Pubertet

Del siden/ordet

Pubertet er det tidspunkt i en persons liv hvor den seksuelle modning foregår, dvs. de reproduktive organer bliver funktionsdygtige, og der kan sættes børn i verden. Desuden udvikles de sekundære kønskarakterer hos begge køn (fx bryster hos pigerne og dyb stemme hos fyrene).

Det vides ikke præcist, hvad der sætter gang i puberteten, men hypothalamus (område i hjernen) spiller en vigtig rolle. Hypothalamus udskiller hormonet GnRH (Gonadrotrophin Releasing Hormone), der påvirker hypofysen til at udskille de to hormoner FSH og LH. Disse hormoner sætter kønsorganerne i gang med at producere kønshormoner, og så er der gang i kønsmodningen…

Puls

Del siden/ordet

Pulsen er den udvidelse af blodårerne (arterierne) man kan mærke når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen. Man kan let mærke pulsen ved håndledet nedenfor tommelfingeren og på siden af halsen.

Pulsen bruges tit synonymt med pulsfrekvensen der er antal hjerteslag pr. minut. Den normale pulsfrekvens er hos voksne 60-80 i hvile, og kan stige til over 200 under sport eller anden fysisk anstrengelse. Ganger man pulsfrekvensen (p) med slagvolumen (ml blod hjertet pumper ud pr. hjerteslag) får man hjertets minutvolumen, dvs den mængde blod hjertet pumper ud i blodkredsløbet pr minut.

Pulsårer

Del siden/ordet

Se under arterier.

Pungdyr

Del siden/ordet

Pungdyr, Marsupialia, er en pattedyrsorden. Pungdyr lever i Australien, Asien og på det amerikanske fastland.

Pungdyrenes unger fødes på et tidligt udviklingstrin – ufærdigt udviklet kunne man sige. Straks efter fødslen kravler de op i moderdyrets pung, suger sig fast til moderens brystvorte og tilbringer adskillige uger her med at bliver færdigudviklet. Nogle pungdyrarter har ikke nogen pung, men må trods deres udsatte position alligevel blive ved brystvorterne.

Eksempler på pungdyr: Kænguruer, pungrotter, pungmuldvarpe, punggrævlinger, pungaber, vombater m.fl.