaser er enzymer der katalyserer nedbrydningen af proteiner. Det sker ved hydrolyse af de peptidbindinger der kæder aminosyrerne sammen.

Protein

Del siden/ordet

Proteiner er organiske stoffer der er opbygget af aminosyrer. Hos mennesket findes der 20 forskellige aminosyrer. De kobles sammen ved hjælp af peptidbindinger i lange kæder der både varierer i længde (30-10000 aminosyrer) og kombination.

Proteinsyntese

Del siden/ordet

Proteiner er cellens molekylære “hardware”. I de fleste biologiske processer indgår proteiner på forskellig vis bl.a. som enzymer.

Informationen om hvilke proteiner der skal dannes ligger gemt i cellernes arveanlæg – DNA’et. På DNA er der placeret en masse forskellige gener der hver især koder for et bestemt protein.

Dannelsen af protein kan deles i to trin:

1. Transskriptionsproces (aflæsning)
Der tages et “aftryk” af den ene af DNA-stregene lige der hvor koden for proteinet er placeret. Dette aftryk består af et enkeltstreget molekyle der kaldes for Messenger-RNA.

2. Translationsproces (oversættelse)
Messenger-RNA’et føres fra cellekernen ud i cytoplasma hvor det bindes til ribosomer. Dets kode aflæses og sammen med transfer-RNA (kommer med aminosyrer) sker der en dannelse af det ønskede protein.

Proteom

Del siden/ordet

Proteomet er alle de forskellige proteiner der findes i en organismes celler. Genomet, dvs. organismens arvemasse, er drejebogen/koden for hvilke proteiner der dannes. Selvom proteinerne er cellens vigtigste byggestene, så er der en lang række andre små organiske molekyler, der er vigtige for en celles stofskifte. Til sammen udgør disse små molekyler det der kaldes for cellens metabonom.

Protister

Del siden/ordet

Protister, Protista, er en fællesbetegnelse for encellede organismer. De har alle en cellekerne og altså eukaryote organismer. Det er en broget blanding af ikke særligt beslægtede organismer. Encellede dyr, alger og slimsvampe. Nogle af de vigtigste Rækker er:

  • Flagellater
  • Amøber
  • Ciliater
  • Sporedyr
  • Slimsvampe
  • Dinoflagellater
  • Kiselalger
  • Brunalger
  • Rødalger
  • Grønalger

Protoplast

Del siden/ordet

Protoplast er indholdet i en plantecelle uden cellevæggen.

Protozoer

Del siden/ordet

Protozoer er encellede dyr.

Provirus

Del siden/ordet

Når arveanlæg fra en virus er blevet integreret i en værtscelles DNA kaldes det for et provirus.